En Danwatch-undersøgelse

Sjældne jordarter til verdens grønne omstilling skæpper i Myanmars militærs kasse

Emily Fishbein og Jauman Naw Foto: Sarah Hartvigsen Juncker

Redaktør: Jesper Hyhne | Executive Editor: Jesper Nymark | Vil du vide mere om denne undersøgelse, kan du kontakte Danwatch her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
24. juni 2021
Lokale indbyggere i Myanmar lider under miljøkonsekvenser af udvinding af sjældne jordarter til Vestens grønne omstilling, til telefoner og til våben. Imens forer udvindingen lommerne på en lokal milits med tætte bånd til Myanmars brutale militærjunta.

I den fattige, bjergrige Kachin-provins i Myanmar er undergrunden rig på såkaldte sjældne jordarter. Det er metaller, der i hele verden bruges til telefonskærme, permanente magneter til elektriske biler og vindmøller og til forskellige våben og militære droner. Og det er metaller, der under kontrolleret udvinding kunne være med til at finansiere for eksempel hospitaler og skoler i den fattige provins i grænselandet til Kina.

Men efter militærkuppet 1. februar 2021 er den ulovlige udvinding i området, der styres af en grænsemilits, eskaleret:

“Illegale aktiviteter trives jo i anarki, og det kaos, der er opstået efter kuppet, har skabt et godt miljø for at virksomheder, der ønsker det, har frit lejde til at udnytte Myanmars naturresourcer”, siger researcher hos miljøorganisationen Global Witness, Clare Hammond til Frontier Myanmar og Danwatch.

Derfor ser den lokale befolkning ikke noget til de mange penge, der ligger under jorden og venter på at blive udvundet. I stedet ryger de i lommerne på to aktører. For det første klinger mønterne i kassen hos de kinesiske virksomheder, der ifølge Danwatch og Frontier Myanmars kilder udvinder de sjældne jordarter i området, før de køres over grænsen og sælges til verdensmarkedet som kinesiske. Herfra kan de blandt andet lande i danske virksomheder.

Læs også: Myanmars miljøproblemer eksporteres til Vestens vindmøller

Men derudover tjener en lokal grænsemilits ifølge kilder gode penge på, at kinesiske virksomheder udvinder sjældne jordarter ulovligt i området. Det fortæller lokale minearbejdere og aktivister.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Tidslinje

Grænsemilitsen og krigsherren

Zahkung Ting Ying etablerer en udbrydergruppe fra Kachin-regionens største etniske bevæbnede organisation Kachin Independence Organization. Udbrydergruppen slår sig sammen med kommunistpartiet i Burma.
Kommunistpartiet i Burma opløses og Zahkung Ting Ying etablerer en ny uafhængig bevæbnet gruppe under navnet New Democratic Army-Kachin (NDA-K). Op igennem 1990’erne tjener gruppen gode penge på ulovlig skovhugst, men mængden af brugbart træ svinder ind og det samme gør indtjeningen.
NDA-K er blevet en mindre hær med cirka 1000 soldater. I 2009 bliver NDA-K den første etniske bevæbnede organisation, som slutter sig til Myanmars militær som en såkaldt grænsemilits. Det vil sige, at de fungerer som en lokal hær, der refererer til den nationale hær.
Zahkung Ting Ying bliver valgt ind i parlamentet uden for partierne.
Zahkung Ting Ying bliver genvalgt, men får frataget sit mandat, efter han bliver beskyldt af den nationale valgbestyrelse for at skræmme sine modstandere og for at angribe et vælgermøde for medlemmer af Aung San Suu Kyis parti.
Zahkung Ting Yings søn, Zahkung Ying Sau, bliver valgt til det lokale parlament i Kachin-regionen med sit nystiftede parti New Democracy Party-Kachin.
1968
1989
2009
2010
2015
2020

Militsen er underlagt Myanmars frygtede militærjuntas kommando, der stod bag militærkuppet i landet den 1. februar 2021. Området, hvor udvindingen foregår, er kontrolleret af grænsemilitsen under ledelse af krigsherren Zahkung Ting Ying, som udover at lede militsen også ejer det eneste firma, Myanmar Myo Ko Ko, der officielt har haft lov til at udvinde sjældne jordarter i området. Det viser informationer fra Myanmars virksomhedsregister.

Et stigende forbrug

Allerede i 1987 vidste den daværende leder af Kina, Deng Xiaopeng, at sjældne jordarter ville blive afgørende for verdens fremtid.

