Det summer i Nuiqsut, en lille landsby 400 kilometer nord for polarcirklen midt ude på Alaskas frosne tundra.
Her i midten af ingenting plejer landbyens 500 beboere primært at skulle dele deres land med rensdyr, bjørne og sjældne fugle på træk, mens sæler, hvalrosser, isbjørne og den truede hvidhval boltrer sig i Ishavet ud for kysten.
Men siden USA’s præsident Joe Biden i marts godkendte et kæmpestort olieprojekt ved navn Willow, har oliegiganten ConocoPhillips gjort sit indtog i Nuiqsut.
Det eneste hotel i byen er overbooket og har måtte stille trailere op for at huse oliearbejdere, skriver New York Times. Imens har ConocoPhillips travlt med at flyve og køre udstyr ind, før isen smelter, og tundraen bliver en ufremkommelig sump for de store køretøjer.
ConocoPhillips er, med New York Times ord, “ivrige” efter at komme igang med projektet. Planen er at sprede 199 oliebrønde ud over National Petroleum Reserve, der er USA’s suverænt største uberørte vildmark. ConocoPhillips forventer at få 600 millioner tønder olie ud af det de næste 30 år, hvilket vil gøre det til USA’s største olieprojekt.
Derfor er Willow-projektet også dybt omdiskuteret. Ifølge New York Times vil det udlede næsten 254 millioner ton CO2, hvilket ville svare til, at man tilføjede to millioner biler til vejene, hver eneste år projektet løber. Det er i direkte modstrid med målene i Paris-aftalen.
På sociale medier flyder det over med protester fra unge mennesker under hashtagget #stopwillow, der har 500 millioner visninger på TikTok.
Og for det danske pensionsselskab PBU, der har investeret 154 millioner i ConocoPhillips, er Willow-projektet oliedråben, der får bægeret til at flyde over. Det fortæller Head of ESG, Rasmus Juhl Pedersen til Danwatch.
“Deres beslutning om at gå i gang i det nordlige Alaska med et nyt stort projekt har gjort, at vi har sat gang i at undersøge et alternativ til Conoco”, siger Rasmus Juhl Pedersen med henvisning til, at PBU vil finde et andet olieselskab med bedre planer for grøn omstilling at flytte deres investering hen til.
Imens forholder PensionDanmark, der har 23 millioner i ConocoPhillips, og PKA, der har 42 millioner, sig afventende.
“Vi er opmærksomme på situationen og følger udviklingen tæt gennem vores partnerskab i det globale initiativ Climate Action 100+, hvor vi sammen med en række investorer arbejder på at sikre, at vores investeringer kommer til at leve op til Paris-aftalen”, skriver underdirektør i PKA Dewi Dylander i en mail.
National Petroleum Reserve er ejet af den amerikanske stat. Reservatet blev skabt i 1923 på et tidspunkt, hvor den amerikanske flåde skulle til at køre på olie i stedet for kul. Men i stedet for at begynde udvinding, er National Petroleum Reserve blevet efterladt som en uberørt ødemark til stor glæde for den arktiske natur og dens dyreliv.
I 1999 købte ConocoPhillips retten til at eftersøge olie i den nordøstlige del af National Petroleum Reserve, og i 2016 ramte virksomheden en gylden åre. Men fordi det er statens jord, skal ConocoPhillips have lov, før de kan gå i gang.
Det var de færreste, der troede, at Joe Biden ville give lov, særligt da han gik til valg på, at der ikke skulle “bores mere på statsejet jord. Punktum. Punktum. Punktum.”
Derfor kom det også som en overraskelse for PBU, da projektet blev godkendt.
“Vi havde ikke forventet, at Biden-administrationen havde godkendt projektet”, siger Rasmus Juhl Pedersen.
Som andre fremhæver han, at præsidenten står over for en valgkamp, hvor han har brug for støtten fra Alaska, der er interesseret i de arbejdspladser og skattekroner, der følger med Willow-projektet.
Ifølge New York Times kunne en afvisning af tilladelsen også have affødt et langt og dyrt retsopgør for den amerikanske stat, og derfor har den amerikanske regering valgt ikke at tage kampen med ConocoPhillips.
Nu bliver den amerikanske regering i stedet ramt af sagsanlæg fra organisationer, der prøver at stoppe projektet.
