Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Instagram huser ulovlig organhandel

Organhandel foregår i stigende omfang på nettet, blandt andet på Instagram, afslører det iranske eksilmedie Zamaneh. Instagram ønsker ikke, at platformene anvendes til ulovlige aktiviteter som organhandel, men er kun forpligtet til at fjerne indhold, som tjenesten får kendskab til. Eksperter efterlyser skrappere lovgivning om digitalt ansvar.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

“Hej Søster, vil du sælge din nyre?” 

Sådan skrev en ivrig mellemmand, da det iranske eksilmedie Zamaneh for nylig oprettede en falsk profil på Instagram for at afsløre, hvordan den illegale handel med organer foregår i Iran. 

I løbet af få dage fik journalisterne adskillige tilbud fra mellemmænd og desperate patienter, som tilbød op til 300 millioner toman for en nyre. Ifølge den officielle iranske vekselkurs svarer det til 45.000 danske kroner. 

Køberne er velstående iranske nyrepatienter, som er villige til at betale for at få fat i en nyre uden om den officielle iranske venteliste. 

Zamaneh afslører blandt andet, at op mod halvdelen af alle nyretransplantationer i Iran foregår med nyrer købt på det sorte marked – en handel som i stigende grad rykket over på det åbne net, heriblandt Instagram.

Læs også: Hej Søster, vil du sælge din nyre?

Den fransk-danske advokat Dan Shefet, der er specialist i digital ansvar, er rystet over, at endnu en kriminel aktivitet har fundet vej til de sociale medieplatforme.

“Det er chokerende, at det nu foregår åbenlyst, på f.eks. Instagram. Tidligere foregik ulovlige aktiviteter især på det mørke net, hvor folk surfede rundt ved hjælp af Tor browseren, så ingen kunne spore deres IP adresse”, siger Dan Shefet. 

Ulovlig handel med organer

Organhandel er forbudt i det meste af verden, men der findes ingen international lovgivning herom. I Iran er det lovligt at modtage en statslig kompensation for sit organ, men ikke at sælge og købe organer frit. Ifølge Zamenehs research lukker de iranske myndigheder for den illegale organhandel. 

  • Der findes ingen præcise opgørelser over det globale omfang af illegal organhandel.
  • Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår omfanget af illegale transplantationer til mellem 7.000-14.000 om året.
  • Det totale antal transplantationer på verdensplan var 146.840 i 2018.
  • Heraf var  95.479 nyretransplantationer.
  • Antallet af patienter, der har behov for organer, er mange gange større end antallet af tilgængelige organer.
  • I 2010 stod 2,6 millioner på venteliste til en organtransplantation. 
  • I 2030 ventes 5,6 millioner at være på venteliste. 
Kilder: WHO, GODT, Europarådet m.fl. 

“Det betyder jo, at det alt andet lige er blevet væsentlig mere tilgængeligt”. 

Organhandel er forbudt i langt de fleste lande verden over, men ifølge eksperter i digitalt ansvar kan Instagram ikke gøres juridisk ansvarlig for, hvad den Facebook-ejede platform anvendes til. 

Et globalt problem

I Iran foregår den digitale organhandel via et net af diskrete mellemhandlere, der sætter køber og sælger i forbindelse med hinanden og sørger for det praktiske i forbindelse med transplantationerne, der blandt andet foregår på et anerkendt hospital i Teheran.

Men problemet med organhandel er hverken nyt eller begrænset til Iran. 

De senere år har flere medier rapporteret om store problemer med organhandel i blandt andet LibanonEgypten og Asien, hvor især desperate flygtninge tyr til at sælge deres organer. 

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO foregår mellem fem og ti procent af alle organtransplantationer i verden med ulovligt erhvervede organer. 

I 2018 blev der på verdensplan gennemført 146.840 transplantationer ifølge Global Observatory on Donation and Transplantation. Hvis WHO’s overslag holder betyder det, at et sted mellem 7.000-14.000 af disse operationer blev gennemført med ulovligt erhvervede organer.

Ifølge WHO er behovet for organer mindst ti gange større end antallet af gennemførte operationer, især behovet for nyrer er hastigt voksende. I 2010 stod 2,6 millioner nyrepatienter på venteliste og tallet ventes ifølge International Society of Nephrology at vokse til 5,4 millioner i 2030.

WHO understreger, at det som oftest er velhavende patienter, der forsøge at købe organer  på ulovlig eller uetisk vis fra fattige og udsatte mennesker, enten i deres eget land eller i udlandet. 

Og organisationen advarer om, at handlen med organer næppe bliver mindre i de kommende år. 

“Fattigdom, arbejdsløshed, og manglen på socioøkonomiske muligheder er faktorer, der gør mennesker sårbare over for organhandel. I den nuværende situation med mange flygtninge og migranter og den finansielle krise verden står over for (på grund af corona, red), må vi  være ekstra opmærksomme på at beskytte de berørte befolkningsgrupper”, siger talsmanden.  

