Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Danske pensionskasser har investeret over to milliarder i atomvåben

Størstedelen af Danmarks 17 største pensionsselskaber har investeringer i virksomheder, der er involveret i produktionen af atomvåben, viser en ny kortlægning af Danwatch og Dagbladet Information. Især fire pensionsselskaber har store summer investeret i industrien.
Illustration: Sarah Hartvigsen Juncker
Redaktør: Jonathan Tybjerg / Executive Editor: Jesper Nymark / Research: Leonora Kleppa Stærfeldt og Asser Rothe / Data: Petter Becker-Jostes
I samarbejde med Dagbladet Information

Derfor skal du bruge 21 minutter på denne artikel:

Illustration: Sarah Hartvigsen Juncker

og de kontroversielle investeringer

Få virksomheder er mere vigtige for amerikanske atomvåben end det multinationale konglomerat Honeywell International.

Sammen med andre forsvarsvirksomheder er Honeywell ved at udvikle det ballistiske missil LGM-30 Minuteman, der skal affyres fra land og kan bære atomvåben. De leder National Security Campus (NSC), der producerer 85% af de ikke-nukleare dele af amerikanske atomvåben. Og endeligt er de med i et joint-venture, der behandler plutonium til atomvåben.

Honeywell International er også en forretning for danske pensionsselskaber. I alt er godt 460 millioner danske pensionskroner investeret i virksomheden. 

Det viser en ny kortlægning af Danmarks 17 største pensionsselskabers aktieinvesteringer, som Danwatch sammen med Dagbladet Information har foretaget ved hjælp af vores nye Pensionsmaskine. 

Her fremgår det, at pensionsselskaberne tilsammen har investeringer for over 2,2 milliarder kroner i virksomheder, som bidrager med materiel til fremstillingen af atomvåben, og som andre pensionsselskaber af den grund har udelukket i deres portefølje.

Ligesom i 2019, hvor Information lavede en lignende kortlægning, vækker investeringerne også nu opsigt hos en række internationale interesseorganisationer. En af dem er den globale sammenslutning The International Campaign to Abolish Nuclear Weapons (ICAN), som i dag består af over 400 organisationer i mere end 100 lande. 

“Ingen bør drage fordel af produktionen af ​​våben designet til at antænde byer, vilkårligt myrde civile og overtræde krigens love. Særligt når disse våben er forbudt i henhold til internationale traktater, såsom traktaten om forbud mod atomvåben”, siger den administrerende direktør i ICAN, Beatrice Fihn. 

Samme kritik har den hollandske organisation Pax for Peace, der arbejder for at beskytte civile mod krigshandlinger og dokumenterer investeringer i atomvåben. 

“Atomvåben er masseødelæggelsesvåben og forbudt i henhold til traktaten om forbud mod atomvåben. Vi vil betragte investeringer fra enhver investor, herunder pensionsfonde, som uansvarlige investeringer”, skriver Susi Snyder, leder af organisationens atomnedrustningsprogram i en mail. 

I mange tilfælde er der tale om investeringer i virksomheder med klare forbindelser til atomvåben, og hvor stort set hele den resterende pensionsbranche har ekskluderet selskabet med henvisning til, at virksomheden er involveret i produktion af dem.

Og i andre tilfælde er der til gengæld tale om gråzoner, hvor nogle pensionsselskaber sætter grænsen et sted, mens andre pensionsselskaber mener, at et selskabs bidrag til atomvåben ikke er alvorlig nok til at ryge på eksklusionslisten.

FAKTA

De største investeringer i atomvåben

Disse danske pensionsselskaber har investeret mest i virksomheder, der på forskellig vis bidrager til produktionen af atomvåben. Tallene er rundet af. 

Ballistiske missiler

De danske milliarder er spredt over de fleste pensionsselskaber og en række store internationale virksomheder. Som de eneste ser hverken Danica Pension, Sampension, ATP og Pædagogernes Pension, PBU ud til at have investeringer i atomvåben, mens Akademikerpension, AP Pension og Pensam kun har penge i én virksomhed.

