Her i april 2021 skaber nogle tusinder ansatte fra Amazons kolossale lagerhaller i Alabama muligvis historie ved at etablere netgigantens første fagforening i USA nogensinde.
Over de sidste måneder har Alabama-arbejderne kørt kampagne for en urafstemning blandt de ansatte, som skal afgøre, om der er flertal for en lokal fagforening hos den verdensomspændende handelsplatform, der ellers er berygtet for at bekæmpe ansattes forsøg på at organisere sig.
Amazons ansatte i Alabama får egentlig en løn, som er langt højere end mindstelønnen og bedre end mange tilsvarende jobs i området. Men det, som særligt har fået de ansatte på barrikaderne, er nethandlens minutiøse overvågning af deres tid og arbejdsindsats, som de mener skaber en konstant frygt for fyresedler og repressalier.
Scannere på pakkerne, på computere i lagerhallerne og på ansattes chip-armbånd kan nemlig sammen med omfattende kameraovervågning og en obligatorisk app på telefonen registrere, hvordan de ansatte udnytter hvert eneste sekund af arbejdsdagen; og ledelsen kan konstant registrere og logge, om de ansatte arbejder, om de bruger for lang tid på en toiletpause eller på at spise deres madpakke.
Konsekvenserne af Amazons medarbejderovervågning har skabt overskrifter i årevis: Chauffører og lagerarbejdere har regelmæssigt berettet om at være nødt til at tisse i flasker for ikke at spilde tid på toiletpauser, og Amazon-ansatte har generelt fortalt om angst og depressioner pga arbejdspresset.
Mens Amazon som verdens femte største arbejdsplads er i front på området, er den langtfra den eneste virksomhed, som i disse år sætter helt nye standarder for elektronisk overvågning af sine ansatte. Og med corona-pandemien er det blevet tydeligt, at tendensen ikke kun gælder lager- og fabriksarbejdere, men også kontoransatte, som nu i stigende grad bliver overvåget på hjemmekontorerne i egne stuer, køkkener og soveværelser.
Tendensen har været tydelig, nærmest siden de verdensomspændende nedlukninger begyndte. Ifølge tech-mediet ZDNet steg søgninger på spørgsmålet “How to monitor employees working from home” med over 1700 procent i april 2020 sammenlignet med året før.
Og firmaer som Prodoscore og TransparentBusiness, der producerer software til netop overvågning af ansattes aktiviteter på deres computere, rapporterede allerede i sommeren 2020 om en stigning på henholdsvis 600 og 500 procent i mængden af henvendelser fra interesserede kunder.
I sidste uge kunne The Guardian fortælle, at en af verdens største call center-virksomheder, franske Teleperformance, udruller et software, som igennem de ansattes webkameraer skal overvåge, om de arbejder, kigger på deres telefoner eller forlader computeren.
Programmet anvender kunstig intelligens til blandt andet at overvåge, om andre mennesker kommer ind billedet og forstyrrer den ansatte, og om vedkommende tager ikke-godkendte pauser. Registrerer programmet ”brud på vedtagne arbejdsregler”, tager det automatisk et billede af situationen og sender det til arbejdsgiveren.
Ivan Manokha er afdelingslektor i International Politisk Økonomi ved Oxford Universitet, hvor han leder forskningsprojektet ’Overvågning på arbejdspladsen’. Han bekræfter, at pandemien i øjeblikket skaber et boom i efterspørgslen og udviklingen af nye typer af medarbejderovervågning. Men den tiltagende overvågning ergået under radaren for længe, mener han.
”Pandemien synliggør lige nu en udvikling, der har været i gang i noget tid. Det bliver selvfølgelig ekstra tydelig for os, når den rykker ind i vores eget hjem”, siger han.
”Men allerede for 10-12 år siden kunne vi at se, at call centre begyndte at bruge programmer, der kunne registrere de ansattes toneleje, hvor imødekommende og servicemindede de lød – meget sofistikeret software”, forklarer Ivan Manokha.
Siden er meget ny teknologi kommet til, og mængden af nye overvågningsværktøjer er eksploderet over de sidste par år: Det er blevet udbredt med software, der overvåger ansattes aktive tid på computer og telefon, og key logging-programmer kan monitorere og logge alle taster, som medarbejderen trykker på. Nøgleringe og nøglekort kan ved hjælp af bluetooth og infrarøde sensorer afsløre de ansattes færden, og om de har ansigt-til-ansigt interaktioner. De kan indeholde mikrofoner, som optager lyd og registrerer tonefald, og et indbygget accelerometer kan afsløre, om den ansatte står op eller sidder ned.
Walmart har blandt andet udviklet deres eget software, der med lydoptagelser kan overvåge, om de ansatte tager ordentlig imod kunder, og UPS har længe anvendt lydsensorer til blandt andet at overvåge, hvornår chauffører åbner og lukker dørene, om de anvender sikkerhedssele, og hvornår motoren starter.
”Arbejdsgivere har selvfølgelig altid forsøgt at holde øje med deres ansatte. Men det er en fundamental ændring, at arbejdsgiveren nu ikke behøver at være fysisk til stede længere. Teknologien kan samle al information, analysere det i realtid og kontakte arbejdsgiveren, hvis der er brug for det”, siger Ivan Manokha.
Han forklarer, at det er det, Edward Snowden i sine beskrivelser af NSA’s totalovervågning har betegnet som ‘permanent record’:
”Det er lagret, og kan altid blive taget op igen senere, så arbejdspladsen kan altid have adgang til din historik”, siger Ivan Manokha.
Den franske call center-virksomhed Teleperformance har 380.000 ansatte i 34 lande, og i Danmark har virksomheden blandt andet Pandora og Netflix Danmark som kunder.
