Åbner i en ny fane
Fødevarer27/12/2019

Tre Danwatch-historier, som fik konsekvenser i 2019

Chlorpyrifos er blevet ulovligt i EU. Ministeren vil presse dansk landbrug til kun at importere soja, der er produceret ansvarligt. Og ophugningen af et tidligere Mærsk-skib på en strand i Bangladesh er blevet erklæret ulovlig. Det er konsekvensen af nogle af de undersøgende historier, Danwatch har lavet.
Foto S. Rahman Danwatch
Fotoet er fra Danwatchs undersøgelse "Mærsk og det livsfarlige affald i Bangladesh". Det udtjente Mærsk-skib North Sea Producer ligger klar til ophugning på en strand i BangladeshFoto: S. Rahman
Danwatch er et undersøgende medie. Vi afslører, hvordan danske virksomheder og andre magtfulde aktører påvirker mennesker, miljø og klima i verden. Vi dokumenterer brud på love, konventioner og etiske retningslinjer og viser konsekvenserne.

I 2019 skrev Danwatch 91 nyheder, 30 perspektivhistorier og lavede otte store undersøgende historier.Tre af disse historier fik dog et klart efterspil i virkeligheden, med mærkbare konsekvenser baseret på Danwatchs journalistik. 

Sprøjtemidlet Chlorpyrifos blev gjort ulovligt i EU

I juni kunne Danwatch afsløre, at sprøjtemidlet Chlorpyrifos findes i frugt og grønt i danske supermarkeder på trods af, at sprøjtemidlet er ulovligt i Danmark. Sprøjtemidlet angriber

 insekters nervesystem, men når det sidder i de appelsinbåde, vi giver til børn, så kan det  bogstaveligt talt gøre dem dummere, da insektmidlet skader deres IQ og kan føre til autisme. Danwatch lavede undersøgelse sammen med 7 europæiske medier, og da den udkom i junivar EU-landene i gang med at forhandle om hvorvidt Chlorpyrifos skulle godkendes til salg igen. 

En afstemning i december blandt EU’s medlemslande endte med, at medlemslandene fra februar 2020 skal forbyde de to sprøjtemidler. Fra april må de ikke findes på hylderne hos forhandlere eller i landbruget indenfor EU. 

Ulovligt Mærsk skib skal undersøges af Miljøministeren

Denne undersøgelse er helt tilbage fra 2016, hvor Danwatch kunne afsløre, at det tidligereMærskskib North Sea Producer var i gang med at blive skrottet på et livsfarligt værft i Bangladesh. Mærsk fralagde sig ansvaret, men erkendte overfor Danwatch, at de havde svigtet. 

Tre år senere konkluderer Bangladesh’s højesteret, at ophugningen af skibet på en strand i Bangladesh er ulovligt.  Det fik SF til at opfordre miljøminister Lea Wermelin (S) til at politianmelde Mærsk. Hun har nu igangsat en undersøgelse af den ulovlige ophugning. Mærsk skriver i en mail til Danwatch, at de ikke vidste, hvor skibet skulle ophugges. I Storbritannien efterforsker myndighederne fortsat, om Mærsk vidste, at skibet skulle skrottes i Sydasien, da de solgte det til virksomheden GMS. 

Fødevareministeren blev kaldt i samråd over dansk sojaimport

“Produktionsforhold, som dem vi har set omtalt i pressen, er dybt 

uacceptable, og det er helt rigtigt, at befolkningen i andre lande ikke skal sætte deres helbred på spil, blot for at vi kan købe deres varer”. Det var ordene fra fødevareminister Mogens Jensen (S), da han i september var kaldt i samråd på baggrund af Danwatchs undersøgelse. Historien afslørede, at den soja Danmark importerer fra Argentina, er blevet sprøjtet med pesticider, som gør lokalbefolkningen dødeligt kræftsyge og giver børn misdannelser.
Fødevareministeren blev ved samrådet opfordret af Christian Juhl (EL) til at lade sig inspirere af Sverige, der siden 2015 har krævet, at al sojaimport er bæredygtigt og økologisk.  

Gå ikke glip af den næste afsløring.
Få vores nyhedsbrev

Få ugens historier fra Danwatch direkte i din indbakke hver søndag.

Nedenfor kan du tilvælge vores månedlige tematiske nyhedsbreve.

Uanset hvor mange, du vælger, skriver vi højst til dig tre gange om ugen.