L'Oreal tier om risici for børnearbejde i ny rapport

Amalie Linde

Journalist



Husk at dele
Virksomhed
Moderne slaveri er et udbredt fænomen, som virksomheder ifølge britisk lovgivning skal forholde sig til - men topfirmaer skøjter hen over det, viser ny rapport fra ngo.
Amalie Linde

Journalist



Har der været børnearbejde, trafficking, gældsspiraler eller anden form for moderne slaveri i forbindelse med virksomheden og dens produkter?

Dette spørgsmål har alle selskaber med en omsætning på mindst 300 millioner kroner i Storbritannien skullet forholde sig til siden 2015, hvor loven Modern Slavery Act trådte i kraft.

Utilstrækkelige svar

45 ud af 50 firmaer har skrevet en såkaldt ‘Slavery and Human Trafficking Statement.’

To tredjedele af disse erklæringer forholder sig ikke til de specifikke risici der er for moderne slaveri i netop deres branche.

20 af de 45 er ikke underskrevet i overensstemmelse med loven af en direktør og på vegne af bestyrelsen.

Kilde: Core rapport Risk Averse.

Utilstrækkelige svar

45 ud af 50 firmaer har skrevet en såkaldt ‘Slavery and Human Trafficking Statement.’

To tredjedele af disse erklæringer forholder sig ikke til de specifikke risici der er for moderne slaveri i netop deres branche.

20 af de 45 er ikke underskrevet i overensstemmelse med loven af en direktør og på vegne af bestyrelsen.

Kilde: Core rapport Risk Averse.

Men langt de fleste af virksomhedernes erklæringer om moderne slaveri er vage og nævner ikke de specifikke risici, som gør sig gældende for netop deres industri.

Sådan lyder kritikken fra organisationen Corporate Social Responsibility, CORE, der har gennemgået de 50 største virksomheders svar i en ny rapport. Rapporten forholder sig ikke til, hvorvidt der reelt er moderne slaveri i virksomhedernes varekæde.

Børn graver efter glimmer

Rapporten kritiserer blandt andet store, internationale kosmetik virksomheder som L’Oréal, Revlon og Estée Lauder for ikke engang at nævne problematikken vedrørende børnearbejde i mika-miner.

Mika er det mineral, som udgør glimmeret i øjenskygge, læbestift og andet make-up. Ifølge rapporten kommer en fjerdedel af al verdens mika fra ulovlige miner i det nordøstlige Indien, hvor omtrent 20.000 børn anslås at arbejde i hundredvis af miner.

Danwatch undersøgte i 2014 forholdene for børn, der graver efter mika i de indiske miner. I undersøgelsen “Hvem lider for skønheden?” kunne vi dokumentere, at børn helt ned til fem år hakker klippeblokkene løs med hammer og mejsel i ulovlige miner med faldefærdige tunneller.

Børnene arbejder med farligt, spidst og tungt værktøj. De indånder støvet fra arbejdet og de risikerer at blive ramt af flyvende sten, når de hugger mikaen løs. De slæber tunge læs op ad spinkle stiger og i værste fald risikerer de at blive begravet levende, hvis de faldefærdige minehuller kollapser.

L’Oréal udtalte dengang til Danwatch, at de ville gennemgå deres leverandørkæde igen for at sikre sig, at der ikke var børnearbejde, og at de havde været opmærksom på, at børnearbejde kunne være et problem siden 2009 - noget de imidlertid ikke har påpeget i den nye erklæring.

L’Oréal: Vi kender alt til mika-problemerne

L’Oréal er blevet spurgt, hvorfor mika ikke nævnes i den nye erklæring om moderne slaveri, som de er forpligtet til i Storbritannien. Dertil svarer deres chef for etik Emmanuel Lulin:

“Vi kender udmærket til problemerne vedrørende mika. Vi har arbejdet med det i en årrække. Vi har samarbejdet og er engageret med lokale ngo’er i arbejdet med disse problemer”, siger Emmanuel Lulin, L'Oreal's senior vice-president og chef for etik til Thomson Reuters Foundation.

På L’Oréals hjemmeside skriver virksomheden imidlertid om de specifikke problemer med udvindingen af mika.

CSR-ekspert: Lang vej igen

Rapport bakker op

Organisationen Business and Human Rights Research Center har undersøgt de største 100 virksomheder i Storbritannien, og her er mønstret det samme. Størstedelen af virksomhederne oplyser ikke detaljeret om risici i deres varekæder.

 

Kilde: Business and Human Rights Ressource Center.

Rapport bakker op

Organisationen Business and Human Rights Research Center har undersøgt de største 100 virksomheder i Storbritannien, og her er mønstret det samme. Størstedelen af virksomhederne oplyser ikke detaljeret om risici i deres varekæder.

 

Kilde: Business and Human Rights Ressource Center.

40,3 millioner mennesker estimeres at leve i moderne slaveri verden over ifølge Global Slavery IndexAndreas Rasche, professor på CBS ved center for Corporate Social Responsibility (CSR), mener, at den britiske lovgivning er “en vigtig milepæl”.

Andreas Rasche er dog overrasket over den ringe rapportering, og mener, at rapporten viser, at der stadig er lang vej igen.

“Rapporten fokuserer på store virksomheder, som oftest er dem, som laver god rapportering. Til trods for det er de fleste erklæringer utilstrækkelige. Det er overraskende”, siger Andreas Rasche.  

Ifølge Andreas Rasche er store virksomheder som regel hurtige til at adaptere ny lovgivning på CSR-området, fordi de har flere ressourcer. Og det kan ifølge Rasche indikere, at mindre virksomheder sandsynligvis ikke vil følge loven.

“Denne forsømmelse fra virksomhederne viser, at moderne slaveri næppe er anerkendt af virksomhederne indtil videre.”

Storbritannien er indtil videre det eneste land, som har specifik lovgivning rettet mod, at virksomheder skal rapportere om moderne slaveri.

Han er heller ikke bekendt med, at andre EU lande skulle arbejde for at få indført lignende lovgivning. Og i lyset af Brexit er det ifølge Rasche ikke særlig sandsynligt, at loven vil smitte af på andre EU lande.

“Selvom jeg sætter pris på ambitionsniveauet, tvivler jeg på, hvor stor betydning lovgivningen i virkeligheden vil få”, siger Andreas Rasche.

Relaterede nyheder
Mere om samme ...
Virksomhed

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.