Instagrams ansvar 

Handel med organer er langt fra noget nyt fænomen, men det nye er, at handlen foregår åbenlyst på nettet. 

Som Zamanehs research viser, foregår handlen med organer mange steder på nettet, f.eks på særlige hjemmesider, i kommentarsporet under medieartikler om emnet og altså på sociale medier som Instagram. 

Ligesom flere andre eksperter, Danwatch har talt med, mener advokat Dan Shefet, at Instagram bærer et medansvar for, at deres platform anvendes til ulovlige aktiviteter.

Men som lovgivningen er indrettet i øjeblikket er det ikke muligt at stille Instagram til ansvar for forbrydelser begået på tjenestens platform.

“Udgangspunktet er, at de sociale medier har immunitet. I EU skal de dog fjerne ulovligt indhold, når de får kendskab til det”, siger Dan Shefet.

Det betyder, at instagram er forpligtet til f.eks. at fjerne de konti, som Zamanehs research  har afdækket.  

“Organhandel er ulovligt, og Instagram skal selvfølgelig fjerne opslag fra den gruppe af personer, som køber og sælger organer”, siger Dan Shefet, der bl.a. rådgiver EU-systemet om kommende lovgivning på området.

Samme vurdering har Sten Schaumburg Müller, professor i medieret på Syddansk Universitet.

“EU-lovgivningen kræver, at informationssamfundstjenester fjerner ulovligt indhold, så snart mediet får kendskab hertil”, siger han. 

Instagram fjerner opslag

Trods adskillige henvendelser har hverken Instagram eller Facebook ønsket at stille op til interview om organhandel på deres platform.  

En talsmand for Facebook meddeler dog via mail, at “Facebook ikke tillader, at man bruger vores platforme til at handle med organer”.

“Vi har klare regler på Facebook og Instagram mod indhold, der udnytter mennesker. Det inkluderer også handel med organer. Vi bruger en kombination af mennesker og teknologi til at finde og fjerne krænkende indhold så hurtigt som muligt, og vi opfordrer også folk til at anmelde indhold til os, som i deres øjne bryder vores regler”, skriver en talsperson for Facebook i mailsvaret.  

Facebooks talsmand meddeler desuden, at tjenesten som konsekvens af henvendelsen fra Danwatch og Zamaneh har fjernet tre af de instagram-konti, som er omtalt i undersøgelsen.

Yderligere to profiler har Facebook/Instagram ikke været i stand til at lokalisere. 

Brug for lovgivning

Både Dan Shefet og Sten Schaumburg Müller understreger, at det er så langt, Instagram ansvar rækker i øjeblikket. Uanset hvilken ulovlig aktivitet, som måtte foregå på de sociale medier, har det ingen konsekvenser for mediet.

“Det er samme problemstilling, uanset om det handler om organhandel, salg af næsehornspulver og elfenben eller pædofili”, siger Dan Shefet og nævner, at EU-Domstolen for nylig frifandt handelsportalen Amazon for ansvar i forbindelse med ulovligt salg af kopivarer.

“Det næste bliver vel at man kan købe og sælge organer på Amazon”, siger han og understreger behovet for at stramme lovgivningen om digitalt ansvar. 

Det samme mener Ask Hesby Krogh, næstformand for interesseorganisationen Digitalt Ansvar.

“Indtil videre har de store sociale medier været i stand til at fralægge sig ethvert ansvar for, hvad der foregår på deres platforme. Man har nærmest betragtet de sociale medier som en slags teleselskab, som jo heller ikke er ansvarlig for, hvad folk bruger deres teleforbindelse til” siger han.

“Det ville være fint, hvis de systemer, branchen selv opretter, fungerede, men det gør de jo ikke. Der skal lovgivning til”, siger han. 

Ifølge Digitalt Ansvar bør der følge et ansvar med at tjene så mange penge på brugergeneret indhold, som de sociale medier gør. 

“Det kan godt være, det er ressourcekrævende at holde styr på, hvad der foregår på en stor platform, men det må jo så være noget, virksomhederne regner ind i deres forretningsmodel”, siger han.

“At Facebook opretter et internt appelsystem er ikke tilstrækkeligt. Det bør være demokratisk valgte politikere, der lovgiver om det. Og enkelt lande kan sagtens gå forrest. Vi behøver ikke at vente på at EU eller FN handler. Det er bedre at have lovgivning i nogle lande end slet ingen regler”, siger han. 

Det siger loven om sociale mediers ansvar 

Der findes ingen internationale regler for de sociale mediers ansvar for indholdet på deres platforme. De seneste år har  flere lande valgt at lovgive nationalt for at bekæmpe, at ulovligt og skadeligt indhold spredes via de sociale medier.  Få et overblik over reglerne her:

Danmark

Danmark har ingen lov om sociale mediers ansvar, men et flertal i Folketinget har tidligere sagt, at de ønsker at lovgive på området. 

