Sojaens syge slagside
Pesticidforbruget er eksploderet i Argentina over de seneste årtier. Store indtjeningsmuligheder har ifølge argentinske forskere tilsidesat sundhedshensyn i en sojaindustri, som de kalder ‘ude af kontrol’. Danske importører afviser, at de bærer et ansvar.
Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Sojaens syge slagside
- Argentinas lokalbefolkning bliver ifølge forskere dødeligt kræftsyge og børn bliver født med misdannelser på grund af pesticider, der bliver spredt over sojamarker. Problemet er ifølge argentinske forskere blevet værre og værre over årene.
- Skoler i Argentina oplever også, at børn bliver påvirket af pesticider, fordi der bliver sprøjtet, mens børn er i skole.
- Den danske landbrugssektor mener ikke, det er muligt at bevise, at det er pesticiderne og ikke noget andet, der er skyld i sygdommene. De fastholder, at dansk import af soja er bæredygtigt.
- I 2014 forsøgte NaturErhvervsstyrelsen på vegne af Fødevareministeriet at samle virksomheder, brancheorganisationer, detailhandlen og NGO’er for at lande en aftale, der skulle gøre dansk import bæredygtig. Aktindsigter viser imidlertid at landbrugssektoren forhindrede, at det lykkedes.
- Danwatch har besøgt fem regioner i Argentina for at interviewe eksperter og tale med argentinere, der er blevet kræftsyge, og børn, der er blevet født med misdannelser. Få hele historien og hør deres historier herunder.











