D. 25 april tog verdens rigeste mand Elon Musk til tasterne på det sociale medie Twitter og sendte en raket, et stjerneskud, et hjerte og ordet Yesss! efterfulgt af hjerte, stjerneskud, raket ud til hans millioner af følgere.
Tesla-milliardæren havde netop fået godkendt sit køb af det sociale medie, han sad og tastede på.
Få timer efter sad Vijay Gadde på et videoopkald og græd. Vijay Gadde er Twitters topadvokat og chef for alt, der har at gøre med politik, ansvar, sikkerhed og jura. Hun bliver set som Twitters moralske autoritet, og hun har i en årrække stået i spidsen for de afdelinger hos Twitter, der håndterer følsomme emner som chikane og hadsk tale. Det er Vijay Gadde og hendes folk, der har forbudt politiske annoncer på Twitter og smidt Donald Trump af platformen.
Vijay Gadde var på videoopkald med de afdelinger, hun stod i spidsen for, og ifølge Politico græd hun, fordi hun ikke vidste, hvad Elon Musk ville gøre ved Twitter, og netop det arbejde, afdelingerne lavede.
Allerede inden Elon Musks bud på Twitter var blevet accepteret, var han kommet med bastante udmeldinger om videre grænser for ytringsfriheden på Twitter, verificering af alle brugere og andre store visioner. Og det fik frygten til at sprede sig blandt en række eksperter i menneskerettigheder og erhverv. De skrev – på Twitter af alle steder – om de faretruende konsekvenser ved mangemilliardærens planer.
“Jeg er normalt et optimistisk menneske, men jeg kan ikke se, hvordan netop den her handel vil ende godt for menneskerettighederne”, siger Tara Van Ho, ph.d. ved Essex Law School og leder af Essex Business & Human Rights Project, da Danwatch fanger hende et par dage efter.
Hvad det helt præcist er, at Tara Van Ho og hende kollegaer frygter, vender vi tilbage til. Først skal vi tilbage til begyndelsen af 00’erne og en forgænger til de moderne sociale medier ved navn Yahoo!.
I begyndelsen af 00’erne skrev en kinesisk mand ved navn Wang Xiaoning en række essays, hvor han argumenterede for en demokratisk reformering af Kina, som han delte via emails og i grupper på Yahoo!.
Sammen med en anden dissident blev Wang Xiaoning anholdt af de kinesiske myndigheder og i 2003 idømt 10 års fængsel for at undergrave den kinesiske stat og dele statshemmeligheder.
Mens Wang Xiaoning i 2007 sad i fængsel, sagsøgte hans kone, Yu Ling, Yahoo! for at have delt informationer om Wang Xiaoning med de kinesiske myndigheder, der førte til anholdelsen. Sagen, der kom for retten i San Fransisco, var en af de første forsøg på at holde en virksomhed ansvarlig for krænkelser af menneskerettighederne i et andet land.
Yahoo! forsøgte uden held at få sagen afvist og endte i stedet med at indgå forlig.
Wang Xiaonings sag viser, hvilket ansvar sociale medier har for menneskerettighederne.
Ifølge FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv (UNGP) skal alle virksomheder holde øje med, hvordan de påvirker menneskerettighederne og modvirke eventuelle problemer. Men hos sociale medier ser det anderledes ud end hos for eksempel produktionsvirksomheder, der skal være opmærksomme på, at de ikke bidrager til tvangsarbejde, miljøforurening eller lignende.
“På sociale medier er der flere problemstillinger i forhold til menneskerettigheder: Hadsk tale, diskrimination, opfordring til vold, men også behandlingen af data om brugerne, og hvordan de sociale medier bruger det, og hvem de afleverer det videre til”, forklarer Tara Van Ho.
Twitter har faktisk en række retningslinjer, der flugter med FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv og laver risikovurderinger af, hvordan de påvirker menneskerettighederne på en række områder. Anført af Vijay Gadde har Twitter været et af de sociale medier, der var mest grundige i deres moderation af, hvad man måtte skrive.
Ifølge Tara Van Ho har Twitter lagt et stort arbejde i at kende forholdene i forskellige lande og inddrage en bred kontekst, når de modererede. Det har blandt andet betydet, at hvor Facebook ikke opfangede hadtale og opfordringer til vold mod den muslimske minoritet Rohingyaerne i Myanmar, lykkedes det Twitter at moderere i en langt højere grad.
“Deres folk er reelle eksperter i menneskerettigheder”, siger Tara Van Ho, der mener, at Twitter har været førende blandt de sociale medier, når det kom til menneskerettigheder og erhverv.
Det er alt det ovenstående, som Tara Van Ho og hendes kollegaer frygter vil gå tabt.
I forbindelse med købet af Twitter sagde Elon Musk: “Ytringsfrihed er fundamentet for et velfungerende demokrati, og Twitter er det digitale bytorv, hvor sager der er vitale for fremtiden og menneskeheden bliver debatteret”. Og det lyder måske meget godt, men Tara Van Ho stiller spørgsmålstegn ved, om det er bedst, at bytorvet er privatejet af verdens rigeste mand, eller at det er offentligt ejet af en stor række forskellige aktionærer.
Samtidig har Elon Musk udtalt sig kritisk om moderationen af Twitter, og han går ind for en vidtgående ytringsfrihed inden for lovens grænser.
“Elon Musk er tydeligvis fokuseret på kun at overholde loven, men der er en meget stor lokal variation mellem, hvad der er lovligt at sige. Det åbner op for misbrug fra autoritære regimer. Hvad er for eksempel tilladt i Rusland?”, siger Tara Van Ho.
Dertil kommer der store spørgsmål om, hvordan Elon Musk vil behandle folks data og beskytte dissidenter. Ligesom han vil modvirke spam og trolde ved at alle bliver verificeret, men det ødelægger muligheden for at være anonym, der ellers gør det muligt at sige ting, som ellers ville være umuligt.
“Når jeg ser ham tale om de her emner, ser jeg en, der ikke forstår menneskerettigheder og ytringsfrihed eller gerne vil have, at hans egen forståelse bliver den dominerende forståelse”, opsummerer Tara Van Ho.
Jonathan Tybjerg