Til gengæld sidder fire pensionsselskaber på langt de største investeringer, der samlet løber op i to milliarder kroner. Det drejer sig om Lægernes Pension og Bank, PensionDanmark, P+  og Industriens Pension, som har over en milliard i A-bombe-branchen. 

Udover Honeywell International er der også en del investeringer i Airbus Group. Research viser, at selskabet, der ellers mest er kendt for deres passagerfly, gennem et joint venture med ArianeGroup og MBDA er de eksklusive udbydere af de ballistiske missiler, der anvendes i det franske atomarsenal. 

Airbus har også i fællesskab med franske Safran kontrakt på at opgradere den såkaldte M51-missil, som skal bære seks til ti termonukleare sprænghoveder. 

Listen er dog længere. Pensionsselskaberne har ligeledes penge i førnævnte Safran, amerikanske Northrop Grumman og britiske BAE Systems, der alle også er involveret i produktionen af atomvåben. 

Forskellige skillelinjer 

Over halvdelen af pensionskasserne betragter atomindustrien som en kontroversiel branche på lige fod med klyngevåben, kemiske våben og antipersonelminer.  

Af den grund har pensionskasserne retningslinjer for området, som står nedfældet i deres politikker for ansvarlige investeringer, og som i flere tilfælde udelukker virksomheder involveret i produktionen af atomvåben i deres portefølje. 

Det afspejler sig også i deres eksklusionskriterier og deres eksklusionslister, som lister de virksomheder, pensionsselskaberne ikke vil investere i, fordi de bryder med deres etiske principper. 

Men på trods af eksklusionskriterierne og pensionskassernes retningslinjer, er det det ikke altid klart, hvornår de betragter en investering som kontroversiel, fordi pengene risikerer at gå til atomvåben. Kortlægningen viser, at pensionskasserne ekskluderer ud fra deres egne fastlagte kriterier, og grænsen for, hvornår en virksomhed kan siges at være involveret i industrien er derfor heller ikke en fast størrelse. 

Blandt andet lægger flere af pensionskasserne snittet ved, om de investerer i en virksomhed, der producerer et centralt kompetent til et atomvåben, eller om det i stedet drejer sig om et komponent, som bruges i andre teknologier også. Hvis sidstnævnte er tilfældet, er der ikke noget, der tilsiger, at de ikke kan investere i virksomheden. 

Eksempelvis har TopDanmark ekskluderet den franske virksomhed Safran på grund af deres atomvåben-aktivitet, men de har til gengæld penge i Airbus, der i en joint venture laver nukleare missiler med netop Safran. 

“Skillelinjen mellem, hvad der er våbeneksponering, og hvad der er eksponering til kontroversielle våben skal trækkes et sted. Vi har valgt, at det er selve atomsprænghovedet der fører til eksklusion og ikke fremføringsplatformen, som der er tale om her”, skriver TopDanmark i en mail, efter de er blevet forelagt dokumentation for Airbus’ aktiviteter. 

Gråzone-investeringer

En andet eksempel, der illustrerer den gråzone, er en række pensionskassers investeringer i det amerikanske teknologikonglomerat Fortive. Det gælder blandt andre Akademikerpension, Pensam og AP Pension, som ellers er ret restriktive i forsøget på at undgå eksponering mod atomvåben  

Fortive er ekskluderet af to danske pensionsselskaber med specifik henvisning til atomvåben. Også det store svenske pensionsselskab AP7 har ekskluderet selskabet, fordi de vurderer, at Fortive er “involveret i nøglekomponenter til Minuteman interkontinentale ballistiske missil (ICBM) gennem dets fuldt ejede datterselskab PacSci EMC”. 

“Disse missiler har som deres eneste formål at levere atomare sprænghoveder. PacSci EMC er leverandør til Minuteman ICBM komponenter som spiller en afgørende rolle i at fremdrive missillet mod sit mål” forklarer AP7 i en mail. 

Af Fortives hjemmeside kan man også se, at de leverer flere komponenter til blandt andet de amerikanske atommissiler.

