Omgivet af skov og søer i Austin, Texas ligger en futuristisk mini-by af glas, der bliver kaldt dødsstjernen. Navnet kommer ikke kun fra arkitekturen, men også fra virksomheden, hvis 10.000 medarbejdere arbejder bag glasfacaderne: Verdens fjerdestørste olieselskab, ExxonMobil.
ExxonMobil er ud over sit massive CO2-aftryk kendt for sin effektive bekæmpelse af grøn omstilling. Og det er baggrunden for, at 12 ud af 15 af de største danske pensionsselskaber har sortlistet selskabet.
Men efter et historisk godt år for ExxonMobil, har Industriens Pension nu fjernet oliegiganten fra deres sortliste og investeret 247 millioner kroner i selskabet igen. Pensionsselskabet er dermed det eneste i Danmark, der har direkte aktieinvesteringer i ExxonMobil. Investeringen er den tredjestørste på pensionsselskabets liste over globale aktier. Det viser en gennemgang, som Danwatch har foretaget i et samarbejde med erhvervsmediet Finans.
Industriens Pension har knap 440.000 medlemmer og er blandt andet ejet af Dansk Industri, 3F og Dansk Metal. Pensionsselskabet investerede for 234 milliarder kroner ved udgangen af 2022.
Industriens Pension ekskluderede ExxonMobil i 2019 på grund af “manglende vilje til omstilling.” Men på det seneste har der været tegn på, at ExxonMobil nu tager klimadagsordenen alvorligt, lyder forklaringen på den store investering.
Det er dog langt fra tilfældet, siger Naomi Oreskes til Danwatch. Hun er en af verdens førende forskere i olieindustriens lobbyisme og politiske indflydelse, og hun mener, at Industriens Pension må være faldet for ExxonMobil’s PR-stunts.
“Jeg synes, det viser, at ExxonMobil greenwashing virker. Faktum er, at hvis du ser på Exxons handlinger, ser du, at de ikke tager klimadagsordenen seriøst,” siger Naomi Oreskes, der er professor i videnskabshistorie ved Harvard, til Danwatch.
“I stedet fortsætter de med at udforske og udvikle nye ressourcer af fossile brændstoffer, som de planlægger at fortsætte med at sælge langt ind i 2050’erne og frem. Det er fuldstændig uforeneligt med CO2-budgettet, der er defineret af IPCC og Paris-aftalen,” fortsætter hun.
Industriens Pension mener modsat Naomi Oreskes, at ExxonMobil har skiftet kurs, siger investeringsdirektør Peter Lindegaard.
“Det, der var tilfældet med Exxon, det var, at de ikke var lydhøre over for argumenter i forhold til bæredygtig transition, målsætninger osv. Men det har de så vist sig at være inden for de sidste år,” lyder det fra investeringsdirektøren.”
“De er begyndt at tage klimadagsordenen alvorligt.”
Det er dog dybt naivt, raser Greenpeace. Eller også er det et udtryk for, at Industriens Pension sætter hensynet til profit langt over hensynet til klimaet, lyder det.
“Om Industriens Pension er et ufrivilligt og godtroende offer for Exxons massive greenwashing, eller om olieindustriens store afkast grundet krig og usikkerhed er blevet for fristende, må være op til læseren at vurdere,” siger Sune Scheller, kampagne- og programchef i Greenpeace Danmark.
Peter Lindeberg medgiver, at ExxonMobils succes på aktiemarkederne spiller ind på beslutningen fra Industriens Pension. Han oplyser også, at det er Industriens Pensions eksterne investeringsforvaltere, der har truffet beslutningen om den store investering, efter Industriens Pension fjernede selskabet fra sortlisten.
“Nogle af de forvaltere har så valgt at investere i Exxon, da de vurderer, at det er en god forrentning af vores penge.”
For at forstå hvor kontroversielt et selskab, ExxonMobil er, skal vi tilbage i tiden. I 2021 cirkulerede en historie i alverdens medier, der gav et ellers uset indblik i virksomhedens ageren bag tæppet. Det skete, da en af ExxonMobil’s toplobbyister mødtes med headhuntere fra et mellemøstligt olieselskab.
Hvad lobbyisten ikke vidste, var, at han blev optaget på skjult kamera, og at folkene fra det mellemøstlige olieselskab i virkeligheden var aktivister fra Greenpeace UK. Lobbyisten sagde blandt andet:
“Har vi aggressivt bekæmpet noget af videnskaben? Ja. Tilsluttede vi os nogle af de her skyggegrupper for at stoppe nogle af de tidlige tiltag? Ja. Men det er der intet ulovligt i. Vi passede på vores investeringer og vores aktionærer”, sagde han og forklarede om selskabets nuværende lobbyisme herunder kampen mod præsident Bidens grønne reformer.
Da klippet gik verden rundt, var det i forvejen velkendt, at ExxonMobil har lobbyet effektivt mod klimavidenskab og grøn omstilling i årtier. Men klippet fik bægeret til at flyde over, og nogle måneder senere måtte ExxonMobil derfor stå skoleret for et udvalg i den amerikanske kongres. I løbet af høringen beskyldte udvalgets formand ExxonMobil for at have manipuleret offentligheden i samme grad, som tobaksindustrien har gjort.
