24. januar 2024

Investor, forskere og NGO’er dumper Danske Banks klimaplan

Danske Banks klimaplan får hård kritik. Et år efter lanceringen indgår banken stadig milliardaftaler med den fossile sektor.

Carsten Egeriis, CEO for Danske Bank og ny formand for regeringens klimapartnerskab med finanssektoren. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er et år siden, at topchef Carsten Egeriis lancerede Danske Banks klimaplan. Den fik ros i både indland og udland – selveste Financial Times bemærkede, at den skandinaviske storbank tilsyneladende var trådt ind i klimakampen.

”Danske Bank har været involveret i den største hvidvaskskandale i nyere tid, men banken er et forbillede i klimakampen,” skrev Financial Times om Danske Banks klimaplan.

Det har fået klimavenlige aktionærer rundt om i verden til at bruge Danske Bank som det gode grønne eksempel, når de forsøger at presse andre globale banker i en mere bæredygtig retning.

Foruden anerkendelsen har den danske regering sat Danske Bank i en ledende position for landets grønne omstilling. CEO for Danske Bank, Carsten Egeriis, er nyudnævnt formand for regeringens klimapartnerskab med den finansielle sektor, som har stor indflydelse på alle andre sektorer i samfundet.

Men Carsten Egeriis´ klimaplan for banken er også blevet kritiseret for at være uigennemsigtig, inkonsekvent og fyldt med smuthuller, der modarbejder danske såvel som globale klimamål. 

Senest kan Danwatch, i samarbejde med FINANS, dokumentere, at banken stadigvæk tjener penge på både fossil produktion og efterforskning af nye olie- og gasforekomster i både Nordsøen og Arktis. 

Danske Bank har hjulpet olieselskabet Odfjell Drilling med at rejse 2,6 mia. kroner via udstedelse af obligationer.  Odfjell Drilling ejer flere olieboreplatforme og foretager olieefterforskning for oliegiganter som Equinor, ExxonMobil, Shell, TotalEnergies og Aker BP.  

Næste gang regeringen rådfører sig med klimaformand for finanssektoren, Carsten Egeriis, er kun et spørgsmål relevant at få besvaret:  

Hvordan kan Danske Bank sikre CO2-reduktioner ved at finansiere flere CO2-udledninger fra olieudvinding? 

Dobbeltmoral

For det er ikke første gang, at Danske Bank får en hård medfart af kritikere, der mener, at banken handler i strid med bankens egne klimaløfter. 

Kritikerne finder det meget svært at få Danske Banks finansielle rolle i nye oliefund til at flugte med bankens egen konklusion i klimaplanen om, at klimaforandringerne er de kommende årtiers største udfordring.  

Første og et helt grundlæggende problem med klimaplanen har professor Joakim Sandberg fra Gøteborgs Universitet peget på.  

Danske Bank har store erhvervskunder i bankforretningen, der er opført på bankens egen eksklusionsliste over bandlyste investeringer på grund af klimahensyn.  

”Jeg mener ikke, der er nogen undskyldninger, og det er svært at se, hvordan en etisk vurdering af et selskab kan gradbøjes afhængigt af finansieringstypen”, lød kritikken fra Joakim Sandberg i en artikel på Finanswatch. Joakim Sandberg forsker i forbindelsen mellem moral og finansvirksomheder. 

Forbrugerrådet stemte i kritikken: ”Det skal være helt klart og tydeligt, hvor bankens retningslinjer går i forhold til udlån til fossile selskaber,” udtalte økonomisk rådgiver hos Forbrugerrådet Tænk, Jacob Ruben Hansen i samme artikel. 

Danske Bank afviste kritikken med, at det er helt normal praksis for banker at låne penge til selskaber, man selv har sortlistet på investeringssiden.

“Jeg tror ikke det på nogen måde er specielt, at to afdelinger i en bank har forskellige retningslinjer for forskellige dele af driften,” lød argumentet fra Samu Slotte, Danske Banks Global Head of Sustainable Finance. 

Men den udlægning af banksektorens arbejdsgange kan hverken Nykredit, Nordea, Jyske Bank eller Merkur genkende. 

”Vi søger overensstemmelse mellem eksklusionslisten for investeringer og kundeengagementer på udlånssiden,” oplyste Nykredits underdirektør for bæredygtighed, Jens Theil i en opfølgende artikel om sagen. 

Bankens omdømme

Næste kritikpunkt blev fremført af AkademikerPension, som har investeret mere end 300 millioner kroner i Danske Bank. 

Kritikken kom efter Danwatch´ afsløring af Danske Banks rolle som “joint lead manager” i olieselskabets BW Offshores 660 millioner kroner store obligationsudstedelse. 

Aftalen mellem BW Offshore og Danske Bank birdrager til olieproduktion fra flydende olieplatforme, såkaldte FPSO-fartøjer (Floating Production, Storage and Offloading), i Nordsøen og ud fra kysterne i blandt andet Brasilien og Gabon. 

“Det slider på bankens omdømme i en tid, hvor den burde bygges op igen, efter hvidvaskskandalen endelig er blevet lukket. Vi har gentagne gange kommunikeret det til Danske Bank, men må nu konstatere at det er sket igen”, sagde investeringsdirektør i AkademikerPension Anders Schelde om aftalen. 

Anders Schelde henviste til andre lignende sager, hvor Danske Bank har spillet en aktiv rolle i den fossile sektor. I alt har Danske Bank siden de lancerede klimaplanen for et år siden deltaget i finansieringsaftaler med mindst otte fossile selskaber. 

For eksempel er også Noble Corporation på kundelisten. Noble Corporation foretager olie- og gas offshore boringer for ExxonMobil og Shell. Over halvdelen af Noble Corporations omsætning kan relateres til boringer for ExxonMobil.  

Ikke overraskende har også flere klimaorganisationer kritiseret Danske Bank. Blandt andet har Mellemfolkeligt Samvirke krævet en oprydning, og at banken udvider klimaplanen til at omfatte hele den fossile værdikæde og alle finansielle produkter og ydelser.  

Ebberød Bank

Senest kan Danwatch så afsløre, at norske Odfjell Drilling også er kunde i banken. Odfjell Drilling ejer otte store olieboreplatforme, som stilles til rådighed for flere store oliegiganter. Offshore Drilling hjælper blandt andet oliegiganten Equinor med prøveboringer efter olie i Nordsøen og Arktis. 

WWF Verdensnaturfonden kalder Danske Bank for ‘Ebberød Bank’.

“Det er ren Ebberød Bank, at man laver alle mulige tiltag for at styrke klimaet og sine positioner på området, og så gør man så det stik modsatte”, lyder det fra generalsekretær i WWF, Bo Øksnebjerg, om Danske Banks klimaplan. 

Danske Banks rolle i Odfjell Drillings obligationsudstedelse har også fået økonomiprofessor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet til at reagere og han kritiserer også banken. 

“Når jeg læser prospektet for obligationen og Danske Banks politik, tænker jeg, at det umuligt kan falde inden for politikken. Det er mit umiddelbare indtryk,” siger Carsten Tanggaard. Han uddyber kritikken i artiklen “Danske Bank rejser milliarder til ny olieproduktion.” 

Trods klimamål, planer, sortlister og ædle formandsposter er Danske Bank altså fortsat særdeles aktiv i den fossile sektor og understøtter finansielt både fragt af olie, olieboringer, olieproduktion og eftersøgning efter nye oliefelter.

Flere artikler om

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram