Der gik tre mĆ„neder, fra Danwatch dokumenterede historien KakaobĆørnene & og de brudte lĆøfter om bĆørnearbejde i blandt andet Fairtrades plantager i Elfenbenskysten, til Fairtrade greb ind pĆ„ de konkrete plantager.Ā
Danwatch dokumenterede, at børn ned til 8 Är arbejdede i fire ud af seks tilfældigt udvalgte kakaoplantager, der leverer til Fairtrade. Oplysningerne om, hvor børnene arbejdede og under hvilke forhold, videregav Danwatch til Fairtrade, der lovede at sætte en undersøgelse i gang.
Du kan se en video med interviews med bĆørnene her.
Den 12. November modtag Danwatch konklusionen pĆ„ Fairtrades undersĆøgelse, og den viste risiko for bĆørnearbejde blandt stĆørstedelen af kakaobĆønderne i omrĆ„det, hvor Danwatch foretog interviews med bĆørn og voksne kakaoplukkere. De specifikke bĆørn fra Danwatch’s historie fandt Fairtrade dog aldrig frem til.Ā
āDet kommer ikke som en overraskelse for mig, at en undersĆøgelse et par mĆ„neder efter Danwatchā undersĆøgelse ikke kunne finde disse bĆørnā, siger seniorforsker pĆ„ Südwind instituttet i Tyskland, Friedel Hütz-Adams til Danwatch.
āEftersom hĆøstsƦsonen for kakao var overstĆ„et i det relativt rolige september, sĆ„ er disse bĆørn tilbage i skole eller arbejder med noget helt andetā, siger han.
Friedel Hütz-Adams er ogsÄ medlem af VOICE Network, et netværk af
ngo’er og fagforeninger, der arbejder for bƦredygtighed i kakao og tackler spĆørgsmĆ„l som fattigdom, skovrydning og bĆørnearbejde. Vi har bedt ham lƦse Fairtrades rapport og vurdere, hvad der skal til for at lĆøse problemerne med bĆørnearbejde i kakaosektoren.
Kontrol hindrer ikke bĆørnearbejde
Først et kig pÄ rapporten fra Fairtrade.
Fairtrade besøgte i september seks af deres egne kakaoplantager, hvor Danwatch i juni i fire ud af seks plantager interviewede børn ned til 8 Är, der høstede kakao med skarpe machetes og bar tunge baljer med vand i mange timer hver dag. Danwatch var pÄ uanmeldt besøg pÄ plantager d.1-6. juni, altsÄ mindst 12 uger før Fairtrades kontrolbesøg i september. PÄ grund af Covid19 kunne undersøgelsen ikke ske tidligere, skriver Fairtrade.
Fairtrade lavede træninger med kakaofarmere, der er knyttet til seks kakaoproducenter i omrÄdet, hvor Danwatchs dokumenterede børnearbejde, og i samme omrÄde interviewede de en gruppe af børn, hvoraf størstedelen bekræftede, at børnearbejde er en risiko.
Fairtrade vurderede ogsÄ kakaoproducenternes kontrol af børnearbejde, og de adspurgte producenter har alle opdaget børnearbejde blandt deres kakaoleverandører i de sidste 12 mÄneder.
āAudits og undersĆøgelser i sig selv kommer ikke til at reducere antallet af bĆørn, der arbejder, det er et helt andet sted problemet liggerā, siger Friedel Hütz-Adams.
Ć rsagen til bĆørnearbejde er fattigdom
Ingen forældre har lyst til at tage deres børn ud af skolen for at arbejde, i hvert fald ikke, nÄr forskerne spørger dem, siger Friedel Hütz-Adams.
āInterviews verden over med forƦldre til bĆørn, der arbejder, ogsĆ„ i kakaoplantager, viser, at forƦldre ikke har lyst til at tage deres bĆørn ud af skolen for at lade dem arbejdeā, siger han.
De lader deres børn arbejde, fordi de er nødt til det, sÄ hvis kakaofarmerne tjente mere og ikke var sÄ fattige, ville børnearbejde reduceres, mener han.
āReduktion af fattigdom er et kƦmpe skridt imod at reducere bĆørnearbejde. Det var ogsĆ„ tilfƦldet i Europa for 100 og 150 Ć„r siden. Hvad I har beskrevet i jeres undersĆøgelse for nogle mĆ„neder siden viser, at bĆørnearbejde stadig er udbredt i kakaoproducerende omrĆ„der, og ny forskning bekrƦfter detā.
– Hvordan skal Fairtrade sĆ„ gribe bĆørnearbejde i deres plantager an?
