Danwatch har besøgt et stort anlagt olieprojekt i Brasilien med dansk forbindelse, der skaber lokal bekymring i et land, hvor klimakatastrofer er blevet hverdag.
Fodboldbanen i midten af den søvnige kystby et par hundrede kilometer øst for Sao Paulo blev omdannet til landingsplads for redningshelikopterne, da de regnskovsklædte bjergsider bag byen begyndte at skride.
Om aftenen den 19. februar 2023 begyndte et voldsomt regnvejr. Klokken to om natten skred bjergsiden, og træer, mudder og jord væltede ned over byen.
En 30 meter lang træstamme smadrede igennem stuevæggen i Carlos Francas hus.
Carlos Franca, der har en havskildpadde tatoveret på sin højre underarm, har helliget sit liv til at beskytte de sårbare havområder uden for kysten. Han har en doktorgrad i havforskning fra Universitetet i Sao Paulo og leder et lokalt havforskningsinstitut.
Og så har han helliget sig et olieprojekt med dansk forbindelse – et projekt som lover at bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid for Brasilien. Men det er ikke Carlos Francas opfattelse.
Han frygter derimod, at olieprojektet vil skabe flere naturkatastrofer som den, der også ramte ham selv den februarnat, hvor hele stueetagen blev fyldt med mudder, der med enorm kraft pressede sig ind i husene.
Det er det norske olieselskab Equinor, der har 300 millioner danske pensionskroner i ryggen, som vil etablere projektet ved navn Bacalhau – ifølge selskabet et af de mest komplekse olie- og gasprojekter der er under udvikling i verden. 2000 meter under havoverfladen skal der udvindes mere end 13 gange så meget olie, som Danmark forbruger på et år.
Podcast
Du kan lytte til denne undersøgelse
Podcasten “Oliejagt i Paradis” er baseret på denne undersøgelse. Den er udgivet i samarbejde med RadioIIII og produceret af Rakkerpak. Udkom 5. maj 2026.
Danwatch samarbejder i øjeblikket med både Rakkerpak og RADIO4 om at gøre vores journalistik til gode lytteoplevelser. Følg med her …
I efteråret 2025 bliver de første tønder olie pumpet op fra en ny boring i dybhavet ud for Brasilien. Dermed bliver kampen mod olieboringen erklæret tabt. Journalist Emilie Ekeberg har været i Brasilien og besøgt dem, der har kæmpet mod olieboringen og ikke mindst set det paradis, der risikerer at gå tabt, hvis der skulle ske et olieudslip. I denne episode kan du høre om de bekymringer, der findes på land, og ikke mindst, hvordan danske penge kan knyttes til olieboringen.
Frederik Holst og Emilie Ekeberg er dine rejsekammerater, når de guider dig gennem historien om en af verdens dybeste oliebrønde dybt under havets overflade. I serien ser de nærmere det tropiske paradis og unikke havliv, der nu er nærmeste nabo, de følger pengesporet til de danske pensionskasser og møder de lokale, der har forsøgt at råbe myndighederne op. Oliejagt som du aldrig har hørt før. Værter: Frederik Holst og Emilie Ekeberg.
Medvirkende: Journalist, Emilie Ekeberg
Vært og tilrettelægger: Frederik Holst
Musik og lyddesign: René Slott
Redaktør: Tor Arnbjørn
Det hele skal ske ved den naturskønne ø Ilhabela, som ligger en kort færgeoverfart fra Carlos Francas hus. Et beskyttet naturområde med udrydningstruede arter af fugle, hvaler, delfiner, fisk og havskildpadder. Og det er ikke kun Carlos Franca, som er bekymret over udsigten til det gigantiske olieprojekt. Også eksperter, som Danwatch har talt med, er stærkt kritiske til den massive fossile ekspansion.
4.000 naturkatastrofer om året
Heldigvis var Carlos Franca og familien ikke hjemme den februarnat, hvor bjergsiderne skred. En ven, der overnattede i et gæsteværelse på den rigtige side af huset, nåede at flygte ud af vinduet.
Carlos Francas nærmeste nabo, der er læge, gravede flere sårede ud af de ødelagte huse, før redningsmandskabet nåede frem. De sårede blev evakueret med helikopter fra fodboldbanen. Ikke alle indbyggere i den lille by klarede den. Et otte måneder gammelt spædbarn nåede ikke at blive reddet ud af familiens hus, før det var for sent.
Værre gik det i en naboby, en favela med dårligere huse, hvor mere end 60 mennesker mistede livet den februarnat.
