Snebolde, romtoppe og juleskum overtrukket med chokolade. Chokolade forsøder julen for mange danskere, men dem der plukker kakaobønnerne til chokoladen, må se langt efter julegodter. For i Ghana og Elfenbenskysten, hvor meget af kakaoen kommer fra, lever bønderne stadig i fattigdom. Det har skabt en konflikt mellem de to lande og de store chokoladefirmaer.
Fornyligt viste Cocoa Barometer 2022, hvordan fattigdom blandt kakaobønder kan føre til andre problemer som børnearbejde og afskovning. Rapporten, som er lavet af VOICE Network, der holder øje med forholdene i kakaoindustrien, gentager et velkendt problem. Ifølge barometeret betaler ingen af de store chokoladefirmaer en løn til bønderne, som dækker deres leveomkostninger.
Det gælder også Toms Gruppen, som står bag snebolden og guldbaren, og Carletti, der er kendt for p-tærter og romtoppe. De køber store dele af deres kakao gennem Cocoa Horizons, som er et projekt under den schweiziske chokoladegigant Barry Callebaut, der ellers skulle sikre ordentlige forhold for bønderne.
Toms Gruppen har ikke ville stille op til interview, da de mener det er Barry Callebout, der må svare på de kritiske spørgsmål om lønnen til bønderne. I et skriftligt svar, skriver Toms Gruppen dog, at de netop køber kakao gennem Cocoa Horizons, fordi projektet “sætter sig i front i kampen for social og miljømæssigt bæredygtig udvikling”. Men ifølge Antonie Fountain, der er direktør i VOICE Network og medforfatter til rapporten, lykkes de ikke med at forhindre fattigdom.
“Barry Callebaut betaler det de skal, men de betaler helt sikkert ikke en leveløn,” siger Antonie Fountain med henvisning til den løn, som arbejderne har behov for, hvis de skal have dækket deres helt basale fornødenheder som mad og tag over hovedet.
Antonie Fountain forklarer, at Cocoa Horizons ikke hæver priserne, men i stedet forsøger at skaffe arbejderne flere penge ved at få dem til at producere mere.
“Men det er langt fra sikkert, det vil føre til en højere nettoindkomst,” siger han.
Chokoladen i julegodterne er lige nu centrum for en kamp. Den udspiller sig mellem de vestafrikanske lande Elfenbenskysten og Ghana, som producerer mere end 60% af verdens kakao, og de store chokoladefirmaer som Barry Callebaut – og den handler netop om at sikre en ordentlig løn til kakaobønderne. Det er en kamp, som EU også vil tage del i med en ny lov om virksomheders ansvar for forsyningskæden. Og kampen spidser til.
I 2019 indførte Ghana og Elfenbenskysten en ekstrabetaling på kakao, som skulle sikre bønderne en ordentlig løn, så de kunne betale deres leveomkostninger. Og den betaler mange af firmaerne. Blandt andet Barry Callebaut.
“Og det vil vi fortsætte med i tæt samarbejde med myndighederne i de to lande,” skriver Frank Keidel, pressechef i Barry Callebaut, i en mail til Danwatch.
Men eksperterne kritiserer de store chokoladefirmaer for i stedet at skære i prisen andre steder. Et af de steder er den ekstrabetaling, som firmaerne bør betale for en højere kvalitet af kakao.
“Nogle firmaer underminerer idéen om en ekstrabetaling for at sikre leveløn ved at skære på den bonus, som landene modtager for kvaliteten af deres kakao,” siger Jan Grumiller, professor i globale værdikæder ved det østrigske universitet i Krems.
Det har fået kakaomyndighederne i Ghana og Elfenbenskysten til at danne et danne en fælles front og stifte et kakaoinitiativ, så de kan tale med en stemme over for firmaerne. På det seneste har initiativet talt med store ord.
I starten af november i år udsendte kakaoinitiativet et åbent brev. Eller nærmere en trussel.
Kommer der ikke styr på tingene, så bønderne får en ordentlig betaling, vil myndighederne i initiativet gå til regeringerne i de to lande for at få stoppet bæredygtighedsprojekter som Cocoa Horizons og nægte chokoladefirmaerne adgang til plantagerne.
“Vi beder dem ikke om at betale mere, vi beder dem om at betale en fair pris,” siger Alex Assanavo, direktør for Elfenbenskysten og Ghanas fælles kakaoinitiativ, til mediet Politico.
Om Cocoa Horizon risikerer at blive stoppet, svarer Barry Callebaut ikke på. Men de er i løbende dialog med regeringerne i Elfenbenskysten og Ghana.
“Vi støtter politikker i de lande, vi køber fra, der skaber lige vilkår for alle aktører i kakaoindustrien, og som tjener det formål at fremme bæredygtighed i kakaoens varekæde,” skriver Frank Keidel i en mail til Danwatch.
