6. februar 2021

Militærkuppet i Myanmar stiller Telenor i et virkelig svært dilemma

Da Myanmars militær i mandags kuppede magten, fik det også betydning for Skandinaviens største teleselskab Telenor, der de seneste år har opereret i landet. For skal Telenor blive og sikre adgang til internet og mobilnetværk, eller vil menneskerettighedskrænkelserne fra landets nye ledere blive for store.

Sim-kort til salg i Myanmars største by Yangon Remko Tanis, Flickr

Mandag d. 1 februar i de tidlige morgentimer modtog en medarbejder fra Telenor i Myanmar et opkald fra Myanmars militær, der beordrede teleselskabet til at lukke dele af telefon- og internetforbindelsen i det sydøstasiatiske land. 

Få timer efter rullede militærkøretøjer op foran landets parlament og regeringsbygning for at anholde politiske ledere og overtage kontrollen med landet i et militærkup.

Fredagen inden havde Telenor hørt rygter om, hvad der skulle til at ske og i al hast sammensat et krisestyrings-team for at forberede sig på “det værst tænkelige”, fortalte  Telenors administrerende direktør Sigve Brekke i forbindelse med offentliggørelsen af selskabet kvartalsregnskab få dage efter kuppet.

Telenor har dog næppe forberedt sig på den situation, de står i nu. Da Skandinaviens største teleselskab i 2014 rykkede ind i Myanmar, håbede de ikke kun på en god forretning, men også på at kunne bidrage til den demokratiske udvikling, landet gennemgik, efter at Myanmars militærjunta i 2011 overgav noget af magten til en civil regering. Nu er det igen militæret, der bestemmer, hvilke hjemmesider Telenor må give adgang til, og hvor mobilnetværket skal lukkes ned.

“Det må virkelig være et dilemma for dem. Skal de blive eller forlade landet?” siger Linda Lakhdhir, der er juridisk rådgiver i organisationen Human RIghts Watch, hvor hun arbejder med ytringsfrihed og adgang til information i Asien.

“Hvis de forlader landet, så vil de potentielt set fratage folk adgangen til internettet og dermed adgangen til information, som kan hjælpe folk med at holde sig i sikkerhed. På den anden side må der være seriøse bekymringer for dem ved at blive og adlyde de ordre, der kommer fra en militærjunta”, forklarer Linda Lakhdir.

Telenor forklarer til Danwatch, at de under de nuværende omstændigheder ikke kan sige, hvordan de fremover vil operere i Myanmar, og om de overhovedet vil det.  Deres første og fremmeste prioritet har indtil videre været at sørge for, at deres 750 medarbejdere i Myanmar er i sikkerhed.

En vej til demokrati?

I 2012, efter årtier med en militærjunta i spidsen, åbnede Myanmar op for et af de få steder i verden, hvor mobil- og internetforbindelse ikke var udbredt, og det skabte en pæn interesse fra internationale teleoperatører. I 2013 vandt Telenor én af to licenser til at operere i Myanmar og året efter rykkede de så ind. 

“Vi gik ind i Myanmar i 2014 og har været en del af demokratiseringsprocessen i landet. Det er trist, at det går tilbage nu”, sagde Sigve Brekke tirsdag i forbindelse med offentliggørelsen af Telenors kvartalsregnskab. 

Over for det norske dagblad Børsen uddybede direktøren, at Telenor var meget optaget af, hvor vigtig muligheden for at kommunikere var for demokratisering. Nu havde alle i Myanmar en mobil, internettet var på vej til de fleste, “og forestil dig, hvad det betyder for et land, der har været lukket i 50 år”, sagde Brekke.

Ifølge Linda Lakhdir har internetadgangen dog også haft sine dystre sider. 

“Internettet har på den ene side betydet en større adgang til information, men på den anden side har det også været kilde til utrolig meget hadtale”, forklarer hun.

Hadet har især været rettet mod den etniske minoritet rohingyaerne, der bliver forfulgt i Myanmar. 

For Telenor har det også været en ganske god forretning at etablere sig i Myanmar. Telenor sidder på 35 procent af markedet, i 2019 havde de over 20 millioner kunder og allerede fra 2015 har Telenor tjent penge i Myanmar – flere af årene har profitten været over en milliard kroner, skriver Frontier Myanmar.

De eneste, der er åbne

Onsdag, to dage efter kuppet, modtog Telenor og de andre teleoperatører i Myanmar et nyt direktiv fra militæret. Nu var det de sociale medier, der skulle lukkes. Forinden var modstandere af militæret og kuppet begyndt at organisere protester og kampagner i grupper på Facebook. Læger og sygeplejersker var begyndt at lægge billeder op med tre fingre hævet foran sig – en protest, der kommer fra  Hunger Games-filmene og er blevet brugt i andre pro-demokratiske bevægelser i Asien.

Det var noget modvilligt, at Telenor gik med til at lukke de sociale medier. Der er ikke meget, Telenor kan gøre, fordi direktivet tager udgangspunkt i lovgivningen i Myanmar, men Telenor mener ikke, at det bygger på “nødvendighed og proportionalitet” at lukke de sociale medier.

“Telenor har besluttet at efterleve direktivet fra d. 4. februar, samtidig med at vi udtrykker alvorlig bekymring over krænkelse af menneskerettighederne”, skriver Telenor i en meddelelse.

Det er ikke første gang, at Telenor bliver tvunget til at blokere hjemmesider. I foråret 2020 kunne Danwatch fortælle, at Telenor havde blokeret 221 hjemmesider, herunder flere medier der rapporterede fra staten Rhakine, hvor Myanmars militær i gennem flere år har forfulgt det muslimske mindretal rohingyaerne og udført det, der ifølge FN kan være forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. 

Først modsatte Telenor sig, men da det tog udgangspunkt i gældende lov var der ikke andre muligheder for Telenor end at lukke hjemmesiderne. Dengang kaldte Human Rights Watch det for “rendyrket censur” fra styrets side, som Telenor blev tvunget til at tage del i. 

“Hvis de ignorerer ordrer om at blokere internettet kan det også få konsekvenser for dem. Og man må give Telenor det, at de, som den eneste teleoperatør, er åbne om de her ordrer. Uden dem ville vi vide meget mindre om, hvad der foregår”, siger Linda Lakhdir i dag.

I et enkelt nyligt tilfælde er det faktisk lykkedes Telenor at gå imod et direktiv fra militæret. I  november 2020 afholdt Myanmar parlamentsvalg, og militærets allierede tabte stort, hvilket har ledt til den nuværende situation. I kølvandet på valget bad et ministerium kontrolleret af militæret om, at hjemmesider, der brugte en række bestemte emneord, blev blokeret. 

“Selvom myndighederne har juridisk grundlag for et sådant direktiv i loven, lader det ikke til at stemme overens med international lovgivning om menneskerettighederne”, forklarede Telenor i en meddelelse, hvor de afviste at efterleve ordren.

På den måde skal Telenor gå en balancegang, der nu er blevet endnu sværere. Hvornår bliver problemerne så store, at de overskygger indflydelsen?Onsdag fik Telenor et lille tegn på, at de måske stadig kunne have noget positivt at siger i Myanmar. Myndighederne besluttede at genåbne netværket i otte byer i Rhakine, hvor det de sidste par år ikke har været muligt at komme på nettet. En ting, som Telenor længe har kæmpet for.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down