Lækket brev fra Telenor til militærjuntaen: Telegiganten accepterer, at burmesisk selskab kan få kontrol med mobilselskab

Udadtil er alt i orden: Telenor sælger sin mobilvirksomhed til det libanesiske holdingselskab M1 Group, og dermed er det ikke Myanmars brutale militærregime, der vil overtage Telenors virksomhed i Myanmar.

Det er Telenors officielle fortælling om salget af deres Myanmar-virksomhed, også efter, at en række medier har rapporteret, at en lokal virksomhed med tætte bånd til militærregimet vil få kontrol over virksomheden – og dermed også 18 millioner menneskers persondata.

Nu viser et lækket brev, som Danwatch og det norske udviklingsmagasin Bistandsaktuelt har fået adgang til, at Telenor allerede for næsten fire måneder siden skrev til Myanmars militærstyre, at der ikke var noget i vejen for, at et lokalt selskab kunne overtage kontrollen med televirksomheden.

“Vi skriver dette brev for at bekræfte, at aktieoverdragelsesaftalen ikke forhindrer, at M1 indgår en aftale med en lokal partner om at overtage majoritetsejerskabet, efter at transaktionen mellem Telenor og M1 er blevet godkendt”, skriver Telenor i brevet til militærmyndighederne, der er dateret den 26. oktober 2021.

Det er det lokale selskab Shwe Byain Phyu Group, der står til at overtage kontrollen med teleselskabet. Flere militære generaler som EU har indført sanktioner imod, skal ifølge  ngo’en Justice for Myanmar have forbindelse til det lokale selskab.

Telenor bekræfter til Danwatch og Bistandsaktuelt er de er afsender på brevet.

“Som nævnt har vi søgt myndighederne i Myanmar om godkendelse af salget af Telenor Myanmar til M1 Group. Det har ikke ændret sig. Hvad M1 gør med aktierne efter at de har købt selskabet, reguleres ikke af aftalen vi har M1, og det har vi bekræftet over for telekom-regulatoren i Myanmar”, skriver Telenor Groups kommunikationsdirektør Gry Rohde Nordhus.

Et rødt flag

Telenor har afventet militærregimets godkendelse af salget til M1 Group siden sommeren 2021. 

I oktober måned sendte militærjuntaens kontor en instruks til Myanmars Ministerium for telekommunikation (MTC) om ikke at godkende salget, fordi de ville have et lokalt selskab på ejersiden, har nyhedsbureauet Reuters tidligere rapporteret.

I slutningen af oktober måned sendte Telenor så det brev til MTC, der bekræfter, at et lokalt selskab kan få kontrol over virksomheden.

Brevet viser, at Telenor ihvertfald siden den 26. oktober 2021 har været klar over, at et lokalt selskab lå til at overtage ejerskabet. 

Det siger Mark Taylor, som er ekspert i international lov for virksomheder, der opererer i konfliktzoner og diktaturer, og tilknyttet det norske forskningscenter FAFO.

“I brevet bekræfter Telenor, at der ikke er noget i aftalen med M1 der står i vejen for, at M1 sælger en ejerandel i virksomheden til militærregimet”, siger Mark Taylor. 

Han mener, at brevet burde have fået advarselslamperne til at blinke hos Telenor. Ifølge EU’s egne retningslinjer for sanktionerne mod Myanmar, som også Telenor er omfattet af, er det en brud på sanktionerne, hvis et europæisk firma f.eks. gennem et salg stiller midler eller økonomiske ressourcer til rådighed for sanktionerede personer eller virksomheder.

“En henvendelse fra ministeriet omkring restriktioner ved salget til M1 burde have hejst et rødt flag hos Telenor om mulig omgåelse af sanktioner”, siger Mark Tayor. 

“Hvis sanktionerne afholder dig fra at gøre forretninger med militærgeneraler i Myanmar, og du får denne her forespørgsel fra militærregeringen omkring lokalt ejerskab, så burde du spørge dig selv, om sanktionerede personer eller virksomheder har en plan om at overtage kontrollen”, siger han. 

Bør kulegrave det burmesiske selskab

En velrenommeret advokat med ekspertise i EU-sanktioner, som ikke ønsker at blive navngivet på grund af fremtidige forretningsforhold siger følgende om brevet og risikoen for at bryde sanktioner mod Myanmar:

“Hvis du sælger en virksomhed til virksomhed A, men du har rimelig grund til at mistænke at virksomhed B i et sanktioneret højrisikoland vil tage majoritetsejerskab, er du nødt til at lave en grundig due diligence af virksomhed B”, siger advokaten i det anerkendte internationale advokatfirma.

“Hvis der er risiko for at sanktionerede personer drager en direkte eller indirekte fordel af transaktionen, så er Telenor definitivt sårbare for at bryde EU’s sanktioner”, siger advokaten.

Baseret på afsløringerne af de tætte bånd mellem Shwe Byain Phyu Group og militærregimet mener også FAFO-forsker Mark Taylor, at Telenor bør foretage en grundig undersøgelse af virksomheden. 

“Enhver virksomhed der laver forretning med Shew Byain Phyu burde foretage en grundig due diligence undersøgelse for at sikre, at de ikke samarbejder med sanktionerede personer eller virksomheder, og for at sikre, at Shew Byain Phyu ikke er en virksomhedskonstruktion der har det formål, at undgå sanktioner”, siger han.

Telenor kommenterer ikke den konkrete påstand om risiko for sanktionsbrud, men medgiver, at situationen langt fra er optimal.

“Vi har brugt al vores interne ekspertise og også ekstern kapacitet på at analysere situationen efter militærets magtovertagelse, og vi har foretaget grundige vurderinger, hvor vi har set specielt på sanktioner, menneskerettigheder, beskyttelse af persondata og vores ansattes sikkerhed”, skriver Telenors kommunikationschef Gry Rohde Nordhus i en mail til Danwatch og Bistandsaktuelt.

“Det er vigtigt at forstå, at det er en bevæbnet militær magt som styrer landet, og at det kan være direkte farligt at modsætte sig love og ordre. Vi må derfor forlade landet så snart som overhovedet muligt, netop for at forhindre, at vi bliver tvunget til at følge militærmagtens ordrer, som på sigt kan føre til alvorlige menneskerettighedskrænkelser”, skriver hun.

NGO: Telenor bidrager med viden og vilje til menneskerettighedskrænkelser

Joseph Wilde-Ramsing fra ngo’en Centre for Research on Multinational Corporations (SOMO), der har bistået aktivister og civilsamfund i Myanmar med at klage Telenors overdragelse af persondata ind for både OECD og det norske Datatilsyn, reagerer kraftigt på brevet.

“Brevet modsiger det som Telenor siger offentligt. Og det indikerer at Telenor med viden og vilje faciliterer militærets overtagelse af virksomheden og af persondataen”, siger han.

“Selv hvis den formelle salgsaftale kun inkulderer M1 er det nu klart, at Telenor ved hvad der i virkeligheden foregår. Telenor er vidende om, at de giver et betydeligt bidrag til militærregimets menneskerettighedskrænkelser, både i form af den demokratiske oppositions persondata og i form af virksomhedens fremtidige indtægter”, siger Joseph Wilde-Ramsing. 

“Som jeg ser det viser det her brev, at Telenor risikerer at gøre sig medskyldig i forbrydelser mod menneskeheden og at bryde EU’s sanktioner mod Myanmar”, siger han.