Miljømyndigheder slår alarm: Kemikalier fra laksefarme dræber havbunden

Joachim Kattrup
Undersøgende journalist

Joachim Kattrup

Danwatch er et undersøgende medie. Vi afslører, hvordan danske virksomheder og andre magtfulde aktører påvirker mennesker, miljø og klima i verden. Vi dokumenterer brud på love, konventioner og etiske retningslinjer og viser konsekvenserne.

Del af en undersøgelse

Denne artikel er en del af undersøgelsen Den syge laks

Danwatch undersøger verdens største producenter af laks. Millioner af laks dør årligt i industriens havbrug, inden de nogensinde når slagteriet.

Industrilaksene rammes af parasitter, og millioner dør af de hårde behandlinger. De, der overlever hele vejen til din tallerken, lider og lever et miserabelt liv.

Havbrug i Skotland og Norge rammes af rømninger, hvor tusindvis af syge industrilaks slipper ud. Det medfører genetisk forurening, der truer vildlaksen og økosystemerne.

De norske fjorde er dybe. Det gør dem særdeles velegnede til industriel havbrug, fordi burene kan stikke så dybt, at de kan rumme op mod 200.000 opdrætslaks, som norsk lovgivning tillader.

Det giver indbringende eksportmuligheder, og de fleste laksefileter i danske kølediske kommer netop fra norske havbrug, hvor milliardkoncernen Mowi er globalt førende.

Men de norske laks, der når ud til danske supermarkeder som Føtex, Netto, Kvickly, Brugsen, Bilka og Coop365, kommer med en høj pris for miljøet. Det afslører en helt ny omfattende undersøgelse, som Norsk Institutt for Vannforskning (NIVA) har lavet for Miljødirektorat i Norge.

Undersøgelsen viser, at kobber fra vedligehold af bure samt pesticider i fiskefoderet mod parasitter, de såkaldte lakselus, har kolossale ødelæggende konsekvenser for både nær- og omkringliggende økosystemer.

Miljøforurening og ophobning af giftige stoffer

Der er konkret tale om iltfattige døde fjordbunde samt organismer og dyr – fra børsteorme, muslinger og krebsdyr – som lider og dør. Økosystemet presses mod kollaps, og kemikalierne optages i gæller og lever på opdrætslaks.

NIVA har undersøgt fem repræsentative laksefarme i et område omkring Bergen med i alt 75 anlæg i et havbrugsintensivt område på størrelse med Fyn, hvor Mowi har sit hovedkontor.

En af konklusionerne er, at den kemiske belastning i de undersøgte havbrug overskrider myndighedernes fastsatte grænseværdier flere hundrede tusinde gange. Det betyder miljøforurening samt ophobning af giftige stoffer, der er fundet i fiskene gæller og lever.

Produktionsfisk opsamlet af NIVA (venstre) og udtaget gælle og levervæv i glasflasker til undersøgelse (højre). Foto: NIVA.

Havforskningsinstituttet: “Det er bekymrende”

Det gælder for eksempel tralopyril – et kemisk stof som lakseindustrien benytter til vedligeholdelse og til at hæmme alger, tang og andre organismer i at gro på nettene i havbrugene, så gennemstrømningen af vand ikke stopper.

Ifølge seniorforsker ved Havforskningsinstituttet i Norge, Bjørn Einar Grøsvik, tyder resultatene på, at halveringstiden for tralopyril ophobet i havbunden er længere end det, som leverandøren oplyser.

“Det, at tralopyril findes i sedimentet i de koncentrationer, som er vist i NIVA-rapporten, tyder på en langt længere halveringstid. Det er også bekymrende, fordi vi mangler viden om konsekvenserne af tralopyril i miljøet, hvis der over tid opbygges højere niveauer”, siger Bjørn Einar Grøsvik.

NIVA fandt stoffet i samtlige prøver de tog fra vand, fjordbund og organismer samt i fiskenes gæller og lever.

Vi kan se, at det er gæller og lever, der er analyseret i rapporten – ikke laksekød. Vi vil, efter den norske rapport er udkommet, overveje at inkludere stofferne i flere prøver af opdrættet fiskekød fremover.

De undersøgelser vi har lavet af norske laks gennem årene viser meget lave indhold af både veterinære lægemidler og miljøforureninger så som dioxin og PCB. Opdrætsfisk lever ikke så længe, og de får kontrolleret foder, der skal overholde EU grænseværdier for tungmetaller, dioxin/PCB mm. Der er EU grænseværdier for kviksølv, dioxin, pesticider m.fl. i foder såvel som i fødevarer.

Tralopyril og kobber i fisk kan stamme fra net i fiskeindustrien. Produkter til fiskenet skal risikovurderes til den bestemte brug før det kan godkendes. Vi har i mange år analyseret veterinærlægemidler i opdrættet fiskekød uden at finde noget problematisk.

En forsker fra NIVA undersøger organismer fra sedimenter fra fjordbund. Foto: NIVA.