“Mellemøsten har olien, men Kina har de sjældne jordarter”, sagde han dengang ved et besøg i udvindingsområdet i det indre Mongoliet, om de 17 grundstoffer, som faktisk hverken er sjældne eller jordarter. De er metaller, der forekommer i jordens overflade over det meste af verden, men som det er bekosteligt at udvinde.

Men de er også metaller, som er afgørende for at kunne lave såkaldt permanente magneter, som bruges i vindmøller og elektriske biler, ligesom de bliver brugt i de LED-skærme, som sidder i vores mobiltelefoner, vores computere og i vores fjernsyn. Og så bruges de i høj grad også i militært teknologi såsom droner. Derfor har det amerikanske militær besluttet selv at udvinde sjældne jordarter, så de ikke skal være afhængige af den kinesiske udvinding.

Denne artikel er blevet til i samarbejde med mediet Frontier Myanmar. Alle lokale kilder optræder anonymt i denne artikel. Det gør de, fordi sikkerhedssituationen i Myanmar lige nu er yderst tilspidset, og offentlig kritik af den nuværende situation kan medføre omfattende konsekvenser såsom fængsling. Danwatch kender deres sande identitet.

Frontier Myanmar og Danwatch har ud over eksperter og organisationer med viden om området talt med lokale minearbejdere, lokale aktivister samt en lokal politiker.

Danwatch og Frontier Myanmar har ringet til Myanmars militærs talsperson Zaw Min Tun, men han har ikke besvaret vores opkald. 

Frontier Myanmar og Danwatch har også ringet til det burmesiske firma, der har udvindingstilladelsen, Myanmar Myo Ko Ko, på de telefonnumre, der er oplistet i Yangons online telefonbog. Men det eneste nummer, hvorpå der blev svaret, oplyste, at vi havde fået forkert nummer. 

Vi har også kontaktet datteren til grænsemilitisens leder, Zahkung Ting Ying, som afviste at udlevere hans telefonnummer. Hans søn, politikeren og den tidligere militsleder Zahkung Ying Sau, afviste at stille op til et interview. Ydermere har vi kontaktet det parti, Zahkun Ying Sau repræsenterer, New Democratic Party, men de afviser at være involveret i udvinding af sjældne jordarter og ønsker ikke at kommentere yderligere.

Hvad Kina skulle vise sig ikke at være interesseret i, er de omfattende miljøproblemer, der følger med udvindingen af sjældne jordarter. Ifølge data fra det amerikanske geologiske informationscenter U.S. Geological Survey stod Kina for 95 procent af udvindingen af alle sjældne jordarter i 2010. Siden har Kina strammet op for eksportlovgivningen og indført omfattende miljøregulativer, der er trukket ned over landets egen produktion. Det har ifølge eksperter presset udvindingen af sjældne jordarter hen over grænsen til Myanmar.

“Kina har enten lukket eller suspenderet størstedelen af deres udvinding af tunge sjældne jordarter og erstattet det med at importere fra Myanmar”, siger David Merriman, som er ekspert i sjældne jordarter hos det internationale konsulentbureau Roskill Information Services, der beskæftiger sig med varekæder af kritiske råstoffer. Han henviser til udvindingen af især to sjældne jordarter, dysprosium og terbium, der ud over at være tungere end de andre sjældne jordarter også er mere miljøskadelige at udvinde.

Men det har også skubbet de omfattende miljøproblemer med over grænsen til Myanmar. I 2018 kunne Radio Free Asia rapportere, at indbyggere i 22 landsbyer krævede, at den lokale regering satte en stopper for udvindingen af sjældne jordarter. De fortalte blandt andet, at de var bange for at drikke vandet fra det lokale vandløb, fordi det fik deres hud til at klø, når de fik det på huden.

“Når vi regner på, hvad omkostningerne og indtjeningen er ved udvindingen af sjældne jordarter for virksomhederne, så ser det ud til, at de tjener gode penge. Men det er miljøet, der betaler prisen”, siger en aktivist med base i Kachin-regionens hovedstad Myitkyina til Danwatch og Frontier Myanmar. 

Lokale konsekvenser

Trods konsekvenserne ved udvindingen er den globale efterspørgsel efter sjældne jordarter steget mærkbart. Og det har altså åbnet for, at bevæbnede styrker i Kachin-regionen kan slå mønt af at åbne dørene for de kinesiske selskaber. En forretning, som ifølge lokale aktivister begyndte i 2014, men som virkelig har taget fart de seneste måneder siden militærkuppet i februar.

