De fleste pensionsselskaber skærer kraftigt i deres olieinvesteringer. Men nogle få store gør ikke

Siden 2019 har danske pensionsselskaber nedbragt deres aktieinvesteringer i olieselskaber med over 30 procent. Det er særligt pensionsselskaber med medlemsindflydelse, der frasælger de fossile selskaber, mens flere af de store kommercielle selskaber fortsat ser olie som gode og ansvarlige investeringer.


og de kontroversielle investeringer

Danske pensionspenge fosser ud af de store internationale olieselskaber i disse år.

Fra 2019 til 2022 er investeringerne fra de største danske pensionsselskaber faldet fra 16,1 milliarder til 11 milliarder. Det er et fald på næsten tredjedel i løbet af tre år. 

Der er dog store forskelle mellem de 17 største pensionsselskaber. For mens Akademikerpension, P+ og Pensam har reduceret deres olieinvesteringer med over 90 procent, har store pensionskasser som Danica og PensionDanmark i dag flere penge i olieselskaber. 

Det viser en opgørelse som Dagbladet Information og Danwatch har foretaget. Opgørelsen er en del af et større projekt, hvor Danwatch og Information sætter fokus på, hvordan vores pensionspenge bliver investeret.

Den danske pensionsformue er på over 3.000 milliarder kroner og en tredjedel af det beløb, investerer pensionskasserne i aktier. Danwatch har samlet disse aktieinvesteringer i en database, hvor det er muligt, at se, hvad ens pensionsopsparing bliver brugt til og søge på bestemte virksomheder.

De 1.000 milliarder pensionskroner, der investeres i aktier, kan gøre en stor forskel udover det økonomiske afkast. Særligt på klimaområdet er det en erkendelse, der er vokset frem de seneste 5-10 år.

Det er stadig et nyt område at forholde sig til for investorer, og de store forskelle i pensionskassernes olieinvesteringer har også forskellige årsager – fra aktivistiske medlemmer over et fokus på afkast til en uenighed om, hvilke investeringer der er dårlige for klimaet. Hver især fortæller pensionskassernes investeringer og begrundelser en interessant historie om investorers rolle i klimakampen. Så lad os gennemgå dem en for en.

Hvornår er en investering dårlig for klimaet?

Alle danske pensionsselskaber har fået afdelinger, der beskæftiger sig med “ansvarlig investering” – altså at de virksomheder, pensionsselskaberne poster penge i, ikke bidrager til krænkelser af menneskerettigheder, forurening og andre dårligdomme. En lang række af selskaberne giver også muligheden for, at man kan investere sin pension ekstra bæredygtigt.

Der er dog store variationer mellem, hvilke virksomheder pensionsselskaberne sætter på deres såkaldte eksklusionslister over virksomheder, som de ikke vil investere i. Ligesom der også er forskelle på, hvilke investeringer de opfatter som decideret bæredygtige.

De forskelle gør sig også gældende, når det kommer til olieselskaber. Der findes stadig ingen fælles definition af, hvornår en investering er grøn eller sort. EU er i gang med at udrulle en taksonomi, der skal nedfælde nogle principper for netop det, men den er endnu ikke på plads.

Derfor må pensionsselskaberne i stedet benytte forskellige måleredskaber, benchmarks, rapporter mm. Og ud fra dem, er der stor uenighed om, hvorvidt det er en god ide at investere i olieselskaber.

PensionDanmark – der forvalter pensioner for næsten 800.000 medlemmer – er det ene af de bare to pensionsselskaber, der har valgt at investere flere penge i olieselskaber. De har næsten 70 procent flere penge i olieselskaber end da Information undersøgte det i 2019, og i alt er 1,34 milliarder kroner placeret i 12 forskellige olieselskaber – blandt andet BHP Group, Shell og Chevron.

Deres begrundelse for at øge investeringen i olieselskaberne er, at de forventer, at olieselskaberne selv vil producere mindre olie frem mod 2050 og i stedet satse på grønne teknologier, forklarer Jan Kæraa Rasmussen, der er Head of ESG & Sustainability i PensionDanmark.

“Internt i olie- og gasindustrien har mange selskaber bl.a. som følge af pres fra aktionærerne igangsat en omstilling og er begyndt at investere i sol og vindenergi og/eller udbetale store dividender frem for at foretage massive investeringer i nye oliefelter. Disse selskaber er interessante for investorer og foretager en omstilling, vi gerne vil understøtte. Det gør vi ikke, hvis vi blot ekskluderer hele sektoren”, skriver han i en skriftlig kommentar.

