Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

nyhedsoverblik

Nemlig.com er ikke alene. Her er den usynlige pris for den moderne forbrugers bekvemmelighed

I dette nyhedsoverblik skal vi se på, på de større perspektiver i balladen hos Nemlig.com.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Velkommen til denne uges nyhedsoverblik, hvor vi ser nærmere på de ret vidtrækkende perspektiver i historierne om de horrible forhold for medarbejdere hos onlinesupermarkedet Nemlig.com. Vi skal også rundt om tvivlsomme løfter, brudte samarbejder, manglende forbindelser og besværlige rejser.

Arbejdstagerrettigheder

Nemlig.com viser os prisen for den moderne forbrugers bekvemmelighed

Chauffører, der må tisse i flasker og lagermedarbejdere, der slet ikke har tid til at tisse. Bødesystemer, der straffer chauffører for den mindste fejl. Minuttyranni. Moderne slaveri, siger nogle. Store skærme, der overvåger effektiviteten på lageret. Alvorlige arbejdsulykker. 40 procent af medarbejderne, der bliver syge af deres arbejde. 

I de seneste uger har Politiken afsløret, hvilke forhold, lagermedarbejdere og chauffører arbejder under, for at Nemlig.com kan levere dagligvarer til danskerne til billige priser. 

Lagermedarbejderne, der ofte er migranter med få  jobmuligheder, er ansat på deltidskontrakter uden de store rettigheder, men arbejder ofte mere end fuld tid. Ifølge Politikens historier bliver de konstant overvåget og målt for at tjekke, om de er effektive nok. Kan de ikke leve op til det krævede tempo, hvor de skal pakke en vare hver 9. sekund, bliver de sendt hjem og kan risikere fyring. 

Chaufførerne er hyret af underleverandører og har ikke overenskomst eller særlig mange rettigheder. De får ofte først at vide aftenen før, om de skal møde ind tidligt næste dag. De arbejder under et stort tidspres på vagter, der varer op til 15 timer. Har de lavet fejl, er de blevet ramt af store bøder, et system som Nemlig.com dog har suspenderet efter Politikens afsløringer.

Det er forstemmende læsning i sig selv, men problemet rækker langt ud over Nemlig.com. Under den nuværende pandemi har der været en enorm vækst i firmaer, platforme og apps, der gør indkøbene digital4 og nemme og sørger for, at vi får leveret varerne lige til døren. I rigtig mange af tilfældene kommer den bekvemmelighed dog med en pris, som medarbejderne betaler. Nemlig.com er dybest set udtryk for en udvikling på det globale arbejdsmarked, hvor firmaer har underbudt hinanden ved at forringe arbejdsvilkårene.

Foto: Lav Ulv / Flickr
  • Chauffører uden beskyttelse: Da EU i begyndelsen af 2000’erne liberaliserede postmarkedet, fulgte et indtog af nye pakkeleverandører, der kæmpede om at skære omkostningerne længst indtil benet. Ofte foregik det ved, at virksomhederne brugte underleverandører, der ansatte chauffører som selvstændige vognmænd, som ikke har krav på overenskomst eller lignende, skrev nærværende skribent for fire år siden for Zetland. Siden da er den model blevet udbredt til andre brancher.
  • Overvågede lagre: En ny undersøgelse viser, at det ikke kun er hos Nemlig.com, at lagermedarbejdere bliver presset i en grad, så det går ud over helbredet. Det sker også hos andre supermarkeds- og butikskæder, og det skyldes, at lagermedarbejdernes mindste bevægelser bliver overvåget, mens virksomhederne styrer deres lagre i stil med Amazon, siger forskere til A4 Arbejdsmiljø. De tendenser er ved at sprede sig til andre brancher og hjemmekontorerne, kunne vi i sidste uge fortælle på Danwatch.
  • Corona og den øgede fart: Idet coronapandemien har spærret os inde derhjemme, er der kommet et kæmpe boom i virksomheder, der leverer dagligvarer eller færdigmad. Virksomheder som Nemlig.com, Wolt og lignende er alle vokset markant og har taget pakkepostens modeller til nye niveauer. Tilbage står medarbejderne med værre og farligere arbejdsforhold, skriver New York TImes. 
  • Det globale aspekt: Det er ikke bare i vesten, at vi ser det her problem. I Kina bliver folk, der forsøger at organisere arbejderne i den såkaldte gig-økonomi, fængslet, skriver NPR. I Latinamerika må desperate migrantarbejdere tage job som chauffører, selvom der stor risiko for sygdom og xenofobiske overgreb, skriver Time.
  • Reaktionen: Rundt om i verden er chauffører og andre gig-arbejdere begyndt at mobilisere folk til en kamp for bedre rettigheder, skriver Equal Times. I Spanien vil politikerne give chaufførerne status som fastansatte for at sikre deres rettigheder, skriver Euractiv.Og Amazon, der eller har perfektioneret denne nye form for økonomi, bliver i disse dage ramt af strejker. søgsmål og andre protester, skriver Forbes.

