Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Danmark og verdens største flygtningekrise
- Siden april 2023 har Sudan i det nordøstlige Afrika været hærget af en borgerkrig mellem regeringshæren og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces. 14 millioner mennesker er på flugt og op mod 150.000 mennesker kan have mistet livet. Dermed er krigen i Sudan verdens største flygtningekrise og verdens værste humanitære krise ifølge FN.
- I december 2024 besøgte Danwatch byen Renk på grænsen mellem Sudan og Sydsudan. Sydsudan, der indtil 2011 var en del af Sudan, har modtaget over 900.000 flygtninge fra nabolandet siden april 2023. I Renk fortæller folk om voldtægter, tortur, likvideringer og kidnapninger begået af begge krigens parter.
- I denne serie undersøger Danwatch forbindelser mellem danske virksomheder og investeringer og flygtningene, vi har mødt i Renk.
“Olien har ødelagt alt. Vandet er sort, jorden er død, og både mennesker og dyr er syge”.
Sådan beskrev 42-årige Nyayob Bol Gai situationen i sin hjemstat i Sydsudan, Unity State, da Danwatch for nyligt kunne fortælle, at danskernes feriepenge er investeret i olieproduktion i Sydsudan. Nyayob Bol Gai er på flugt fra krigen i nabolandet Sudan, hvor hun har boet de sidste ti år, men har opgivet at vende hjem til Unity State på grund af olieforureningen.
Det er imidlertid ikke kun danskernes feriepenge, der er havnet i olieudvinding i Sydsudan. Det samme er pensionsopsparingerne for PensionDanmarks mere end 836.000 medlemmer.
Pensionsselskabet har 87,7 millioner kroner investeret i obligationer hos det malaysiske olieselskab Petronas.
Og det er ikke hvilket som helst olieselskab i Sydsudan: Petronas har i årevis været den største udenlandske olieproducent i landet og er ifølge en koalition af sydsudanesiske NGO’er ansvarlig for ikke mindre end 40 procent af olieforureningen i landet.
“Når man snakker om olieforurening i Sydsudan, kommer man umuligt uden om Petronas. Der er ikke et oliefelt i landet, hvor Petronas ikke har udvundet olie”, siger Kor Chop Leek fra Sudd Environment Agency, en sydsudanesisk miljø-NGO.
Opmærksomme og bekymrede
Undersøgelser viser, at Sydsudans olie har øvet massiv skade på både mennesker og natur.
Forskere har blandt andet fundet høje koncentrationer af både bly og barium – et kemisk stof, der er hyppigt anvendt i olieproduktion – i hårprøver fra folk, der lever nær oliefelterne, mens sydsudanesere landet over mistænker olien for at være skyld i mystiske fødselsdefekter.
I en ny BBC-dokumentar fremgår det, hvordan Sydsudans mange oversvømmelser, som bliver stadig flere og voldsommere i takt med temperaturstigningerne, spreder forureningen længere og længere ud i landet med alvorlige konsekvenser for især adgangen til rent drikkevand.
PensionDanmark skriver i en mail til Danwatch, at de er “opmærksomme” på, at Petronas har deltaget i olieudvinding i Sydsudan, “som har skadet miljøet for den lokale befolkning”, og at de over for selskabet har “udtrykt bekymring” om deres forretninger i landet.
PensionDanmarks obligationer i Petronas er såkaldte generelle obligationer, hvilket vil sige, at pengene ikke er øremærket bestemte formål, men bidrager til selskabets overordnede drift.
Obligationerne er købt over to omgange i april 2020 og april 2021, oplyser selskabet til Danwatch.
Kompensation til ofre
Petronas annoncerede sin exit fra Sydsudan i august 2024. Det skete efter, at et salg af deres forretninger i landet til britiske Savannah Energy var røget i vasken.
Men i Sydsudan er der ingen, der har glemt Petronas.
Fordi selskabet har været den største internationale spiller i den sydsudanesiske olieindustri siden landets selvstændighed i 2011, er de helt centrale i spørgsmålet om, hvordan ofrene for olieforureningen i Sydsudan skal kompenseres.
