Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Den syge laks
- Danwatch undersøger verdens største producenter af laks. Millioner af laks dør årligt i industriens havbrug, inden de nogensinde når slagteriet.
- Industrilaksene rammes af parasitter, og millioner dør af de hårde behandlinger. De, der overlever hele vejen til din tallerken, lider og lever et miserabelt liv.
- Havbrug i Skotland og Norge rammes af rømninger, hvor tusindvis af syge industrilaks slipper ud. Det medfører genetisk forurening, der truer vildlaksen og økosystemerne.
Vildlaksen kæmper for sin overlevelse og trues i stigende grad af opdrætslaks, der slipper ud fra havbrug. De undslupne industrilaks kan sprede sygdomme, fortrænge vildlaksen og svække dens overlevelse gennem genetisk sammenblanding.
Derfor var det katastrofalt, da tusindvis af opdrætslaks undslap fra flere af Mowis havbrug i Skotland og Norge under orkanen Amy tilbage i oktober 2025.
En aktindsigt fra Fiskeridirektoratet i Norge, som Danwatch har fået, viser nu, at det ikke kun var det ekstreme vejr, der var årsag til ødelagte bure og net på et Mowi havbrug ved Kåholmen, midt i det vestlige Norge omkring Trondheim
Rømningen kunne sandsynligvis have været undgået, konstaterer Fiskeridirektoratet efter et tilsyn, der afslører, at Mowi svigtede i både montering, vedligehold og intern kontrol af anlægget.
“De samlede observationer viser mangler ved virksomhedens interne kontrol knyttet til brug, vedligehold og eftersyn”, skriver Fiskeridirektoratet i inspektionsrapporten.
Ifølge den norske myndighed brød Mowi flere krav fastsat i den norske akvakulturlov, der netop skal minimere risikoen for, at opdrætslaks slipper ud og blander sig med vilde bestande.
Mowi erkender fejl
Mowi er ikke vendt tilbage på Danwtchs henvendelse men erkender regelbruddet og skriver i et notat til det norske Fiskeridirektorat, at de har igangsat en intern undersøgelse.
“Vi forventer, at de kortsigtede og langsigtede tiltag, som nu er defineret, vil sikre en bedre intern kontrol, der vil reducere risikoen for, at en tilsvarende hændelse med rømming som udfald vil opstå igen”, skriver Ranveig Kristiansen, kvalitetsansvarlig hos Mowi Norge, i notatet, som Danwatch har fået aktindsigt i.
I notatet adresserer Mowi de regelbrud, som tilsynet kalder “alvorlige”. Mowi har misligholdt burene og har ikke haft de nødvendige interne kontrolsystemer, der kunne have opdaget fejl og mangler på havbruget.
“Vi vurderer det som alvorligt, at forhold, som medfører en øget risiko for rømming, ikke fanges gennem intern kontrol, og det giver samtidig en indikation af, at tjeklisterne ikke giver en korrekt tilstandsrapport over anlægget”, lyder Fiskeridirektoratets konklusion.
FAKTA
Elve og søer under pres efter rømning
Det norske Fikeridirektorat har påbudt Mowi at overvåge og indfange opdrætslaks i disse områder efter en rømning i oktober 2025
Kilde: Fiskeridirektoratet / NVE Atlas
Coop er tavse, Salling stiller krav
I Danmark kommer Mowis laks ud til de danske forbrugere bl.a. via Salling Groups butikker. Salling Groups pressekonsulent, Christoffer Roslyng Green, oplyser, at dagligvarekæden med Bilka, Netto og Føtex under sig altid gennemgår kritik, de i får kendskab til, om alvorlige forhold hos leverandører. Det gælder også Mowi.
“Vi forventer fuld efterlevelse af både ASC-standardens (ansvarligt opdrættet” fisk og skaldyr, red.) bæredygtige krav og nationale regler, og vi følger op via dokumentation og dialog for at sikre, at disse krav overholdes,” siger han.
Coop Danmark er ikke vendt tilbage på Danwatchs henvendelser over flere omgange. Coop Danmark driver butikskæderne Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount. Coop Danmark, over hele landet, har 40.000 medarbejdere og en omsætning på ca. 50 milliarder kroner årligt.
Et utal af problemer hos Mowi
Kritikken fra Fiskeridirektoratet kommer i kølvandet på en række andre Danwatch-afsløringer om brud på fødevaresikkerhed og og ringe dyrevelfærd hos Mowi, der er verdens største leverandør af opdrætslaks med fortsat stigende produktion i flere lande.
Danwatch har også tidligere beskrevet, hvordan rømninger forårsager genetisk forurening, der har medført, at færre vildlaks i både Norge og Skotland vender tilbage fra havet til elvene for at gyde – en klar indikation på artens tilbagegang.
I Norge er bestandene af vildlaks nu på det laveste niveau, der nogensinde er registreret, ifølge det norske Videnskabelige Råd for Lakseforvaltnings (VRL) seneste statusrapport, der klart og tydeligt konkluderer, at de største trusler er knyttet til industriel lakseopdræt og klimaforandringer.
Tidligere har Mowi udtalt til Danwatch, at millardkoncernens mål er, at ingen opdrætslaks skal slippe ud – og at de arbejder sammen med deres teknologileverandører på at sikre, at anlæggene kan holde til vind og vejr.
Men Fiskedirektorats inspektionsrapport peger i den helt modsatte retning og fastslår, at “virksomheden skal have systemer, der sikrer, at udstyr anvendes, kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med både lovkrav og krav i brugerhåndbøger”.
Bekymring for genetisk forurening
Fiskeridirektoratet har desuden pålagt Mowi at overvåge i alt 10 vandløb i området for at sikre, at undslupne opdrætslaks ikke svømmer op i elvene i gydeperioden.
Det kan nemlig øge den genetiske påvirkning, hvis opdrætslaks gyder sammen med vildlaks. Flere af de vilde bestande i de omkringliggende elve er allerede hårdt pressede i forhold til antal og genetisk integritet, skriver Fiskeridirektoratet i et brev til Mowi kort efter rømningen i oktober.
“Ud over genetisk indblanding er der også bekymring for mulig spredning af sygdomme og parasitter fra opdræt til vilde bestande”, skriver Fiskeridirektoratet blandet andet i brevet til Mowi, der nu har en frist til 15. februar 2026 til at indlevere en slutrapport om forholdene.