Andre nyheder:

1Miljø og Klima

Danske banker dropper brasiliansk kødgigant bag rydning af Amazonas

Den brasilianske slagterigigant JBS, der er medskyldig i, at store dele af Amazonas-regnskoven bliver fældet for at gøre plads til kvæg, lover nu, at deres kød ikke skal bidrage til afskovning. Målet er bare først sat til 2035, og JBS er langt bagud i forhold til andre slagterier i Brasilien, skriver Mongabay.

2Arbejdstagerrettigheder

Arbejdernes Landsbank trækker sig som hovedsponsor for DBU efter kritik af fodbold-VM i Qatar

Ifølge banken på grund af en ny kviklånslov, men det sker på et tidspunkt, hvor DBU har fået en del kritik for deres måde at håndtere den kommende slutrunde i Qatar, hvor tusindvis af migrantarbejder er døde under arbejdet med at bygge stadioner, skriver Weekendavisen. Hos Brøndby IF opfordrer man også DBU til at handle, mens klubbens fans beder DBU om helt at boykotte VM, skriver journalisten Asker Hedegaard Boye.

3Menneskerettigheder

Manglende internet skaber frygt og rygter i Myanmar

Vi har tidligere fortalt på Danwatch, hvordan Telenor i Myanmar, hvor militæret har kuppet magten, bliver tvunget til at slukke for internettet i bestemte tidsrum eller på bestemte steder. I denne historie fortæller journalister fra Frontier Myanmar om de udfordringer, det giver, når de skal holde landsbyer informeret eller må ringe til hovedkontoret og diktere deres historie.

4Due Diligence

Mikrochips lange rejse skaber problemer for Joe Biden

For tiden står samlebåndene hos mange bilfabrikker og teknologiproducenter stille, fordi der ikke bliver produceret mikrochips nok. Denne mikrochip-krise vil den amerikanske præsident Joe Biden forsøge at løse, men det er rigtig svært, for chippene krydser nogle gange 70 landegrænser, før den ender i det færdige produkt, skriver Reuters.

Det var alt for dette nyhedsoverblik.

Tak, fordi I læste med!

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Selv om de danske pensionskasser ikke direkte investerer i de notorisk uforudsigelige kryptovalutaer, er de alligevel påvirket af de seneste ugers voldsomme kursfald på blandt andet bitcoin.

Det skriver Dagbladet Børsen på baggrund af data fra Danwatch’s nye Pensionsmaskine.

Tallene viser, at danske pensionskasser har investeret over 4,5 milliarder kroner i aktier, hvor selskaberne bag har beholdninger af bitcoin. Langt det meste er investeret i elbilproducenten Tesla, der har store bitcoin-beholdninger.

Er du også nysgerrig på, hvor dine pensionskroner er placeret, kan du selv søge helt gratis på Pensionsmaskinen.dk.