Årsagen til, at PensionDanmarks olieinvesteringer i dag er højere i dag end i 2019, er ifølge Jan Kæraa Rasmussen, at aktiekurserne i olieselskaberne generelt er steget, samt at pensionsselskabet har valgt at købe aktier i den australske olie og minegigant BHP. Et selskab, som kun har omkring 5% af sin omsætning fra olie og gas.

Imens har PensionDanmark siden 2019 ekskluderet de olieselskaber, “som agerer bagstræberisk og uetisk” i forhold til den grønne omstilling og samfundsansvar generelt. Eksklusionerne omfatter blandt andet oliegiganten ExxonMobil.

Hos PFA, der med 2,84 milliarder kroner er det pensionsselskab med flest penge i sektoren, satser man også på, at den grønne omstilling skal komme fra en udvalgt gruppe af olieselskaber. I 2019 havde PFA 3,1 milliarder kroner i olie. Men hvor de i 2019 havde investeringer i mere omstridte olieselskaber som ExxonMobil, Chevron og Petrochina, har de i dag kun tre selskaber tilbage: BHP Group, Shell og franske TotalEnergies.

»Vi mener, at de dygtigste selskaber er bedst positioneret til at spille en vigtig rolle i omstillingen,« skriver Rasmus Bessing, direktør og COO i PFA Asset Management i en kommentar til opgørelsen.

Ifølge PFA vil Shells olieproduktion være faldende med 1-2 procent pr år, og de er den næststørste operatør af ladestandere til elbiler. De er også førende inden for grønne molekyler som bio-ethanol, og blandt de største aktører inden for lagring af CO2. På lignende vis fremhæver PFA, at TotalEnergies har en målsætning om i 2030 at være blandt verdens fem største producenter af sol- og vindenergi, og at TotalEnergies forskning er rettet mod udviklingen af grønne brændstoffer.

FAKTA

Sådan har investeringerne i olie ændret sig

Information og Danwatch har screenet danske pensionsselskabernes aktieinvesteringer for 72 af verdens største olieselskaber. Resultaterne er derefter sammenlignet med tallene i 2019 – hvor Dagbladet Information kørte samme screening – for at kunne analysere på udviklingen. 

Obs. Da Information foretog screeningen i 2019 var det også med de 17 største pensionsselskaber. Dengang var P+ opdelt i de to selskaber DIP og JØP. Alm. Brand var ikke med i undersøgelsen i 2019.

PFA og PensionDanmark peger dog kun på grønne tiltag hos olieselskaberne og adskiller sig markant fra de vurderinger, som kritiske NGO’er og andre investorer fokuserer på, når de ser på selskabernes aktiviteter. Om selskaberne er på vej i den rigtige retning, ser altså ud til at afhænge af, hvilken del af olieselskabernes forretning man vælger at fokusere på.

For eksempel er TotalEnergies involveret i den omstridte rørledning East African Crude Oil Pipeline, der med sine 1.443 kilometer skal forbinde olieprojekter i Uganda med kystbyen Tanga i Tanzania og transportere op mod 216.000 tønder olie om dagen – fra 2025. Klimaaktivister har længe lobbyet mod projekter, og en række banker og forsikringsselskaber har afvist at levere finansiering til projektet med henvisning til klimahensyn.

Og den gigantiske klimainvestorkoalition ClimateAction100+ – som både PFA, DanicaPension og PensionDanmark selv er medlemmer af – vurderer på en række områder også, at Shell og TotalEnergies ikke hverken på den korte eller mellemlange bane har mål, der lever op til Paris-aftalens målsætning om maksimalt 1,5 graders temperaturstigning. 

Der er også eksempler på, at danske pensionsselskaber ved at måle klimapåvirkningen fra olieselskaberne på en anden måde har sænket deres investeringer. I AP Pension har de valgt at bruge et redskab ved navn Paris Alligned Benchmark til at styre uden om de selskaber, der udleder allermest CO2. Ved samtidig at stille spørgsmål om fossile investeringer til de eksterne forvaltere, der investerer en del af pensionskassens penge, har AP Pension sænket olieinvesteringen med over 70 procent. 

»Det gør, at vores samlede fossile investeringer er faldet meget væsentligt,« forklarer Anna Maria Fibla Møller, der er chef for bæredygtige investeringer i AP Pension.

Hvordan påvirker medlemmerne pensionsselskaberne?

