Trump-dekret udhuler regeringens forsvar for eksport til israelske kampfly

Samtidig med at den humanitære katastrofe i Gaza forværres dag for dag, fortsætter den danske eksport af dele til israelske F-35-kampfly, der spiller en særdeles aktiv rolle i den israelske krigsførsel, som har lagt Gaza i ruiner og kostet titusindvis af mennesker livet.

Et af den danske regerings mest centrale argumenter for, at Danmarks eksport af dele til kampflyene er lovlig, er at de amerikansk-producerede kampfly er underlagt en amerikansk eksportkontrol, der “grundlæggende varetager samme hensyn” som de internationale regler, Danmark er underlagt.

Men det argument har den amerikanske præsident Donald Trump nu udhulet med et pennestrøg.

Uden den store offentlige opmærksomhed underskrev Trump den 14. marts et dekret med titlen “Yderligere annulleringer af skadelige præsidentielle dekreter og tiltag”, der gør op med en række politikker indført af den tidligere præsident Joe Biden. 

Med på listen var Biden-regeringens politik for våbeneksport, den såkaldte Conventional Arms Transfer Policy, som Trump nu har annulleret. 

Den politik har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) altså baseret sit forsvar på, når uafhængige juridiske eksperter har beskyldt regeringen for ulovlig militær eksport til Israel. Derfor udgør Trumps annullering af politikken en belastning for regeringen, forklarer juridiske eksperter. 

“Det er gået fra ondt til værre”, siger Astrid Kjeldgaard-Pedersen, professor i folkeret ved Københavns Universitet.

“Det var ikke fordi, regeringens argument holdt vand før. Men nu gør det demonstrativt ikke”, siger hun.

En tilsvarende vurdering har den danske jurist Jacques Hartmann, der er professor i international ret ved University of Dundee i Storbritannien. 

“Regeringens jurister har ledt efter hvert eneste argument for, at situationen ikke skal have konsekvenser for F-35-programmet”, siger han.

“Men argumentet er søgt. Og nu vil jeg sige, at det er endnu mere søgt”.

Har modtaget seks nye fly med danske dele

F-35 er verdens mest avancerede kampfly. Flyet er udviklet og produceret i et internationalt samarbejde bestående af USA og syv partnerlande, heriblandt Storbritannien, Holland og Danmark. Danske virksomheder har kontrakter i forbindelse med kampflyprojektet.

I samarbejde med Dagbladet Information har Danwatch kortlagt eksporten og Israels brug af flyene med danske dele i. 

Den største danske leverandør, Terma, producerer efter eget udsagn mere end 80 forskellige dele til flyene. Heriblandt radarkomponenter, dele til flyets hale og de såkaldte air-to-ground-pyloner, der holder og slipper flyets eksterne bomber. 

Alle F-35-fly indeholder dansk-producerede dele. I et interview med Avisen Danmark i 2022 formulerede administrerende direktør Jes Munk Hansen det sådan, at “der flyver ikke ét F-35, hvor der ikke er dele med fra Terma”. 

F-35-kampflyene har været helt centrale for den israelske krigsførsel, som har lagt Gaza i ruiner og kostet tusindvis af mennesker livet. Landet beskyldes for omfattende og systematiske krigsforbrydelser. Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu er personligt eftersøgt af den internationale straffedomstol (ICC) for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Ved FN’s højeste domstol ICJ har Sydafrika anlagt sag om muligt folkedrab på palæstinenserne i Gaza. 

De sidste to måneder har Israel ikke tilladt nødhjælp at komme ind i Gaza-striben. Nødhjælpsorganisationer advarer om, at der er en sultkatastrofe på vej, og i april vurderede FN’s kontor for koordineringen af den humanitære indsats (OCHA), at situationen i Gaza er værre end på noget andet tidspunkt i løbet af krigen. Samtidig lægger Israel op til at eskalere offensiven yderligere og fordrive størstedelen af befolkningen til en enkelt humanitær zone. 

Trods den alvorlige udvikling er F-35-programmet fortsat med at levere til Israel. I marts modtog det israelske luftvåben tre nye fly med danske dele i, og i slutningen af april fulgte yderligere tre. Dermed råder Israel nu over hele 45 F-35-fly, og antallet vil vokse yderligere fremover. I alt har landet bestilt 75.