I løbet af et døgn faldt der mere end 700 millimeter regn. Det er omtrent lige så meget regn, der normalt falder over Danmark på et helt år, og helt usædvanligt i Brasilien – også i regnskoven.
Som følge af klimaforandringerne bliver de voldsomme regnvejr – og de efterfølgende jordskred – hyppigere og hyppigere. Et nyt studie har analyseret data fra 1991 til 2023 og konkluderet, at hver gang den globale gennemsnitstemperatur stiger med 0,1 grad, så fører det til 360 nye klimakatastrofer i Brasilien – såsom tørke, jordskred, oversvømmelser og storme.
Som resultat af det sidste årtis globale opvarmning, er der nu over 4.000 registrerede klima-afledte naturkatastrofer i Brasilien om året. Til sammenligning var der i gennemsnit 725 årlige klimakatastrofer i 1990’erne.
Myndighederne har planer om at installere overvågningssystemer, der kan advare beboerne, når jorden er i fare for at skride, men indtil videre er det blevet ved snakken.
Danske Bank: Beholder aktier i oliegiganten
Den statsejede norske oliegigant Equinor, som danske pensionskasser har investeret over 300 millioner kroner i, har en erklæret ambition om at være “en førende virksomhed i energiomstillingen” i Brasilien.
De vil “give samfundet den energi, det har brug for – på en sikker, overkommelig og bæredygtig måde”. I Brasilien markedsfører Equinor sig også som “forpligtet til at bidrage til en retfærdig og inklusiv energiomstilling.”
Men selv om Equinor faktisk har foretaget nogle betydelige investeringer i solenergi og landvind i Brasilien, er dets fossile aktiviteter og investeringer i Brasilien meget omfattende.
Ifølge Rystad Energy producerede Equinor i 2024 27,3 millioner tønder olieækvivalenter (mmboe) i landet, alt sammen fra ukonventionelle kilder som ultra-dybt vand og ekstra tung olie.
Netop olieudvinding fra ultradybt vand er en kompliceret og risikofyldt proces, og så kontroversiel, at Danske Bank, som Danica Pension er en del af, har valgt, at de ikke ønsker at finansiere olieselskaber, der udvinder mere end fem procent af deres olie og gas fra ultra-dybt vand.
Alligevel ejede Danica Pension ved årsskiftet aktier i Equinor til en værdi af 176 millioner kroner.
Politikken om ikke at støtte olieudvinding fra ultra-dybt vand gælder nemlig kun for udlån til olieprojekter – og ikke for investeringer, og dermed heller ikke Danica Pensions aktier i Equinor, forklarer Danicas pressechef, Nicolai Johnsen, i en mail til Danwatch.
Han skriver dog, at Danica er i færd med at genoverveje sin investering i Equinor.
”Vi er lige nu i en proces, hvor vi omlægger vores samlede investeringer i energisektoren ud fra en ny politik på området, og derfor er alle investeringer i energiselskaber lige nu til vurdering, herunder også Equinor”, skriver pressechefen.
“Det betyder et frasalg af en række energiselskaber, der ikke lever op til vores politik, mens vi så kan fokusere vores aktive ejerskab på de tilbageværende selskaber”, skriver han.
Equinor planlægger at øge sin olie- og gasproduktion i Brasilien markant i løbet af de kommende år. Det omfatter to nye olieprojekter på ultra-dybt vand, Bacalhau samt et projekt ved navn Raia.
Equinor oplyser, at hvert af projekterne har et akkumuleret produktionspotentiale på mere end 1.000 millioner tønder olieækvivalenter (mmboe).
Det tilsvarer – for hver af de to projekter – mere end 13 gange så meget olie, som Danmark efterspørger i løbet af et helt år.
Eksperter og kritikere afviser, at Equinor kan bidrage til eller være ledende i energiomstillingen i Brasilien, samtidig med at de investerer massivt i nye olieprojekter.
Andreas Rasche, professor og prodekan ved Copenhagen Business School (CBS), anser Equinor’s egenreklame som misvisende:
“Jeg mener ikke, at en virksomhed, der stadig er i gang med at udvide sin fossile produktion, bør omtale sig selv som førende i den grønne omstilling”, siger han.
“At være førende for denne omstilling indebærer at udvikle vedvarende energi så meget som muligt og kun at bruge eksisterende olie- og gasressourcer. Hvis vi tager halvanden graders målet alvorligt, skal der være et radikalt skub inden for vedvarende energi frem for en udvidelse af den fossile produktion”, siger Andreas Rasche.
