Den tjekkiske kvinde Saša Uhlová forbereder sin afrejse. Der er efterhånden styr på det praktiske, så det sidste, der mangler, er afskeden med familien. De to sønner, manden, den gamle far, alle forlader hun om lidt.
Tanken om at forlade sidstnævnte er især smertefuld. Faderen er syg og kan dø når som helst, men afsted skal hun. For ligesom tusindvis af andre østeuropæere – forholdsvist kvinder – skal hun tage rejsen fra Østeuropa til Vesteuropa for at tage et job, der betaler regningerne.
Scenariet er ægte og rummer virkelige følelser, men er alligevel helt anderledes end for dem, hun om lidt skal dele skæbne med. Saša Uhlová gør det nemlig ikke af pengenød, men som journalist for at afdække forholdene på det europæiske marked for billig arbejdskraft.
Det er en indsats, der lige nu kan ses i dokumentarfilmen “The Limits of Europe”, der i denne uge havde verdenspremiere på CPH:DOX.
Med et skjult kamera følger man rejsen fra Tjekkiet til Tyskland, Irland og til sidst Frankrig og det fysisk og psykisk krævende arbejde, Saša Uhlová tager på vejen. Hver gang er det et lavtlønnet job, som får hjulene til at dreje rundt, men som vi ikke ser. Hun bliver med andre ord en del af Europas usynlige hænder.
Vesteuropa er i dag helt afhængige af migrantarbejdere for at få tingene til at køre rundt. Estimater lyder blandt andet på, at 800.000 til op mod en million migranter hvert år ansættes i europæiske landbrug.
På trods af at vi har brug for dem for at få mad på bordet, viser undersøgelser gang på gang, at de ansættes under kummerlige vilkår og kontrakter. De samme forhold skildres også af Saša Uhlová, der når at tage tre jobs.
Et af dem er på en grøntsagsfarm, hvor hun enten høster eller snitter hundredvis af kilo grøntsager i op til 16 timer om dagen. Hurtigt trænger smerterne sig på, fingrene gør ondt, og trætheden indtræder.
Nogenlunde samme historie går igen på et hotel i Irland, hvor Saša Uhlová tager job som rengøringspersonale. Her er hun desuden underlagt en chef, der giver løn efter, hvad der ser ud som fuldstændigt arbitrære kriterier.
Sidst får hun job som ældrepasser i Frankrig. Igen et fysisk arbejde, men for Saša Uhlová er det her hjertet, der lider mest. De gamle er ofte syge og ensomme, og Saša Uhlová danner hurtigt relationer med dem, hun passer. Inden hun ved af det, drager hun også omsorg efter arbejdstid, fordi hun ikke kan nå at dække behovene i de få timer, hun har fået.
Fælles for alle arbejdspladserne er, at der er et overtal af østeuropæere. Fælles er også afsavnet, den lave løn, de lange arbejdstider og smerterne, der kun kan komme fra et krævende arbejde.
Alligevel tager de turen over grænserne, fordi alternativet er værre. Flere af dem fortæller, at de ville arbejde lige så hårdt og lige så længe i deres hjemlande, men at lønnen ville være betragteligt lavere. De har altså ikke noget valg.
En situation, som Saša Uhlová betegner som “løntæppet”. Øst – og Vesteuropa er ikke længere delt i to politisk, men økonomisk. Den store lønforskel har simpelthen givet et nyt “os og dem” i Europa.
Det er et problem, der kun løses med en fælles europæisk lov om minimumsløn, lyder det fra dokumentarens instruktør, Apolena Rychlíková til den efterfølgende Q&A efter filmens visning.
“Vi ser ikke migrantarbejdere som mennesker, men som arbejdere. Hvis vi altså overhovedet ser dem”, siger Apolena Rychlíková. “På den måde er de usynlige i det kapitalistiske system”.
“Løsningen er, at vi på europæisk politisk niveau skal diskutere minimumsløn, så den bliver ens på tværs af lande”.
“The limits of Europe” er en del af CPH:DOX og kan ses den 19. og 23. marts i henholdsvis Empire Bio og Republique.
Sandra Blenner Rasmussen
