Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

nyhedsoverblik

Oliegiganter er havnet i en byge af sagsanlæg. Det kan blive ret kritisk for dem

I dette nyhedsoverblik skal vi en tur i retten og se nærmere på nogle sager, der kan få betydning for selve klodens fremtid.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Kære læsere

Velkommen til denne uges nyhedsoverblik, hvor vi skal en tur i retten og se nærmere på nogle sager, der kan få betydning for selve klodens fremtid.

Vi skal også runde en folkeafstemning, en miljøkatastrofe og et militærkup.

Arbejdtagerrettigheder

Oliegiganter er havnet i en byge af sagsanlæg. Det kan blive ret kritisk for dem

I retssale verden over sker der noget interessant i disse måneder, der kan få stor betydning for vores klima og miljø. En række søgsmål og retssager tvinger Shell, ExxonMobile, BP og andre oliegiganter på anklagebænken på en måde, vi ikke har set før.

Sagerne er ret forskellige. De har forskellige sagsøgere, karakter og fokus. De foregår forskellige steder i verden. Men, det der går igen er, at man forsøger at stille oliegiganterne til ansvar for deres påvirkning af klimaet, miljøet og menneskerettigheder. 

Det er gennem flere årtier lykkedes oliegiganterne at undgå ansvaret for de skader, som de har påført kloden, ligesom det er lykkedes dem at slippe helskindet gennem tidligere retssager. Men de seneste år er det blevet afsløret, at oliegiganterne i 40 år har kendt til risikoen ved afbrænding af fossile brændstoffer og klodens stigende temperatur. 

De tidligere restssager mod oliegiganterne har været erstatningssager, hvor man ville have dem til at betale for de skader, som deres forretning har medført. De nye retssager angriber i stedet oliegiganterne for falsk markedsføring, fordi de har fået hele verden til at tro, at der ikke var nogen fare ved olieproduktionen.

Retssagerne minder om et juridiske opgør fra 1990’erne, hvor tobaksgiganterne blev sagsøgt for at have skjult konsekvenserne ved rygning. Det endte i det største forlig i USA’s historie, hvor tobaksgiganterne gik med til at betale milliarder af dollar til amerikanske stater som kompensation for den sundhedskrise, cigaretterne havde skabt. 

Sagsøgerne i de nye oliesager er i mange tilfælde inspireret af retsopgøret med tobaksgiganterne, problemet er bare, at der er rigtig lang vej til et lignende forlig. Men det behøver ikke at være dommen, der er det vigtigste, men rejsen dertil, som Daniel Farber, juraprofessor ved Berkely forklarer i dette overblik. Domstolene kan under retsprocessen kræve, at oligiganterne udleverer dokumenter, og retssagerne kan derfor afsløre oliegiganternes  hemmeligheder. Det kan give negativ omtale, der får investorer til at trække sig, så oliegiganternes værdi falder, og de ikke er så gigantiske længere.

Her er de fire mest aktuelle sager.

Foto: Johnny Silvercloud/Flickr
  • Baltimore vs Big Oil: En lang række amerikanske stater forsøger i disse måneder at få de store olieselskaber til at betale omkostninger ved klimaforandringer, fordi selskaberne kendte de mulige konsekvenser. Baltimore er den første af mere end 20 stater, hvor højesteret er ved at beslutte, om retssagen kan fortsætte på statsligt niveau, hvor domstolene er mere kritiske over for oliegiganterne. Baltimore er hårdt ramt af klimaforandringer, og hvis sagen bliver i staten, kan oliegiganterne blive tvunget til at lægge bunkevis af vigtige papirer frem, skriver NPR.
  • Urgenda vs Shell: I 2015 blev  Holland det første land, der af rettens vej blev tvunget til at skrue op for klima-ambitionerne. NGO’en Urgenda, der dengang sagsøgte Holland, vil nu gøre det samme med Shell. Sagen er interessant, da den tager udgangspunkt i menneskerettigheder i stedet for erstatning, og det kan tvinge Shell til at ændre sin udledning i fremtiden i stedet for at betale for fortiden, skriver Financial Times.
  • Nigerianske bønder vs Shell: For nylig tabte Shell en sag mod nogle nigerianske bønder, der havde fået ødelagt deres levebrød af oliespild fra et af Shells datterselskaber. Det er første gang, at en  oliegigant stilles til ansvar for, hvad leverandører eller datterselskaber gør, skriver BBC.
  • Glan vs San Leon Energy: Global Legal Action Network (Glan) har klaget til OECD over det irske olieselskab San Leon Energy, der opererer i Vestsahara, hvor det oprindelige folk saharawierne bliver forhindre i, at stemme om deres uafhængighed af Marokko. Klagen er interessant, fordi den argumenterer for, at alene det at lave forretninger i området krænker menneskerettighederne.

