Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Kampen om Grønlands undergrund
- Grønlands undergrund er blevet centrum for en global magtkamp, hvor kritiske mineraler gør øen strategisk vigtig for USA, Kina, Rusland og Vesten. Men jagten på licenser handler ikke kun om råstoffer. Den handler også om geopolitisk indflydelse - og penge.
- Ifølge flere eksperter, Danwatch har talt med, er størstedelen af selskaberne i råstofbranchen dygtige og seriøse, men de ser også en tendens til, at der kommer flere ”skruppelløse lykkeriddere” til.
- 57 virksomheder ejer lige nu tilsammen 122 aktive råstof-licenser i Grønland, og en gennemgang viser, at flere af licenshaverne deler både bestyrelsesmedlemmer, ejere og finansielle bagmænd.
- Danwatch undersøger det magtfulde netværk bag licenserne.
På Grønlands østkyst, ved mundingen af verdens største fjordsystem, klemt inde mellem barske fjelde, is og et enormt tundra-område, ligger Ittoqqortoormiit.
En af verdens mest isolerede byer.
Her har folk i 100 år fisket, jaget og levet for sig selv.
Men nu er den lille by – helt ufrivilligt – blevet centrum for en af tidens største geopolitiske stridigheder.
Et amerikansk olieselskab er nemlig – stik mod Grønlands ønske – på vej til at bore i et af byens vigtigste jagtområder. Jameson Land. Og det har skabt panderynker blandt flere af indbyggerne, som Danwatch er rejst op for at møde.
Blandt andre byens berømte storfanger, Åge Hammeken Danielsen, der har godt 100 isbjørne på CV’et.
Ved hoveddøren til hans hus står riflen klar, i hans forhave er fire isbjørneskind spændt ud, og på en palle ligger to mægtige horn fra en moskusokse.
Selvom 38-årige Åge Hammeken Danielsen er trænet i at bevare roen, mærker den erfarne jæger en uro brede sig:
“Jeg er meget betænkelig ved fangernes fremtid(…). Moskusoksekødet er jo vores livsgrundlag. Og det er i Jameson Land, vi jager dem. Det kan få vidtrækkende konsekvenser, hvis bestanden bliver forstyrret og flytter til et andet sted”, siger han.
Åge Hammeken Danielsen er formand for fangerforeningen i Ittoqqortoormiit og har én gang mødtes med Greenland Energy. Video: Ole Jakobsen / Danwatch
Og han er langtfra den eneste i den isolerede by, der gruer for, hvad der er på vej.
En ukendt storm
Godt 325 mennesker bor i Ittoqqortoormiit.
Og flere lever ligesom Åge Hammeken Danielsen af fangst – særligt fangst af isbjørne, moskusokser, hvalrosser og narhvaler. Det er de nødt til. For kun to gange om året tillader det arktiske klima, at der kommer skibe med forsyninger.
Ittoqqortoormiit har 800 kilometer til den nærmeste større by, Tasiilaq, men ingen veje fører dertil. Video: Ole Jakobsen / Danwatch
Den barske natur rører ikke de hårdføre indbyggere:
“Om vinteren er der kun lys i 2-3-4 timer, og det kan pludselig storme op til 46 m/s. Det er totalt isoleret, og man skal være stærk indeni. Men vi er menneskelige isbjørne, vi kan klare alt slags vejr”, siger byens lokalformand, Hans Brønlund.
Den seneste tid er det dog begyndt at trække op til en slags storm, indbyggerne ikke har prøvet før.
I sidste uge landede nemlig en helikopter i byen med Greenland Energys amerikanske oliedirektør, Robert Price.
Greenland Energys direktør, Robert Price, tilbragte godt syv timer i byen, inden han fløj igen. Video: Ole Jakobsen / Danwatch
Han mener, der ligger op mod 13 milliarder tønder olie lige nøjagtig dér, hvor fangerne fra Ittoqqortoormiit jagter moskusokser.
Og om få uger vil han fragte 300 containere, borerig og camp op i den sårbare, arktiske tundra, og begynde at bore efter den. Selvom det går stik imod Grønlands ønske.
“Vi skal bare undersøge, om der er olie”, gentog Robert Price på et borgermøde, han havde inviteret til, da Danwatch var i byen.
Selvom han blev spurgt gentagne gange, ville han dog ikke svare på, hvad der sker, hvis de finder olie.
Foto: Ole Jakobsen / Danwatch.
Og det bekymrer indbyggerne i Ittoqqortoormiit.
“Er det virkeligt? Det er det, jeg tænker. Er det virkeligt?”, spørger Hans Brønlund.
