17. maj 2022

Christopher Arzrouni føler sig “bondefanget” af pensionskasses frasalg af våbeninvesteringer

Kritiske medlemmer af danske pensionskasser mobiliserer til generalforsamlinger og presser på, for at deres pensionsselskaber skal sælge ud af blandt andet våben- og olieaktier. Men det er ikke alle medlemmer, der er glade for udviklingen. En af dem er den liberale skribent og rådgiver Christopher Arzrouni, der protesterer over hans pensionskasses frasalg af våbenaktier.

Foto: Mikkel Tariq Khan/Ritzau Scanpix

D. 7. april i år stod Christopher Arzrouni på en talerstol i konferencesalen på Hotel Scandic i København og remsede procenttal op.

Tallene var stigninger i aktiekursen på en række våbenfirmaer, der var blevet mere værd, efter at krigen i Ukraine var begyndt. Stigninger, som ville have gjort Christopher Arzrounis pension mere værd, hvis det ikke lige var fordi, hans pensionsselskab P+ havde solgt de aktier i december. 

Derfor var Christopher Arzrouni også utilfreds med en del af de mennesker, der sad i salen til generalforsamling i P+. Navnligt en gruppe af medlemmer, der på den foregående generalforsamling havde fået vedtaget et forslag om at frasælge investeringer i selskaber, der forsyner Saudi Arabien med våben. Men han var også utilfreds med bestyrelsen i P+, der havde gennemført forslaget. 

“Hvis der er nogen, der vil slå sig sammen og være venstrefløjsaktivister og investere i en bestemt type ting - enten fordi de er ligeglade med at tjene penge, eller fordi de tror, man kan tjene på noget særligt - så fred være med det. Men jeg ... jeg er blevet bondefanget,” siger Christopher Arzrouni til Information.

Information og Danwatch har de seneste uger beskrevet, hvordan ansvarlige investeringer er begyndt at spille en større rolle i en række pensionsselskaber. Det er blandt andet sket ved, at kritiske medlemmer af pensionsselskaber har mobiliseret til generalforsamlinger og presset ændringer af investeringspolitikken igennem. 

Initiativerne har flere steder resulteret i markante frasalg af aktier i de store olieselskaber, mens det senest er lykkedes en række læger at få flertal for, at Lægernes Pension skal ud af atomvåben.

Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede for den nye udvikling og måden, tingene bliver gennemført på. Herunder Christopher Arzrouni, der er skribent og politisk rådgiver. I dag arbejder han for tobaksgiganten Philip Morris, men han har tidligere været rådgiver i Socialministeriet, Fødevareministeriet og Finansministeriet og har derigennem sin pension i P+, der blandt andet repræsenterer de danske embedsmænd. 

Christopher Arzrouni mener, at P+ først og fremmest skal være ansvarlig over for ham som opsparer og sikre, at han får det størst mulige udbytte. Det er dog ikke fordi, han har noget problem med folk, der mener, at pensionsselskaberne skal tage mere ansvar for de konsekvenser, som deres investeringer har rundt omkring i verden

“Hvis folk har lyst til at investere i bestemte ting, så skal de endelig gøre det. Men de skal ikke nødvendigvis regne mig med. Og de skal ikke påføre mig tab”, siger Christopher Arzrouni.

Våben til Yemen … og Danmark

Da P+ i december solgte deres våbeninvesteringer, var der tale om 20 selskaber, der leverer våben til Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emiraters krig i Yemen.

“Konflikten i Yemen er dybt problematisk og efterlader befolkningen i en håbløs situation. P+ anerkender dette og ser på situationen med stor alvor”, konkluderede pensionskassen i sin begrundelse.

Eksklusionerne skete, efter at et medlemsforslag var blevet vedtaget af et flertal af de delegerede på pensionskassens generalforsamling i 2021. Generalforsamlingen er godt nok den højeste myndighed i P+, men Christopher Arzrouni var alligevel forundret over, at bestyrelsen gennemførte forslaget.

»Jeg tænkte, at det var da utroligt, at de gør det,« fortæller Christopher Arzrouni til Information.

