30. maj '21Investering

Otte pensionselskaber finansierer Alstoms forretning på besat land

Mere end 385 millioner danske pensionskroner er investeret i den franske toggigant, der skal skal levere Danmarks nye eltog, men samtidig er involveret i forretninger, der støtter ulovlige israelske bosættelser. Alle otte pensionsselskaber er bekendt med Alstoms aktiviteter, men har indtil videre valgt at beholde deres aktier

Palestinian Israel Conflict Settlements

Alstom har blandt andet været med til at bygge Jerusalems letbane, der blandt andet servicerer den ulovlige israelske bosættelse Pisgat Ze’ev, som huser mere end 50.000 bosættere

Denne artikel er en del af undersøgelsen Forretning på forbudt land III

Denne artikel er en del af undersøgelsen Forretning på forbudt land II

Denne artikel er en del af undersøgelsen Turen går til besat land

Denne artikel er en del af undersøgelsen Forretning på forbudt land

Otte af de største pensionsselskaber herhjemme har investeret store summer i toggiganten Alstom, der er på FN’s sorte liste over firmaer, der tjener penge på at bidrage til Israels ulovlige besættelse af palæstinensiske område.

Det viser en gennemgang, som Danwatch har foretaget af de ti største pensionsselsskabers investeringer. Her fremgår det, at otte af de største danske pensionsselskaber har aktier for mindst 385 millioner kroner i det franske togfirma, der er involveret i flere kontroversielle togprojekter på den besatte Vestbred og i Østjerusalem.

Spørgsmålet om Alstoms aktiviteter på besat land er blevet aktuelt, efter de seneste ugers voldsomme konflikt, der har kostet 242 palæstinensere og 13 israelere livet, heraf 68 børn.

Og herhjemme er særligt Alstoms aktiviteter kommet i fokus, efter DSB tidligere på året valgte Alstom som leverandør af Danmarks nye elektriske tog til en værdi af tyve milliarder kroner.

Ifølge FNs Menneskerettighedsråd er økonomiske aktiviteter, der understøtter den ulovlige israelske besættelse af palæstinensisk område i strid med FNs retningslinjer for Erhverv og Menneskerettigheder.

Pædagogerne er storinvestor

Den absolutte topscorer, når det kommer til aktier i Alstom er Pædagogernes Pensionskasse, der har aktier i den franske toggigant for 318 millioner kroner.

På andenpladsen kommer  Industriens Pension med 24 millioner kroner og på tredjepladsen Pensam med 16 millioner.

Derudover har Sampension aktier for 10 millioner. Pensionsselskabet P+ og Velliv har aktier for 8 millioner kroner, mens Lægernes Pension og AP Pension har småposter på henholdsvis en halv og en kvart million.

Som Danwatch tidligere har fortalt, har Alstom har blandt andet leveret tog til letbanen og står i dag via datterselskabet Citadis Israel for vedligeholdelse af banen, der bl.a. er bygget på besat palæstinensisk jord.

Citadis Israel optræder også på FN’s liste over virksomheder, der har erhvervsinteresser gør forretning på besat område.

Læs også : Danmarks nye leverandør af eltog vedligeholder letbaner til israelske bosættelser

Klar over Alstoms aktiviteter

Fælles for alle otte selskaber er, at de er helt klar over, at den franske toggigant er involveret i kontroversielle togprojekter i Israel og de besatte områder.

Det fremgår af deres svar til Danwatch.

Langt de fleste af selskaberne har derfor indledt dialog med Alstom med det formål at få firmaet til at trække sig – især fra letbaneprojektet i Jerusalem, som forbinder ulovlige jødiske bosættelser med Jerusalem.

De danske pensionsselskaber har fået at vide, at det franske firma vil trække sig helt fra det kontroversielle letbaneprojekt.

Som Sune Schackenfeldt, administrerende direktør i Pædagogernes Pension forklarer over til Danwatch:

“Vi er i dialog med Alstom, og vi hæfter os ved, at Alstom har afsluttet sit medejerskab af letbane-projektet, og bestræber sig på at afhænde deres service- og vedligeholdelseskontrakt til de israelske myndigheder”.

“Vi mener derfor, at Alstom har vist lydhørhed over for kritikken og er parat til at frasælge deres aktiviteter på besat område i Palæstina. De er derfor i forhold til vores kriterier ikke en kandidat til eksklusion”.