For fangerne handler det om overlevelse. Men i virkeligheden stikker olieprojektet langt dybere.
Lange Trump-skygger
Det handler om suverænitet, miljø og stormagtsinteresser.
Danwatch har således kunnet afdække, hvordan Greenland Energy har flere tråde til USA’s præsident, Donald Trump.
Det blev for alvorligt tydeligt, da Trumps særlige udsending, Jeff Landry, kædede olieprojektet sammen med krigen i Iran på Fox News, kort efter sit besøg i Nuuk i maj måned.
Dagen efter, at USA’s særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, kom hjem fra Nuuk, fortalte han om sit besøg i Fox News. Video: Fox News
Og denne uge kunne Greenland Energy så afsløre, at de har hyret en af USA’s største tv-personligheder – og Trump-tilhængere – til at promovere deres “arktiske olieeventyr” over for millioner af seere.
TV-værten Dr. Phil.
Dr. Phil fortæller om sit dokumentarfilms-projekt i det amerikanske nyhedsprogram News Nation. Video: Dr. Phil’s Instagramprofil
Et træk, som eksperter mener har til formål at trække projektet tættere på amerikanske, politiske interesser:
“Jeg synes, det er meget bemærkelsesværdigt og også ret usædvanligt, at en olievirksomhed, der skal undersøge undergrunden i Grønland, synes det er nødvendigt at hive en af USA’s største og mest velkendte tv-personligheder ind over(…) Det er ret “Trumpsk””, siger Rasmus Sinding Søndergaard, der er seniorforsker ved Institut for Internationale Studier, DIIS.
Hvad der er mindst lige så opsigtsvækkende er dog, at borgerne i Ittoqqortoormiit stort set intet vidste om olieprojektet, før Danwatch i sidste uge begyndte at banke på deres døre.
Mundlam
“Man er jo helt mundlam over det”, lyder den umiddelbare reaktion fra den 30-årige tømrer Ken Madsen, da Danwatch møder ham på byens tømrerværksted.
Han og kollegerne sidder midt i en kaffepause fra renoveringsarbejdet på byens skole. Da pausen er ovre, bliver Ken Madsen dog nysgerrigt siddende. Han vil gerne høre mere om det kommende olieprojekt.
“Der har været så lidt information til byen, at de fleste ikke ved, hvem der kommer, og hvad der er på vej hertil”, siger han.
30-årige Ken Madsen er født og opvokset i Ittoqqortoormiit. Han er frustreret over, hvor lidt indbyggerne får at vide. Video: Ole Jakobsen / Danwatch
Lidt længere oppe ad vejen møder vi byens tidligere borgmester og nuværende jagtbetjent gennem 15 år, Erling Madsen. Det er ham, der holder øje med, at jagtkvoterne bliver overholdt.
Også han blev overrasket over nyheden om amerikanernes komme:
“Altså for det første blev vi jo virkelig overrasket over deres projekt, da vi hørte om det for en måned siden. Vi havde jo overhovedet ikke hørt om projektet, før vi læste det i pressen. Og så var der jo flere folk, der gik rundt i byen og spurgte; “Ved du noget om det?” “Ved du noget om det?” “Næh.””
Udover titlen som jagtbetjent, kan Erling Madsen også kalde sig Ittoqqortoormiits sidste borgmester. Video: Ole Jakobsen / Danwatch
Jagtbetjenten beskriver, at det føles som om, at hele byen er blevet overrumplet:
“Vi er ikke blevet hørt”.
Modstridende oplysninger
Den manglende information gør det svært for borgerne i Ittoqqortoormiit at gennemskue, hvad der er op og ned i olieventyret.
Robert Price har for eksempel igen og igen udtalt, at han er overbevist om, at der gemmer sig 13 milliarder tønder olie i Jameson Land, og at det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt de finder den, men hvornår.
Den mængde står dog i skarp kontrast til GEUS’ estimat på 350 millioner tønder olie.
Dertil kommer Råstofdepartementets melding om, at Greenland Energys planer om boringer til efteråret “er et stunt”, og at der endnu kun er søgt tilladelse til at foretage stratigrafiske boringer – altså en undersøgelse af jordlagene.
Ifølge Robert Price er der dog flere ansøgninger på vej, og til borgerne i Ittoqqortoormiit fortalte han, at han “føler sig overbevist om”, at alle godkendelser falder på plads, så de kan bore til oktober.
Usikker tidsramme
- Ifølge Anne Merrild, der er professor på Aalborg Universitet og tidligere har arbejdet med olieefterforskning i Vestgrønland, er det urealistisk, at Greenland Energys tilladelser når at falde på pladst i år.