ConocoPhilips fordoblede i 2022 deres profit til 18,7 milliarder dollar, hvilket er en rekord for selskabet.
Samtidig har ConocoPhillips aktier det seneste halvår ligget på et historisk højt niveau, der er 3-4 gange så meget værd, som de var i slutningen af 2020. Med andre ord har ConocoPhillips været en rigtig god investering, økonomisk i hvert fald.
Når det kommer til klima og CO2-udledning, er ConocoPhillips dog en investering, der sætter et sort aftryk.
Anerkendte tal fra den tyske NGO Urgewald viser, at ConocoPhillips får 92 procent af deres indtægt fra fossile brændsler, og mens andre olieselskaber omstiller sig, eftersøger ConocoPhillips nye oliefelter.
Derfor var det også en virksomhed, som PBU allerede holdt øje med:
“Vi synes ikke, at de har et overbevisende omstillingsprojekt”, siger Rasmus Juhl Pedersen.
Den samme konklusion har flere andre danske pensionsselskaber, der allerede har ekskluderet ConocoPhillips.
PensionDanmark holder derimod fast i, at det mest grønne er at blive som aktionær i ConocoPhilips. De har de seneste år forsøgt at påvirke olieselskabet i en mere bæredygtig retning, Blandt andet har de stemt for et aktionærforslag om, at ConocoPhilips skal sætte både et mellemlangt og et langsigtet CO2-reduktionsmål, hvilket virksomhedens ledelse ellers var imod. Og PensionDanmarks egen topchef Torben Möger Pedersen har fremhævet ConocoPhillips som et eksempel på, at aktivt ejerskab kan flytte de store olieselskaber.
PensionDanmark oplyser i en email, at de sammen med andre investorer har været i dialog med ConocoPhillips om Willow-projektet og bedt dem om at forholde sig til det internationale energiagentur IEA’s scenarier for, hvordan energisektoren kan blive Co2-neutrale i 2050.
”Dette følger vi løbende op på gennem den videre dialog med selskabet, og vi er parat til at tage yderligere skridt i vores aktive ejerskab, hvis vi ikke oplever, at selskabet gør tilstrækkeligt for at omstille sig i en mere bæredygtig retning”, skriver PensionDanmark og tilføjer:
”Vi er ærgerlige over igangsættelsen af Willow-projektet, da det er et tilbageslag i forhold til de ellers lovende takter fra USA’s arbejde med at begrænse klimaforandringer.”
I har stemt imod ledelsen hos ConocoPhillips på deres generalforsamling, og I arbejder aktivt for at påvirke virksomheden. I lyset af at ConocoPhillips har igangsat Willow-projektet, hvor effektiv synes I så, den strategi er?
”Vores mulighed for at påvirke olieselskaberne til at agere ambitiøst på den grønne omstilling er at være kritiske, aktive ejere. Den tilgang var i 2021 medvirkende til, at der blev vedtaget et aktionærforslag, som pålagde ConocoPhillips at rapportere på sine planer for at reducere sit samlede klimaaftryk”, skriver PensionDanmark og tilføjer:
“ConocoPhillips’ involvering i Willow-projektet ændrer ikke på vores tilgang, som også indbefatter, at selskaber, der ikke agerer tilstrækkeligt på behovet for omstilling, og som ikke er modtagelige for dialog om dette, kan blive ekskluderet fra vores investeringsunivers, sådan som det er sket for en række olie- og gasselskaber.”
ConocoPhillips håber ifølge New York Times, at Willow-projektet skal køre mange år ud i fremtiden. Men lige nu, skal de rykke, mens undergrunden er frossen.
Arktis er i forvejen et af de dyreste steder i verden at udvinde olie, men klimaforandringerne gør det ironisk nok kun dyrere, da isvejene som udstyret skal transporteres af, smelter tidligere og bliver ufremkommelige.
Derfor har olieselskabet kun få uger til at færdiggøre første del af projektet: en grusmine, der skal forsyne projektets veje.
Derefter forventer man, at der stadig vil gå fem år, før ConocoPhillips rent faktisk kan udvinde olie. Og hvem ved, hvor god en forretning olie er til den tid.
Jonathan Tybjerg
