Dagens Afrika-brev er i virkeligheden et Congo-brev.
I morgen, onsdag den 20. december, går DR Congo til præsidentvalg, og vi skal runde de vigtigste aktører og tematikker. Præsidenten og oppositionen, råstofferne og regnskoven, krigen og geopolitikken.
Den siddende præsident, Félix Tshisekedi, går efter genvalg, men møder modstand fra tre prominente oppositionskandidater. Minemagnaten Moïse Katumbi, oliebossen Martin Fayulu og nobelprisvinderen Denis Mukwege.
Efter DR Congo skal vi også en tur til Mozambique, Tchad, Etiopien, Benin og Sydafrika.
Lad os komme i gang.
Beklager den provokerende overskrift. Men den har noget på sig. Som så mange andre lande i verden fylder DR Congo tæt på ingenting i den globale offentlighed. I en verdensorden i opbrud giver det god mening, at Ukraine, Gaza, Rusland og Kina lægger beslag på vores opmærksomhed, men det går ikke, at vi ignorerer lige præcis DR Congo. Af alle de lande i verden, vi behandler som ligegyldige, er DR Congo et godt bud på det vigtigste.
Der er især to årsager til, hvorfor DR Congo vedkommer os alle. Den ene er over jorden, den anden er under jorden. Over jorden rejser den congolesiske regnskov sig, verdens næststørste og Afrikas lunge. Regnskoven æder CO2 og er med til at begrænse den globale opvarmning. Beskytter vi den, beskytter den os. Under jorden lagrer sig enorme mængder kobolt og kobber. Begge mineraler er fuldstændig afgørende for den grønne omstilling. Ingen kobolt og kobber, ingen solpaneler eller elbiler.
DR Congo er, med andre ord, en frontlinjestat i vores allesammens klimakamp.
Derfor er det naturligvis også væsentligt, hvordan landet ledes. Siden januar 2019 har præsidenten heddet Félix Tshisekedi. Han kom til magten under anklager om valgsvindel, og her snart fem år efter, er der i korpset af Congo-analytikere delte meninger om, hvordan han har klaret det.
De positive analyser lægger vægt på, at den congolesiske økonomi er vokset pænt på trods af en pandemi og to Ebola-udbrud, og at Tshisekedi har fået DR Congo indlemmet i den østafrikanske samarbejdsorganisation, East African Community. Præsidenten har også fået ros for sin uddannelsespolitik og for at tage Kinas mineforretninger i DR Congo op til revision.
De negative analyser bemærker især, at volden i det østlige DR Congo, hvor op mod 120 forskellige oprørsgrupper bekriger hinanden og regeringshæren, er eskaleret markant de seneste par år. Den mest prominente af oprørsgrupperne – den angiveligt rwandisk støttede M23 – har bragt DR Congo ud i en bitter nabostrid med Rwanda. Senest sammenlignede Félix Tshisekedi sin rwandiske modpart Paul Kagame med ingen ringere end Adolf Hitler.
Netop den nationale sikkerhed har været hovedtema frem mod valget i morgen. De tre store oppositionskandidater har alle ført valgkamp på løfter om at standse kampene i det østlige DR Congo. Og hvem er de tre så?
Moïse Katumbi, der har en fortid som guvernør i Haut-Katanga-provinsen og er kendt i hele landet som ejer af fodboldklubben TP Mazembe, regnes som Félix Tshisekedis hovedrival. Han har lovet en nødfond på fem milliarder dollars til de hårdt ramte provinser Ituri og Nord-Kivu.
Tidligere topchef for olieselskabet ExxonMobile, Martin Fayulu, der ifølge ham selv og flere observatører var den retmæssige vinder ved valget i 2018, har proklameret, at han vil udbygge den congolesiske hær. Han vil mere end fordoble hærens mandskab, så den i alt skal tælle 500.000 soldater.
Og gynækologen Denis Mukwege, der vandt Nobels fredspris i 2018 for sit arbejde med at bekæmpe seksuel vold i netop det østlige DR Congo, har sagt, at han vil af med de udenlandske soldater i landet hurtigst muligt. FN har siden 1999 haft en fredsbevarende mission i DR Congo, men til stor frustration for mange congolesere er sikkerhedssituationen ikke blevet forbedret, og i begyndelsen af det nye år begynder den såkaldte MONUSCO-operation sin tilbagetrækning.