Selskaberne, der var for uetiske til at være en del af hans pensionsopsparing, var blandt andre Thales, Lockheed Martin, Rheinmetall og General Dynamics. Selskaber som alle sammen ganske rigtigt sælger våbensystemer til Saudi Arabien og UAE’s krig i Yemen, men som samtidigt også indgår kontrakter med den danske stat, som mange af medlemmerne i P+ arbejder for.

Thales leverer rejsekortet og radarer til den danske flåde, Lockheed Martin skal levere det danske forsvars F35-fly, og General Dynamics har leveret F16-flyene.

“De her virksomheder, som bliver sortlistet af embedsmændenes pensionskasse, er de virksomheder, som embedsmændene sidder og indkøber fra, når de agerer på skatteydernes vegne. Det er der et paradoks i”, siger Christopher Arzrouni.

“At det så efterfølgende har vist sig at være en gigantisk dårlig forretning for P+ at gøre det (at sælge aktierne, red.), er bare at føje spot til skade”.

’Go crazy’

Få måneder efter eksklusionerne startede krigen i Ukraine, og den massive fokus på oprustning, der fulgte efter, er noget, som våbenaktierne har haft gavn af, men som medlemmer af P+ nu ikke får del i. Derfor mener Christopher Arzrouni, at han er blevet bondefanget.

- Du valgte at deltage på P+’s generalforsamling i år, og det kan du jo gøre på lige fod med andre medlemmer. Er det ikke bare med at komme ind i kampen, og få folk med på dine synspunkter om, at I skal investere i de her våben?

“Men det er for sent nu. Jeg har tabt pengene. Det er det samme, som hvis en flok tyve samles for at beslutte, hvem de skal bestjæle, og så vælger de at bestjæle mig. Og så siger du, at jeg skal komme ind i kampen og sidde sammen med tyvene og bestemme, hvem der skal bestjæles?”

- Er det den rigtige analogi?

“Det er i bund og grund det, det handler om. Hvis jeg kunne have taget mine penge og være gået forinden, ville en del af problemet være løst”, siger Christopher Arzrouni.

“Hvis I andre har lyst til at go crazy, så fint med mig. Bare jeg kan tage mine penge og gå, inden mit indskud bliver mindre værd. Men det er ikke det, der er tilfældet. Jeg er låst. Så kan du sige, at jeg skal komme ind i kampen og overbevise folk om, at det var en ufatteligt dårlig idé, og det kan jeg måske godt. Men tabet er taget”.

Krig er problemet, ikke våben

- Saudi Arabien og Emiraterne fører en på mange måder problematisk krig i Yemen. Det er der så nogle pensionskasser, der ikke vil være med til. Har du ikke nogen problemer med at tjene penge på at levere våben til den krig?

“Jeg har et problem med krige. Det har jeg. Jeg har ikke et problem med producenter af våben, der sælger dem legalt. Navnlig har jeg ikke et problem med producenter af våben, der sælger deres våben til Danmark”, siger han.

“Våben er en genstand. Om våbnene tjener et fornuftigt formål eller ej, handler ikke om våbnene, det handler om dem, der anvender våbnene”.

- Men den danske stat har selv sortlistet eksport af våben til Saudi Arabien. Danske selskaber må som udgangspunkt ikke sælge våben til hverken Saudi Arabien eller De Forenede Arabiske Emirater...

“Men den danske stat køber af de pågældende virksomheder. Så længe den danske stat køber af de pågældende virksomheder, så kan jeg ikke se et problem i at investere i virksomhederne”.

Dårligt varslet

Problemet er ifølge Christopher Arzrouni ikke mobiliseringerne i sig selv, men at man som medlem ikke bliver varslet i god tid inden ændringer og bliver stillet overfor en klar mulighed for ikke at være med.

“Det jeg har noget imod er, at jeg skal gå ned med den synkende skude. Det gider jeg ikke,” siger Christopher Arzrouni

Han henviser til, at der ikke er tale om en håndfuld selskaber, som de danske pensionsselskaber ikke længere ønsker at investere i, men lange eksklusionslister, der i P+’s tilfælde fylder otte sider.

