Åbner i en ny fane
Fødevarer15/03/2022

Danwatchs afsløringer om jordbærindustrien nomineret til stor mediepris i Storbritannien

Sidste år afslørede Danwatch, hvordan jorbærplukkere i Spanien udsættes for krænkelser. Historierne blev udgivet i samarbejde med Al Jazeera, som nu er finalister til den prestigefyldte Amnesty Media Awards for journalistik om menneskerettigheder.
Strawberries Danwatch
Foto: Stefania Prandi
Danwatch er et undersøgende medie. Vi afslører, hvordan danske virksomheder og andre magtfulde aktører påvirker mennesker, miljø og klima i verden. Vi dokumenterer brud på love, konventioner og etiske retningslinjer og viser konsekvenserne.

I sommeren 2021 bragte Danwatch en række historier om krænkelse af migrantarbejdere i den spanske jordbærindustri: Marokkanske og rumænske kvinder fortalte om udbredt seksuel afpresning, chikane og ydmygelser på landbrug, som producerer bær til supermarkeder i Danmark og store dele af Europa.

Undersøgelsen blev bragt på Danwatch.dk, som en podcast og en række artikler i Politiken, og i en engelsk version på Al Jazeera English.

Afsløringerne er nu nomineret til den britiske Amnesty Media Award, som “fejrer fortræffelig journalistik om menneskerettighederne”. 

Et medie skal have base i Storbritannien for at kvalificere sig, og det er derfor den engelske udgave af historien på Al Jazeera English, som er indstillet. 

Historien er nomineret i kategorien ‘Written news’, og den er kommet i fint selskab med tungtvejende journalistiske afdækninger fra hele verden. De andre nominerede er The Times’ gennemgang af Talibans likvideringer af kritikere og magtfulde kvinder i Afghanistan, The Daily Telegraphs dokumentation af systematisk ødelæggelse af uighurers kulturarv i Xinjiang og en anden Al Jazeera beretning om voldtægt af etiopiske flygtninge fra Tigray-provinsen.

Se de nominerede i alle kategorier her.

Vinderne af årets priser bliver offentliggjort til en pris-ceremoni den 4. maj i London, hvor den britiske journalist og nyhedsvært fra Channel 4, Krishan Guru-Murthy, er konferencier.

Gå ikke glip af den næste afsløring. Få vores nyhedsbrev

Gå ikke glip af den næste afsløring. Få vores nyhedsbrev

Få ugens historier fra Danwatch direkte i din indbakke hver søndag.

Nedenfor kan du tilvælge vores månedlige tematiske nyhedsbreve.

Uanset hvor mange, du vælger, skriver vi højst til dig to gange om ugen.