Nu skal naturen reddes, lyder det fra topchefer og regeringsledere. Men arternes uddøen er allerede i gang

Verdens ledere diskuterer i denne uge naturens tilstand under FN’s Biodiversitetskonference COP15 i Kunming i Kina. Det sker imens skovrydning, brugen af pesticider og plastik i havene, når nye højder.


“Naturen står ved et vendepunkt og vi har tiden imod os”, skrev topchefer fra verdens største virksomheder denne uge i et åbent brev. Brevet er rettet mod regeringsledere fra hele verden, der netop nu mødes (online) til COP15, FN’s konference for biodiversitet i Kunming i Kina.

Blandt underskriverne af brevet er Helena Helmersson, direktør for H&M, og Alan Jope, direktør for Unilever. De vil have en aftale for naturen, der svarer til Paris-aftalen for klimaet. Aftalen skal, hvis det står til virksomhederne,forpligte regeringer på et miljømål, for “der kan ikke drives forretning på en død planet”, skriver de. Flere end 1.000 virksomheder med en samlet omsætning på mere end 30 trillioner (=milliarder milliarder) kr. støtter op om brevet. Virksomhederne oplever i disse år stigende krav den modsatte vej, hvor regeringer vil have dem til at passe bedre på naturen. I brevet er svaret, at “hvis I vil have, at virksomheder skal passe på naturen, skal I sende penge i vores retning”.

En mangfoldig natur er altså blevet vigtig for nogle af verdens største virksomheder. Den er også vigtig for verdensøkonomien, viser en schweizisk rapport fra sidste år. Ifølge rapporten er mere end halvdelen af verdens bnp afhængig af en høj biodiversitet, og afgørende økosystemer i en femtedel af verdens lande er på nippet til at kollapse.

Naturen har for længst passeret det vendepunkt, virksomhedslederne peger på i deres brev. Et stort hold forskere, har længe råbt vagt i gevær over naturens kritiske udvikling, og flere studier viser, at sideløbende med klimakrisen er biodiversitetskrisen – også kaldet den sjette masseuddøen, fordi arter uddør i et unormalt højt tempo..

»Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt en ny masseuddøen indtræffer. Vi er midt i det. Nu er spørgsmålet i stedet, hvor hurtigt arterne vil uddø, og hvilke konsekvenser det får for økosystemerne og os selv,« sagde professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet Carsten Rahbek til videnskab.dk allerede tilbage i 2014.

Plante- og dyrearter uddør 100-1000 gange hurtigere, end hvad der plejer at være normaltilstanden for Jordens liv, fordi deres levesteder indskrænkes. Det skyldes blandt andet vores landbrug, skovrydning, brug af kemikalier, byggeri, trafik og ophobning af affald i naturen, på land og i vandet. affald. Altså mere eller mindre grundlæggende dele af vores menneskelige tilværelse, som virksomhederne er en afgørende del af.  

Men en frodig og artsrig natur er afgørende for, at vi kan få brød på bordet i bogstaveligste forstand. »Efterspørgslen af mad vil kun stige i fremtiden. Men bier, humlebier og sommerfugle, der bestøver vores afgrøder, er i ekstrem tilbagegang på grund af habitatødelæggelser og pesticidbrug,« siger Carsten Rahbek til videnskab.dk.

FN’s konference for biodiversitet slutter fredag morgen og her er det målet, at regeringsledernes er blevet enige om en politisk erklæring, der skal danne grundlag for fremadrettede forhandlinger. Først til april næste år skal en egentlig handlingsplan for naturen forhandles.

Illustration af Sarah Hartvigsen Juncker.

Her er udvalgte nyheder fra naturens verden:

Amazonas svinder ind. I 2021 er 860,000 hektar skov blevet ryddet, viser en opgørelse fra organisationen MAAP. Brasilien står for 76% af skovrydningen, og den er knyttet til infrastrukturprojekter som eksempelvis nye veje, viser en ny undersøgelse lavet af mediet Mongabay. For de lokale betyder det blandt andet nemmere adgang til sundhedsvæsenet, men det gør skoven udsat for yderligere rydning.

Nikkelminer truer biodiversiteten. Nikkel er en vigtig komponent i de teknologier, der skal drive den grønne omstilling, men verdens største nikkelminer ligger i meget artsrige områder som Indonesien og Filippinerne. Og fordi udvindingen af nikkel er stærkt forurenede, kan det skade koralrev, der er bærende for den globale biodiversitet. Det skriver mediet Mining.com

Yemens humanitære krise kan forværres. En olietanker er ved at rådne op ud for Yemens kyst. Hvis ikke skibet kommer i land i tide, vil olien forurene et enormt område med konsekvenser for natur og miljø i Yemen, Saudi Arabien, Eritrea og Djibouti. Samtidig har civilbefolkningen i Yemen stærkt brug for brændstoffet ombord til blandt andet at drive deres vandsystemer. Otte millioner yemenitter risikerer at være uden vand, skriver den britiske avis The Guardian.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down