Du er næppe klar over det, men din hverdag er dybt afhængig af en brunlig, forvitret bjergart, der hedder bauxit.
Uden bauxit, ingen aluminium, og uden aluminium, ingen vindmøller, biler, fly, tog, telefoner, solpaneler, el-ledninger – og man kunne blive ved.
Cirka en fjerdedel af denne bauxit udvindes i Guinea i Vestafrika, og her træder en dansk virksomhed nu ind som et afgørende led i forsyningskæden.
Hellerup-rederiet NORDEN har for nylig indgået en aftale om transport af bauxit, udvundet af det delvist statsejede selskab Compagnie des Bauxites de Guinee (CBG). Fra havnen i Kamsar skal NORDEN fragte bauxitten ud til et omladningsanlæg, hvorfra store tørlastsskibe vil fragte lasten resten af vejen til Kina, lyder det i rederiets pressemeddelelse.
Dermed bidrager det danske rederi til at konsolidere Kinas dominans på bauxit-markedet og skriver sig ind i et intenst ressourcekapløb med store geopolitiske perspektiver. Det vurderer iagttagere af både geopolitikken i Afrika og aluminiumsmarkedet, som Danwatch har talt med.
“Man kan ikke fortænke rederiet i at indgå sådan en aftale, fordi det er simpelthen bare sådan, de globale værdikæder fungerer, men de faciliterer en eksport til Kina, der strider mod europæiske interesser. Det er et godt eksempel på, hvor kompleks den internationale forsyning af kritiske råstoffer kan være”, siger Andy Farida, der er råvareanalytiker for analysebureauet Fastmarkets.
Danwatch ville gerne have interviewet NORDEN om deres nye kontrakt i Guinea og spurgt til deres analyse af bauxit-markedet. Men rederiet har ikke ønsket at udtale sig.
Hvem er NORDEN?
- NORDEN er et dansk rederi, stiftet i 1871, med mere end 400 skibe i flåden, som de enten ejer selv eller chartrer. Hovedkontoret ligger i Hellerup, nord for København, men virksomheden har repræsentationer i hele verden. I Afrika har de kontorer i Elfenbenskysten, Gabon og Sydafrika.
- I 2024 havde virksomheden en nettoprofit på 163 millioner dollars – over 1 milliard kroner. De fragter årligt 140 millioner tons råvarer, hvilket gør dem til et af verdens største tørlastrederier.
Overlappende interesser
Det vurderes, at Afrika besidder cirka 30 procent af alle verdens såkaldt kritiske mineraler; kobber, kobolt, litium, platinium, coltan, mangan og andre råstoffer, som er afgørende for udviklingen af både grønne teknologier og kunstig intelligens.
Men faktisk er de afrikanske landes magt over disse mineraler forsvindende lille. De globale markeder for råstofferne er typisk domineret af Kina. Det er nemlig her, at råstofferne i stor stil bliver forarbejdet og gjort klar til at indgå i egentlig virksomhedsproduktion, inden de bliver sendt ud til resten af verden.
Det kan godt være, at et land som DR Congo sidder på op mod 70 procent af verdens samlede beholdning af kobolt, men når så godt som hele beholdningen – over 90 procent – bliver forarbejdet i Kina, ligger den egentlige kontrol over kobolt-markedet snarere i Beijing end i DR Congos hovedstad, Kinshasa.
En lignende dynamik gør sig gældende for bauxit. Guinea er verdens største producent af bauxit, men har ingen aluminiumsproduktion. Det har Kina til gengæld. De køber over halvdelen af al Guinea bauxit og forarbejder det til aluminium, som de kan forsyne verdensmarkedet med.
Dette er et problem for Europa, siger råvareanalytiker Andy Farida, der er råvareanalytiker for analysebureauet Fastmarkets.
“Europa har udfaset sin forarbejdningskapacitet af aluminium og andre råstoffer i tanken om, at man bare kunne importere fra andre dele af verden, især fra Rusland. Det var i globaliseringens fredstid, og nu kan man ikke længere handle med russere. I mellemtiden har Kina sat sig på markedet, og det er nu en stor hovedpine for Europa, at man i en konfliktfyldt tid ikke har kontrol over nogle af de allervigtigste mineraler og metaller”, siger han.
Derfor kalder Andy Farida det også “ironisk”, at et dansk rederi som NORDEN nu skal transportere Guineas bauxit mod Kina.
“Europa lider under, at Kina dominerer markedet for aluminium, og derfor er det selvfølgelig ironisk, når europæiske virksomheder bidrager til Kinas forsyning af bauxit”, siger han.
Luke Patey, Kina-analytiker og seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, har den samme analyse. Med sin indtræden i bauxit-transporten fra Guinea til Kina understøtter NORDEN kinesernes strategiske prioriteter, vurderer han.
“Kina forsøger at mindske deres afhængighed af bauxit fra Australien på grund af et forværret bilateralt forhold, der går helt tilbage til corona-pandemien, og til det formål spiller Guinea en vigtig rolle. Her ser det ud til, at danske kommercielle interesser bidrager til, at Kina kan lykkes med dette”, siger han.