Erhvervsorganisation: “Der er flere nuancer i debatten”

Hos den norske interesseorganisation Sjømat Norge, der repræsenterer over 900 virksomheder, anerkender man resultaterne i NIVA rapporten, men peger på, at der er flere nuancer i debatten om brug af kemikalier.

“I og med at brugen er kraftigt reduceret over lang tid, har erhvervet selv taget initiativ. Havbrugsindustrien er en meget transparent branche og er underlagt strenge krav til miljøundersøgelser, som gennemføres flere gange i løbet af en produktionscyklus”, siger Krister Hoaas, der er leder af politik og kommunikation hos Sjømat Norge.

Når det gælder brugen af kobber og zink, der ligeledes benyttes i produkter, der smøres på nettene i buerne som beskyttelse, har NIVA også målt koncentrationer, der medfører en “svært dårlig miljøtilstand”.

Moderne havbrug er afhængig af kemikalier for at holde produktionen i gang. Nettene skal holdes fri for begroning, og fiskene skal beskyttes mod parasitter som lakselus. Derfor bruges en række kemikalier, biocider og pesticider, som enten sidder i net som imprægnering eller gives som medicin via foder eller behandlinger. Kilde: NIVA

Kobber

Kobber benyttes som Imprægnering af net for at forhindre begroning af alger, muslinger og andre organismer. Kobber er giftigt for mange havorganismer, især bunddyr. Det kan ophobes i sediment og skader økosystemer ved at hæmme vækst, reproduktion og overlevelse hos smådyr i havbunden.

Zink

Findes ofte sammen med kobber i anitbegroning-produkter og kan også komme fra metaldele og foder. Zink er et essentielt sporstof, men i forhøjede koncentrationer er det giftigt for bundfauna og fiskelarver. Det kan ophobes i sediment og bidrage til samlet metalbelastning.

Tralopyril

Organisk biocid i netimprægnering som alternativ til kobber mod begroning. Giftigt for marine organismer selv i lave koncentrationer. Kan findes i sediment og bunddyr. Der er usikkerhed om langtidsvirkninger og om nedbrydningsprodukter, hvilket giver bekymring for kroniske effekter på økosystemer.

Diflubenzuron (pesticid)

Lusemiddel mod parasitter (lakselus) blandet i fiskefoder. Hæmmer dannelsen af kitin, så lakselus ikke kan udvikle sig. Men det rammer ikke kun parasitter — også krebsdyr som rejer og krabber er følsomme, fordi de også danner kitin. Kan påvirke vilde bestande af skaldyr omkring opdræt.

Teflubenzuron (pesticid)

Ligesom diflubenzuron: gives via foder mod lakselus. Samme virkningsmekanisme (hæmmer skaludvikling). Meget giftigt for krebsdyr og kan påvirke bundlevende arter, hvis stoffet spredes via afføring og foderrester til havbunden.

Emamectin benzoate (pesticid)

Lusemiddel via foder. Det påvirker lusenes nervesystem. Meget giftigt for krebsdyr og andre leddyr. Kan binde sig til sediment og påvirke bunddyr i lang tid. Risiko for påvirkning af økosystemet omkring anlæg.

Azamethiphos (Salmosan)

Kemisk badebehandling mod lakselus, ofte i brøndbåd eller presenning omkring burene. Nervegift (organofosfat), som kan påvirke en bred gruppe af krebsdyr og andre hvirvelløse dyr. Udledes direkte til vandet efter behandling og kan give akutte effekter lokalt.

Miljødirektorat: “Brug kun godkendte produkter”

Danwatch har spurgt Miljødirektoratet om deres vurdering af resultaterne. De hører under Klima- og miljødepartementet i Norge, der har bestilt analysen, og som har den norske miljøminister fra Arbeiderpartiet, Andreas Bjelland Eriksen, i spidsen.

“Det er bekymrende, at NIVA finder koncentrationer af netimprægneringsmidler i alle sedimentprøverne, også flere hundrede meter fra opdrætsanlæggene”, siger sektionleder for affald, kemikalier og tilsyn hos Miljødirektoratet Marit Espevik Randalk.

Hun forklarer, at det i en overgangsfase har været lovligt at benytte en række produkter, der indeholder en højere andel af de pågældende kemikalier end de produkter, som er vurderet og godkendt af Miljødirektoratet.

“Det kan være en mulig forklaring på resultaterne”, siger hun og fastslår samtidig, at de nuværende regler kræver, at havbrugene følger op med tiltag ved overskridelser af grænseværdier for kemikalier i havbunden.

Maja Effersøe Khan, Politisk Rådgiver, Fødevarer og Bæredygtigt Forbrug, Forbrugerrådet Tænk:
“Norsk lakseopdræt er omdiskuteret og kritiseret, og det er denne rapport endnu et eksempel på. Det er bekymrende, at nogen af de stoffer, som nordmændene undersøger og også finder i alle prøverne, er PFAS stoffer, som vi ikke mener burde bruges og spredes i miljøet. Norsk opdrætslaks er det, der primært er på hylderne også i de danske supermarkeder, så det er svært at slippe udenom, ligesom det kan være svært at vurdere, i hvor høj grad de få alternativer, der er, egentlig er bedre. Ud fra et miljøperspektiv kan man dog som forbruger overveje at gå efter landopdrættede fisk, hvor forureningen nemmere kan begrænses. Og ligesom for mange andre fødevarer, så er variation vigtigt, også når det gælder fisk, da de forskellige fisk og produktionsformer, herunder også fiskeri af vildfisk, kommer med forskellige fordele og ulemper både i forhold til sundhed, dyrevelfærd og miljøbelastning”.

Også en række pesticider som diflubenzuron, teflubenzuron og emamectin, der er tilsat den fodder, som anvendes til laksene i havbrug for at bekæmpe lakselus, er konstateret i havmiljøet i så store mængder, at det overskrider de tilladte grænseværdier.

Det giver stor risiko for yderligere alvorlige miljøødelæggelser samt forgiftning af dyr og organismer, vurderer NIVA i rapporten.

NIVA konkluderer, at niveauerne af pesticiderne diflubenzuron og teflubenzuron er fundet i en betydelig del af sedimentprøverne i et niveau, som giver “dårlig” eller “svært dårlig” miljøtilstand.

Læs hele svaret fra sektionleder for affald, kemikalier og tilsyn hos Miljødirektoratet, Marit Espevik Randalk.

“På opdrag fra Miljødirektoratet undersøgte Norsk Institut for Vandforskning (NIVA) forekomst ogspredning i miljøet af stoffer, som bruges til imprægnering af net, og som udledes fra anlæg til fiskeopdræt og fra net-vaskerier.

Det er bekymrende, at NIVA finder koncentrationer af netimprægneringsmidler i alle sedimentprøverne, også flere hundrede meter fra opdrætsanlæggene. Miljødirektoratet har vurderet og godkendt flere produkter til brug i opdræts næringen. Disse produkter er godkendt efter kriterierne i biocidreglerne og indeholder lave koncentrationer af de miljøskadelige stoffer.

Flere af de mest anvendte netimprægneringsmidler i Norge de seneste år indeholder imidlertid en højere andel af de pågældende kemikalier end de produkter, som er vurderet og godkendt af Miljødirektoratet. Dette kan være en mulig forklaring på fundene. Disse produkter er tilladt anvendt under overgangsordningen i biocidregelværket, men vi opfordrer branchen til i stedet at bruge godkendte netimprægneringsprodukter.

Miljødirektoratet har fået indført bestemmelser i akvakultur-driftsforskriften, som gør, at vi får mere viden om udledning og spredning af miljøfarlige stoffer. Det følger af regelværket, at anlæggene skal følge op med tiltag ved overskridelser af grænseværdier i sediment.

Miljødirektoratet tager NIVA’s resultater med i det videre arbejde med opfølgning på brug og udledninger fra opdrætsanlæg og netvaskerier.

Se også: Miljøskadelige stoffer fra opdræt og notvaskerier – miljodirektoratet.no”.

Læs hele svaret fra Bjørn Einar Grøsvik, dr.scient. & seniorforsker på Havforskningsinstituttet i Norge.

“Fundene, som præsenteres i NIVA-rapporten, er nye. De er også overraskende, fordi producenten af Econea eller tralopyril lægger vægt på den korte halveringstid for tralopyril i havvand (7–16 timer), men det, at tralopyril findes i sediment i de koncentrationer, som er vist i NIVA-rapporten, tyder på en langt længere halveringstid, når stoffet binder sig til sediment, eller når partikler fra imprægneringen falder af efter nettvask. Tralopyril blev også fundet i bunddyr op til 300 meter fra anlægget. Det er også bekymrende, da vi mangler viden om konsekvenserne af tralopyril eller dets omdannelsesprodukter i miljøet, hvis der over tid opbygges højere niveauer”.

Læs hele svaret fra Krister Hoaas, der er leder af politik og kommunikation hos Sjømat Norge – den norske interesseorganisation.

Anerkender I NIVA:

“Vi har ingen grunn til å bestride målingene som er presentert i NIVA-rapporten, men finner grunn til å påpeke at det er Havforskningsinstituttet som er primærleverandør av forvaltningsstøtte til regulering av norsk havbruk. Deres årlige rapporter tilsier at det er lav risiko for eutrofiering og bunnfauna, selv i de mest oppdrettstunge fjordene”.

Er I bekymret over resultaterne?

“Vi er avhengig av et friskt hav og friske fjorder for vår produksjon. Derfor leser vi alle rapporter nøye og følger alltid pålegg og regler fra myndighetene, selvsagt også miljømyndighetene”.

Vurderer I, at der er behov for skærpelse af tilsyn af havbrugs brug af kemikalier?

“I og med at bruken er kraftig redusert over lang tid, har næringen selv tatt grep. Havbruksnæringen er en meget transparent næring og underlagt strenge krav til miljøundersøkelser, som gjøres flere ganger i løpet av en produksjonssyklus.”