Virksomheder:
Mere

En domstol på den italienske ø Sicilien skal tage stilling til, om der skal rejses straffesag mod fire personer, der har reddet hundredvis af kæntrede flygtninge og migranter i Middelhavet i 2016 og 2017. 

De fire er sigtet for at have faciliteret “uautoriseret indrejse” i Italien – en forbrydelse, der i værste fald kan give op mod 20 års fængsel, skriver EU Observer.

Udover de fire er 17 øvrige mennesker sigtet under samme paragraf, ligesom NGO’erne Læger Uden Grænser, Red Barnet og et privat shippingfirma også er sigtet.

Flere end 22.000 mennesker er druknet i Middelhavet i løbet af de seneste otte år.

Brancher:
Lande:
Mere

For første gang i Sri Lankas historie er landet gået i restance og kan ikke leve op til dets gældsforpligtelser. 

En længerevarende økonomisk nedtur og en valutakrise har ifølge Bloomberg gjort, at landet nu mangler hård valuta til at importere nødvendigheder som fødevarer og brændstof. Det har blandt andet ført til stor vrede i befolkningen og voldelige protester landet over.

Sri Lankas centralbankchef, Nandalal Weerasinghe, forventer ifølge Bloomberg, at inflationen de kommende måneder vil stige til 40 procent. Landet forhandler nu med den Internationale Valutafond om et lån, der skal redde økonomien. Alene i år er der brug for mellem 21 og 28 milliarder kroner.

Lande:
Mere

Virksomheder og investorer skal følge de sanktioner, der ved lov er pålagt Rusland og Belarus i forbindelse med invasionen af Ukraine. Men det er ikke nok, lyder det nu fra en række storinvestorer.

I et åbent brev, som er delt af Business & Human Rights Resource Centre, opfordrer de 56 underskrivere – der blandt andet tæller danske AP Pension – virksomheder til at foretage ekstra omhyggelige risikovurderinger. Blandt andet ved at kortlægge, om deres forretninger er med til at berige den russiske stat, landets oligarker eller den russiske militærindustri.

De 56 investorer håndterer tilsammen investeringer for op mod 12 billioner kroner.

Er du nysgerrig på, hvad dine pensionskroner investeres i, kan du selv dykke ned i tallene i vores nye Pensionsmaskine, hvor vi har samlet alle danske pensionsselskabers aktieinvesteringer.

Virksomheder:
Lande: | |
Mere

Forurening fra mennesker, stater og virksomheder verden over er hvert år skyld i cirka 9 millioner menneskers for tidlige død. Det konkluderer et eksperthold fra det anerkendte britiske tidsskrift The Lancet i en ny rapport, som blandt andre Ingeniøren fortæller om.

Forskerne kalder forureningen for en trussel mod hele planeten og opfordrer til akut global indsats mod alle større moderne forureningskilder. Forureningen hænger nemlig direkte sammen med både klimaforandringer og tabet af biodiversitet, lyder det i rapporten.

Mere

Ifølge Malis militærregering under lederen Assimi Goïta afværgede landet i sidste uge et kupforsøg fra en gruppe soldater, der var støttet af en unavngiven “vestlig stat”. Det skriver Malis ministerium for Territoriel Administration og Centralisering i en pressemeddelelse.

Det var ifølge ministeriet en gruppe af officerer og underofficerer, der forsøgte at kuppe sig til magten, men kupforsøget blev afværget “takket være årvågenheden og professionalismen fra Malis forsvars- og sikkerhedsstyrker”, står der i pressemeddelelsen.

Den nuværende maliske militærregering kom selv til magten ved et kup for et år siden. Siden har Mali allieret sig nærmere med Rusland og distanceret sig fra den tidligere kolonimagt Frankrig, som er i gang med at trække sine soldater ud af landet. Danmark har også trukket sine soldater ud af landet, efter at Malis regering i januar i år afviste, at Danmark havde fulgt de rette protokoller og danske soldater dermed ikke havde lov til at opholde sig i landet.