Nils Bartsch, chef for olie- og gasforskning ved den tyske ngo Urgewald, mener, at Equinor har foretaget et “afgørende skift væk fra Paris-aftalens målsætninger”:
“Selv om Equinor har foretaget betydelige investeringer i sol- og vindenergi i Brasilien, er deres fossile aktiviteter i Brasilien omfattende. Derudover investerer virksomheden stadig millioner af amerikanske dollars i at lede efter nye olieforekomster på ultra-dybt vand i Brasilien. Globalt satser virksomheden ikke kun på begge sider af energispektret – de har for nylig også tilbage-skaleret sine investeringer i fornybar energi, til fordel for udvikling af fossil energi”, siger han.
Af samme grund har den danske pensionskasse AkademikerPension fravalgt investeringer i Equinor – til forskel fra Danica, Sampension og PensionDanmark.
“Vi er ikke investeret i Equinor, fordi selskabets nuværende strategi og investeringsprofil ikke i tilstrækkelig grad understøtter en omstilling i tråd med Paris-aftalens målsætninger”, skriver AkademikerPensions administrerende direktør Jens Munch Holst i en mail.
Equinor selv skriver i et skriftligt svar, at de “er dedikeret til langsigtet værdiskabelse til støtte for Paris-aftalens mål”, og at de “tilstræber at tage en ledende rolle i energiomstillingen”.
De oplister flere investeringer i fornybar energi i Brasilien, så som Equinors første solenergiprojekt i Ceara-staten i det nordøstlige Brasilien, og opkøbet af virksomheden Rio Energy, der producerer energi fra vindmøller på land. Og så gør Equinor, hvad de kan for at begrænse de klimagasudslip, der finder sted under selve olieproduktionen, skriver talsperson Ola Morten Aanestad.
“Vi arbejder kontinuerligt med operatører og partnere for at reducere udslippene fra oliefelterne, og vi indfører ny, cutting-edge teknologi på nye projekter som Bacalhau og Raia for at gøre udslippene så små som mulige”, skriver han.
“Vi vil fortsætte med at vurdere forretningsmuligheder i Brasilien, både inden for vedvarende energi og olie og gas”, skriver talspersonen.
En af de forretningsmuligheder er altså Bacalhau.
Verdensnaturfonden WWF i Brasilien har regnet ud at afbrændingen af den olie og gas, der skal udvindes fra Bacalhau-feltet, vil udlede 800 millioner tons CO2 – næsten dobbelt så meget CO2 som hele Brasilien udleder på et år.
Og det er et projekt der skaber bekymring for de udrydningstruede og sårbare hvaler, delfiner og havskildpadder, der holder til i havområderne i nærheden af Bacalhau-feltet.
Den smukke ø
185 kilometer udenfor øen Ilhabelas kyst, 2.000 meter under havoverfladen og under højt tryk, skal olien fra Bacalhau-feltet udvindes.
Equinor, der sammen med sine partnere i olieselskaberne ExxonMobil og Petrogal Brasil investerer otte milliarder amerikanske dollar i fase et af Bacalhau-projektet, beskriver selv Bacalhau som “et af de mest komplekse olie- og gasprojekter under udvikling i verden”.
Med den dybeste oliebrønd, der til dato er boret for Equinor, er det et projekt, der “kræver et tværfagligt samarbejde med fokus på sikkerhed”.
Produktionen skal ske ved hjælp af et gigantisk olieskib, et såkaldt Floating Production Storage and Offloading-skib (FPSO-skib), der er 370 meter langt og 64 meter bredt, og har en produktionskapacitet på 220.000 tønder olie om dagen. Skibet ankom til Bacalhau-feltet i februar, og på en ikke nærmere fastsat dato i 2025 skal produktionen starte.
Øen hedder Ilhabela – den smukke ø – af en grund.
Og det er ikke bare brasilianere på ferie, der holder af den frodige ø.
Bacalhau er et område med sårbare økosystemer og beskyttede naturområder, og et “hotspot” for biodiversiteten. Den miljøudredning, som ligger til grund for Equinors olielicens, identificerer 54 udrydningstruede arter af fugle, hvaler, delfiner, fisk og havskildpadder i området.
Kører du mod øst fra færgehavnen på Ilhabela, omtrent til hvor vejen stopper, finder du et observationsdæk for hvaler. Her spejder biologer fra instituttet VIVA Verde Azul efter blandt andet blåhvaler, kaskelothvaler og finhvaler.