Politik og virkelighed stemmer ikke overens
De seneste år har europæiske politikere igen og igen sagt, at det er nødvendigt for Europa at øge samhandlen med Afrika. Det gælder også den afgående danske regering.
Et gennemgående argument har lydt, at europæisk erhvervsliv bør engagere sig mere på det afrikanske kontinent for at yde konkurrence til kineserne, russerne og andre af Europas geostrategiske rivaler.
“Kina og Rusland store summer i det afrikanske kontinent – med forventning om at blive kvitteret for det med større opbakning globalt. Kineserne finansierer topmoderne broer og motorveje og minedrift. Russerne leverer våben, lejesoldater og fører antivestlige kampagner”, lyder det eksempelvis i SVM-regeringens Afrika-strategi, der blev lanceret af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i august 2024.
NORDENs kontrakt i Guinea er et eksempel på, at Europas politiske ambitioner i Afrika ikke stemmer overens med de globale forsyningskæders komplicerede virkelighed, siger Maddalena Procopia.
“Det kan måske virke modstridende, at et dansk rederi understøtter Kinas dominans på et marked som dette, men det afspejler en generel kløft mellem Europas strategiske ambitioner og den nuværende industrielle virkelighed”, siger hun.
Maddalena Procopio peger på, at man ofte også ser vestlige mineselskaber indgå i virksomhedskonstellationer med kinesiske konkurrenter eller forsyne den kinesiske forarbejdningsindustri.
Det sidste er netop og tilfældet med det selskab, hvis bauxit NORDEN skal hjælpe til Kina. Compagnie des Bauxites de Guinee har ingen kinesiske ejere, men er i stedet kontrolleret af den guineanske stat i samarbejde med den amerikanske aluminiumsproducent Alcoa og det britisk-australske mineselskab Rio Tinto.
“Der er et politisk narrativ i Europa om afkobling fra Kina, men sagen her er en god påmindelse om, hvordan den globale forsyning af kritiske mineraler rent faktisk fungerer”, siger hun.
Bauxittens ofre
- Gennem årene er bauxitudvindingen i Guinea flere gange blevet kritiseret for at føre til alvorlige menneskerettighedsbrud og omfattende miljøforurening.
- Så sent som i november 2025 blev netop Compagnie des Bauxites de Guinee (CBG), hvis bauxit NORDEN skal fragte, kritiseret for at udvinde råstoffer på lokalbefolkningens bekostning.
- “De berørte familier har fået ringe gavn af CBG’s milliardstore operationer, hvilket har ført til udbredt utilfredshed og demonstrationer, der lejlighedsvis er blevet voldelige”, skrev organisationen Inclusive Development.
Guinea vil rykke op i værdikæden
Guineas produktion af bauxit steg med 25 procent til 182 millioner tons i 2025. 74 procent af alt dette endte i Kina, den største andel nogensinde.
Men regeringen i det vestafrikanske land arbejder for, at Guinea i fremtiden selv skal kunne forarbejde bauxitten. Inden 2030 vil de have seks raffinaderier, der kan transformere bauxit til alumina, et hvidt granulat, som ved smeltning bliver til aluminium.
Det økonomiske potentiale er til at tage at føle på. Ved udgangen af 2023 kostede et ton rå bauxit 65 dollars, men efter at være blevet omsat til aluminium var prisen steget til 2.235 dollars. Formår Guinea at indfrie sine ambitioner, kan bauxitten revolutionere den lokale økonomi.
Ifølge Maddalena Procopio er det i Europas interesse, hvis Guinea formår at hjemtage forarbejdningen af sin bauxit.
“Længerevarende købsaftaler direkte fra Afrika kan være ét svar på Europas strategiske udfordringer på området for kritiske mineraler”, siger hun.
Men heller ikke i spørgsmålet om øget forarbejdningskapacitet i Guinea kommer man uden om Kina, slår råvareanalytiker Andy Farida fast.
“Kina har investeret massivt i Guinea, ikke kun i selve udvindingen af bauxit, men i stigende grad også i forarbejdningen. De er langt foran”, siger han.
Når Guineas første alumina-raffinaderi efter planen åbner i 2027, sker det eksempelvis med kinesisk deltagelse.
“Uanset hvor meget man i Europa og USA taler om at mindske afhængigheden af Kina, når det kommer til kritiske mineraler, så er virkeligheden nu engang sådan, at Beijing dominerer den globale forarbejdnings- og raffineringskapacitet”, siger Maddalena Procopio.
I det nuværende marked er der derfor ikke noget at sige til, at NORDEN transporterer guineansk bauxit mod Kina:
“Europa har ganske enkelt ikke den nødvendige infrastruktur til at modtage råstofferne direkte. Så skulle NORDEN vælge ikke at indgå kontrakter i Guinea, men de vil bare blive erstattet af en konkurrent, og det vil ikke ændre på indretningen af de globale værdikæder”, siger Maddalena Procopio.
Ud over i Guinea er NORDEN også tilstede i centralafrikanske Gabon, hvor de står for logistikken i udskibningen af mangan fra en fransk-ejet mine i den centrale del af landet.