Efter at Information og Danwatch spurgte til Fortive har Akademikerpension haft analyseselskabet Sustainalytics til at se nærmere på sagen. Og er kommet frem til ikke at ekskludere selskabet 

“Da vi og Sustainalytics vurderer, at selskabet ikke leverer skræddersyede løsninger eller kernekomponenter til våbensystemet, der bærer atomare sprænghoveder – altså kontroversielle våben – hvilket er skæringspunktet for vores politik og praksis på området. Vi anerkender, at Fortive er en case med dilemmaer, og vi vil fremadrettet jævnligt analysere den”. 

Også Pensam henviser også til analyser fra Sustainalytics. I en mail skrive Mikael Bek, ESG-chef hos PenSam, at de at har et særlig fokus på Fortive sammen med deres bæredygtighedsrådgiver Sustainalytics, som de har haft yderligere dialog med efter, de er blevet forelagt dokumentation for Fortives aktiviteter. 

“Vurderingen er aktuelt, at selskabet ikke overtræder vores politik, men vi har det under tæt opsyn”, skriver Mikael Bek

Brookfields aktiviteter

Derudover er der danske investeringer for næsten 450 millioner i det canadiske multinationale selskab Brookfield Asset Management. Brookfield er en verdens største investeringsforvaltningsselskaber, der via datterselskabet Brookfield Business Partners ejer det amerikanske atomkraftselskab Westinghouse Electric Co. 

Westinghouse bliver beskyldt for at fremstille radioaktiv tritiumgas, som skulle øge eksplosionskraften i atomvåben. 

Og Sampension, Lærernes Pension og Pensam har alle ekskluderet Brookfield Asset Management med henvisning til, at de er involveret i atomvåben. 

Hos PKA, der har 2,8 millioner kroner i Brookfield Asset Management, mener de, det er problematisk at investere i atomvåben, og det gælder uanset hvilket datter-eller moderselskab, der er involveret i produktionen. De vil derfor nu tage investeringen op i de relevant fora. 

“Brookfield er gennem et datterselskab involveret i produktion af dele til kontroversielle våben, hvilket er i strid med vores politik. Brookfield er derfor ved at blive sat på vores negativliste”, skriver underdirektør med ansvar for ESG og ansvarlige investeringer hos PKA, Dewi Dylander.

NATO’s ret til atomvåben 

For de pensionskasser, der ikke ekskluderer atomvåben, er en af årsagerne til deres investeringer i industrien begrundet ud fra et forsvars – og alliance perspektiv. 

Ifølge de pensionsselskaber, som fortsat har aktier i virksomheder med tæt tilknytning til atomvåben, er investeringerne nemlig helt i tråd med den generelle forsvarspolitik i Danmark. Det vil sige, at de investerer inden for rammerne af NATO’s geografiske linjer, der inkluderer amerikanske, franske og britiske forsvarsvirksomheder. 

“Som verden ser ud anno 2022, er det som bekendt både Danmarks og NATOs vurdering, at den vestlige verden fortsat har behov for atomvåben. Denne linje støttes i øvrigt af et meget bredt flertal i folketinget”, skriver pressechef i Industriens Pension Laurits Harmer Lassen til spørgsmålet om, hvorfor de har investeringer i a-bombe-branchen.  

En anden storinvestor i branchen, PensionDanmark, nævner også NATO som grund til deres investeringer i et ellers kontroversielt våben.

Jan Kæraa Rasmussen, der er ’Chief of ESG’ i PensionDanmark, skriver, at pensionskassen finder det naturligt, at de investerer i virksomheder, som leverer atomvåben eller materiale til produktionen af dem til det danske forsvar og de danske allierede, fordi det er et fundament i NATO-alliancens afskrækkelsesforsvar. 

Derudover påpeger Jan Kæraa Rasmussen også, at statsoverhoveder i EU’s strategiske kompas for sikkerhed og forsvar har givet tilsagn til, at det vigtigt, at forsvarsindustrien har adgang til offentlig og privat finansiering, og at det er i overensstemmelse med social ansvarlighed. 

“Derfor mener PensionDanmark, at det fortsat er legitimt at investere i forsvarsindustrien – hvad enten det er som medejer i våbenindustri eller deltager i OPP-projekter, der skal styrke forsvarets infrastruktur og kapacitet”, skriver Jan Kæraa Rasmussen. 