Både Jan Grumiller og Antonie Fountain understreger, at firmaerne bør betale en bedre pris for kakaoen. De mener begge, at fattigdom i forsyningskæden er med til at skabe andre problemer som afskovning, børnearbejde og menneskerettighedskrænkelser.
Det er den slags problemer i kakaoindustrien, som EU nu vil forsøge at bremse med deres kommende lov om virksomhedernes ansvar for forsyningskæden, altså de led som deres varer kommer igennem, inden de er færdige. Det er en lov, som Danwatch tidligere har skrevet om, og som der er store forventninger til.
Med loven vil EU stille større krav til, at europæiske firmaer, som forarbejder og sælger chokolade, forhindrer afskovning, børnearbejde og krænkelser af menneskerettighederne i forsyningskæden. Ifølge Antonie Fountain varsler det et paradigmeskifte i kakaoindustrien.
“Det har gennem de sidste årtier handlet om mindre regulering af virksomhederne, men nu går det den anden vej. Ansvaret for en bæredygtig kakaoindustri bliver flyttet fra bønderne til de multinationale virksomheder, og det er godt,” siger han.
Til gengæld mener Antonie Fountain, at det er et problem, hvis der ikke bliver stillet krav til en ordentlig løn for at bekæmpe fattigdom. Og det, tror han, har lange udsigter. Jan Grumiller er også i tvivl om, hvor stor den reelle effekt af loven vil blive.
“Jeg tror ikke, at loven kommer til at skabe store forandringer. Der er allerede mange projekter i kakaoindustrien, som arbejder med bæredygtighed,” siger han og fortæller videre:
“EU-loven kommer til at skabe lige vilkår, hvilket er en fordel. Men problemet er, at projekterne har ringe effekt på fattigdom i industrien, og EU-loven kommer ikke til at påvirke prisen på kakao, hvilket er vigtigt for at bekæmpe andre problemer med bæredygtighed.”
Toms Gruppen anerkender, der er brug for forandring i kakaoindustrien. Og den forandring vil firmaet som tidligere nævnt bidrage til ved at købe chokolade gennem Cocoa Horizons.
“Én måde vi i Toms Gruppen arbejder for at ændre på de dybt kritisable forhold, der desværre stadig findes hos farmere og alt for mange børn i kakaosamfundene, er at købe vores kakao gennem de leverandører, der sætter sig i front i kampen for social og miljømæssigt bæredygtig udvikling,” skriver Toms Gruppen i en mail til Danwatch.
I Cocoa Horizons seneste opdatering på projektet skriver de, at de vil bekæmpe fattigdom. Det vil de gøre gennem innovation, træning og ved at hjælpe bønderne til at sprede deres indkomst til andet end kakao. Men intet ord om en løn, som kan dække leveomkostningerne.
Det ikke været muligt at få Toms eller Carletti til at svare på, hvilken konsekvens det kan få for vores snebolde eller romtoppe, hvis Elfenbenskysten og Ghana boykotter Cocoa Horizons. Eller hvis EU skærper kravene til virksomhedernes ansvar. De har heller ikke svaret på, hvad de synes om de priserne til kakaobønder.
Men Toms skriver, at de vil fortsætte med at købe kakao gennem Barry Callebauts projekt.
“Vi køber en del af vores kakao gennem Barry Callebauts program for bæredygtig kakao, Cocoa Horizons, for herved at give vores støtte til programmets vigtige indsats,” skriver Toms Gruppen i en mail til Danwatch og fortsætter:
“Vi ved, det er komplekse problemer, der vil kræve langvarig indsats, men vi kommer til at fortsætte med at påvirke, hvor vi kan – gennem bæredygtig sourcing, krav til leverandører og samarbejde med NGO’er og organisationer, der kæmper for varige forbedringer og strukturelle ændringer på både helt lokalt som politisk plan.”
Toms Gruppen, Barry Callebaut og VOICE Network er alle en del af en koalition, som presser på for strengere EU-krav. De vil have lige vilkår for arbejdet med bæredygtighed.
Men selvom Toms og Barry Callebaut presser på for strengere krav, mener Antonie Fountain ikke, at virksomhederne bør vente på den nye lov, før de selv tager større ansvar.
“De kan sagtens gøre ting på den korte bane uden en EU-lov. De kunne for eksempel starte med at øge sporbarheden i deres forsyningskæde og indføre en ordentlig løn,” siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Carletti. Men Barry Callebaut skriver, at de arbejder for at opnå fuld sporbarhed i deres forsyningskæde, fordi de anerkender, at det er nødvendigt for at bekæmpe andre problemer som afskovning og børnearbejde.
Ifølge Cocoa Barometer 2022 koster det 78 kroner om dagen at leve i Elfenbenskysten og 96 kroner om dagen i Ghana. Men med den højeste inflation i over 20 år i Ghana, der i oktober ramte 40,4%, rækker pengene til mindre og mindre, måned efter måned.