“Det øger min risiko som pensionsopsparer, at man ikke har mange æg i mange kurve. Jeg ser en voldsom risiko for, at jo mere aktivistiske pensionskasserne bliver, jo mere snævrer de deres investeringer ind og placerer deres æg i én kurv”, siger han.

Serie: Pensionsmaskinen og de kontroversielle investeringer

Danske pensionsselskaber forvalter aktieinvesteringer for 1.000 milliarder kroner. Det er investeringer, der skal give os det bedste afkast til vores alderdom. Men det er også investeringer, der kan gøre en stor forskel for verden - både til det  værre og det bedre,

I en ny serie sætter Danwatch og Information fokus på, hvordan vores pensionspenge bliver investeret. Danwatch har samlet aktieinvesteringer fra landets 17 største pensionskasser i en Pensionsmaskine, hvor det er muligt, at se, hvad ens pensionsopsparing bliver brugt til og søge på bestemte virksomheder. 

Dagbladet Information lavede i 2019 den hidtil største gennemgang af pensionskassernes kontroversielle investeringer. I en række artikler ser Information og Danwatch nærmere på, hvordan pensionskasserne bruger vores penge, og vender tilbage til de kontroversielle investeringer.

Følg med på Pensionswatch og prøv selv Pensionsmaskinen

Den frygt er dog ubegrundet, siger investeringsdirektør i P+ Kåre Hahn Michelsen, og forklarer, at P+ har 2500 forskellige aktier. Dertil kommer der investeringer i kreditobligationer, infrastruktur, ejendomme “og alle mulige andre ting”. 

“Vi har en forpligtelse til løbende at sikre, at der er en væsentlig spredning af risikoen - altså mange æg i mange kurve - og det mener jeg også vi gør”, siger Kåre Hahn Michelsen.

“Vi har for eksempel også andre våbenselskaber i porteføljen, så bare fordi der er nogen, vi ikke har, så mener jeg ikke, vi har øget risikoen”.

Et ansvar, der favner bredt

På generalforsamlingen i april 2022 havde P+ på den ene side fokus på, hvordan de kunne få det enkelte medlem i fokus, og på den side anden side, hvordan de håndterede den nuværende “brydningstid”, hvor bæredygtighed spiller en større rolle.

Kåre Hahn Michelsen henviser til, at der altid vil være forskellige hensyn, der skal balanceres, når man skal forsøge at varetage over 100.000 medlemmers interesser. 

Måden, P+ gør det på, er blandt andet ved at afholde generalforsamlinger, hvor medlemmerne kan komme med input og stille forslag, som det var tilfældet med salget af våbeninvesteringerne i 2021. 

“Det her initiativ er født på en generalforsamling sidste år. Det var et medlemsforslag, der fik opbakning fra et overvældende flertal. Over 80 procent stemte for forslaget, og der var heller ikke nogen på talerstolen, der talte imod det”, siger han. 

Af samme årsag mener han heller ikke, at man kan kritisere pensionsselskabet for ikke at informere om det mulige frasalg i god tid. Generalforsamlingen var i april 2021, mens implementeringen af forslaget blev meldt ud i december.

“Det har været oppe på en generalforsamling, der er blevet stemt om det, og det har stået i referatet. Det er da en form for information. Så jeg synes på ingen måde, at vi har prøvet at skjule noget over for medlemmerne,” siger Kåre Hahn Michelsen.

Men ifølge Christopher Arzrouni er det »simpelthen for nemt« at klandre medlemmerne for ikke at følge med i generalforsamlingsreferaterne.

“Det er umanerlig dårlig service. For selv hvis jeg havde været et meget aktivt medlem og læst referatet, ville jeg stadig ikke vide, hvilke virksomheder der konkret ville blive frasolgt. Beslutningen skal jo operationaliseres. Jeg ville da ikke have fantasi til at forestille mig, at Boeing eller Thales ville blive frasolgt”, siger han.

Flere artikler fra serien:

Gå ikke glip af den næste afsløring

Leave this field blank
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram