Opdateret d. 30. april med link til den fulde kontrakt.
I juli 1997 underskrev to personer en kontrakt. Den ene var lederen af børnehjemmet Casa Guatemala ved floden Rio Dulce i Guatemala, og den anden var chefen for det danske adoptionsbureau AC Børnehjælp i Århus.
Aftalen var klar: AC Børnehjælp ville betale 90.000 dollars til Casa Guatemala over tre år. Til gengæld ville børnehjemmet levere 45 børn til Danmark. Med andre ord garanterede kontrakten i 1997 2000 dollars per barn, hvilket svarer til knap 4000 dollars i dag.
Danwatch har fået aktindsigt i kontrakten fra Ankestyrelsen og vist den til to juridiske eksperter:
Efter flere skandaler skal adoptioner fra de ti lande, hvorfra Danmark har fået flest børn fra i årene 1964-2016, gås efter i sømmene. Det har Folketinget besluttet og afsat 12,6 millioner kroner til. Men hvad med de andre 59 lande, som vi også har adopteret børn fra i årenes løb?
Danwatch har besluttet at undersøge adoptioner fra Guatemala, der ikke er på ministerens liste. Fra 1990-2009 adopterede Danmark i alt 89 børn fra det mellemamerikanske land, og alle børnene kom fra det samme børnehjem, Casa Guatemala. Ifølge FN og flere landes regeringer har adoptionssystemet i Guatemala dog været gennemsyret af børnehandel og dokumentfalsk.
Advarsler, som også Danmark har kendt til.
“Jeg er chokeret”, siger Elvira Loibl, adjunkt i strafferet og kriminologi på Maastricht Universitet i Holland, der har skrevet afhandling om kriminalitet i adoptionssystemet.
“Det er uetisk og umoralsk, fordi essensen er, at de får et beløb, hvis de sender os børn. Det opfylder definitionen af at sælge børn uanset, om der var et officielt forbud eller ej”.
Gregory Luce, en anden juridisk ekspert fra Adoptee Rights Law Center i Minnesota, er enig med Loibl:
“Der er ingen tvivl om, at denne kontrakt er i strid med international lov – både dengang og nu”, siger Gregory Luce.
Historien om kontrakten mellem et børnehjem i Guatemala og et dansk adoptionsbureau er væsentlig, fordi Guatemala er ét af de lande, hvor mistanke om børnehandel og fusk med adoptioner har floreret næsten ligeså længe, som Danmark har adopteret børn fra landet.
Alligevel vil Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) som det ser ud lige nu ikke inddrage Guatemala i en kommende undersøgelse, der skal kulegrave hele adoptionsområdet.
I 1997 var Guatemala et land på vej ud af borgerkrig og plaget af stor fattigdom. To faktorer, der i mange andre lande har ført til flere adoptioner af børn til udlandet. Ifølge Elvira Loibl var Guatemala en betydelig leverandør af børn og “nærmest synonym med ulovlig adoptionspraksis”.
Advokater i Guatemala fik op til 19.000 USD for at formidle adoptioner. Mellemmænd fandt gravide kvinder og overtalte dem til at bortadoptere deres børn – eller de stjal børnene fra de gravide, der ikke ville opgive børnene frivilligt.
Derudover kunne landet ikke leve op til en spritny konvention, Haagerkonventionen, der netop skulle sikre, at internationale adoptioner foregik lovligt og til barnets bedste.
Alligevel indgik AC Børnehjælp og Casa Guatemala i 1997 en kontrakt om 45 børn for 90.000 dollars. En kontrakt, som ifølge Elvira Loibl og Gregory Luce krænker mindst to internationale konventioner: Haagerkonventionen og FN’s konvention fra 1991 om barnets rettigheder vedrørende salg af børn, børneprostitution og børnepornografi.
“Problemet med denne kontrakt er, at den skaber et incitament for børnehjemmet i Guatemala til at skaffe børn”, siger Elvira Loibl og uddyber:
“Aftalen opfordrer enkeltpersoner i Guatemala til ulovligt at skaffe børn for derefter at opgive dem til adoption, selvom børnene nødvendigvis ikke er forældreløse”.
Selvom kontrakten lød på 45 børn, viser AC Børnehjælps statistik over internationale adoptioner til Danmark, at Danmark kun har adopteret 11 børn i kontraktens løbetid fra 1997-2000.
Men i perioden fra 1990-2009 adopterede Danmark i alt 86 børn fra Guatemala. Børnene kom alle fra det samme børnehjem, Casa Guatemala, og de kom alle til Danmark via AC Børnehjælp i Århus.
Daværende direktør i AC Børnehjælp, Jørgen-Ulrich Raunskov, bestrider ikke sin underskrift på kontrakten, men han husker hverken indholdet eller omstændighederne, da kontrakten blev indgået.
“Jeg tvivler på, at jeg skulle have overtrådt reglerne. Det kan jeg slet ikke forestille mig”, siger han.
