Regimet i Abu Dhabi køber stort ind i Europa i disse år.
Landets investeringer spænder bredt: fra fibernet og behandlingsskoler til trafikudstyr og nu også havvindmølleparker.
Danwatch har tidligere beskrevet, hvordan investeringsfonden fra Abu Dhabi har opkøbt kritisk infrastruktur – også i Danmark – og hvordan opkøbene vækker politisk bekymring for manglende kontrol med udenlandske investorer.
Og selvom de enkeltstående investeringer ikke nødvendigvis er et problem i sig selv, så kan det potentielt blive en politisk udfordring, hvis udenlandske stater over tid opbygger medejerskab i flere projekter vedrørende kritisk infrastruktur.
Det siger Jakob Dreyer, postdoc og forsker i international politik på Københavns Universitet.
“Hvis et land har mange og kontrollerende ejerandele, kan landet opnå så meget indflydelse, at det kan bruge det til at lægge et politisk pres på Europa”, siger han og tilføjer:
“Særligt i en tid hvor stormagter viser en øget villighed til at bruge deres økonomiske magt til også at udøve politisk magt”.
Han henviser til, at vi så en lignende situation, da Rusland brugte den europæiske afhængighed af russisk gas som et politisk afpresningsværktøj mod Europa.
Han understreger, at parallellen handler om viljen til at bruge økonomisk magt politisk. Hvor man kan afbryde en gasledning fra dag til dag, er mekanismen ved flere ejerskaber i stedet langsigtet.
Seneste skud på Emiraternes investeringsstamme kom i maj.
Her annoncerede Abu Dhabis statslige investeringsfond Mubadala Investment Company, at de har investeret knap 2,1 milliarder kroner i Ørsteds “Hornsea 3”-havvindmøllepark ud for kysten ved Yorkshire i Nordengland.
Dermed får Mubadala en indirekte ejerandel i et af Europas største energiinfrastrukturprojekter.
Mubadalas nye investering i havvindmølleparken er sket gennem et konsortium ledet af den amerikanske kapitalforvalter Apollo, der tilbage i december købte halvdelen af projektet.
Ørsted ejer de resterende 50 procent, ligesom det også er det danske selskab, der står i spidsen for udviklingen, konstruktionen og driften af projektet.
Dermed er det også Ørsted, der reelt sidder på kontrollen af havvindmølleparken.
Hornsea 3 bliver med en kapacitet på 2,9 gigawatt verdens største havvindmøllepark, når projektet er færdigt, og vindmølleparken skal levere strøm til millioner af britiske husstande.
Dem med pengene
Mubadala Investment Company er blandt verdens største og mest aktive statslige investeringsfonde. Ifølge Forbes voksede fondens aktiver i 2024 til ca. 330 milliarder dollar.
At statsfonden investerer i vedvarende energiprojekter uden for De Forenede Arabiske Emirater (UAE) er ikke usædvanligt, men derimod en vigtig del i De Forenede Arabiske Emiraters langsigtede strategi.
Det forklarer Karen Young, forsker i golfstaternes økonomi ved Columbia University:
“Investeringer i vedvarende energi er en central del af deres energistrategi, der går ud på at sprede investeringerne og opbygge ekspertise på tværs af energisektoren”.
Young står bag Columbia Universitys “Gulf Renewable Power Tracker” – en visuel database, der kortlægger golfstaternes investeringer i vedvarende energi globalt.
Af databasen fremgår det, at UAE har investeret i projekter over hele verden, heriblandt Brasilien, Fiji, Kasakhstan, Elfenbenskysten og tværs gennem Europa.
“Golfstaterne, herunder De Forenede Arabiske Emirater, er blevet nogle af de vigtigste aktører, når der skal rejses kapital til store vedvarende energiprojekter. Det gælder især i udviklingslandene, men i stigende grad også i verdens største økonomier”, siger Karen Young.
Ifølge Jakob Dreyer er det derfor heller ikke nødvendigvis den rigtige løsning, hvis man fra politisk hold vælger helt at forbyde golfstaterne i at investere i europæisk vedvarende energi.
Han påpeger, at Ørsted og mange andre i energisektoren er desperate efter kapital for at kunne finansiere den grønne omstilling og de projekter, der skal skabe større resiliens og egenproduktion af energi i Europa.
“Man ser sig omkring for at finde nogen, der vil investere i den type projekter, men udfordringen opstår, når det pludselig er en statslig investor, der skal have medejerskab”, siger Jakob Dreyer.
De Forenede Arabiske Emiraters formue er i høj grad bygget på en olieøkonomi, og det kan derfor virke paradoksalt, at de engagerer sig i den grønne omstilling i Europa.
Men investeringerne bør ikke affejes som værende udelukkende “greenwashing” fra Abu Dhabis side.
“Emiraterne har forsøgt at spille en aktiv rolle i det globale klimadiplomati med deres værtskab for COP28 i Dubai i 2023 og de store statslige fondes grønne investeringer. Det kan selvfølgelig virke som hykleri, når de også investerer massivt i, at den fossile industri har en fremtid, men det ændrer ikke på, at deres investeringer i havvindmølleparker selvfølgelig også har en værdi”, afslutter Jakob Dreyer.
Den danske stat ejer gennem Finansministeriet omkring 50,1 procent af Ørsted, tidligere Dong Energy, hvilket giver staten en kontrollerende ejerandel af selskabet.
Ørsted ønsker ikke at kommentere sagen over for Danwatch, da der er tale om fortrolige aftaler.