Der er kommet ændringer i straffeloven – bl.a. foranlediget af de mange sager om ulovlig billeddeling – men de sociale mediers ansvar er endnu ikke klart fastlagt.

Ifølge dansk strafferet kan ”alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen” straffes, men der er pt. ikke været en domstolsprøvelse af de sociale mediers ansvar efter gældende ret.

EU

For samtilige EU-lande gælder imidlertid det såkaldte  E-handelsdirektiv, der giver ansvarsfritagelse til ”informationssamfundstjenester”, der stiller en platform for udveksling og lagring af information til rådighed for brugere.

Forudsætningen for at være fri for ansvar er, at tjenesten ikke har noget kendskab til det ulovlige indhold.

Bliver en informationssamfundstjeneste gjort opmærksom på ulovligt indhold, skal de reagere og fjerne indholdet. Et såkaldt ”notice and take down”-system. 

I dag kan man gøre opmærksom på ulovligt indhold på bl.a. Facebook, Twitter og Youtube. Har informationssamfundstjenesten selv redigeret i indholdet, har tjenesten normalt kendskab til indholdet og er derfor ikke ansvarsfri.

Tyskland

Tyskland vedtog i 2017 en lov om sociale mediers ansvar, kendt som Facebook-loven. Den forpligter sociale medier med over to mio. brugere til at fjerne åbenlyst ulovligt indhold inden for 24 timer og anden ulovligt indhold inden for syv dage – efter det sociale medie har modtaget en klage over indholdet. 

Hvis sociale medier ikke overholder lovgivningen risikerer de bøder på op mod 50 millioner  euro. 87 pct. af tyskerne støtter den nye lov, det betragtes som en foregangslov.

Frankrig

Frankrig vedtog i 2019 en lov for sociale medier, udformet efter den tyske model. 

Loven pålægger sociale medier at fjerne åbenlyst ulovligt indhold inden for 24 timer efter, at de er blevet bekendt med det. 

Hvis indholdet ikke fjernes inden for 24 timer, kan de sociale medier idømmes bøder på op mod cirka 100 mio. kr. eller – ved særdeles grove overtrædelser – op til fire procent af deres globale indtægter. 

Loven støttes af 82 procent af franskmændene.

Australien

Australien vedtog i 2019 en lov om sociale mediers ansvar i kølvandet på den såkaldte Christchurch-massakre – to masseskyderier mod moskeer i Christchurch, New Zealand, hvoraf den ene blev livestreamet på Facebook. 

Loven forpligter sociale medier til at fjerne opslag af særdeles voldelig karakter – såsom mord, voldtægt, kidnapning og terror.
Opslagene skal fjernes hurtigt, og politiet skal informeres.
Hvis ikke de sociale medier gør dette, risikerer de bøder på op til 10 procent af deres årlige overskud. 

Derudover kan ansatte hos de sociale medier idømmes tre års fængselsstraf.

Storbritannien

Storbritannien har siden 2019 afbprøvet en lovgivningsmodel, der forpligter de sociale medier til at højne kvaliteten af sociale mediers monitorering og redigering. 

Der nedsættes bl.a. en uafhængig tilsynsmyndighed, som både kan overvåge, hvad der deles på de sociale medier og udstede bøder til sociale medier, der ikke sørger for at fjerne skadeligt indhold hurtigt. 

Tilsynsmyndigheden skal i første omgang finansieres af de sociale medier, men regeringen  overvejer at indføre en afgift for at gøre modellen bæredygtig fremover. 

Tilsynsmyndigheden får kompetence til at beslutte hvilken slags indhold, der skal tillades.  Med den britiske model vil de sociale medier stadig skulle ansætte moderatorer til at vurdere og fjerne krænkende indhold, men moderatorerne vil fremover skulle følge den uafhængige myndigheds standarder.  82 pct. af briterne støtter initiativet.

USA

I USA kan de sociale medier ikke umidelbart stilles til ansvar for indholdet på deres platforme. Den såkaldte Communications Decency Act fra 1996 giver de sociale platforme immunitet. 

Men sagen debatteres voldsomt i øjeblikket. 

I 2019 gav den amerikanske forbruger- og konkurrencestyrelse Facebook en bøde på hele 33,3 milliarder danske kroner for at krænke brugeres privatliv ved at have videregivet oplysninger om 87 millioner brugeres i den såkaldte Cambridge Analytica-sag om påvirkning af det amerikanske valg i 2016. Sagen betragtes som et gennembrud. 

69 pct. af amerikanerne støtter en lov om sociale mediers ansvar.

Kilde: Digtalt Ansvar, E-handelsdirektivet, Straffeloven
Relaterede nyheder

Få vores nyhedsbrev

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.