Trump hæver barren for eksporttilladelser

Ifølge FN’s våbenhandelstraktat og EU’s regler for våbeneksport er Danmark forpligtet til at stoppe sin eksport af militært udstyr, når der er en “klar” eller en “overvejende” risiko for, at udstyret kan bidrage til blandt andet krigsforbrydelser.  

Men regeringen har altså ikke været villig til at stoppe Danmarks eksport af dansk-producerede dele til F-35-programmet, som ultimativt ender i israelske kampfly. Regeringen har heller ikke været villig til at stoppe det danske forsvars forsendelser af reservedele direkte fra Danmark til Israel, sådan som nogle F-35-lande har gjort. 

Tværtimod har de danske producenter flere gange fået fornyet deres eksporttilladelser under krigen. Og regeringen har for nylig fremsat et lovforslag, som helt vil friholde Forsvarets forsendelser fra reglerne for våbeneksport. 

En lang række juridiske eksperter har givet udtryk for, at eksporten efter alt at dømme er ulovlig. Men regeringen fastholder, at den lever op til sine forpligtelser. 

Centralt i sagen står en helt særlig praksis for sagsbehandlingen af ansøgninger om eksport til F-35-programmet. Selv om det er velkendt, hvilke lande der har bestilt F-35-fly, og selv om det er velkendt, at alle F-35-fly indeholder danske dele, betragter de danske myndigheder det som uvist, hvor de danske dele vil ende henne. Det begrundes med, at de danske virksomheder som regel eksporterer til USA, som først efterfølgende eksporterer færdige fly og reservedele til de endelige brugere. 

Den særlige praksis indebærer, at de danske myndigheder undlader at foretage en konkret vurdering af Israel som slutbruger af de danske dele, sådan som de normalt ville gøre i sager om militær eksport. Dermed undgår man risikoen for at lande i en risikovurdering, som ville kunne medføre, at man var forpligtet til at give afslag på eksporttilladelse. I stedet har Danmark blot tillid til USAs eksportkontrol. 

USA er ganske vist ikke bundet af de internationale regler for våbeneksport. Men Udenrigsministeriet har udarbejdet en såkaldt rammevurdering, som konkluderer, at Danmark alligevel godt kan have tillid til de amerikanske myndigheders beslutninger. Udenrigsministeriet mener nemlig, at de amerikanske myndigheder “grundlæggende varetager samme hensyn” i deres eksportkontrol, som ligger til grund for de internationale regler, Danmark er underlagt.

Som belæg for det har Udenrigsministeriet henvist til den våbeneksport-politik, som præsident Trump altså nu har annulleret. 

“Den nuværende amerikanske administrations grundlæggende principper for våbeneksport fremgår af Biden-administrationens Conventional Arms Transfer Policy”, står der i Udenrigsministeriets gældende rammevurdering fra december, der konkluderer, at “USA fortsat ses at have evnen og viljen til at gennemføre en effektiv national eksportkontrol i forbindelse med senere reeksport til Israel”.

Det forsvar har uafhængige juridiske eksperter afvist overfor Danwatch og Information. 

“Jeg har hele tiden ment, at det er ulovligt”, siger Jacques Hartmann med henvisning til, at den amerikanske politik ikke er juridisk bindende, og at Biden-regeringen “heller ikke har fulgt deres egen policy”.  

Men med annulleringen belastes regeringens argument altså yderligere, forklarer han. 

Efter annulleringen af Bidens politik udstedte Trump den 9. april et nyt dekret, som giver de amerikanske myndigheder ordre om i stedet at administrere efter den våbenpolitik, han udsendte i 2018, da han sidst var præsident: 

I Trumps politik har international ret og menneskerettigheder en noget mindre fremtrædende plads. Bidens politik lovede eksempelvis, at USA ville afstå fra våbeneksport, hvis man vurderede, at det var “mere sandsynligt end ikke”, at udstyret ville blive brugt til eksempelvis folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Trumps politik sætter først grænsen ved “faktisk viden på tidspunktet for tilladelsen” om, at våbnene “vil” blive brugt til at begå forbrydelserne. 