Med krigen i Ukraine kan det se ud til, at NATO-argumentet kan få ny luft under vingerne. I den seneste tid har flere NATO-lande, herunder Danmark, tilkendegivet, at de inden 2033 vil nå målet om at bruge to procent af BNP på Forsvaret som en reaktion på Ruslands invasion af Ukraine.

Sådan har vi gjort

  • Danwatch har samlet alle lister over aktieinvesteringer fra de 17 største pensionsselskaber i Danmark i en pensionsmaskine, hvor man kan se, hvad selskaberne investerer i. 
  • Vi har derefter samlet pensionsselskabernes eksklusionslister, der indeholder de virksomheder, som de ikke vil investere i. 
  • Vi har derefter søgt i pensionsmaskinen efter, hvilke investeringer pensionsselskaberne har i virksomheder, som et eller flere af de andre pensionsselskaber har sat på deres eksklusionsliste på grund af involvering i atomvåben. 
  • Vi har undersøgt, om der stadig kunne findes dokumentation for, at de pågældende virksomheder er involveret i aktiviteter forbundet til atomvåben.
  • Afslutningsvis har vi forholdt de pensionsselskaber, vi omtaler, de oplysninger vi har fundet, og givet dem mulighed for at forklare deres investeringer.

FAKTA

Så mange penge har dit pensionsselskab investeret i virksomheder, der bidrager til produktionen af atomvåben

Du kan scrolle i tabellen for at se flere pensionsselskaber. Tallene er fra februar 2022.

Ny FN-traktat 

Flere pensionskasser henviser også til FN’s traktat om ikke-spredning af kernevåben, som Danmark ratificerede i 1970, når de skal forklare deres investeringer i a-bombe branchen. 

Selvom traktaten foreskriver, at lande, der har atomvåben forpligter sig til ikke at overføre atomvåben til andre lande, og lande, der ikke har atomvåben, forpligter sig til ikke at udvikle atomvåben, så anerkender traktaten også de fem stater: USA, Rusland, Kina, Frankrig og Storbritannien som atommagter.

Med andre ord er der ikke noget i vejen for at investere i virksomheder som Honeywell, Airbus og BAE System, fordi de er leverer til en af traktatens fem anerkendte atommagter, mener P+ og Lægernes Pension.

“Vores politik indebærer, at Lægernes Pension kan investere i selskaber engageret i produktion og salg af komponenter til atomvåben til de i traktaten anerkendte atomvåbenmagter; USA, Rusland, Kina, Storbritannien og Frankrig”, skriver Lægernes Pension, mens det fra ESG-chef og underdirektør i P+, Kirstine Lund Christiansen, lyder: 

 “I overensstemmelse med vores politik og de konventioner/traktater, som Danmark har underskrevet, kan P+ godt investere i producenter af atomvåben, som leverer til lande anført i traktaten Non-Proliferation of Nuclear Weapons (NPT)”. 

Men ifølge flere våbenkritiske NGO’er bør man i fremtiden i højere grad fokusere på en nyere FN-traktat om forbud mod atomvåben, som blev vedtaget af FN’s generalforsamling i 2017 og trådte i kraft tidligere i år.

Traktaten “forbyder udvikling, test, afprøvning, produktion, lagring, overførsel, brug eller trussel om brug af atomvåben”, og indtil videre har 56 lande underskrevet og ratificeret den.

Det gælder dog på nuværende tidspunkt ikke Danmark, hvilket hovedsageligt skyldes Danmarks medlemskab af NATO, som udenrigsminister Jeppe Kofod udtrykte det under en forespørgselsdebat om emnet i Folketinget i starten 2021. 

“Det vil være i direkte konflikt med dansk NATO-medlemskab, der som bekendt er grundlaget for dansk sikkerhed”, sagde Jeppe Kofod. 

Ikke desto mindre bør pensionskasser forholde sig til den, skriver programleder for humanitær nedrustning, erhvervsliv, konflikt og menneskerettigheder Cor Oudes fra den hollandske organisation Pax for Peace

“Traktaten (om forbud af atomvåben, red.) bør ses som den vejledende traktat. En ansvarlig investeringspolitik, der accepterer produktion af masseødelæggelsesvåben, ville efter vores opfattelse være utilstrækkelig”. 