Via satellitbilleder fra Google Earth kan man tælle de mange miner, hvor der bliver udvundet sjældne jordarter i området mellem byerne Chipwi og Pangwa, der kontrolleres af grænsemilitsen. Det har en lokal miljøaktivist gjort, fortæller han. Han nåede til 100. Men de seneste billeder fra området er fra 2018, og det har ikke siden været muligt at vurdere, hvor mange miner, der er i området.

“Det er Zahkung-familien, som leder området her”, siger en lokal aktivist og tilføjer:

“Selvom de lokale indbyggere klager, så er udvindingen af sjældne jordarter jo styret af grænsemilitsen, som har våben, magt og penge. De er da ligeglade med, hvad de lokale siger”.

Men, siger en repræsentant fra organisationen Transparency and Accountability Network Kachin State (Tanks), til Danwatch og Frontier Myanmar, det er svært at finde ud af, hvilke kinesiske virksomheder, der egentlig er i området. 

“Det er administrationen af grænsemilitsen, som har listen over virksomheder, der arbejder i området, så derfor har vi ikke mulighed for at vide, hvem det er”, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet

De røde områder i bjergarten kakortokit udgøres af mineralet eudialyt. Det er dette mineral, der indeholder de sjældne jordartsmetaller. Kakortokitten på dette billede er fra forekomsten Kringlerne i Sydgrønland.

Eksperter, som Danwatch og Frontier Myanmar har talt med, fortæller dog, at det efter al sandsynlighed i hvert fald er de tre statsejede kinesiske virksomheder China Southern Rare Earths Group, Chinalco, Guangdong Rare Earths, som opkøber de sjældne jordarter, der udvindes i området. Og de tre virksomheder sælger deres produkter videre til blandt andet Europa og resten af verden.

“De sjældne jordarter bliver flyttet rundt flere gange, hvor registreret materiale kan blive blandet med uregistrerede sjældne jordarter fra forskellige kilder. Alt får et stempel, som indikerer, at det kommer fra en virksomhed, der har overholdt miljøregulativerne, som Kina har vedtaget, og så får magneterne et eksportcertifikat, før de sælges enten på Kinas interne marked eller internationalt”, siger David Merriman fra Roskill.

Ifølge den lokale organisation Tanks er det langt fra nyt, at grænsemilitsen og militæret tjener penge på at udvinde sjældne jordarter i området: 

Sjældne jordarter

På trods af navnet er sjældne jordarter faktisk hverken sjældne eller jordarter. De findes overalt på kloden og er 17 grundstoffer i form af metaller.

De 17 såkaldte sjældne jordarter er lanthanium, cerium, praseodymium, promethium (forekommer ikke naturligt), neodymium, samarium, europium, gadolinium, terbium, dysprosium, holmium, erbium, thulium, ytterbium, lutetium, yttrium og scandium.

“Militæret tjener penge på udvindingen af sjældne jordarter, fordi de bestemmer over grænsemilitsen. Når den nu afsatte regering fra tid til anden tog til området for at at monitorere udvindingen, fulgte militæret med dem. Men når de kom til området standsede al udvinding”, siger en repræsentant for Tanks. 

Ifølge eksperter, Danwatch har talt med, er det kinesiske virksomheder, som står bag minerne. Det bakkes op af udsagn fra lokale aktivister. 

“Centrum for udvindingen ligger i områder kontrolleret af Zahkung Ting Ying og hans grænsemilits”, siger Clare Hammond fra Global Witness og tilføjer:

“Og da grænsemilitsen er en del af militærets kommandovej, betyder det, at militæret er direkte involveret i udvindingen af de her sjældne jordarter”, slutter hun. 

Denne artikel er blevet til i samarbejde med mediet Frontier Myanmar. Alle lokale kilder optræder anonymt i denne artikel. Det gør de, fordi sikkerhedssituationen i Myanmar lige nu er yderst tilspidset, og offentlig kritik af den nuværende situation kan medføre omfattende konsekvenser såsom fængsling. Danwatch kender deres sande identitet.

Har du oplysninger om sjældne jordarter og udvinding af konfliktmineraler i verden, så kontakt Ronja Pilgaard på mail rp@danwatch.dk

en danwatch-undersøgelse
Hele undersøgelsen delt op i artikler. Bestem selv, hvor du begynder.

Er denne undersøgelse noget værd for dig?​

Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser.

Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.