Biologer og miljøforkæmper frygter negative konsekvenser af Bacalhau-projektet. Frygten gælder blandt andet, at de enorme dyr kan kollidere med olieskibe, eller ændre migrationsruter som følge af støj og vibrationer fra olieudvindingen.
En ulykke med et olieudslip, enten fra selve oliefeltet eller fra de skibe, der skal transportere olien, kan få katastrofale konsekvenser for de sårbare områder og dyr.
“Vi har disse truede arter, der har fundet et sikkert sted at formere sig her,” siger Marina Marques, der er forsker ved VIVA. “Hele miljøbalancen ville være truet i tilfælde af et olieudslip”, siger hun.
Ifølge den brasilianske miljømyndighed IBAMA er vildtreservatet Alcatrazes, der omtales som det “brasilianske Galapagos”, berørt af projektet. Alcatrazes, et øhav ud for São Paulos kyst, er hjemsted for mere end 1.300 arter, hvoraf hundrede er truet.
“En elendig rapport”
Stykker af den 30 meter lange træstamme, der borede sig gennem havforsker Carlos Francas husmur den februarnat hvor bjergsiderne skred, er i dag blevet lavet til bænke foran den blåmalede villa, der huser Instituto de Cultura Oceanica.
Her boede havforskeren sammen med sin kone og datter i det år, det tog, før hans hus var genopbygget. Nu er instituttet, som han leder, igen blot en arbejdsplads.
I haven vokser kakaotræer, buske med acerolafrugt og banantræer, der bidrager til at rense spildevand fra instituttet. På Carlos Francas kontor ligger en enorm sort bog med gamle oceanografiske kort over de dybe havområder i Santos-bugten. Der er værktøjskasser med ledningsstumper, loddeudstyr, nogle solceller. Og noget gammelt meteorologisk måleudstyr, som han er ved at reparere.
Det nye olieprojekt bekymrer ikke kun Carlos Franca på grund af klimaforandringerne og de naturkatastrofer, der følger med dem.
Han frygter også, at de miljøudredninger, som Equinor har udarbejdet, kraftigt undervurderer risikoen for at en miljøkatastrofe kan ramme kysten og de sårbare naturområder, hvor han selv lever og bor.
Risikovurderingen for Bacalhau-projektet, som et brasiliansk selskab har udarbejdet for Equinor, konkluderer at der ikke er nogen nævneværdig risiko for, at olien vil nå land, hvis der skulle ske et olieudslip.
Men rapporten, mener Carlos Franca, ignorerer de faktiske data for havstrømme og tidevand i området. Hastigheden af havstrømmene underestimeres med 30 procent, mener han. Og han henviser til data fra havbøjer med GPS-sendere på, som er blevet sat ud i havet ved Bacalhaufeltet, for at se hvor olie fra et eventuelt udslip vil ende.
Af 25 havbøjer, der blev sluppet ud i havet, endte tre med at ramme kysten.
Carlos Franca nærlæste miljøudredningerne, og blev bekymret. Så deltog han i offentlige høringer, hvor repræsentanter for Equinor var til stede. Og blev kun mere bekymret over de svar han fik på sine spørgsmål.
“Det er en virkelig elendig rapport”, siger han.
“Svaret jeg fik var, at de har set bort fra de konkrete data for tidevand og havstrømme i det her område. Og at konklusionerne i stedet hviler på en generel model for estimering af konsekvenser af oileudslip”.
“Hvis fakta ikke passer ind i modellen, så fjerner de dem bare”, siger han.
Equinor svarer i en mail, at deres risikovurdering er foretaget i tråd med myndighedernes krav og efter internationale standarder.
“Som en del af godkendelsesprocessen blev der udviklet en olieudslipsmodel. Denne model fulgte lovkrav, og tog også højde for et forlis med FPSO-skibet Bacalhau fuld af olie, som worst-case scenarie”, skriver Equinors talsperson Ola Morten Aanestad.
Han forklarer, at selskabet ProOceano, der har lavet rapporten for Equinor, har fulgt internationale standarder og anerkendt software til at udføre modelleringen, og at modellen har fået input fra meteorologiske data indhentet fra Brasilien og Bacalhau-feltet.
“Oliemodelleringsrapporten blev vurderet og godkendt af den brasilianske miljømyndighed IBAMA, som en del af licens-udstedelsen”, skriver Equinors talsperson.