I de pensionsselskaber, der har lavet de største frasalg af olieinvesteringer, kommer initiativet ikke fra pensionsselskabet selv, men fra deres medlemmer. 

På pensionsselskabernes generalforsamlinger kan medlemmerne stille forslag om at droppe bestemte investeringer, og de seneste år har der været flere eksempler på, at klimabevidste medlemmer organiserer sig i grupper, der mobiliserer og lægger pres på, for at pensionsselskaberne dropper investeringer i olieselskaber.

Hos både P+, Akademikerpension og Lægernes Pension har der de seneste år været debatter og forslag om at ekskludere olieselskaber til generalforsamlingerne.

Særligt i P+, der er pensionskasse for ingeniører og djøf’ere, har der været en stor mobilisering til forslag om en hårdere kurs overfor fossile investeringer, hvilket gik direkte imod bestyrelsens ønsker. De kritiske medlemmer vandt kampen, og i dag har P+ reduceret deres olieinvesteringer fra 900 millioner i 2019 til under 100 millioner i dag, viser opgørelsen.

»Der er en klar tendens i tallene,« siger John Nordbo, som har set opgørelsen.

Han er klimarådgiver i Care og har via NGO’en Ansvarlig Fremtid været en drivende kraft i at mobilisere medlemmer til generalforsamlingerne i P+.

»Det er et direkte resultat af den indsats, som en bred kreds af mennesker har været involveret i. Det er et sundhedstegn for demokratiet i Danmark, at når man har fået etableret demokratiske strukturer, så lykkedes det efter et vist stykke tid også at omsætte beslutninger til handling,« siger John Nordbo.

Også i Lægernes Pension har der været et markant frasalg af olieinvesteringer på over 70% fra 2019 til i dag. Det sker efter løbende pres fra organisationen Læger For Klimaet, der siden 2016 har stillet forslag om at øge klimaambitionerne til pensionskassens generalforsamling, som i stigende grad har påvirket bestyrelsen:

“De har rykket sig langt de seneste år, og det er vi rigtigt glade for”, siger Martin Schønemann Lund fra Læger For Klimaet, der i år fik valgt 31 ud af de 125 delegerede på generalforsamlingen.

Hvad betyder frasalget af olieselskaber for afkastet?

Pensionsselskabernes primære opgave er stadig at få pengene til at vokse, så vi har mest muligt, når vi går på pension. Da det samtidig er en gråzone, om olieselskaber er en ansvarlig investering, bliver afkastet også en væsentlig faktor.

Også her varierer pensionsselskabernes vurderinger. I år har olieselskaber umiddelbart været en god investering, fordi de høje energipriser øger deres afkast. I slutningen af april præsenterede Chevron for eksempel et kvartalsregnskab med det største overskud i 10 år. Dagen efter skrev Wall Street Journal, at Chevron og Exxon på grund af de høje oliepriser “badede investorer i penge”. 

Men på den lange bane frygter nogle investorer, at deres investeringer i olieselskaber vil blive til det, der kaldes “strandede aktiver”, som er et udtryk for, at internationale tiltag på klimaområdet vil udhule værdien af fossile brændstoffer. 

Hos Pensam, der har frasolgt 92 af deres investeringer i olieselskaber, er de overbevist om, at det vil være godt for medlemmernes afkast.

“Vi har solgt stort set hele vores fossile portefølje fra, da vi ganske enkelt ikke tror på, at fremtidens afkast ligger i olie og kul, også selvom der må være positive skvulp på vejen. Vi mener, at det er en rettidig sikring af vores medlemmers afkast, at vi stort set har sendt kul og olie over i historiebøgerne i vores investeringsunivers,« forklarer administrerende direktør i Pensam Torsten Fels.

Sidste år publicerede det videnskabelige tidsskrift Climate Policy en videnskabelig artikel, der så på det økonomiske rationale i at frasælge fossile selskaber. To forskere fra Rijksuniversiteit Groningen i Holland havde undersøgt frasalgene af 7.000 forskellige virksomheder over en periode på 40 år. 

Forskerne fandt, at de porteføljer, der havde ekskluderet selskaber, der producerede fossile brændsler, ikke løb en større risiko eller fik et dårligere afkast af den grund. Selv på markedsvilkår, der som nu favoriserer olieselskaberne, var det ikke en dårlig forretning at sælge dem fra. 

Hvordan påvirker man bedst olieselskaberne?

