Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Danmark og verdens største flygtningekrise
- Siden april 2023 har Sudan i det nordøstlige Afrika været hærget af en borgerkrig mellem regeringshæren og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces. 14 millioner mennesker er på flugt og op mod 150.000 mennesker kan have mistet livet. Dermed er krigen i Sudan verdens største flygtningekrise og verdens værste humanitære krise ifølge FN.
- I december 2024 besøgte Danwatch byen Renk på grænsen mellem Sudan og Sydsudan. Sydsudan, der indtil 2011 var en del af Sudan, har modtaget over 900.000 flygtninge fra nabolandet siden april 2023. I Renk fortæller folk om voldtægter, tortur, likvideringer og kidnapninger begået af begge krigens parter.
- I denne serie undersøger Danwatch forbindelser mellem danske virksomheder og investeringer og flygtningene, vi har mødt i Renk.
Den brutale borgerkrig i Sudan, som FN betegner som verdens værste humanitære katastrofe, fortsætter efter knap to og et halvt år uden umiddelbare udsigter til fred.
Det gør den blandt andet fordi de krigende parter – regeringshæren Sudanese Armed Forces (SAF) og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) – kan holde deres krigsmaskiner kørende på indtægterne fra landets bugnende guldminer.
Det konkluderer flere analyser samt en ny rapport fra C4ADS, en non-profit organisation med base i Washington DC, der viser, hvordan både SAF og RSF tjener massiv på eksportere guld ud af landet, især til Egypten og De Forenede Arabiske Emirater .
Nu kan Danwatch på baggrund af sudanesisk handelsdata indsamlet af samme C4ADS fortælle, at Mærsk skibet Portsmouth i oktober 2023 – cirka et halvt år efter krigens udbrud – sejlede otte containere pakket med knap 160 tons af det kritisk vigtige kemikalie natriumcyanid fra Qingdao i Kina til Sudan.
Natriumcyanid bliver brugt til at udvinde guld fra sten og klipper, og modtageren af forsendelserne var Sudamin Company, som både den sudanesiske stat og medlemmer af RSF har ejerandele i.
Mærsk bekræfter forsendelserne over for Danwatch og oplyser samtidig, at de siden har blokeret Sudamin Company i deres bookingsystemer.
“Vi deler ikke detaljer omkring vores processer for blokering af specifikke selskaber eller parter. Selvom Sudan ikke længere er under omfattende sanktioner, udfører vi øget due diligence. Det gør vi især i regioner berørt af igangværende konflikter, og vi tilpasser løbende denne due diligence i takt med, at situationen og forholdene måtte ændre sig”, skriver Mærsk i et mailsvar.
Ifølge Suliman Baldo, sudanesisk konfliktforsker og direktør for Sudan Policy & Transparency Tracker, er enhver interaktion med Sudamin dybt problematisk.
“Alle virksomheder, der bidrager til den sudanesiske guldindustri, er med til at holde krigen kørende”, siger han til Danwatch.
Krigen i Sudan har foreløbig drevet cirka 14 millioner mennesker på flugt, mens 30 millioner vurderes til at have akut behov for humanitær nødhjælp.
Overdragelse til RSF
Sudamin er et af de mest magtfulde mineselskaber i Sudan, forklarer Suliman Baldo.
Selskabet har monopol på import af natriumcyanid og kviksølv til Sudan. Samtidig ejer de andele i en lang række andre sudanesiske mineselskaber, herunder flere med kendte forbindelser til RSF, skriver C4ADS.
Sudamin er stiftet som en statslig virksomhed under finansministeriet, men i 2020 blev 34 procent af aktierne overdraget til et andet mineselskab, Al Junaid, som er grundlagt af RSF’s leder Mohamed Hamdan Dagalo, typisk kaldet Hemedti.
Det skete, da Hemedti, der på det tidspunkt var medlem af Sudans overgangsregering oprettet efter afsættelsen af den mangeårige diktator Omar al-Bashir i 2019, indgik en aftale med landets civile ledere. RSF afgav kontrollen over den værdifulde Jebel Amer-guldmine mod en større betaling, en række skattefritagelser og aktieandele i blandt andet Sudamin.
Siden har selskabet været ejet af både den sudanesiske stat og RSF.
Dermed kan Mærsk have forsynet begge de krigende parter med natriumcyanid til deres indbringende guldminedrift, vurderer Suliman Baldo
“Det er meget sandsynligt, at både hæren og RSF har haft gavn af importen. Containerne ankom til Port Sudan, der er kontrolleret af hæren, men derfra er noget af natriumcyandiden formentlig blevet til RSF-kontrollerede områder”, siger han.
Både SAF og RSF er anklaget for krigsforbrydelser. RSF er i flere omgange også blevet beskyldt for at begå etnisk udrensning og folkemord mod Masalit-samfund i Darfur i det vestlige Sudan.
Mærsk har handlet med sanktioneret virksomhed
RSF-selskabet Al Junaid, der siden 2020 har ejet 34 procent af Sudamin, blev underlagt amerikanske sanktioner i juni 2023. Altså fire måneder før Mærsk afskibede de otte containere natriumcyanid til Sudamin.
“Der er ingen tvivl om tidslinjen. Mærsk lavede forretninger med en virksomhed på et tidspunkt, hvor denne var underlagt sanktioner”, siger lektor i international ret på University of Essex og sanktionsekspert, Nathanael Tilahun.
I en mail til Danwatch fastslår Mærsk, at Sudamin aldrig har stået på nogle sanktionslister, men det fritager ikke selskabet for ansvar, vurderer Nathanael Tilahun.
“Mærsk kan måske undskylde sig med, at sanktionerne ikke forhindrede dem i at indgå aftaler med Sudamin, fordi Al Junaid ejer under 50 procent af virksomheden og ikke er majoritetsejer. Men de har stadig en forpligtelse til ikke at drive forretninger, hvor sanktionerede virksomheder er involveret. Mærsks efterfølgende beslutning om at suspendere Sudamin indikerer, at de er nået til samme konklusion”, siger Nathanael Tilahun.
Al Junaid er siden Mærsks fragt for Sudamin også blevet sanktioneret i EU. Det skete i januar 2024.
Danwatch har også tidligere afsløret, hvordan Mærsk har transporteret ulovligt træ. Det kan du læse her.
