En august-dag i 2017 indledte burmesisk militær en omfattende såkaldt ”rydnings-operation” omkring fiskerlandsbyen Alethankyaw i Myanmars Rakhine-stat. Militæret hævder, at det reagerede på et angreb fra en rohingya-oprørsgruppe, som dræbte en ledende grænsebetjent, men militærets modsvar udviklede sig hurtigt til at blive mere omfattende end bare at nedkæmpe angriberne.
Ifølge FN’s Fact-Finding Mission i Myanmar fortsatte militæret ind i landsbyen, hvor det skød mod huse og flygtende landsbyboere. Operationen fortsatte i tre dage, hvorefter det meste af landsbyens rohingya-ejendom var brændt eller destrueret.
Et øjenvidne har fortalt FN, hvordan han kom tilbage til sit hus og fandt de afbrændte lig af sine to nevøer på to og tre år, mens et andet vidne fortæller om at have fundet syv-otte mennesker dræbt i deres hjem. På baggrund af vidneudsagn vurderer FN, at op til 77 mennesker fra landsbyen kan være blevet dræbt på de tre dage.
En del af operationen blev udført af militærets skarpskytter ved hjælpe af en telemast fra norske Telenor og et teletårn fra det statslige MPT.
”Placeret på toppen af MPT- og Telenor-masterne var det burmesiske militærs skarpskytter i stand til at ramme et omfattende område omkring landsbyen”, står der i en længere rapport om volden i fiskerlandsbyen udgivet af det lokale rohingya-medie, Kaladan Press Networkrapporten, som også citerer en række vidner for at have set bunker af døde mennesker være blevet samlet af militæret under Telenor-tårnet.
”Hver dag så vi tre eller fire soldater kravle op i tårnene”, siger en anonym fisker fra landsbyen videre i rapporten, der bliver bakket op af FN.
I 2013 vandt Telenor én af to udbudte 15-års kontrakter for udviklingen af mobilnettet i Myanmar. I et mailsvar til Danwatch oplyser selskabet, at den i rapporten omtalte telemast blev opsat i 2016, men at Telenor-personale af sikkerhedsmæssige årsager ikke havde adgang til masten fra august til december 2017.
Da personale kom tilbage til masten omtrent fire måneder efter sommerens blodsudgydelser, blev selskabet gjort opmærksomme på, at en lås til tårnet var forsvundet.
”Udover det blev der ikke rapporteret om flere tegn på usædvanlig aktivitet”, skriver Telenors kommunikationschef Hanne Knudsen i en mail.
”Generelt er mobilnetværkstårnene ubemandede med hegn til at afholde uvedkommende fra området. Sådanne sikkerhedsforanstaltninger kan dog ikke afholde folk, der anvender magt, fra at trænge ind på stedet”, uddyber hun.
Telenor krævede derefter, at Myanmars regering skulle stå for flere undersøgelser.
“Vi har krævet at myndighederne undersøger de påståede beskyldninger, både igennem et officielt brev og igennem dialog med myndighederne. Den proces fortsætter vi. I dialogen har Telenor opfordret til at uafhængige organisationer også bliver involveret i undersøgelsen”, skriver Hanne Knudsen. [Boks1]
Kaladan Press Network, som står bag rapporten, er et medie opereret af rohingyaer, og i rapporten, der er anerkendt af FN, anerkender mediet åbent, at man har visse interesser i afsløringerne. I dette tilfælde kræver de, at Telenor trækker sine aktiviteter ud af landet. De bliver bakket op af andre aktivistgrupper såsom #WeAreAllRohingyaNow.
Men så drastiske skridt er ikke nødvendige, påpeger NGO’en Myanmar Centre for Responsible Business (MCRB), der arbejder for ansvarlighed hos virksomheder over hele Myanmar. MCRB er delvist grundlagt at det danske Institut for Menneskerettigheder, og MCRB fremhæver, at Telenor, inden de investerede i landet, udarbejdede en rapport, der vurderede menneskerettighedsforhold.
Da Telenor også har bedt myndighederne undersøge det yderligere, mener MCRB at telegiganten har gjort, hvad de kan, og at de er gået længere, end andre udenlandske teleselskaber ville gøre.
“Telenor siger, at de har bedt om at også uafhængige tredjepartsorganisationer bliver involveret i undersøgelsen. Under de forhold kan jeg ikke se, hvad mere Telenor kan gøre”. [Boks2]
“Jeg kan ikke se, at dilemmaet er, som du sætter det op: Telenor lægger i dette tilfælde ikke ansvaret over på myndigheder, der måske er en del af problemet”, siger hun.
“Det er ikke det, det her handler om. I dette tilfælde har de spurgt myndighederne, der har et ansvar for at beskytte dem, om de vil lave en kriminalteknisk undersøgelse af, om tårnet blev misbrugt som en del af en forbrydelse (…) Det er ikke Telenors opgave at lave en kriminalteknisk undersøgelse. Det er politiets ansvar. Men fordi de deler de bekymringer, du spørger til, har de foreslået, at en uafhængig tredjepart bliver involveret”.
Nikolaj Houmann Mortensen
Christian Erin-Madsen