Stigende priser, Covid-19 og en blodig borgerkrig.
Et sammenfald af kriser har gjort det dyrt at leve i Etiopien. Det sidste år er forbrugerpriserne steget med over en tredjedel i landet, hvor der i 2020 udbrød borgerkrig. Efter fem måneders våbenhvile blev konflikten genoptaget 24. august i år.
Midt i alle disse problemer står arbejderne i den tekstilindustri, som landet har satset stort på, og som leverer tøj til nogle af verdens største mærker.
De stigende priser øger leveomkostningerne for tekstilarbejderne. Men lønnen følger ikke med, selvom tøjet ender hos store multinationale virksomheder, der sælger tøjet i USA og Europa, herunder i Danmark.
Kristoffer Marslev, er postdoc ved Roskilde Universitet og forsker i tekstilindustrien i netop Etiopien, og han mener, at de store tøjmærker burde reagere på situationen i landet.
“Virksomhederne bør tage et større ansvar. Det bør være sådan, at virksomhederne, som køber tøjet fra leverandørerne i Etiopien, afspejler de stigende leveomkostninger i deres priser eller som minimum deler byrden med leverandørerne. Desværre er det ikke almen praksis i den globale tøjindustri,” siger Kristoffer Marslev.
Svenske H&M og amerikanske PVH, der ejer mærker som Tommy Hilfiger og Calvin Klein, er blandt de multinationale virksomheder, der får produceret tøj i Etiopien. Produktionen foregår i industriparker ejet af regeringen til lav løn og under arbejdsvilkår, som tidligere er blevet kritiseret af Workers Rights Consortium for at overtræde flere arbejdstagerrettigheder. Det fortæller Rola Abimourched, vicedirektør for efterforskning og ligestilling mellem køn i Worker Rights Consortium.
“I 2018 dokumenterede vi flere brud på arbejdstagerrettighederne som tvungen overarbejde, fysiske og verbale krænkelser. Vi gik i dialog med tøjfirmaerne, så de kunne presse deres leverandører til at leve op til deres adfærdskodeks og forbedre vilkårene,” siger Rola Abimourched.
Regeringen i Etiopien har store ambitioner for deres tekstilindustri, der skal danne kimen til et stort eksporteventyr, men samtidig fører regeringen krig mod den nordlige region Tigray. Det har sat en kæp i hjulet for regeringens planer. USA, som er den største importør af tøj fra Etiopien, har trukket sig fra en stor handelsaftale med landet. Det skaber øgede udgifter i tekstilproduktionen.
“De fleste leverandører er afhængige af det amerikanske marked, og for at sælge til det, skal de nu betale 35% ekstra i skat. Den regning er deres købere højst sandsynligt ikke villige til at kompensere for, hvilket allerede har skabt væsentligt færre ordrer fra Etiopien,” siger Felix Maile, som er PhD-kandidat i udviklingsstudier ved University of Vienna i Østrig.
USA bandlyste Etiopien fra handelsaftalen i år som konsekvens af de krænkelser af menneskerettighederne, begge parter i konflikten har begået, og som er dokumenteret af FN og Etiopiens Menneskerettighedskommission. Leverandørerne skal også importere bomuld og maskiner fra andre lande, og det efterlader ikke meget plads til profit.
Det rammer i sidste ende arbejderne. For mens leveomkostningerne stiger, er lønnen ifølge Felix Maile stagneret på et meget lavt niveau. Faktisk det laveste i verden. NYU Stern School of Business’ rapport fra 2019 viser, at etiopiske tekstilarbejdere tjener helt ned til 190 kroner om måneden.
Det er under en tredjedel af, hvad tekstilarbejdere tjener i Myanmar og Bangladesh. Det er også langt under de 810 kroner, som rapporten peger på, var minimum for leveomkostningerne i 2019. Mens den lave løn er svær at leve for som arbejder, er det landets fordel i konkurrencen om at presse priserne ned og tiltrække de store kunder i tøjindustrien.
Lave lønninger er ikke det eneste, regeringen vil lokke tøjproducenter til Etiopien med. Etiopiens Investerings Kommission har samlet en incitaments-pakke til investorer:
Både Felix Maile og Kristoffer Marslev finder det tvivlsomt, om firmaer som H&M og PVH har udnyttet deres indflydelse til at styrke menneskerettighederne, siden konflikten brød ud. Men de tilføjer også, at det ikke vil være en passende handling at trække sig fra Etiopien, fordi det vil betyde, at tusinder mister deres arbejde.
På den måde stiller kriserne tøjindustrien i et umuligt dilemma. Når de bliver i landet er der problemer, forlader de landet kan problemerne blive større.
Ifølge H&Ms liste over leverandører, køber virksomheden tøj fra fire fabrikker i Etiopien. Det samme gør PVH, som har trukket sig fra én fabrik, efter USA bandlyste Etiopien fra handelsaftalen. Fabrikker, som H&M og PVH ifølge eksperterne også har et ansvar for.
“Tøjvirksomhederne bør følge deres initiativer for at sikre bedre arbejdsforhold i forsyningskæden op med en større fordeling af overskuddet. Når leverandørerne alene hæfter for stigende leveomkostninger, bidrager det til hårde arbejdsregimer på fabrikkerne,” siger Kristoffer Marslev.
Arbejdet er blevet hårdere. Det fortæller Rola Abimourched. På grund af borgerkrigen og den økonomiske situation er flere blevet udsat for verbal, fysisk og kønsbaseret vold. Flere er blevet sendt på orlov uden løn eller sagt op uden at fratrædelsesgodtgørelse.
H&M har ikke ønsket at kommentere virksomhedens forsyningskæde i Etiopien. PVH henviser i en mail til Danwatch til en tidligere udmelding om produktionen i Etiopien.
