Forestil dig en kuffert og læg så 19 kilo tøj, fodtøj og andre tekstiler ned i. Så meget køber en borger i EU i gennemsnit hvert år, og forbruget har aldrig været højere.
Det viser nye tal fra Det Europæiske Miljøagentur, der bliver offentliggjort i en rapport onsdag.
Selvom der er stor viden om tøjindustriens klima- og miljøaftryk, så fortsætter mange danskere og europæere med at købe nyt, og den nye opgørelse viser, at der fra 2019 til 2022 er sket en stigning på to kilo i europæernes gennemsnitlige årlige forbrug fra 17 kilo til 19 kilo. Af de 19 kilo udgør otte kilo tøj, syv kilo husholdningstekstil og fire kilo fodtøj.
“Påvirkningen af vores nuværende produktion og forbrug af tekstil forårsager fortsat et højt pres på vores miljø og klima, blandt andet gennem materialeforbrug, vand- og arealanvendelse, drivhusgasemissioner, kemikalier og mikroplast”, lyder det i rapporten.
Ser man på det danske forbrug, er det højere end gennemsnittet for europæere, viser flere analyser og tal fra Danmarks Statistik, som Danwatch har gennemgået. Tallene viser, at Danmarks import af beklædning og tilbehør målt i ton er steget med næsten 30 procent på ti år. I 2014 blev der importeret omkring 189.000 ton beklædningsgenstande. I 2024 lå det tal på 242.000 ton. Tallet dækker både forbrug i Danmark og til videre eksport og giver derfor ikke et fuldendt billede af danskernes individuelle forbrug. Men fordeler man det ud per indbygger, svarer det til, at hver dansker importerer omkring 40 kilo tøj om året.
Tænketankens Concitos seneste opgørelse over danskeres overordnede tekstilforbrug viser, at danskerne har et gennemsnitligt forbrug af 40 kilo tekstiler årligt.
Fast fashion og influencers
Den nye rapport fra Det Europæiske Miljøagentur peger på, at det øgede forbrug skyldes en kombination af øget online shopping, flere influencere der reklamerer på sociale medier og en større fast fashion industri, hvor produkterne er billige, fordi der blandt andet bliver brugt syntetiske tekstiler, der er billige at producere.
Ifølge de danske importtal fra Danmarks Statistik, som Danwatch har gennemgået, kommer de beklædningsgenstande og tilbehør, der importeres til Danmark hovedsageligt fra Bangladesh og Kina. Sidste år blev der importeret omkring 63.000 ton beklædningsgenstande fra Bangladesh og 57.000 ton fra Kina. Det hænger dels sammen med, at næsten al produktion foregår i Asien, men også at danske købevaner i stigende grad er rettet mod hjemmesider som den kinesiske Temu. I dag er Temu ifølge en analyse fra Dansk Erhverv danskernes foretrukne netbutik, selvom flere myndigheder og Forbrugerrådet Tænk har advaret mod at købe produkter fra hjemmesiden, fordi man frygter for blandt andet skadelig kemi.
De 10 lande Danmark importerer mest beklædning og tilbehør fra
Kilde: Danmarks Statistik, tal for 2024
Ødelæggende for klima og miljø
Det store tekstilforbrug i EU er med til at holde fast i unionens høje CO2-udledninger og negative effekt på miljøet. Miljøagenturet har delt de europæiske husholdningers forbrug op i 12 kategorier, og ud af dem rangerer tekstilforbruget som den femte mest klima- og miljøbelastende kategori. Produktionen og forbruget fører både til luftforurening, kemikalieforurening og mikroplastforurening, og ifølge Europa Parlamentet står tøjindustrien for 10 procent af verdens samlede CO2-udledning.
Tekstilindustrien er også kendt for at bruge enorme mængder vand, og i rapporten står der, at det kræver omkring 12 kubikmeter såkaldt ‘blåt’ vand per person at producere det tøj, fodtøj og husholdningstekstiler, der blev købt af EU-husholdninger i 2022. “Blåt” vand er et mål for, hvor meget overflade- og grundvand der forbruges i kunstvanding, industriprocesser eller husholdningsbrug. En stor del af vandforbruget i industrien bruges til at vande bomuldsmarker for at producere naturlige fibre.
I EU er de danske forbrugsbaserede udledninger blandt de højeste på grund af vores forbrugsmønstre og levevis, og Danmark er af de værste klimasyndere i verden.
Tal fra forskningsorganisationen Klima- og Miljøinstituttet NILU i Norge viste sidste år, at Danmark har det 33. højeste klimaaftryk per indbygger ud af 176 lande, hvis man medtager CO2-udledningerne fra de varer, vi importerer og forbruger i Danmark.
Det store spørgsmål er, hvordan man får reduceret forbruget og industriens produktion. Selvom der de seneste år er kommet et større fokus på tekstilindustriens klimaaftryk, sortering af tekstilaffald og at ændre forbrugsvaner, går det ifølge flere aktører på området alt for langsomt.
Lige nu venter man en række lovtiltag fra EU’s side, der skal bekæmpe den billige og hurtigt producerende modeindustri. I 2022 lancerede EU en strategi, der frem mod 2030 gennem lovgivning og anvisninger skal forsøge at ændre udviklingen.
Eksempelvis er der fra 2025 indført lovgivning i forhold til tekstilaffald og genbrug, hvor ambitionen er, at færre mængder tøj ender med at blive brændt eller dumpet i naturen i hovedsagelig afrikanske og asiatiske lande.
Den nye rapport fra EU’s miljøagentur viser, at EU-landene genererede omkring 6,4 millioner tons tekstilaffald i 2022. Det svarer til cirka 16 kilo per person. En stor del af affaldet ender fortsat med at blive eksporteret til lande i Afrika og Asien.