Félix Tshisekedi selv vil gerne have valget til at handle om andet og mere end situationen i det østlige DR Congo. Om økonomi, infrastruktur og uddannelse. Men paradoksalt nok kan det stærke modstanderfelt blive hans redning. Fordi oppositionen ikke har samlet sig om én kandidat, men vil sprede sine stemmer over flere forskellige, er Tshisekedi stadig smal favorit til at vinde onsdagens valg.
Fair valg? 🇨🇩 Udover selve kandidaterne er valgets hovedaktør valgkommissionen CENI. Kommissionen er hæmmet af teknologiske udfordringer, og på grund af sikkerhedsbekymringer, har man helt måtte opgive at opstille valgsteder flere steder i det østlige DR Congo. Situationen har genoplivet gamle beskyldninger om, at CENI er allieret med præsident Tshisekedi. I november droppede EU også at sende valgobservatører til DR Congo, fordi parterne ikke kunne blive enige om vilkårene.
Geopolitik 🇨🇩 Valget i DR Congo vil blive fulgt tæt fra især Washington og Beijing. Som beskrevet i seneste Afrika-brev spiller DR Congo en væsentlig rolle i etableringen af den såkaldte Lobito-korridor, et stort jernbaneprojekt, der skal styrke amerikanernes (og europæernes) adgang til strategisk vigtige mineraler. Fra kinesisk side vil man være særligt opmærksom på, hvordan den nye congolesiske præsident forholder sig til Sicomines, et kinesisk-congolesisk joint-venture, der siden 2008 har givet kineserne mulighed for at udvinde råstoffer i DR Congo mod investeringer i landets infrastruktur. Félix Tshisekedi vil genforhandle Sicomines’ kontrakt, men det er uklart, hvordan Katumbi, Fayulu og Mukwege vil forholde sig til spørgsmålet.
Tchad 🇹🇩 Efter de seneste års militærkup i Mali, Burkina Faso og Niger er Tchad blevet en endnu vigtigere partner for Vesten. Men det er på ingen måde fordi, Tchad er en stabil mønsterstat. Søndag den 17. december stemte landet om en ny forfatning, der ifølge kritikere er designet til at holde Déby-familien ved magten – Mahamat Déby overtog magten i Tchad i 2021 efter hans far og præsident siden 1990, Idriss, døde. Det officielle resultat fra afstemningen forventes først offentliggjort 24. december.
Etiopien 🇪🇹 En gældskrise breder sig i Afrika (som også beskrevet her hos Danwatch). Denne gang er det Etiopien, der har misligholdt sin gæld og er truet af betalingsstandsning. Etiopien har allerede indgået en aftale om gældsomstrukturering med sine bilaterale långivere og ligger nu i forhandlinger med sine private kreditorer. Landets økonomi er især udfordret af de seneste års krig i provinserne Tigray og Amhara.
Benin 🇧🇯 Islamistisk terror er ikke længere kun et problem i Sahel-landene. Militante grupper med forbindelser til Islamisk Stat og Al-Qaeda spreder sig til vestafrikanske kyststater som Benin, Togo og Ghana. I Benin er angreb fra jihadister steget med mere end 70 procent på bare et år, mens over 12.000 mennesker allerede er blevet drevet på flugt i de to nordlige departementer, Alibori og Atakora.
Sydafrika 🇿🇦 Tidligere præsident Jacob Zuma har annonceret, at han ikke længere vil stemme på African National Congress (ANC), regeringspartiet siden enden på Apartheid-regimet, som han selv stod i spidsen for fra 2007 til 2017. I stedet vil Zuma danne sit eget parti, uMkhonto we Sizwe (MK), opkaldt efter en tidligere militær fraktion af ANC. Der er præsidentvalg i Sydafrika næste år.
Det var alt for dette overblik.
Tusind tak, fordi du læste med. Husk, at du altid kan komme med feedback, ønsker til emner eller forslag til nyheder ved bare at besvare dette nyhedsbrev.
De bedste hilsner
