Der gik tre måneder, fra Danwatch dokumenterede historien Kakaobørnene & og de brudte løfter om børnearbejde i blandt andet Fairtrades plantager i Elfenbenskysten, til Fairtrade greb ind på de konkrete plantager.
Danwatch dokumenterede, at børn ned til 8 år arbejdede i fire ud af seks tilfældigt udvalgte kakaoplantager, der leverer til Fairtrade. Oplysningerne om, hvor børnene arbejdede og under hvilke forhold, videregav Danwatch til Fairtrade, der lovede at sætte en undersøgelse i gang.
Du kan se en video med interviews med børnene her.
Den 12. November modtag Danwatch konklusionen på Fairtrades undersøgelse, og den viste risiko for børnearbejde blandt størstedelen af kakaobønderne i området, hvor Danwatch foretog interviews med børn og voksne kakaoplukkere. De specifikke børn fra Danwatch’s historie fandt Fairtrade dog aldrig frem til.
“Det kommer ikke som en overraskelse for mig, at en undersøgelse et par måneder efter Danwatch’ undersøgelse ikke kunne finde disse børn”, siger seniorforsker på Südwind instituttet i Tyskland, Friedel Hütz-Adams til Danwatch.
“Eftersom høstsæsonen for kakao var overstået i det relativt rolige september, så er disse børn tilbage i skole eller arbejder med noget helt andet”, siger han.
Friedel Hütz-Adams er også medlem af VOICE Network, et netværk af
ngo’er og fagforeninger, der arbejder for bæredygtighed i kakao og tackler spørgsmål som fattigdom, skovrydning og børnearbejde. Vi har bedt ham læse Fairtrades rapport og vurdere, hvad der skal til for at løse problemerne med børnearbejde i kakaosektoren.
Kontrol hindrer ikke børnearbejde
Først et kig på rapporten fra Fairtrade.
Fairtrade besøgte i september seks af deres egne kakaoplantager, hvor Danwatch i juni i fire ud af seks plantager interviewede børn ned til 8 år, der høstede kakao med skarpe machetes og bar tunge baljer med vand i mange timer hver dag. Danwatch var på uanmeldt besøg på plantager d.1-6. juni, altså mindst 12 uger før Fairtrades kontrolbesøg i september. På grund af Covid19 kunne undersøgelsen ikke ske tidligere, skriver Fairtrade.
Fairtrade lavede træninger med kakaofarmere, der er knyttet til seks kakaoproducenter i området, hvor Danwatchs dokumenterede børnearbejde, og i samme område interviewede de en gruppe af børn, hvoraf størstedelen bekræftede, at børnearbejde er en risiko.
Fairtrade vurderede også kakaoproducenternes kontrol af børnearbejde, og de adspurgte producenter har alle opdaget børnearbejde blandt deres kakaoleverandører i de sidste 12 måneder.
“Audits og undersøgelser i sig selv kommer ikke til at reducere antallet af børn, der arbejder, det er et helt andet sted problemet ligger”, siger Friedel Hütz-Adams.
Årsagen til børnearbejde er fattigdom
Ingen forældre har lyst til at tage deres børn ud af skolen for at arbejde, i hvert fald ikke, når forskerne spørger dem, siger Friedel Hütz-Adams.
“Interviews verden over med forældre til børn, der arbejder, også i kakaoplantager, viser, at forældre ikke har lyst til at tage deres børn ud af skolen for at lade dem arbejde”, siger han.
De lader deres børn arbejde, fordi de er nødt til det, så hvis kakaofarmerne tjente mere og ikke var så fattige, ville børnearbejde reduceres, mener han.
“Reduktion af fattigdom er et kæmpe skridt imod at reducere børnearbejde. Det var også tilfældet i Europa for 100 og 150 år siden. Hvad I har beskrevet i jeres undersøgelse for nogle måneder siden viser, at børnearbejde stadig er udbredt i kakaoproducerende områder, og ny forskning bekræfter det”.
– Hvordan skal Fairtrade så gribe børnearbejde i deres plantager an?