Både i det sydsudanesiske parlament og i det internationale civilsamfund er der stemmer, der mener, at Petronas bør betale for den forurening, de har forårsaget.
Kor Chop Leek bakker op.
“Petronas skal ikke kunne forlade Sydsudan uden videre. De har et ansvar for den forurening, som de har skabt her i landet, og det kan de ikke flygte fra”, siger Kor Chop Leek.
Hos PensionDanmark erkender chef for ESG og bæredygtighed, Jan Kæraa Rasmussen, at Petronas har et ansvar for skader forårsaget af deres olieforurening i Sydsudan.
“Sammen med andre investorer har vi bedt Petronas om en redegørelse og udtrykt bekymring over selskabets håndtering af aktiver i dette højrisikoområde. Vores tålmodighed er udfordret i en grad, hvor vil vi trække vores investering, hvis vi ikke får noget mere tilfredsstillende afklaring meget snart,” udtaler han til Danwatch.
Han oplyser samtidig, at PensionDanmark afventer, at Sydsudans regering offentliggør en længe ventet rapport om olieindustriens miljøforurening i landet.
PensionDanmark venter dog forgæves, vurderer Kor Chop Leek.
“Der er ingen politisk vilje til at offentliggøre rapporten. Sydsudan er i en dyb økonomisk krise, og olien er en af de få ting, regeringen kan tjene penge på, så de har ingen interesse i at lægge sig ud med olieselskaberne eller skræmme andre potentielle investorer væk”, siger han.
Hvis PensionDanmark vil have et troværdigt indtryk af Petronas’ arv i Sydsudan, kræver det, at de selv får syn for sagen.
“Hvis de med egne øjne ser, hvordan olien har ødelagt vores træer, jord, vand og kvæg, så vil de ikke være i tvivl om, at Petronas har skadet Sydsudans natur og befolkning”, siger han.
Medvirken til krigsforbrydelser
Det er ikke kun forurening, som Petronas har efterladt sig i Sydsudan. De trækker også et langt spor af grove menneskerettighedskrænkelser bag sig, siger Egbert Wesselink, Sydsudan-ekspert hos NGO’en Pax for Peace, der i årevis har arbejdet med konsekvenserne af olieproduktion i Sydsudan.
“Petronas bør også stilles til ansvar for medvirken til krigsforbrydelser”, siger Egbert Wesselink.
Han refererer til en aktuel retssag i Sverige, hvor to topchefer for Lundin Oil (i dag Örron Energy) står anklaget for at have medvirket til krigsforbrydelser i forbindelse med deres olieproduktion i det daværende Sudan – dagens Sydsudan – fra 1997 til 2003.
Sagen handler om, hvorvidt Lundin Oil gjorde sig meddelagtige i krigsforbrydelser, da regeringssoldater og allierede militser, anført af Sudans militærdiktator Omar al-Bashir, i 1999 indledte en militær offensiv for at tage kontrollen over oliefeltet Block 5A fra sydsudanesiske oprører.
Kort forinden havde Lundin Oil fået licens til at udvinde olie i netop Block 5A, og anklagerne går på, at selskabets investeringer i lokal infrastruktur gjorde det nemmere for regeringssoldaterne at vinde terræn.
Pax for Peace estimerer, at 12.000 mennesker mistede livet, og 160.000 flygtede under kampene i Block 5A. Langt de fleste var sagesløse civile, og mange af dem blev ifølge organisationen udsat for voldtægter, plyndringer og nedbrændinger.
Sagen er også aktuel for Petronas, fordi den malaysiske virksomhed drev Block 5A sammen med Lundin Oil og det østrigske olieselskab OMV.
“Når topcheferne for Lundin Oil retsforfølgelse for medvirken til krigsforbrydelser, bør Petronas blive det samme”, siger Egbert Wesselink.
PensionDanmark har ikke svaret på spørgsmål om, hvordan de forholder sig til retssagen mod Lundin Oil.