PBU’s kovending 

Hos The International Campaign to Abolish Nuclear Weapons (ICAN) mener man helt generelt, at pensionsselskaberne svigter deres medlemmer og deres ansvar, når de investerer i våben, som kan få altoverskyggende konsekvenser for civile, hvis de en dag skulle falde ned over os. 

“Som pensionskasse kan man ende med at have bidraget til en potentiel global humanitær katastrofe”, skriver Beatrice Fihn, administrerende direktør for den globale sammenslutning.

Mange af pensionskasserne skriver i kommentarer til Danwatch og Information, at de er enige i den udlægning, og de derfor arbejder aktivt med at screene virksomheder for aktiviteter, der kan bryde med deres etiske retningslinjer som involvering i atomvåben. 

En af dem er Pædagogernes Pension, PBU, som trak alle deres investeringer efter Dagbladet Informations kortlæning i 2019. Dengang var PBU en af de pensionsselskaber, som havde flest investeringer i industrien. 

I dag har de ingen virksomheder, som kun laver våben, i deres porteføljer, og de ekskluderer alle selskaber, der har tilknytning til kontroversielle våben som atomvåben, herunder Boeing og Airbus, skriver ESG-ansvarlig hos PBU, Rasmus Juhl Pedersen. Og som en af de eneste pensionsselskaber lægger de sig op af FN’s traktat om forbud mod atomvåben. 

Til spørgsmålet om, hvorvidt fravalget af virksomheder med bånd til forsvarsindustrien har haft en betydning for afkastet, skriver Rasmus Juhl Pedersen:

“Vi vurderer ikke, at disse fravalg skader vores afkast, og hvis det gør, så er det valg, PBU har gjort med åbne øjne”.

Mobilisering mod atomvåben 

Informations afdækning for tre år siden satte også gang i en mobilisering mod atomvåben hos en række medlemmer hos Lægernes Pension. Siden 2019 har de forsøgt at få deres pensionsselskab til helt at udelukke investeringer i virksomheder, der er involveret i atomvåben.

Dengang som nu er Lægernes Pension blandt de pensionskasser med flest penge i industrien. 

En af medlemmerne i mobiliseringen mod netop atomvåben er Klaus Arnung. Tilbage i sommeren 2019 skrev han et kritisk indlæg i Ugeskrift for Læger, og han var med til at stille forslag på Lægernes Pensions generalforsamling året efter om at afvikle alle investeringerne. Et forslag, som ikke blev støttet af bestyrelsen og stemt ned med 20 stemmer for og 47 imod.

For et par uger siden forsøgte Klaus Arnung så igen med et forslag, der pålægger bestyrelsen at frasælge alle virksomheder “der er involveret i fremstilling, vedligeholdelse eller servicering af atomvåbensystemer” inden næste års generalforsamling.

Denne gang med et andet udfald: Trods bestyrelsens anbefalinger om at stemme imod blev resultatet, at 66 delegerede ville ud af atomvåben, mens kun 51 delegerede fulgte bestyrelsens anbefaling.

Hvorvidt bestyrelsen følger flertallets ønske er endnu uklart. 

“Bestyrelsen i Lægernes Pension har endnu ikke haft mulighed for at tage stilling til henstillingen fra generalforsamlingen”, skriver Lægernes Pension i et svar.

I tråd med PBU’s kommentar bør risikoen for, at det koster på afkastet i hans eget pensionsselskab også være minimalt, mener Klaus Arnung. Atomvåben-virksomhederne fylder kun få promiller af den samlede investeringsportefølje, og det bør være muligt at finde alternativer, siger han. 

“De penge kan de jo bare investere i noget andet. Noget der kan forbedre vores fremtid i stedet for at smadre den”.

FAKTA

Hvad siger pensionsselskaberne?

Læs pensionsselskabernes kommentarer til deres investeringer i atomvåben her. Hverken Danica Pension, Sampension, ATP og Pædagogernes Pension, PBU har investeringer i atomvåben, og de fremgår derfor ikke. 

Vores Politik for ansvarlige investeringer forbyder investeringer i selskaber, der producerer kernekomponenter eller skræddersyede løsninger til konventionsstridige våben, også kendt som kontroversielle våben. Det er landminer, klyngebomber, kemiske våben og atomvåben. Politikken opdateres og godkendes årligt af bestyrelsen.   