Mere

Som en del af en våbenhvile mellem Saudi Arabien, den yemenitiske regering og oprørsregeringen i Yemens hovedstad Sanaa, er det første kommercielle fly landet i Sanaas lufthavn siden 2016.

På flyet mellem Sanaa og Jordans hovedstad Amman var 151 passagerer, herunder en række patienter der havde brug for behandling.

Våbenhvilen, der skal vare i 60 dage, blev forhandlet på plads af FN og er ifølge nyhedsbureauet AP den første landsdækkende våbenhvile i konflikten i seks år.

Yemens oprørskontrollerede områder er underlagt en blokade af en Saudi-ledt militærkoalition, som har forårsaget verdens værste humanitære krise. Før borgerkrigen i Yemen, der brød ud i 2014, modtog Sanaas lufthavn 6000 passagerer om dagen.

Mere

Den amerikanske burgerkæde McDonald’s søger nu en russisk køber til sine 847 restauranter i Rusland. McDonalds begrunder det kommende salg med den humanitære krise forsaget af Ruslands krig i Ukraine samt det “uforudsigelige” forretningsmiljø i landet, skriver nyhedsbureauet AP.

Da krigen i Ukraine brød ud i marts, satte McDonald’s sine operationer i Rusland på pause, mens virksomheden fortsatte med at betale løn for sine 62.000 medarbejdere.

Den første åbning af en McDonald’s i Sovjetunionen den 31. januar 1990 var en historisk begivenhed og symboliserede på daværende tidspunkt en opblødning i den kolde krig. Men efter mere end 30 år er det altså officielt, at McDonalds nu drejer nøglen om igen.

Mere

På få dage er antallet af febertilfælde i Nordkorea steget til 1,2 millioner og 50 mennesker er afgået ved døden. Det sker efter, at landets første officielle corona-tilfælde blev fundet i torsdags, skriver ABC News.

Den nordkoreanske leder Kim Jong Un har højst usædvanligt kritiseret landets myndigheder for at være for langsomme til at reagere på virussens spredning og han har derfor indsat hæren for at effektivisere indsatsen.

FN og Sydkorea har tilbudt henholdsvis vacciner og medicin, udstyr samt sundhedspersonale for at hjælpe Nordkorea, men indtil videre har landet afvist FN’s tilbud om vacciner og endnu ikke besvaret Sydkoreas tilbud om assistance, ifølge ABC News.

Mere

Sidste år gik langt de fleste investeringer foretaget af den selvejende statslige fond Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) til projekter i Afrika. Det fremgår af fondens årsrapport. I alt investerede IFU 650 millioner kroner i kontinentet. Det svarer til 65 procent af den samlede investeringssum.

Danwatch har over flere omgange dækket IFU-støttede projekter. Senest i december 2021 hvor vi skrev om, hvordan fonden har investeret i en kontroversiel bank i Uganda.

Mere

Oliegiganter som ExxonMobil, Shell, BP og Chevron planlægger kontrakter, som vil være en bombe under de globale indsatser for at bremse klimaforandringerne. Det kan The Guardian afsløre på baggrund af analyse af omfattende datamateriale.

Gennemgangen viser blandt andet, at industrien i øjeblikket har 195 enorme nye gas- og olieudgravninger planlagt, som alene vil bidrage med, hvad der svarer til 18 år med det nuværende samlede globale udslip af CO2.

Mens Rusland og Mellemøsten ofte får opmærksomhed for deres olie og gas, viser The Guardians gennemgang, at USA, Canada og Australien er nogle af de lande, som planlægger den største udvidelse af fossile mega-projekter i den kommende tid, og at de pågældende lande også giver de største økonomiske tilskud til den sorte energi.

Temaer:
Brancher: |
Virksomheder: | | |
Lande: | |
Mere
Ikke flere "Kort Nyt"
No more articles to load

Få det ugentlige

nyhedsoverblik

i din indbakke

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.