āSelv hvis du fortsƦtter med at lave kontrol mĆ„ned efter mĆ„ned, sĆ„ Ʀndrer det ikke nĆødvendigvis situationen pĆ„ jorden. Mere pres pĆ„ farmerne leder muligvis til, at de bliver bedre til at skjule de arbejdende bĆørn, eller mange af bĆørnene begynder at arbejde med afgrĆøder, hvor ingen kommer for at kontrollere. Igen, fattigdom er den primƦre Ć„rsag til bĆørnearbejde. Fairtradeproducenter har ikke de nĆødvendige midler og infrastruktur til at hĆ„ndtere de her problemerā, siger han og fortsƦtter:
āMen det er ikke det eneste problem, Fairtrade stĆ„r overfor. Fairtrade har udregnet, hvor hĆøj prisen pĆ„ kakao skal vƦre, for at bonden kan opnĆ„ en lĆøn, man kan leve af, og for at opnĆ„ det, skal Fairtrades priser til farmerne vƦre markant hĆøjere, end de er i dag. Og sĆ„ opstĆ„r et nyt dilemma: Hvis Fairtrade vil garantere deres kakaofarmere en indtƦgt, som deres familie kan leve af, sĆ„ ville kakaokĆøbere, der i dag bruger Fairtrades label, miste deres kunder i chokoladeindustrien”.
– SĆ„ det er chokoladeproducenterne i vores hjĆørne af verden, der skal acceptere en hĆøjere pris for Fairtrade chokolade?
“Ja, hvis de mener det, de siger. I de senere Ć„r har mange virksomheder hƦvdet at gĆ„ op i menneskerettigheder, men sĆ„ snart det kommer til at betale den reelle pris, sĆ„ begynder forhandlingerne, og det er tydeligt signaleret, at ingen prisstigning er tolereret udover i pilotprojekter. Og hvis chokoladevirksomhederne ikke fĆ„r den pris, de vil have, sĆ„ laver de deres egne bƦredygtighedsmƦrkerā.
Prisen pƄ kakao er for lav
Der er flere gode intentioner og bæredygtighedsmærker i kakaoindustrien end nogensinde før. Desværre er der ogsÄ mere børnearbejde end nogensinde før, bekræfter Friedel Hütz-Adams. Og det er blandt andet mærkerne, den er gal med.
āSelv pĆ„ certificerede plantager er vi langt vƦk fra en indtƦgt, som familier kan leve for, og frihed for bĆørnearbejde og andre menneskerettighedskrƦnkelser. Til den nuvƦrende pris (pĆ„ kakao, red.) kan det ikke vƦre anderledes. Jeg var til en stor konference i Elfenbenskysten i 2016, hvor prisen for kakao faldt voldsomt, og en kakaoproducent rejste sig og sagde: Jeg har ingen penge til at betale mine bĆørns skole og jeg kan ikke betale for voksne arbejdere, hvad skal jeg gĆøre? Lade min hĆøst rĆ„dne og leve med en mindre indtƦgt eller sƦtte mine bĆørn til at arbejde?
– Men det er jo det bƦredygtighedsmƦrkerne lover. At de arbejder for, at arbejderne har fĆ„et en fair lĆøn, og at bĆørnearbejde ikke er tilladt i deres produkter?
āDet er alt sammen dybt uigennemsigtigt for forbrugerne. Der er alle mulige slags mƦrker pĆ„ kaffe, Ʀbler, fisk og papir, og vi forventer, at forbrugerne skal finde ud af pĆ„ daglig basis, hvad den seneste skandale er, og hvad de kan kĆøbe i stedet for? Det kan ikke vƦre rigtigt. Jeg mĆ„ kunne tage et produkt ned fra hylden og vƦre relativt sikker pĆ„, at de mest basale menneskerettigheder er respekteret i produktionen af det produkt, som jeg er ved at kĆøbe. Og det skal stĆ„ i loven. Det kan ikke lƦngere vƦre virkeligheden, at virksomheder kan udvide deres markedsandele ved udelukkende at fokusere pĆ„ pris uden hensyn til menneskerettigheder eller miljĆøpĆ„virkningā.
– Hvad skal der til, for at vi kommer derhen?
āVi har brug for bindende lovgivning fra EU og nationale regeringer, der tvinger virksomheder til at gĆøre deres vƦrdikƦder (varens vej fra producent til forbruger red.) transparente og gĆør alt, hvad de kan for at reducere og eliminere menneskerettighedskrƦnkelser. Det kan ikke kun handle om kontrol og transparens, men ogsĆ„ pris- og lĆønssystemer, der sikrer kakaofarmerne en indtƦgt, som hans familie kan leve for. I kakaosektoren har bĆønderne brug for stĆøtte til at forbedre deres landbrugsmetoder, investere i deres landbrug og fĆ„ en mere varieret indtƦgt. Men det er ikke nok til at fĆ„ dem ud af fattigdom. Derfor skal vi have en hĆøjere pris for kakaoā.
Vi har forelagt kritikken for Fairtrade International, men de er ikke vendt tilbage fĆør redaktionens afslutning.