“Selv hvis du fortsætter med at lave kontrol måned efter måned, så ændrer det ikke nødvendigvis situationen på jorden. Mere pres på farmerne leder muligvis til, at de bliver bedre til at skjule de arbejdende børn, eller mange af børnene begynder at arbejde med afgrøder, hvor ingen kommer for at kontrollere. Igen, fattigdom er den primære årsag til børnearbejde. Fairtradeproducenter har ikke de nødvendige midler og infrastruktur til at håndtere de her problemer”, siger han og fortsætter:
“Men det er ikke det eneste problem, Fairtrade står overfor. Fairtrade har udregnet, hvor høj prisen på kakao skal være, for at bonden kan opnå en løn, man kan leve af, og for at opnå det, skal Fairtrades priser til farmerne være markant højere, end de er i dag. Og så opstår et nyt dilemma: Hvis Fairtrade vil garantere deres kakaofarmere en indtægt, som deres familie kan leve af, så ville kakaokøbere, der i dag bruger Fairtrades label, miste deres kunder i chokoladeindustrien”.
– Så det er chokoladeproducenterne i vores hjørne af verden, der skal acceptere en højere pris for Fairtrade chokolade?
“Ja, hvis de mener det, de siger. I de senere år har mange virksomheder hævdet at gå op i menneskerettigheder, men så snart det kommer til at betale den reelle pris, så begynder forhandlingerne, og det er tydeligt signaleret, at ingen prisstigning er tolereret udover i pilotprojekter. Og hvis chokoladevirksomhederne ikke får den pris, de vil have, så laver de deres egne bæredygtighedsmærker”.
Prisen på kakao er for lav
Der er flere gode intentioner og bæredygtighedsmærker i kakaoindustrien end nogensinde før. Desværre er der også mere børnearbejde end nogensinde før, bekræfter Friedel Hütz-Adams. Og det er blandt andet mærkerne, den er gal med.
“Selv på certificerede plantager er vi langt væk fra en indtægt, som familier kan leve for, og frihed for børnearbejde og andre menneskerettighedskrænkelser. Til den nuværende pris (på kakao, red.) kan det ikke være anderledes. Jeg var til en stor konference i Elfenbenskysten i 2016, hvor prisen for kakao faldt voldsomt, og en kakaoproducent rejste sig og sagde: Jeg har ingen penge til at betale mine børns skole og jeg kan ikke betale for voksne arbejdere, hvad skal jeg gøre? Lade min høst rådne og leve med en mindre indtægt eller sætte mine børn til at arbejde?
– Men det er jo det bæredygtighedsmærkerne lover. At de arbejder for, at arbejderne har fået en fair løn, og at børnearbejde ikke er tilladt i deres produkter?
“Det er alt sammen dybt uigennemsigtigt for forbrugerne. Der er alle mulige slags mærker på kaffe, æbler, fisk og papir, og vi forventer, at forbrugerne skal finde ud af på daglig basis, hvad den seneste skandale er, og hvad de kan købe i stedet for? Det kan ikke være rigtigt. Jeg må kunne tage et produkt ned fra hylden og være relativt sikker på, at de mest basale menneskerettigheder er respekteret i produktionen af det produkt, som jeg er ved at købe. Og det skal stå i loven. Det kan ikke længere være virkeligheden, at virksomheder kan udvide deres markedsandele ved udelukkende at fokusere på pris uden hensyn til menneskerettigheder eller miljøpåvirkning”.
– Hvad skal der til, for at vi kommer derhen?
“Vi har brug for bindende lovgivning fra EU og nationale regeringer, der tvinger virksomheder til at gøre deres værdikæder (varens vej fra producent til forbruger red.) transparente og gør alt, hvad de kan for at reducere og eliminere menneskerettighedskrænkelser. Det kan ikke kun handle om kontrol og transparens, men også pris- og lønssystemer, der sikrer kakaofarmerne en indtægt, som hans familie kan leve for. I kakaosektoren har bønderne brug for støtte til at forbedre deres landbrugsmetoder, investere i deres landbrug og få en mere varieret indtægt. Men det er ikke nok til at få dem ud af fattigdom. Derfor skal vi have en højere pris for kakao”.
Vi har forelagt kritikken for Fairtrade International, men de er ikke vendt tilbage før redaktionens afslutning.
Louise Voller