Dog husker han lederen af Casa Guatemala:
“Jeg er rimelig sikker på, at hun ikke har afgivet børn ulovligt til adoption. Det kan jeg ikke forestille mig. Men, ja, Guatemala er jo ikke verdens mest velregulerede land, så altså, hvad ved jeg? Vi gjorde vores bedste efter de regler, der var dengang”, siger Jørgen-Ulrich Raunskov.
Selvom Guatemala ikke levede op til Haagerkonventionen i 1997, da kontrakten blev indgået, er det ikke et argument for, at kontrakten var lovlig, hverken dengang eller i dag, mener Elvira Loibl:
“Danmark var under alle omstændigheder bundet af Haagerkonventionen, og de var også ansvarlige for at kontrollere, at deres samarbejdspartnere overholdt reglerne og standarderne”, siger Loibl.
Guatemala tiltrådte først for alvor Haagerkonventionen i 2003. Fem lande – Tyskland, England, Spanien, Canada og Holland – har fortsat forbehold mod Guatemalas tiltrædelse af konventionen.
Jørgen-Ulrich Raunskov har ikke ønsket at medvirke i artiklen om kontrakten, som han underskrev med Casa Guatemala som direktør for AC Børnehjælp i 1997.
Danwatch interviewede Jørgen-Ulrich Raunskov den 22. marts, hvor han bekræftede sin underskrift på kontrakten. Han ønskede efterfølgende ikke at blive citeret for sine udtalelser.
Vi har kontaktet Jørgen-Ulrich Raunskov flere gange med tilbud om et nyt interview, hvor han ville få mulighed for at uddybe, hvorfor han underskrev en kontrakt, som juridiske eksperter i dag vurderer er børnehandel. Dette har Jørgen-Ulrich Raunskov heller ikke ønsket.
Når vi alligevel bringer interviewet med Jørgen-Ulrich Raunskov er det af hensyn til emnets væsentlighed, de adopterede og offentlighedens interesse.
Børnehjemmet Casa Guatemala blev grundlagt i 1977 af Angelina de Galdamez, der skrev under på kontrakten og som stadig driver børnehjemmet i dag sammen med direktør Heather Graham. Vi har flere gange forsøgt at få et interview med ledelsen, men ingen af dem er vendt tilbage på Danwatch’ henvendelser.
Danske myndigheder har kendt til kontrakten mellem AC Børnehjælp og Casa Guatemala i mere end femten år. I en række e-mails, som Danwatch er i besiddelse af, spørger Adoptionsnævnet i 2001 AC Børnehjælp om der eksisterer en samarbejdsaftale med Casa Guatemala, hvilket AC Børnehjælp svarer nej til.
Først i 2007 sender AC Børnehjælp kontrakten til Adoptionsnævnet, viser en aktindsigt. Det fremgår dog ikke af aktindsigten, om Adoptionsnævnet nogensinde reagerede på kontraktens ordlyd. Forelagt forløbet kritiserer Gregory Luce fra Adoptee Rights Law Center de danske myndigheder.
“Det er åbenlyst, at de danske myndigheder kendte til denne kontrakt, men de gjorde intet eller kun lidt for at gribe ind”, siger Gregory Luce.
“Myndighederne burde have standset alle adoptioner gennem dette adoptionsbureau, hvis ikke landet. De skulle have iværksat en omfattende undersøgelse og arbejdet på at løse problemet. Det ser ikke ud til, at noget af det blev gjort”.
Vi har spurgt Ankestyrelsen, hvordan det kan være, at man ikke greb ind overfor en – ifølge eksperter – ulovlig kontrakt, men fortsatte med at tillade adoptioner fra Guatemala i endnu tre år.
Ankestyrelsen ønsker ikke at stille op til et interview eller svare på spørgsmål om den ulovlige kontrakt, men henviser i stedet til deres hjemmeside.
Her står, at ”myndigheden ikke mener at være i besiddelse af konkrete oplysninger om ulovlige forhold i de danske sager og i det danske formidlingssamarbejde”.
Vi har også spurgt Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), hvordan det kan være, at Guatemala er udelukket fra en undersøgelse af ulovlige adoptioner, når en kontrakt, hvor Danmark har medvirket til børnehandel, har ligget i Ankestyrelsens arkiver siden 2007.
Ministeren ønsker ikke at stille op til et interview, og det er ikke lykkedes ministeriet at formulere en skriftlig kommentar i løbet af tre uger. Vi opdaterer naturligvis artiklen, når vi får en kommentar fra ministeren.
Ifølge Gregory Luce er myndighedernes reaktion ikke tilstrækkelig. Han forklarer, at der andre steder i verden findes præcedens for hjælp til adopterede fra Guatemala.
“De adopterede fra Guatemala til Danmark skal underrettes og have hjælp, og hjælpen skal komme fra de danske myndigheder”, siger Luce med blandet andet en henvisning til en dom fra den interamerikanske menneskerettighedsdomstol i 2018.
Louise Voller
Sandra Blenner Rasmussen