Fordi forsvarsindustrien i høj grad er koncentreret omkring en række store selskaber, som ofte har en vis eksponering til kontroversielle våben, så har vi ekskluderet rigtig mange våbenselskaber, også selv om de ved siden af det laver produkter til civilt brug. Pt. tæller den eksklusionsliste 55 selskaber. Det gælder fx Airbus og Boeing. Vi har også ekskluderet selskaber, der eksporterer konventionelle våben fx til Saudi-Arabien til brug i krigen i Yemen, der er en af de værste humanitære kriser globalt ifølge FN. Det gælder eksempelvis det tyske selskab Rheinmetall. 

Vi har samtidig besluttet ikke at ekskludere Fortive eller at sætte selskabet i karantæne, da vi og Sustainalytics vurderer, at selskabet ikke leverer skræddersyede løsninger eller kernekomponenter til våbensystemet, der bærer atomare sprænghoveder – altså kontroversielle våben – hvilket er skæringspunktet for vores politik og praksis på området. Vi anerkender, at Fortive er en case med dilemmaer, og vi vil fremadrettet jævnligt analysere den.

Om deres investering i Fortive: 

Men uanset ejerforholdene mellem Fortive og PacSci EMC så har vores rådgiver Sustainalytics ikke fundet bevis for nogen involvering i kontroversielle våben i forhold til definitionen definitionen om, at der skal være tale om komponenter eller dele, der anses for at være skræddersyede til og afgørende for våbenets funktionalitet. De komponenter, som PacSci EMC producerer, bruges til sikkerhed i forbindelse med missiler og er obligatoriske til andre flyvninger end militære (rumflyvninger). Der er tale om produkter, der understøtter flyvningen, og ikke et evt. nukleart sprænghoved. Dermed anses de ikke for dedikerede i forbindelse med atomvåben.

Uddybende fra Sustainalytics: PacSci leverer Destruct Charges & Bulk Destruct Charges (komponenter af virksomhedens Flight Termination System), Flexible Confined Detonating Cords (FCDC) og Flexible Linear Shaped Charges (FLSC). Vores forskning viser, at disse produkter bruges til sikkerhed i forbindelse med missiler og er obligatoriske til andre flyvninger end militære (dvs. rumflyvninger) – disse produkter er der for at understøtte flyvningen, og ikke det nukleare sprænghoved.

Så svaret er altså, at hverken Fortive eller datterselskabet PacSci EMC er involverede i produktion af kontroversielle våben ud fra definitionen i vores eksklusionskriterier.

Det er meget vigtigt for os at sondre mellem producenter af konventionsstridige våben og producenter af øvrige våben, herunder atomvåben. Vi har ekskluderet alle producenter af konventionsstridige våben fra vores portefølje, men ikke våbenproducenter generelt. Det betyder, at vi eksempelvis har ekskluderet alle virksomheder med aktiviteter forbundet med antipersonelle landminer og klyngeammunition.

Vi har ikke ekskluderet alle våbenproducenter, der producerer komponenter til vestlige atomvåben. Her læner vi os op ad Danmarks og NATOs forsvarspolitiske linje. Som verden ser ud anno 2022, er det som bekendt både Danmarks og NATOs vurdering, at den vestlige verden fortsat har behov for atomvåben. Denne linje støttes i øvrigt af et meget bredt flertal i folketinget.

Grundlaget for Lægernes Pensions politik er baseret på FN-traktaten om ikke-spredning af kernevåben fra 1968, som Danmark har ratificeret i 1970 og som fortsat støttes af et bredt flertal i Folketinget. Traktaten er tiltrådt af 191 nationer og er dermed den internationale traktat for våbenregulering, som er anerkendt af flest lande. Traktaten har ikke en fastsat udløbsdato og evalueres hvert femte år. Traktaten består af tre dele:

  • Våben-besiddende lande forpligter sig til ikke at overføre atomvåben eller andre nukleare eksplosive dele til andre lande, og ikke-besiddende lande forpligter sig til ikke at udvikle atomvåben. 
  • Våben-besiddende lande forpligter sig til at fremlægge planer for reduktion og afskaffelse af deres lagre. 
  • Traktaten fastlægger en ret til at anvende atomenergi til fredelige formål.

