Kære læsere
Velkommen til nyhedsoverblikket, der kun har været igang i tre uger, men allerede har fået nyt design. Oven i det, arbejder vi på, at nyhedsbrevet også skal komme ud som email.
Denne gang zoomer vi helt ind på de mærkningsordninger, der er i dit tøj, på din mælk, ja i stort set alle de varer, man kan købe i dagens Danmark. Og som skulle sikre, at vi ikke ligger resten af verden til last.
Vi skal også se på laboratoriekød og et smut forbi Kina, Bruxelles og Indien.
Certificeringer og mærkningsordninger er de seneste årtier blevet forbrugernes garanti for, at det, de køber, er lavet under ordentlige forhold og ikke skader mennesker eller kloden.
Udviklingen startede omkring årtusindskiftet. Den var drevet af et ønske fra store virksomheder og brands, der gerne ville vise, at deres leverandører ikke behandler medarbejdere dårligt, bruger børnearbejde eller skader miljø og klima.
Siden er CSR og ‘bevidst forbrug’ blevet en del af vores faste ordforråd, og der er kommet en jungle af forskellige mærkningsordninger og certificeringer. Organisationen Ecolabel Index overvåger lige nu 456 forskellige mærker.
Størstedelen af mærkerne og certificeringerne er baseret på det, der hedder audits. Det er skabt med inspiration fra revisioner, men i stedet for at se på regnskabet, undersøger man for eksempel arbejdsforhold eller CO2-udledning. Forskellen er bare, at de nye audits er frivillige og købes på det frie marked uden den store regulering.
Det har ifølge forskning betydet, at de inspektører, der skal undersøge virksomhedernes forhold, konkurrerer om at få tjansen hos den enkelte virksomhed. Og at de derfor er der for virksomheden og virksomhedens image skyld og ikke nødvendigvis for at beskytte medarbejderne eller klimaet. Flere historier den seneste tid viser, hvilke problemer det skaber.
I slutningen af november gik 250 millioner indiske arbejdere og bønder på gaden for blandt andet at protestere mod en liberalisering af landbruget, skriver newsclick.in. Det er vistnok den største generalstrejke i verden nogensinde, og bønder, taxichauffører og lastbilchauffører truer med også at strejke gennem december.
AkademikerPension har valgt at trække deres investeringer fra det kinesiske firma Hikvision, da firmaet ikke har leveret en rapport, der dokumenterer, at de overholder menneskerettighederne, skriver IPE. Hikvision leverer overvågningsteknologi, der bruges i de lejre, hvor medlemmer af det muslimske mindretal Uighurerne bliver “genopdraget”.
Det Europæiske Råd har bedt EU-kommissionen om at udarbejde ny lovgivning, der sikrer, at europæiske virksomheder sørger for, at der ikke er problemer med menneskerettigheder eller miljø hos deres leverandører, også kendt som due diligence. Danwatch dokumenterede i sommer, at store danske virksomheder ikke lever op til FNs retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv.
Myndigheder i Singapore har godkendt nogle helt særlige “kyllingebidder” fra firmaet Eat Just. Kyllingebidderne kommer nemlig ikke fra en kylling, men er dyrket i en bioreaktor og kan skabe lidt af en madrevolution, skriver The Guardian.
Det var alt for dette tredje nyhedsoverblik, der stadig er under udvikling. Vi har endnu ikke lagt os fast på overblikkets endelige form, så det er nu, du skal byde ind, hvis du har særlige ønsker.
Vil du gerne have det på mail? Er det for langt? Er det for kort? Er der nogle andre slags historier, du gerne vil have med? Vil du have det som podcast? Skal det komme oftere? Sjældnere?
Min email jt@danwatch.dk er åben for alskens kommentarer.
Tak, fordi I læste med!
Jonathan Tybjerg