Danmark er derimod forpligtet til at afslå eksport af våben og militært udstyr, hvis blot der er en “klar risiko” for, at udstyret “kan” blive brugt til krigsforbrydelser. 

“Trump har hævet barren for den vurdering, amerikanerne selv foretager. Det er klart, at det svækker tilliden yderligere”, siger Astrid Kjeldgaard-Pedersen fra Københavns Universitet.  

Udenrigsministeriet “følger udviklingen tæt”

Danwatch og Information har spurgt Udenrigsministeriet til Trumps annullering af den tidligere amerikanske regerings politik for våbeneksport og bedt om svar på, om ministeriet vil genoverveje sin rammevurdering. 

I et skriftligt svar oplyser ministeriet, at de “følger udviklingen på området tæt” og er i løbende dialog med ambassaden i Washington og relevante amerikanske myndigheder. 

Trods annulleringen af den tidligere gældende politik fastholder ministeriet den samme grundlæggende forklaring:

“Det er fortsat Udenrigsministeriets vurdering, at USA forfølger de samme principielle hensyn og pejlemærker i deres eksportkontrol som Danmark og vores øvrige allierede”, skriver Udenrigsministeriet.  

“Det er Udenrigsministeriets vurdering, at Danmarks tilgang til eksportkontrol, også når det gælder F-35-programmet, er i overensstemmelse med Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser”.

Udenrigsministeriets rammevurdering er imidlertid ikke blevet opdateret siden december 2024 – kort før Trump blev udnævnt som præsident. Den forholder sig derfor ikke til den nye udvikling. Af Udenrigsministeriets svar fremgår det, at rammevurderingen “bliver opdateret og revurderet årligt”.

Tilsyneladende indførte ministeriet princippet om som udgangspunkt at opdatere rammevurderingen én gang om året med opdateringen af rammevurderingen i december 2024. Kort inden Trump trådte til besluttede Udenrigsministeriet sig altså for, at man som udgangspunkt først ville genbesøge sin rammevurdering et år senere. 

Det fremgår, at ministeriet også vil opdatere og revurdere rammevurderingen når “de udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold i de pågældende lande tilsiger det”. Men det er altså foreløbig ikke blevet fundet relevant at gøre, selv om USA har fået en ny præsident, som har annulleret den politik, rammevurderingen er baseret på, og som har givet udtryk for en vision om at forflytte palæstinenserne fra Gaza, og i stedet bygge luksushoteller. 

Udenrigsministeriet bekræfter, at “Den nuværende proces med fast årlig opdatering af rammevurderingen blev etableret i 2024”.

Jacques Hartmann er ikke i tvivl om, hvordan det skal forstås. Han har selv en fortid som embedsmand i Udenrigsministeriet.

“Man prøver at komme ud af den kattepine, man er i. Jeg tror simpelthen håbet er, at debatten forsvinder, og at der til den tid måske er kommet en våbenhvile”, siger Jacques Hartmann.

Han finder situationen “absurd”. 

“Det må være svært at være jurist i Udenrigsministeriet i øjeblikket. De skal virkelig strække juraen”, siger Jacques Hartmann.  

“Situationen i Gaza er helt håbløs. Der er klare overtrædelser af den humanitære folkeret. Der er klare overtrædelser af menneskerettigheder. Nu er der efterhånden også mange beviser på noget, der ligner et folkedrab. Men Danmark holder bare fast i eksporten. Selv om fakta på jorden ændrer sig, holder man bare fast i den samme gamle linje”.

En lignende analyse har Astrid Kjeldgaard-Pedersen.

“Jeg tror, alliancen med USA og F-35-programmet er så vigtigt for regeringen, at man forsøger at få klaveret til at spille. Det virker som om, linjen er, at fordi vores alliance med USA er så vigtig, og fordi F-35-programmet er så vigtigt, så har vi ikke råd til at være fine på den med principper og efterlevelse af folkeretten”, siger hun.

“Det er ikke godt for folkeretten, når man gør sådan noget her. For hvem står egentlig vagt om den internationale retsorden, hvis vi i Danmark opfører os som om, det bare er sådan nogle gode hensigtserklæringer?” spørger hun.