Andre nyheder:

1Menneskerettigheder

Virksomheder overvejer at trække sig ud af Myanmar

Den 1. februar gennemførte militæret i Myanmar et kup og genindsatte dem selv som landets ledere. Som Danwatch for nylig beskrev, så er militæret kommet til penge, fordi de ejer selskaber, der laver forretninger med internationale virksomheder. Efter kuppet er internationale virksomheder begyndt at overveje, om de skal trække sig ud at landet, skriver AP.

2Miljø

Fossile brændstoffer dræber allerede millioner af mennesker

Fossile brændstoffer er ikke kun et problem for klodens klima, men også for luften, vi indånder lige nu. Ifølge et nyt studie var forureningen fra afbrændingen af de fossile brændsler såsom benzin og olie skyld i næsten 9 millioner dødsfald i 2018. Østasien er hårdest ramt, skriver The Guardian.

3Arbejdstagerrettigheder, due diligence, miljø mm-

Schweizere skal stemme om handelsaftale med Indonesien

Schweiz er i gang med at indgå en handelsaftale med Indonesien, der i en del år har fået kritik for at fælde regnskov for at gøre plads til produktionen af palmeolie. Aftalen inkluderer et kapitel om bæredygtighed, som dem Danwatch har beskrevet her, og var faktisk stemt igennem i det schweiziske parlament. I Schweiz kan parlamentets beslutninger dog blive sendt til en folkeafstemning, hvis man indsamler 50.000 underskrifter, der ønsker det, skriver Swiss Info. Det er nu sket, og vi får derfor et interessant praj om folkets holdning til handelsaftaler.

4Miljø

Brasiliansk mineselskab, skal betale over 40 milliarder kroner for miljøkatastrofe

For to år siden faldt en dæmning i den brasilianske by Brumadinho sammen og udløste en bølge af giftige rester fra en mine ejet af minegiganten Vale. Bølgen rejste med 80 km i timen og udløste en af de største miljøkatastrofer i Brasiliens historie og slog 272 mennesker ihjel. Nu er Vale gået med til at betale mere end 40 milliarder kroner i erstatning, skriver The Guardian.

Det var alt for dette nyhedsoverblik.

Tak, fordi I læste med!

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Den danske regering ønsker på flere områder at begrænse EU’s kommende lov om virksomhedsansvar. Det fremgik af et samråd i Folketingets udenrigsudvalg tirsdag.

På samrådet lovede erhvervsminister Simon Kollerup ganske vist, at Danmark vil arbejde for, at den nye lov kommer til at følge FN’s Retningslinger for Erhverv og Menneskerettigheder samt OECDs retningslinger for Multinationale virksomheder.

Begge regelsæt fastslår, at alle virksomheder uanset størrelse har et ansvar for at respektere menneskerettigheder og miljøhensyn i hele virksomhedens værdikæde – fra jord til bord, så at sige.

Men når det kommer til detaljerne stod det klart, at den danske regering ønsker et langt mere begrænset ansvar.

På samrådet stod Simon Kollerup fast på, at en kommende lov kun bør gælde virksomheder med mere end 500 ansatte. Han understregede også, at ansvaret for at påvirke menneskerettigheder og miljø negativt, kun børomfatte virksomheden selv og et vist antal underleverandører.

Desuden anbefalede Kollerup, at virksomhederne ikke skal kunne sagsøges ved de almindelige domstole.

Som Danwatch fortalte mandag, bliver den danske holdning mødt med skarp kritik fra bl.a. Amnesty International, der finder den danske regerings holdning alt for uambitiøs.

