Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Skyggeflåden
- Den russiske skyggeflåde er ifølge eksperter og politikere Ruslands modsvar på vestlige sanktioner. Skibe sejler med olie fra Rusland, uden at vestlige myndigheder kan følge med i, hvad der foregår. På den måde kan olien blive solgt for mere, end hvad det sanktionsbestemte prisloft tillader.
- Skyggeflåden består hovedsageligt af ældre tankskibe, der er blevet opkøbt over de seneste to år af selskaber, der er svære at gennemskue. De sejler nærmest udelukkende med russisk olie, og så er de indregistreret i lande uden for EU og G7-landene.
- Som regel har skibene uigennemskuelige ejerforhold og ukendt, tvivlsom eller ikkevestlig forsikring såsom forsikringsselskaber i Rusland. Det har blandt andet ført til britiske og amerikanske sanktioner, der specifikt navngiver flere russiske forsikringsselskaber.
- Skibene har ofte flagstat i lande med mindre kontrol som eksempelvis Cameroon eller militærdiktaturet Gabon i Afrika, men kan også operere fra flagstater som Panama, Liberia eller Vietnam og flere endnu. Skibene skifter ofte navn og flag, fordi de ofte skifter ejere. Det skyldes ifølge eksperter, at man mudrer sporet til de egentlige ejere.
- De store tankskibe sejler dagligt gennem Danmark og Storebælt, fordi det er den eneste vej ud for de fuldt lastede tankskibe, når de kommer fra de store russiske oliehavne omkring Sankt Petersborg.
- Statsledere som statsminister Mette Frederiksen har italesat skyggeflåden som en stor bekymring og et problem, som Vesten er nødt til at håndtere. Derfor er NATO-skibe også blevet indsat i Østersøen for at overvåge og beskytte området mod oliekatastrofer og sabotage mod undersøiske kabler.
- Kilder: Lloyd's List Intelligence, CREA, Kyiv School of Economics, OFSI, OFAC
Fire danske rederier har solgt mindst ti skibe enten direkte eller indirekte til selskaber, der i dag opererer i den russiske skyggeflåde.
Der er tale om de danske virksomheder Mærsk Tankers, Hafnia, Torm og Norden. De ti skibe er solgt til en samlet pris på over én milliard kroner.
Efter salgene har skibene transporteret russiske olieprodukter for mere end 31 milliarder kroner fra de russiske oliehavne i Østersøen og Sortehavet. Til sammenligning har Danmark bidraget med militær og civil støtte for knap 60 milliarder kroner til Ukraine siden krigens begyndelse.
De fire rederier bekræfter selv handlerne over for Danwatch, der sammen med 12 andre europæiske medier har kulegravet, hvor den russiske skyggeflåde har købt sine skibe. Undersøgelsen viser, at mere end en tredjedel af skyggeflåden er bygget på europæiske rederiers gamle tankskibe.
I flere tilfælde er køberne af de fire danske rederiers skibe sidenhen blevet sanktioneret for netop at sejle med olie udenom de vestlige sanktioner mod Rusland.
Det gælder blandt andet det tyrkiske selskab Beks Shipping, der blev sanktioneret af Storbritannien i februar 2024. Sidenhen er også et af Beks Shippings skibe blevet sanktioneret af EU.

I juni 2022 solgte Hafnia Tankers tre skibe for sammenlagt 36 millioner dollars, svarende til cirka 259 millioner kroner, til Beks Shipping.
Maersk Tankers har ligeledes solgt det 15 år gamle tankskib Maersk Penguin videre til skyggeflådeaktører, men rederiet har ikke ønsket at oplyse hverken pris eller køber.
Ifølge data fra Equasis og MarineTraffic endte Maersk Penguin dog i skyggeflåden først hos selskabet Moondragon Maritime og sidenhen Gatik Ship Management.
Gatik Ship Management blev i samme periode en af verdens mest berygtede skyggeflådeaktører, fordi det styrede en enorm flåde af tankskibe i stand til at udskibe millioner af tønder russisk olie, mens det angiveligt havde adresse i et indisk indkøbscenter.
“Dumt og arrogant” af rederierne
De danske rederiers salg til skyggeflåden er sket i perioden mellem midten af 2022 og starten af 2023. På daværende tidspunkt var der ikke sanktioner på plads for at forhindre europæiske rederier i at sælge skibe til selskaber, der opererer for skyggeflåden.
Men kritikere, herunder sanktionskommisæren i den ukrainske regering Vladyslav Vlasiuk, siger, at der er ingen tvivl om, at rederierne godt vidste, hvad skibene ville blive brugt til.
“Det er en smule dumt og arrogant af ejerne af skibene at spille dumme, som om de intet vidste og intet gjorde ved det”, siger Vladyslav Vlasiuk.
Den danske sanktionsekspert hos Boston Consulting Group, Amalie Korning Wedege, mener, at rederierne har set sit snit til at “lave en god handel”.
“Jeg tror ikke, at nogen af de her virksomheder ikke har vidst, hvad de gjorde. De har dygtige folk, der laver due diligence og kan rådgive dem om de her handler og købernes profil”, siger hun og tilføjer, at rederierne formentlig har besluttet sig for at sælge, fordi det ikke var imod sanktionerne.
De ti skibes gennemsnitsalder er i dag 20,5 år, hvilket er højere end den gennemsnitlige alder for, hvornår olieskibe bliver taget ud af brug. Generelt er skibene i skyggeflåden over 15 år gamle, hvilket ifølge eksperter er den alder, hvor de store rederier vil begynde at skille sig af med tankskibe.
