Der foregår noget i Finskebugten lige nu, som du bør følge godt med i.
En stor skygge har lagt sig over bugten, der har kyst til Estland, Rusland og selvfølgelig Finland.
Handelsskibe, civile fartøjer og krigsskibe sejler ind i det russiske søområde, og så forsvinder de pludselig fra kortet. Ingen ved, hvad de foretager sig, inden de efter et par dage pludselig dukker op igen, når de forlader Ruslands søgrænser.
Tager man et kig på skibsovervågningen Marinetraffic, viser skibenes sendere en position alle mulige andre steder, end hvor skibene reelt er. Senderen er død, men skibene sejler rundt som spøgelser i mystiske mønstre, såsom den store cirkel på billedet herunder. Nogen eller noget manipulerer med virkeligheden og skjuler skibenes sejlruter, for når det er så mange skibe på én gang, er det fuldstændig usandsynligt, at det er skibene selv, der står bag.
Tidligere har der været tusindvis af eksempler på, at nogen eller noget også har generet flytrafikken i Baltikum ved at forstyrre flyenes radar. Det kaldes spoofing eller jamming, alt efter om man manipulerer eller helt forstyrrer signalerne fra blandt andet fly eller skibe.
I april 2024 måtte to finske passagerfly på vej til Estland vende om, da de pludseligt mistede deres radar omkring Finskebugten. De fløj simpelthen stort set i blinde. Den estiske udenrigsminister, Margus Tsakhna, kaldte det i Financial Times “en trussel mod vores folk og sikkerhed” og gjorde det klart, at Estland ikke vil tolere mere jamming.
Spol et år frem til i dag, hvor problemet er blevet endnu større og tilsyneladende er langt mere udfordrende, end hvad esterne kan håndtere alene.
Den 13. maj sejlede det store tankskib Jaguar ind i Estlands økonomiske zone med retning mod den russiske oliehavn Primorsk. Stik imod alle internationale regler og normer sejlede Jaguar uden flag, hvilket i grove træk svarer til at køre bil på motorvejen uden nummerplade.
Esterne kaldte Jaguar op og bad det standse, men kaptajnen på skibet nægtede at samarbejde. Den estiske kystvagt blev udsendt for at se nærmere på den flagløse olietanker, da et russisk SU-35 jagerfly pludselig susede forbi og markerede, at russerne var klar til at beskytte Jaguar.
Det russiske jagerfly brød ikke kun estisk luftrum, det truede flåden fra et NATO-land i et NATO-land. I sidste ende slap Jaguar væk fra den estiske kystvagt og forsvandt – som stort set alle andre, der krydser Ruslands søgrænser – og dukkede først op igen, efter det havde forladt russisk farvand.
Få dage efter tog Rusland muligvis hævn. I hvert fald tilbageholdt den russiske kystvagt pludselig det græske tankskib ‘Green Admire’, der havde kurs fra Estland mod Rotterdam og kortvarigt var sejlet gennem det russiske hav – hvilket det havde tilladelse til.
Ifølge Estlands udenrigsminister var der tale om chikane fra Ruslands side.
Så hvorfor chikanerer Rusland vestlige skibe? Ja, svaret behøver ikke være så kompliceret, for Vesten generer jo også russiske skibe. Eller Vesten slår ned på den såkaldte russiske skyggeflåde, som er lyssky olieskibe med ukendte ejere og tvivlsomme forsikringer, ved at sanktionere, overvåge og tilbageholde skibene, når de sejler gennem Østersøen.
Rusland har officielt ikke noget at gøre med skyggeflåden, men uofficielt er den russisk. Og flåden er lige så vigtig for den russiske økonomi, som Novo Nordisk ville være for Danmark, hvis Novo var fire gange så stor, som den er i dag. Olie- og gasindustrien udgør 20 procent af Ruslands samlede BNP, og omkring halvdelen af olieeksporten sejles ud på skyggeflåden.
Når olien sejles ud via skyggeflåden, kan den sælges dyrere, fordi Rusland kan omgå Vestens sanktioner, som er skræddersyet til at sætte et prisloft på russisk olie og stikke en kæp i hjulet på Vladimir Putins krigsøkonomi.
En betydelig andel af de her skyggeskibe sejler fra Finskebugten, og det kan meget vel være derfor, at Rusland nu slår tilbage mod Vestens forsøg på at stoppe skibene. Et er, at Europa og NATO har skruet bissen på og indsat 11 NATO skibe til at overvåge og kontrollere skyggeflåden i Østersøen, mens EU sanktionerer historisk mange af skibene.
Et andet, og måske i virkeligheden langt mere essentielt, er, at USA ikke længere er en troværdig partner i forhold til forsvaret mod russisk aggression nær de europæiske østersølande. Derfor er Rusland måske blevet mere villig til at gå skridtet videre end blot hybridkrig og rent faktisk bruge deres militær til at beskytte den her mystiske skyggeflåde, som de officielt ellers ikke vil vedkendes.
Danske politikere bør også følge godt med i, hvad der foregår i Finskebugten. For alle de her skyggeflåde-skibe sejler også gennem danske stræder og direkte under Storebæltsbroen.
Lige nu ligger der 21 EU-sanktionerede olieskibe i Finskebugten, der før eller siden kan sætte kurs mod de nye, store russiske handelspartnere som Indien. I går formiddags, den 26. maj, sejlede tre sanktionerede olietankere gennem Storebælt med fuld last.
Og det gør Ruslands flåde også hele tiden. I april sidste år sendte et russisk krigsskib en Kombardo-færge på undvigelsesmanøvre og viste samtidig, at Ruslands flåde ikke har tænkt sig at vige for nogen, når den sejler i Danmark.
Derfor er der alt grund i verden til at være på vagt og forberede sig på, at den spændingsfyldte situation oppe hos esterne og finnerne også kan komme til Danmark. Spørgsmålet er, om den danske flåde er i stand til at modstå truslen fra Rusland.