Det gjorde hun blandt andet, fordi det i 2015 blev afsløret, at ExxonMobils egne videnskabsfolk kendte til menneskeskabte klimaforandringer allerede i 1977. Og at virksomheden holdt det skjult i årtierne efter. I samme periode angreb selskabet teorien om menneskeskabt global opvarmning i offentligheden.
Samtidig finansierede selskabet organisationer, der var kritiske over for klimavidenskaben og lobbyede mod regulering af CO2-udslip. Det er blandt andet veldokumenteret, at selskabets lobbyisme var afgørende for USA’s afvisning af Kyoto-protokollen i 1997, som var verdens første traktat med bindende mål for reduktion af CO2.
På trods af selskabets fortid, tror Peter Lindegaard på, at ExxonMobil kan presses til at blive en grøn virksomhed. Han fremhæver, at selskabets nye klimaplan indeholder en strategi for CO2-neutralitet i 2050.
Men planen er en meget tynd omgang, mener Andreas Rasche, professor i bæredygtig finansiering på CBS. Han fortæller, at den kun indeholder mål for reduktion af den CO2, der bliver udledt, når ExxonMobil producerer olie.
Det vil sige, at når olien forbruges – fx brændes af i biler – så tæller ExxonMobil det ikke med i sit eget klimaregnskab. Og derfor har selskabet heller ikke en plan for at reducere den post i regnskabet, hvilket står for cirka 80-90 procent af selskabets udledninger. Det kaldes “scope 3”, når virksomheder tæller forbruget af deres produkter med i klimaregnskabet.
“Virksomheden udelukker forbrugs-emissioner fra sine beregninger. I modsætning hertil har mange af deres konkurrerende fossile selskaber sådanne scope 3-mål,” siger Andreas Rasche.
Det viser, at ExxonMobil ikke har en klimaplan, der lever op til Parisaftalen, mener professoren.
“Faktisk anbefalede Exxon-bestyrelsen aktionærerne i 2022, at de skulle stemme imod et forslag om fuldt Paris-konsistente reduktionsmål, herunder for scope 3,” siger Andreas Rasche, der derfor ikke mener, at det giver mening at se Exxon, som et selskab, der er begyndt at tage klimadagsordenen alvorligt.
Peter Lindegaard siger, at Andreas Rasches kritik “må stå for hans egen regning”. Han fortæller, at selvom ExxonMobil “langt fra gør nok”, så er det nok for Industriens Pension, at selskabet er mere villig til dialog end førhen, og at selskabet har sat nye klimamål. For det viser, at institutionelle investorer som Industriens Pension kan presse ExxonMobil i den rigtige retning, mener han.
“Vi ekskluderer som udgangspunkt ikke selskaber, hvis vi vurderer, at der er en mulighed for at påvirke dem.”
Peter Lindegaard er enig i, at olieselskaber som ExxonMobil bør tælle udledningerne fra forbruget af olien med i deres klimaplaner. Men alligevel ved han ikke, om Industriens Pension vil stemme for et forslag om netop det, der er på agendaen til ExxonMobils kommende generalforsamling i maj.
Mener du principielt, at olieselskaber bør have en plan for reduktionen af scope-3-emissioner?
“Ja, det synes jeg er en rigtig, rigtig god ide.”
Der er stillet forslag om at lave en plan for reduktion af scope-3-emissioner til Exxons generalforsamling nu her i maj. Hvad stemmer I til det forslag?
“Vi kigger på det forslag i øjeblikket sammen med vores rådgivere. Vi har ikke taget stilling endnu. Det er først den 31. maj. Men vi vil komme til at forholde os aktivt til det her forslag.”
Før siger du, at olieselskaber principielt bør have en plan for reduktion af udledningerne fra forbruget af olien. Hvordan hænger det sammen med, at I ikke ved, hvad I stemmer til et forslag´om netop det?
“Du spurgte mig, hvad jeg syntes. Og jeg synes generelt, at det ville være en rigtig, rigtig god idé. Og så må vi jo se, hvad forslaget præcist indebærer og tage stilling derfra.”
Andreas Rasche opfordrer Industriens Pension til at stemme for.
“Jeg vil anbefale, at de stemmer for forslaget. Det vil sende et stærkt signal til bestyrelsen. Exxon har et sådant forslag næsten hvert år, og selvom de normalt bliver afvist, er de stadig et vigtigt signal.”.
Industriens Pension kan heller ikke garantere, at de trækker deres investering, hvis ExxonMobil fortsætter lobbyismen mod grøn omstilling.
Hvis det nu igen kommer frem, at Exxon decideret modarbejder grøn omstilling i en grad, som de har gjort tidligere, vil I så frasælge jeres investering?
“Det kan jeg ikke på stående fod sige. Det kommer an på situationen, og hvad det er, der bliver fremlagt. Men det er klart, at vi har en forventning om, at selskabet ikke blot viderefører den tidligere linje på klimaområdet,” siger Peter Lindegaard.
Men har I en røde linje eller krav, som I stiller til Exxon med den her investering?
“Der er ikke nogle konkrete krav ud over, at vi skal se en gradvis bevægelse i den rigtige retning. Det er en stillingtagen fra sag til sag. Og det væsentligste er, om der er en dialog, og at den fører til forandring.”
“Og hvis vi mener, at den ikke fører til en forandring, så kan vi så ekskludere selskabet igen.”