De fire rederier bekræfter salgene af de ti skibe. Norden og Torm oplyser begge, at de solgte skibene til andre aktører, der senere hen solgte dem videre til skyggeflåden. Selskaberne siger endvidere, at de ikke ønsker at sælge skibe til skyggeflåden.
Mærsk Tankers og Hafnia oplyser, at de ikke har brudt nogen sanktioner, men ønsker derudover ikke at uddybe salgene.
Købte gammelt skib tilbage og solgte det straks
Hafnia solgte i 2023 eksempelvis det 13 år gamle tankskib Hafnia Arctic til 32,8 millioner dollars, svarende til 236 millioner kroner.
Det selvsamme skib blev også solgt af Hafnia som en del af en pakke på to skibe, Hafnia Arctic og Hafnia Asia, i 2018 til en samlet værdi på 18 millioner dollars eller 135 millioner kroner.
I januar 2023 udnyttede Hafnia så en tilbagekøbsklausul på Hafnia Arctic og solgte det straks videre 3. februar 2023 for det høje beløb på 32,8 millioner dollars. Hafnia skriver til Danwatch, at skibet stadig har “mange år tilbage”.
Salget og generhvervelsen bekræftes af selskabet Sole Shipping, som Hafnia først solgte og siden købte skibet af, der oplyser, at de ikke har noget med salgsprocessen at gøre.
“Den generøse læsning er, at Hafnia bare har set en mulighed for at lave en god handel. Uanset hvad skibene bruges til, så vil det typisk være ret lukrativt at sælge dem til en skyggeflådeaktør”, siger sanktionseksperten Amalie Korning Wedege.
Selve opbygningen af skyggeflåden begyndte lang tid før, at sanktionerne mod russisk olie blev indført, forklarer chefanalytiker Michelle Bockmann fra den maritime analysevirksomhed Lloyd’s List Intelligence.
Allerede i 2020 begyndte russerne at opkøbe gamle skibe. I 2022 og op mod sanktionerne trådte i kraft i 2023, blev “værdien pludselig fordoblet” på gamle europæiske tankskibe, siger hun – og det udnyttede rederierne.
“Hvis du har en virkelig gammel bil, du ikke har tænkt dig at beholde længere, og nogen fortæller dig, at den er 2000 euro værd, men en anden vil give dig 4000 euro for den, så sælger du dem ikke den ene bil, men alle de biler, du kan opstøve. Det var præcis det, der skete, da skyggeflåden blev etableret”, siger Michelle Bockmann.
De europæiske rederier kan af samme årsag ikke have været i tvivl om, at det var Rusland, der opkøbte skibene, lyder det fra Benjamin Hilgenstock, der er cheføkonom ved Kiev School of Economics.
“Man kan konkludere, at hvis der købes skibe for milliarder, så kommer de fra Rusland, og at der er russiske interesser bag virksomhederne”, siger han.
Danwatch har forsøgt at forelægge for de forskellige selskaber, der har købt de danske skibe. Nogle af selskaberne findes ikke mere og er derfor ikke til at kontakte, mens de selskaber, det har været muligt at kontakte, ikke er vendt tilbage.
Minister: Hvilken side af historien vil I stå på?
Sagen om de danske rederiers handler både direkte og indirekte med den russiske skyggeflåde vækker opsigt hos regeringen.
Her opfordrer erhvervsminister Morten Bødskov (S) rederierne til at gøre op med sig selv, omde vil støtte den russiske krigsmaskine eller ej.
“Verden er forandret, og dansk erhvervsliv skal helt grundlæggende bestemme sig for, hvilken side af historien, de vil stå på”, siger han.
Bødskov understreger, at danske myndigheder holder et vågent øje med handler som dem beskrevet i denne artikel for at sikre sig, at ingen sanktioner bliver overtrådt.
Han siger samtidig, at “Ruslands krigsmaskine skal stoppes”, og at flere danske virksomheder allerede har forpligtet sig til at gå længere end sanktionerne.
“Det kan jeg kun bifalde”, skriver ministeren i en mail.
Sanktionseksperten Amalie Korning Wedege peger også på, at virksomheder skal gøre op med sig selv, om deres handler stemmer overens med den linje, de ønsker at vise til omverdenen.
“Der er et spørgsmål om etik og den grad af ansvar, som private virksomheder har. Jeg tror ikke, at der har været uklarhed omkring, hvad der har ligget bag salgene”, siger hun.
Danwatch har forelagt afsløringerne for brancheorganisationen Danske Rederier.
I et skriftligt svar siger Danske Rederier, at de ikke har “kendskab til et eneste dansk skib, der sejler med sanktionsbelagt russisk olie”. Samtidig opfordrer de deres medlemmer til at lave grundig due diligence, som Hafnia, Maersk, Torm og Norden oplyser, at de har gjort.
“På tidspunktet for de omtalte handler var ingen af køberne sanktionerede. Omfanget af sanktioner bør fastlægges gennem politiske og lovgivningsmæssige processer for at sikre den ønskede virkning”, lyder det fra Danske Rederier.
Morten Bødskov har i kølvandet på afsløringerne om europæiske rederiers salg af skibe til skyggeflåden indkaldt brancheorganisationerne Danske Rederier og Danske Maritime til samtale om handlerne.