En af de spørgsmål, som afdelingerne for ansvarlige investeringer bokser med hver dag, er, hvordan de bedst påvirker selskaber, der overskrider menneskerettigheder, sælger kontroversielle våben eller bidrager til klimaforandringerne. 

Her bliver uenigheden mellem pensionsselskaberne ekstra stor. Det kan man mærke, når man taler med Mads Steinmüller, som er Chief ESG Specialist i Danica, der har næstflest penge i olieselskaber med 2,2 milliarder kroner fordelt på 19 forskellige selskaber – heriblandt amerikanske Chevron. 

“Der bliver ikke mindre co2 i verden af at sælge fra. Du får en renere portefølje, ingen tvivl om det, men verden bliver ikke grønnere, for der er stadig efterspørgsel efter olie. Når vi har aktier, har vi mulighed for at påvirke, og det gør vi på generalforsamlinger og ved at have dialog,” siger Mads Steinmüller.

Danica Pension var det eneste af de pensionsselskaber med stigende – eller kun marginalt faldende olieinvesteringer – som har valgt at stille op til interview og ikke blot sende skriftlige svar, som PFA og PensionDanmark. Og Danica Pension er også klar til at forsvare investeringerne i olieselskaber, selvom nogle mener, at de ikke bevæger sig hurtigt nok i den rigtige retning.

“Kan mine kollegaer i branchen vise, at eksklusioner virker? Vi synes, at der er mange af de her selskaber, vi investerer i, der viser, at de vil en bedre retning. Det kan godt være, at det nogle gange går for langsomt, og det snakker vi selvfølgelig med dem om. Men vi ser, at selskaberne begynder at rapportere mere på klima og gøre nogle af de ting, vi beder dem om i forhold til vedvarende energi osv,” siger Mads Steinmüller, der dog anerkender, at det går for langsomt nogle steder, såsom hos Chevron:

“Vi er heller ikke helt tilfredse med Chevrons udvikling og har været i dialog med dem mange gange det seneste år. Vi ser nogle forbedringer, f.eks. har de i 2021 sat sig et mål om at være co2-neutrale senest i 2050. Vi ønsker gerne, at de er mere ambitiøse i deres plan, og det betyder, at der på deres generalforsamling kommer nogle forslag, som vi forventer at komme til at støtte,” siger Mads Steinmüller.

Hos PFA har man den samme tilgang:

»Via vores aktive ejerskab søger vi at påvirke selskaberne i en retning, der reducerer klimarelaterede bæredygtighedsrisici. Eksklusion af olie-og gasselskaber er ikke den eneste løsning. Vi ønsker i stedet at påvirke virksomhederne til at sætte ambitiøse mål og øge investeringerne i retning af mere klimavenlige energiformer,« skriver  Rasmus Bessing, direktør og COO i PFA Asset Management.

Hos den kritiske investor-NGO Follow This, er man noget mere kritisk over for olieselskabernes og deres villighed til forandring. NGO’en står bag en række kritiske aktionærforslag på de store olieselskabers generalforsamlinger, som de seneste år har fået øget opbakning fra flere investorer, men som er blevet afvist af blandt andet Shell.

Ifølge John Nordbo fra Care og Ansvarlig Fremtid forsøgte den tidligere bestyrelse i P+ også længe at holde fast i, at der var en række olieselskaber, som det var muligt at udøve aktivt ejerskab overfor og påvirke til at agere i overenstemmelse med Paris-aftalen. Men efter et par år med pres fra medlemmerne og manglende resultater fra olieselskaberne blev stort set alle selskaberne frasolgt.

John Nordbo mener ikke, at pensionsselskaberne mister den store indflydelse ved at sælge olieselskaberne fra, fordi der ikke er nogen samlet strategi blandt investorer i selskaberne.

“Jeg tror på, at signalet om at afinvestere er det vigtigste. Det gør det sværere for dem at rejse ny kapital, fordi der er færre om buddet, og fordi den samfundsmæssige license to operate bliver undergravet, når man frasælger,” siger John Nordbo.

Han vurderer, at det “bestemt ikke er utænkeligt”, at der på et tidspunkt vil komme et olieselskab, som reelt foretager en grøn omstilling ved at skalere ud af de sorte aktiviteter og kraftigt op i de grønne.

“Det er bare ikke der, vi er. De investerer jo stadig heftigt i olie, som der ikke er brug for i verden,” siger han.

Flere artikler fra serien: 
Flere artikler fra undersøgelsen:

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram