Begynder du at ‘synes godt om’ et palæstinensisk medie som Gaza Now på Facebook, får du en besked om, at du måske skal revurdere den beslutning og undersøge, hvilken type indhold som mediet egentlig deler.
Gaza Now er et etableret palæstinensisk medie med mere end tre millioner følgere, og samme besked dukker op, hvis du ønsker at følge en række andre palæstinensiske nyhedssider. Derimod forekommer noget lignende ikke med diverse israelske medier. Det skriver en egyptisk ansat hos Facebook, som anklager det sociale medie for bias i den israelsk-palæstinensiske konflikt, ifølge det amerikanske medie Buzzfeed News.
Eksemplet er del af en tendens, der har stået på i årevis, hvor den palæstinensiske sag censureres eller diskrimineres på de store sociale medier, lyder det fra medieorganisationer som danske International Media Support og Electronic Frontier Foundation samt menneskerettighedsorganisationer og aktivistgrupper såsom amerikanske National Lawyers Guild og Jewish Voice for Peace.
Og det blev senest sat på spidsen i sidste måned, da væbnede kampe blussede op i Palæstina og Israel.
Da israelske soldater stormede Al-Aqsa-moskeen og slog ned på palæstinensere i området i midten af maj, blev et arabisk hashtag for eksempel fjernet fra Instagram, hvilket førte til, at masser af videoer og billeder blev slettet fra Facebook, Instagram og Twitter.
I den forbindelse skrev International Media Support, der arbejder med støtte til uafhængige medier, i en udtalelse, at man i årevis har dokumenteret, hvordan de større sociale medier som Facebook, Instagram, YouTube, Google og Twitter censurerer palæstinensisk indhold.
“Det, vi ser nu, er en voldsom eskalering, hvor tusindvis af fotos og videoer fjernes, samt hundredvis af konti og medlemsbaserede grupper lukkes”, lød det i udtalelsen.
Ifølge Washington Post blev flere millioner af hovedsagligt pro-palæstinensiske opslag, sider og profiler blokeret eller suspenderet på sociale medier i maj måned.
Da konflikten begyndte at spidse til, kunne den palæstinensiske dataorganisation 7amleh hurtigt tælle hundredvis af klager fra folk, der fik deres opslag slettet eller deres profil suspenderet, efter at have skrevet om bosætterne i Østjerusalems Sheikh Jarrah-distrikt.
Og for eksempel fik den palæstinensisk-amerikanske journalist Mariam Barghouti, der dækker Vestbredden for Al Jazeera, blokeret sin Twitter-profil uden forklaring.
Herhjemme oplevede venstrefløjsmediet Solidaritet, at man ikke kunne booste en leder på Facebook, som omtalte Israel som en apartheid-stat.
“Annoncer må ikke have stødende, opsigtsvækkende, provokerende eller overdrevet voldeligt indhold”, lød den automatiske besked fra Facebook, få minutter efter mediets ansatte havde forsøgt at klikke ‘boost’.
Twitter og Instagram, der er ejet af Facebook, har siden været ude og sige, at de voldsomt mange blokerede opslag skyldes en række fejl. Blandt andet kom mediernes software og kunstige intelligens til at filtrere nogle af de mange posts som spam, ligesom at nogle af hashtaggene blev fejlsorteret som hadtale, og der skete så oveni en række menneskelige fejl.
Ikke mindst blev hashtags, der indeholdt “Al Aqsa” – altså, moskeen som er verdens to milliarder muslimers tredjehelligste sted – tilsyneladende automatisk associeret til terror og fjernet hos Facebook, sandsynligvis på grund af sammenfaldet med navnet Al Aqsa Martyrernes Brigade, skriver Buzzfeed på baggrund af intern kommunikation hos mediet.
De enkeltstående fejl skulle nu ifølge techgiganterne være rettet. Men umiddelbart skal der nogle mere grundlæggende ting til at ændre på en årelange tendens, lyder det blandt andet fra Electronic Frontier Foundation og Jewish Voice for Peace.
For fem år siden annoncerede Facebook, at man samarbejdede med den israelske regering for at modarbejde indhold, der “opildnede” til vold.
En række propalæstinensiske medier, sider og aktivistiske grupper har siden hævdet at opleve at blive lukket eller at været udsat for en generel nedprioritering eller “skyggeblokering”, så deres synlighed og reach er blevet begrænset i en eller anden form.
Af nylige eksempler henviser flere til, at Facebook i maj sidste år deaktiverede mere end 50 palæstinensiske journalister og aktivisters profiler uden at give nogen forklaring.
Et af hovedproblemerne er ifølge kritikerne den manglende gennemsigtighed om, hvad der er årsagerne bag de mange tilfælde. Organisationer som Electronic Frontier Foundation hævder, at noget af problemet handler om eksempelvis manglende palæstinensisk, arabisk eller muslimsk repræsentation under udarbejdelsen af mediets algoritmer og software – som også i bredere forstand kan diskriminere muslimer og være skyld i, at eksempelvis Al Aqsa moskeen automatisk blev kategoriseret som terror-relateret indhold.
Andre siger, at visse regeringer har bedre mulighed for at lobbye for deres interesser internt i Facebook end andre. Til Buzzfeed hævder tidligere ansatte og en tidligere politiske rådgiver for Facebook i Mellemøsten blandt andet, at der ligger uproportional meget magt hos den ansatte, som alene repræsenterer israelske interesser i virksomheden sammenlignet med den éne ansatte, som alene repræsenterede 25 arabiske lande, inklusiv de palæstinensiske områder.
Alt sammen har nu gjort det sociale medie mindre populært i dele af den arabiske verden, hvor mange tidligere har set det som et nyttigt værktøj imod autoritære statsmagter under fx Det Arabiske Forår.
Og det har skabt debat og klager internt blandt Facebooks ansatte, hvor flere mener, at man udøver censur, skriver Buzzfeed.
Talsperson fra Facebook Dani Lever svarer til Washington Post, at virksomhedens “politikker er designet til at give alle en stemme, samtidig med at de skal være i sikkerhed på vores apps, og de politikker håndhæver vi ligeligt”.
Hun tilføjer, at Facebook i øjeblikket har et hold af arabisk- og hebraisktalende folk på jorden, som overvåger den israelsk-palæstinensiske konflikt nøje, men hun vil dog ikke oplyse, om nogen af dem er palæstinensere.
Redaktion