Myanmars brutale militærstyre har ført en omfattende digital kontrol med regimekritikere, efter at de tog magten i et militærkup for mere end fire år siden.
Siden kuppet i februar 2021 er næsten 2.000 mennesker blevet arresteret for at kritisere juntaen online og støtte oppositionelle grupper på Facebook, ifølge menneskerettighedsorganisationen Data for Myanmar. Kuppet har udløst en borgerkrig, og tusindvis af mennesker er dræbt og millioner fordrevet.
Nu viser information fra flere kilder, som er indhentet af medierne Finance Uncovered og Myanmar Now, og som Danwatch har gennemgået, at et delvis danskejet internetfirma efter alt at dømme har installeret sofistikeret kinesisk overvågningsteknologi i et af deres datacentre i Myanmars største by Yangon.
Udenrigsministeriets investeringsfond, Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), investerede kort før militærkuppet 73 millioner kroner i internetudbyderen ved navn Frontiir, der tilbyder internettjenester til millioner af mennesker i Myanmar.
Velplacerede kilder siger, at systemet, der er installeret hos Frontiir, bruges til onlineovervågning foretaget af Myanmars brutale militærstyre.
På grund af sikkerhedssituationen for kilder i Myanmar er det ikke muligt for Danwatch at offentliggøre yderligere detaljer om den information, som Danwatch er i besiddelse af.
Kan opsnappe og dekryptere online kommunikation
Overvågningsudstyret er udviklet af Geedge Networks, et kontroversielt kinesisk cybersikkerhedsfirma grundlagt af den kinesiske IT-ingeniør Fang Binxing, der har fået tilnavnet “Father of China’s Great Fire Wall” for sin centrale rolle i udviklingen af Kinas omfattende internetcensur.
Udstyret fra Geedge Networks er i stand til at spore folk online og til at opsnappe og dekryptere kommunikation – såsom indholdet i e-mails.
Det kan også bruges til at blokere websteder og forhindre folk i at bruge virtuelle private netværk (VPN’er), som giver brugerne mulighed for at omgå censur.
I forrige uge afdækkede Radio IIII, hvordan Frontiir spiller en central rolle i militærstyrets internetcensur, blandt andet ved at blokere adgangen til sociale medier som Facebook og X.
Frontiir afviser overvågning
Et halvt år efter militærkuppet i Myanmar, i sommeren 2021, annoncerede det norske statsejede teleselskab Telenor, at de solgte deres virksomhed i Myanmar på grund af militærjuntaens krav om at aktivere overvågningsudstyr.
Telenor udtalte, at det ikke længere var muligt at operere i landet uden at bryde sanktioner og menneskerettigheder i Myanmar.
Frontiir, som er grundlagt af tre amerikanske statsborgere og ledes af en burmeser med en doktorgrad fra Massachusetts Institute of Technology (MIT), afviser i et skriftligt svar til Finance Uncovered, Myanmar Now og Danwatch, at de har “bygget, planlagt eller designet noget relateret til overvågning” i Myanmar.
Frontiir, som også den norske og den britiske stats udviklingsfonde er investeret i, har forsikret deres investorer om, at deres “netværk aldrig er blevet brugt af Myanmars regering til at opsnappe eller dekryptere kommunikation”.
Og de forsikringer vælger IFU at stole på.
“Frontiir har informeret os om, at de aldrig har givet nogen brugeroplysninger til de offentlige myndigheder, og at der ikke er noget system i Frontiirs datacenter, der kan overvåge og dekryptere eventuelle krypterede data”, skriver IFU i et skriftligt svar til Danwatch.
“På nuværende tidspunkt har vi ikke identificeret nogen beviser, der indikerer, at Frontiir er involveret i handlinger, der ville retfærdiggøre et salg eller en afståelse af vores lille ejerandel, og opveje den potentielle negative indvirkning et frasalg”, skriver IFU.
Millioner af mennesker i Myanmar har fået adgang til internettet gennem Frontiir, og derfor frygter IFU, at det vil forværre fattigdommen i Myanmar, hvis de dropper investeringen.
“Frontiir er, bortset fra regerings-drevne platforme, den eneste udbyder af overkommelige internettjenester i Myanmar, i et land med høje niveauer af fattigdom, og hvor enkeltpersoner og kommercielle virksomheder er afhængige af Frontiirs tjenester”, skriver IFU, der uddyber, at de løbende overvåger, at deres investeringer følger IFU’s “etiske og professionelle standarder”.
Lækkede dokumenter viste, at militærstyret har teknologien
Det kinesiske overvågningsudstyr er det samme som militærstyret selv, ifølge en undersøgelse fra ngo’en Justice For Myanmar, begyndte at bruge til overvågning og internetcensur i maj 2024.
I den undersøgelse afslørede dokumenter, der er lækket til Justice for Myanmar, at Myanmars militærjunta havde fået Geedges udstyr, og at det kunne bruges til at opsnappe og dekryptere beskeder, blokere bestemte websteder og forhindre folk i at bruge VPN’er.
Joseph Wilde-Ramsing, der er ekspert i internationale virksomheders menneskerettighedsforpligtelser hos organisationen SOMO i Holland, betegner IFU’s svar som “svagt”.
Ifølge OECD’s retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd, regler som er juridisk bindende for alle OECD-medlemmer, har investorer et ansvar for at bruge al den indflydelse, de har, til at forhindre, at virksomheder, de investerer i, krænker menneskerettighederne.
“I Myanmar er der tale om, at folk bliver dræbt, arresteret og kidnappet, så der er høje krav til, hvor hurtigt virksomheder skal handle, og hvilken gennemsigtighed og robusthed, de skal udvise”, siger Joseph Wilde-Ramsing.
IFU skriver til Danwatch, at de følger OECD’s retningslinjer, og at “IFUs politikker og praksis tager højde for udfordringerne ved at foretage investeringer i komplekse miljøer”, og at de “altid er interesseret i at samarbejde med eksperter og andre interessenter, som kan give yderligere perspektiver vedrørende investeringsbeslutninger i Myanmar og sætte os i stand til at forbedre vores praksis”.
Geedge har ikke besvaret vores gentagne henvendelser.