Til Danwatch understreger Teleperformance ad flere omgange, at man ikke vil anvende funktioner som kunstig intelligens og ansigtsgenkendelse på ansatte i Danmark og de nordiske lande eller i Grækenland og Portugal, hvorfra nogle af de danske kunders ansatte sidder placeret.
”Funktionerne, som The Guardian-artiklen beskriver, bliver brugt og afprøvet i seks lande, som alle ligger uden for Europa (i Latinamerika og Asien)”, skriver Leslie Jung Isenwater, konsulent i Teleperformance, til Danwatch.
Og det ikke så overraskende, mener Ivan Manokha. En mindre grad af regulering kan nemlig give virksomheder friere spil til at afprøve de nye teknologier i lande i det globale Syd, hvor overvågningen kan være endnu mere invasiv.
I Indien har teknologi-giganter som Tech Mahindra for flere år siden indført ansigtsgenkendelse, som både skal registrere fabriksarbejderes tilstedeværelse og deres humør. Og kasteløse rengøringsarbejdere i flere indiske storbyer har været udstyret med gps-armbånd, som optog dem med både kamera og mikrofon og registrerede, hvis de forlod deres aftalte rute.
I tech-mekkaet Bengaluru er efterspørgslen på overvågningssoftware også skudt i vejret under corona-pandemien, og IT-arbejdere fortæller, at de er tvunget til at have webkameraet tændt, når de arbejder hjemme, og frygter at være overvåget, når de for eksempel ammer deres børn i hjemmet. Ifølge indiske data-aktivister er den konstante videoovervågning en gråzone, som ikke er dækket af lovgivningen.
Ifølge et studie fra den amerikanske research- og interesseorganisation Open Markets Institute kan Amazons overvågning af deres ansatte hjælpe med undertrykke fagforeningsaktiviteter blandt de ansatte.
Den omfangsrige overvågning muliggør selvfølgelig, at Amazon kan spionere på medarbejderne og deres interaktioner, men virksomheden har også udviklet deciderede ‘heat-maps‘ over deres 510 Amazon-ejede Whole Foods-butikker i USA, som markerer, hvor der er størst risiko for, at ansatte vil danne fagforening.
Kortene, som sidste år blev afsløret af det amerikanske medie Business Insider, bygger på demografiske og socioøkonomiske data om de ansatte og området, de kommer fra, samt det kollegiale sammenhold og den etniske diversitet blandt medarbejderne. Dette er ifølge Business Insider sammen med blandt andet kameraovervågning blevet brugt til at adskille ansatte, der potentielt kunne tale om at starte en fagforening.
Efter afsløringen svarede Whole Foods, at butikskæden ”anerkender vores ansattes ret til at beslutte, om repræsentation i en fagforening er det rigtige for dem”, men man benægtede i øvrigt ikke varmekortenes eksistens.
Ifølge Ivan Manokha er der ingen tvivl om, at bekæmpelsen af fagforeninger kan være en af de store konsekvenser af den øgede overvågning.
”Det her handler grundlæggende om retten til privatliv, og den ret er igen enormt vigtig for andre rettigheder. Du har brug for privatliv for at stemme, for at kunne starte en bevægelse og dermed også for at kunne danne en fagforening”, siger Ivan Manokha og henviser til, at både Walmart og Amazon har været berygtede for at sende højtbetalte indsatshold afsted for at obstruere lokale forsøg på at danne fagforeninger, når der var optakt til det.
”Og hvis der allerede er en fagforening på arbejdspladsen, så vil det selvfølgelig være sværere for den at forhandle og indgå kollektive aftaler, hvis arbejdsgiveren ved alting. Det gør magtforholdet ekstremt meget mere ulige”, siger han.
Ivan Manokha pointerer, at udviklingen på området sagtens kan blive endnu mere ekstrem: I Sverige har flere tusinde mennesker, heriblandt ansatte hos rejsebureauet TUI, fået indopereret en mikrochip under huden, som de kan anvende til at lukke sig ind på arbejdet, printe eller betale for mad i kantinen.
Og i Kina er fabriksansattes hjerneaktivitet og humør blevet målt med sensorer i hatte og pandebånd, hvorefter kunstig intelligens har afkodet, hvornår ansattes humør svinger og bliver dårligt, så man kan planlægge pauser eller bestemte arbejdsopgaver efter det.
I de tilfælde kan teknologien gøre arbejdslivet mere bekvemt for de ansatte, ligesom for eksempel nye sensor-belagte dragter til fabriks- og minearbejdere kan hjælpe dem med at have den korrekte kropsholdning eller undgå arbejdsulykker.
”Der kan bestemt være fordele for de ansatte, og arbejdspladserne siger jo som regel også, at de kun indfører tiltagene med de ansattes samtykke”, siger Ivan Manokha .
Han peger på, at samtykke også er kernen i de europæiske GDPR-regler: Man skal give samtykke til delingen af data og samtykke til, at en hjemmeside efterlader cookies på ens computer.
”Men du siger jo altid ja til cookies, for du vil gerne tilgå websiden. Og hvis du har brug for et arbejde, så siger du jo ikke nej til for eksempel at skrive under på Ubers vilkår og betingelser”.
Det er med andre ord svært for ansatte at sige fra overfor ny smart teknologi og overvågning, for de står i et meget ulige magtforhold på arbejdspladsen, siger Ivan Manokha.
”Men overvågningen kan bevirke, at magtforholdene mellem arbejdere og arbejdsgivere bliver fundamentalt mere ulige. Det håber jeg, at vi kan få fokus på med den nye opmærksomhed omkring overvågning under pandemien”.
Nikolaj Houmann Mortensen