Han understreger dog, at Pædagogernes Pension vil  følge op på sagen om et halvt år for at kontrollere, om Alstom har trukket sig ud af servicekontrakten eller ej.

Følger Alstom nøje

Hos Industriens Pension, der har den andenstørste aktiepost i Alstom, er pressechef Laurits Harmer Lassen på samme linje.

“Vi har sammen med en lang række andre investorer været i dialog med Alstom om deres engagement på Vestbredden. Som investor ønsker vi, at Alstom laver en plan for at afslutte serviceaftalen”, siger han.

“Vi vil fortsat følge situationen nøje og følge op på dialogen med selskabet”.

Også Pensam, der har den tredjestørste aktiepost, følger Alstom nøje, siger Mikael Bek, chef for ansvarlige investeringer:

”Vi har gennem årene ekskluderet og frasolgt adskillige virksomheder på baggrund af den israelsk-palæstinensiske konflikt, og det er vi villige til at gøre igen”, siger han.

“På nuværende tidspunkt følger vi situationen i samarbejde med vores rådgiver Sustainalytics og har løbende været i kontakt med Alstom”.

Heller ingen af de øvrige pensionskasser, som Danwatch har talt med, har planer om at ekskludere Alstom fra deres portefølje som situationen er lige nu.

I strid med folkeretten

Ifølge flere eksperter er det dybt problematisk at drive forretning, der bidrager til at opretholde den ulovlige israelske besættelse af de palæstinensiske områder Østjerusalem, Vestbredden og Gaza samt de syriske Golan-højder.

Hugh Lovatt, ekspert i den israelsk-palæstinensiske konflikt ved den europæiske tænketank European Council on Foreign Relations, finder bl.a. Alstoms letbaneprojekt problematisk ud fra et folkeretligt perspektiv.

“For det første er opførelsen af letbanen sket uden samtykke fra det palæstinensiske folk og deres internationalt anerkendte repræsentant, PLO. Derudover giver projektet legitimitet til det ulovlige administrative regime, som Israel har oprettet efter besættelsen i 1967 og den senere annektering af Østjerusalem. Det er et system, der ikke er anerkendt af det internationale samfund”, understreger han.

For det andet peger Hugh Lovatt på, at letbanen servicerer ulovlige israelske bosættelser.

“Det betyder, at virksomheder, som deltager i projektet, og de investorer, der tjener penge på virksomhedens aktiviteter, bidrager til de strukturelle krænkelser af palæstinensiske rettigheder og Israels konsolidering af et apartheidsystem”, siger han.

“Det kan betragtes som materiel støtte til fordel for den israelske bosætterpolitik og indebærer, at de kan blive opfattet som medvirkende til Israels overtrædelser af international lovgivning, som udgør en potentiel krigsforbrydelse”, siger han og understreger, at det et emne, der sandsynligvis vil blive behandlet af Den Internationale Straffedomstol (ICC).

Læs også: Hvad er problemet med de israelske bosættelser

Underminerer tostatsløsning

Alstom er langt fra alene om at have erhvervsinteresser i de besatte områder.

FN’s liste over virksomheder, der tjener penge på den israelske besættelse, opregner 112 israelske og internationale firmaer, herunder store kendte virksomheder som Airbnb, Motorola, Booking.com, TripAdvisor og Expedia.

Men som Danwatch tidligere har afsløret i en omfattende kortlægning af internationale forretningsaktiviteter i de besatte områder, er listen endnu længere.

Den danske Mellemøstekspert Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, har tidligere sagt til Danwatch, at virksomheder, der har aktiviteter, som støtter de israelske bosættelser, underminerer en fredsløsning mellem Israel og palæstinenserne.

“Bosættelser er i strid med international lovgivning. Det er der ikke så meget diskussion om”, siger han.

“Virksomheder, der eksempelvis har filialer eller fabrikker på besat palæstinensisk område, er med til at opretholde besættelsen og muliggøre Israels fortsatte udbygning af bosættelser, infrastruktur og sikkerhedsapparat på Vestbredden”, siger Lars Erslev Andersen og konstaterer, at de dermed bidrager til at underminere den tostatsløsning, som fortsat er FN’s erklærede mål.

Læs hele undersøgelsen:
Forretning på forbudt land