Den danske politik på området afspejler Danmarks medlemskab af NATO, som indebærer tilslutning til, at NATO-alliancen skal råde over atomvåben og i yderste konsekvens tage dem i brug, så længe atomvåben eksisterer og potentielt kan bruges imod alliancen. Den danske politik på området har dermed historisk været et centralt element i Danmarks sikkerhedspolitik.

Vores politik indebærer, at Lægernes Pension kan investere i selskaber engagereret i produktion og salg af komponenter til atomvåben til de i traktaten anerkendte atomvåbenmagter; USA, Rusland, Kina, Storbritannien og Frankrig. Relevante selskaber er med enkelte undtagelser hjemhørende i de fem lande.  Herudover besidder Indien, Pakistan og Nordkorea atomvåben, mens Israel menes at besidde atomvåben, uden at dette formelt er bekræftet. De fire lande er de eneste, som ikke har tiltrådt ikke-spredningstraktaten. Lægernes Pension ekskluderer selskaber fra disse lande med aktiviteter i relation til atomvåben. Lægernes Pension har i henhold hertil pt. optaget 5 indiske selskaber på negativlisten.  

Vi har nul-tolerance for investeringer i kontroversielle våben. 

Vi er i gang med at undersøge, om vores investeringer i Mindtree er et brud på vores etiske retningslinjer, og er de det, så kommer de på vores eksklusionsliste. Vi har 9000 investeringer rundt om i det meste af verdenen og for at sikre, at de lever op til vores retningslinjer, screener vi vores investeringer. Indimellem er der investeringer, som vores screening ikke fanger i første omgang, og derfor undersøger vi det også grundigt, når vi bliver gjort opmærksom på, at der kan være brud på vores etiske retningslinjer.

Vi har særlig fokus på Fortive sammen med vores bæredygtighedsrådgiver Sustainalytics, som vi har haft yderligere dialog med, og vurderingen er aktuelt, at selskabet ikke overtræder vores politik, men vi har det under tæt opsyn. 

PensionDanmarks ageren i forhold til investeringer i våbenproduktion er i tråd med Danmarks og NATO’s forsvarspolitiske linje samt internationale konventioner. Vi finder det naturligt, at flere virksomheder i pensionsselskabets investeringsunivers leverer til det danske forsvar og de danske allierede, herunder til opretholdelse af den atomvåbenparaply, der er et fundament i NATO-alliancens afskrækkelsesforsvar, og som et meget bredt flertal i Folketinget bakker op om. Senest har EU’s statsoverhoveder i EU’s strategiske kompas for sikkerhed og forsvar godkendt, at det er vigtigt at sørge for, at forsvarsindustrien har adgang til offentlig og private finansiering, og at det er i overensstemmelse med social ansvarlighed. Derfor mener PensionDanmark, at det fortsat er legitimt at investere i forsvarsindustrien – hvad enten det er som medejer i våbenindustri eller deltager i OPP-projekter, der skal styrke forsvarets infrastruktur og kapacitet.

I PFA ønsker vi ikke at investere i kontroversielle våben, og derfor har vi opsat klare eksklusionskriterier i vores investeringsafdeling, der er baseret på eksterne data over selskabernes involvering. Vi er dog meget bevidste om, at det er et yderst komplekst område, hvor vi løbende revurderer vores tilgang. Eksempelvis kan vi investere i selvstændigt børsnoterede datterselskaber, selvom der er aktiviteter i moderselskabet, der vil føre til eksklusion. Samtidig er der også forskel på om et selskab producerer generelle komponenter, eller om der er tale om komponenter, der er udviklet til specifik brug i kontroversielle våben.

I PKA investerer vi ikke i selskaber, der producerer våben, som hører under internationale konventioner for kontroversielle våben. Det gælder også underleverandører. Brookfield er gennem et datterselskab involveret i produktion af dele til kontroversielle våben, hvilket er i strid med vores politik. Brookfield er derfor ved at blive sat på vores negativliste.