- Olieboringer kræver både miljø- og samfundsmæssige konsekvensvurderinger, såkaldte VVM og VSB, og de kan tage flere år at lave, siger professoren.
Så hvad så?
Håb om udvikling
En af de få i byen, der ser lyst på amerikanernes olieeventyr, er 67-årige Avgo Bajselajsen. Byens entreprenør.
Selvom han i årevis er taget på moskusjagt i Jameson Land med både hundeslæde og snescooter, håber han faktisk, at olieprojektet bliver en realitet, og at der er meget af det.
Avgo Barselajsen er entreprenør i Ittoqqortoormiit og tror på, at det amerikanske olieprojekt kan gøre noget godt for byen. Video: Ole Jakobsen / Danwatch
“Det kommer til at ændre alt her, for vi er jo et meget primitivt sted. Vi er det alleryderste af Grønland. Vi er væk fra alt, så det vil ændre kolossalt meget(…) Så kan vi få gang i arbejdet for de unge mennesker”, siger han.
Ifølge Avgo Barselajsen har udviklingen i byen stået stille de seneste 30 år. Der er ingen restauranter eller barer, ingen lufthavn, kun få toiletter med træk-og-slip, og skal man nogen steder, foregår det på snescooter, ATV, hundeslæde, båd eller helikopter.
Derfor håber entreprenøren, at amerikanerne vil sponsorere lidt af byens udvikling, og ikke mindst skabe nogle arbejdspladser:
“Bare tag vejene. De er hulter til bulter, og vi har ingen havn. Det kan man ikke tilbyde nogen.(…) Jeg synes bare, det er i orden, hvis de overholder loven”, sagde han, da Danwatch mødte ham ved hans gule værksted forud for borgermødet.
Køkkentjanser og isbjørnevagter
På borgermødet i Forsamlingshuset blev forventningerne dog dæmpet.
Her gjorde Robert Price det klart, at Greenland Energy forventer at slå omkring 10 midlertidige stillinger op hos lokalbefolkningen i forbindelse med olieefterforskningen.
Jobbene varer 2-6 måneder og indebærer blandt andet madlavning, transport og at holde øje med isbjørne.
Derudover vil selskabet bidrage med én million kroner til en lokal fond.
Hvis der så bliver fundet olie, og det skal udvindes, så vil tallet stige betragteligt, sagde Robert Price.
En by i tvivl
Både jagtmesteren, tømreren og lokalformanden mener dog, at det langt fra er nok.
De føler sig ladt i stikken.
“Man har en mistanke om, at de er ved at letkøbe byen…, siger jagtbetjent Erling Madsen opgivende:
“… men hvis det er endegyldigt for byen… så må vi jo se, hvordan vi får det bedste ud af det”.
Kun to gange om året kan forsyninger nå frem til Ittoqqortoormiit ad vandvejen. Video: Ole Jakobsen / Danwatch
Svarene fra Robert Price har også sat gang i Ken Madsens tanker. Han efterlyser handling fra myndighederne:
“Jeg tror, det er bedst, at vores myndigheder kommer mere på banen omkring det. Det kan den enkelte borger ikke påvirke. Det er kun selvstyret, der kan gøre noget der”, siger han.
Jolle-blokade
Formanden for lokaludvalget, Hans Brønlund, har dog ikke de store forhåbninger til hjælp fra selvstyret.
Han oplever ikke, at de lytter til borgerne i Ittoqqortoormiit:
“De er kun 1.500 kilometer fra os. De burde have været i byen først for at snakke med os, men vi har endnu ikke haft besøg af dem”, siger han.
Hans Brønlund planlægger derfor at tage sagen i egen hånd, hvis Dr. Phil, Robert Price og deres enorme containerskibe dukker op til august eller september, som de siger, de gør.
“Jeg er utryg ved, at et olieselskab fra USA skal i gang, og at de ikke respekterer vores regler(…) Jeg ved, at der kommer nogle store skibe derind til sommer. Så jeg håber, at jeg får støtte fra lokale herfra til at blokere med joller eller sådan noget. Det er det stærkeste, vi kan gøre her fra lokalsamfundet”, siger han.
For i Ittoqqortoormiit er spørgsmålet nemlig ikke kun, om der er olie i undergrunden. Det er også, hvad der fremover skal ske med isbjørnene.
Dem med fire ben, men også dem med to.
Danwatch har forsøgt at få et interview med den grønlandske minister for udenrigsanliggender og råstoffer, Múte B. Egede, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