P+ investerer ikke i selskaber, der agerer i strid med FN-traktater og -konventioner, som Danmark har underskrevet vedrørende atomvåben, antipersonelminer, klyngeammunition, kemiske våben, biologiske våben og andre typer kontroversielle våben. Derudover har vi valgt at ekskludere en række andre typer af våbenselskaber, fordi de bidrager til konflikten i Yemen.

I overensstemmelse med vores politik og de konventioner/traktater, som Danmark har underskrevet, kan P+ godt investere i producenter af atomvåben, som leverer til lande anført i traktaten Non-Proliferation of Nuclear Weapons (NPT). Ifølge de informationer, vi har tilgængelige, er de selskaber, der indgår i Danwatchs opgørelse, ikke i strid med vores eksklusionskriterier.

Selskabet Larsen & Toubro er ekskluderet, fordi de er involveret i produktion af atomvåben til Indien, som ikke er anført i NPT. Ifølge de informationer, vi har til rådighed, er de to datterselskaber til Larsen & Toubro, der er nævnt i Danwatchs opgørelse – Larsen & Toubro Infotech Ltd og Mindtree – dog ikke involveret i denne produktion, og derfor er det kun moderselskabet, der er ekskluderet.

I marts 2022 har vi lanceret en investeringspulje med ekstra højt fokus på bæredygtighed, hvor våbenselskaber ikke er en del af investeringsuniverset.

Vi vil i P+ i år genbesøge vores investeringspolitik i forhold til våbenselskaber i den samlede portefølje.

Airbus er en globalt førende flyproducent med et meget tydeligt fokus på energieffektivitet og bæredygtige designs. Vi har gerne villet sikre vores kunder afkastet fra den værdiskabelse denne vigtige produktion fører til. De ekspertiser, som man skal råde over for at være førende på denne udvikling, er også ekspertiser, der efterspørges indenfor militærindustrien. Airbus har derfor en produktion af fly og helikoptere til militært brug. Airbus har også aktiviteter indenfor missilproduktion, som anvendes i det franske atomare forsvar. Topdanmarks eksklusion af atomvåben omfatter selskaber, der producerer hele eller dele med specifik brug i atomsprænglegemer, hvilket Airbus ikke gør.

Airbus er i Topdanmark klassificeret som en flyproducent, hvori der indgår også indgår produktion, der må betegnes som våben. Derfor indgår Airbus ikke i nogen af de opsparingsprodukter, hvor våben er ekskluderet – hvilket omfatter det traditionelle gennemsnitsrentemiljø, Formålspension og andre opsparingsprodukter, hvor der ved investeringsudvælgelsen er taget udvidede ESG hensyn.

Vi har en nul-tolerance overfor investeringer i kontroversielle våben og det er derfor på ingen måde vores intention at have investeringer heri. Vi har set på Danwatchs opgørelse af vores investeringer, og for flere af selskaberne skyldes vores aktiviteter, at vores dataleverandør i flere af tilfældene ikke har draget den samme konklusion som jeres kilder tilsiger. Vi har en dialog med vores leverandør omkring deres opgørelse af de pågældende selskaber – og vil naturligvis følge op på, om det er selskaber vi bør sælge fra.

Vi har ikke direkte investeringer i China National Nuclear Corp. som står på vores eksklusionsliste. Det selskab, som fremgår af vores aktieliste, er China National Nuclear power som producerer elektricitet. Selskabet er et datterselskab til China National Nuclear Corp og er som udgangspunkt ikke omfattet af vores eksklusionskriterier.

Hjælp os med at bringe dig tættere på verden

På Danwatch sætter vi ikke bare tingene ind i en større sammenhæng. Vi sætter også dig ind i en større sammenhæng. Vi laver journalistik, der forbinder dig til verden ved at se nærmere på de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under. Og vi perspektiverer det til de grundlæggende problemer, det skaber for sårbare mennesker, vores miljø og vores klima.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis.

Vi tror på, at vores journalistik skal være uafhængig af økonomiske og politiske interesser. Vi mener ikke, vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer. Det betyder, at du kan læse uden at blive forstyrret, og at vi har friheden til at udfordre de rige og magtfulde.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.