Mere

FN’s Menneskerettighedsråd er i disse dage samlet i Geneve til en af deres tre årlige sessioner. I den anledning mødte højkommissær Michelle Bachelet pressen mandag, og her lagde hun ikke fingre imellem. “For at komme os over det mest vidtrækkende og alvorlige tilbageslag for menneskerettighederne i vores liv, har vi brug for en ny vision og fælles handling”, lød det. Bachelet udtrykte særlig bekymring om situationen i Myanmar, Hviderusland, Etiopien, Kina, Rusland og Mozambique.

Mere

Mens pandemien er ved at slippe sit tag i Europa, fortsætter den for fuld kraft i Afrika. Færre end én ud af 100 millioner afrikanere er blevet vaccineret, og nu advarer verdenssundhedsorganisationen WHO om, at kontinentet vil blive ramt af en ny, brutal omgang smitte. I sidste uge steg smitte- og dødstallet med henholdsvis 20 og 15 procent. “Afrika befinder sig midt i en regulær tredje bølge. Den nedslående udvikling kræver alles opmærksomhed”, siger WHO’s Afrika-chef, Matshidisho Moeti, ifølge blandt andet den britiske avis The Telegraph. Særligt Sydafrika, Afrikas næststørste økonomi, er hårdt ramt. Det samme er Uganda.

Mere

I dag er det ti år siden FN samstemmigt vedtog retningslinjer for virksomheder, hvis varer rejser på tværs af kloen. Retningslinjerne er opfundet af Harvard professor John Ruggie, der i dag kan fejre, at retningslinjerne implementeres til lov i Frankrig, Storbritannien, Holland, Schweiz og Finland, og senest Tyskland, Norge og Canada. EU Kommissionen forventer i år at vedtage, at virksomheder af en vis størrelse i EU skal lave risikovurderinger for deres aktiviteter, når det gælder påvirkning af menneskerettighederne.

Mere

I en pressemeddelelse 14. juni udtalte FN-eksperter “ekstrem bekymring” over beskyldninger om organhøst begået mod minoriteter, herunder Falun Gong-tilhængere, tibetanere, uyghurer, kristne og muslimer i kinesiske fængsler. FN-eksperterne udtaler, at de har beviser på ulovlige blodprøver og undersøgelser af organer, der angiveligt opbevares i en database til salg af organer. Eksperterne har bedt Kina reagere prompte på disse beskyldninger.

Lande:
Mere

Snart skal norske virksomheder vide, om produktionen af deres varer eller service påvirker mennesker eller miljø uheldigt i verden. Det norske parlament har netop vedtaget en ny åbenhedslov, der pålægger virksomheder at give offentligheden kendskab til eventuelle påvirkninger på menneskerettigheder eller miljøet, som kan findes i produktionen af deres varer eller service. Loven træder i kraft 1. januar 2022.

Mere

Den 11. juni vedtog 412 mod 159 nej-stemmer at tyske virksomheder fra 2023 skal risikovurdere deres egen og deres direkte leverandørers påvirkning på menneskerettighederne og miljøet. Loven gælder i første omgang virksomheder med flere end 3000 ansatte, men skal med tiden også omfatte virksomheder med minimum 1000 ansatte. Ngo’er kalder parlamentets vedtagelse “epokegørende”, imens virksomheder bl.a. mener, at loven også bør omfatte internationale virksomheder på det tyske marked.

Mere

Gil Arias Fernández, tidligere vicedirektør for EU’s grænseagentur Frontex, lufter i et opsigtsvækkende interview med den britiske avis The Guardian sin bekymring for udviklingen inden for det europæiske grænseovervågningsorgan. 

Fernández mener blandt andet, at Frontex oplever en infiltration fra højreradikale kræfter, og at Frontex-vagter vender det blinde øje til ulovlige ’pushback’-aktioner, hvor flygtninge – ofte ved brug af vold – tvinges tilbage over EU’s ydre grænser uden mulighed for at søge asyl.

Danwatch har tidligere beskrevet, hvordan migranter i stigende grad udsættes for pushback-aktioner fra europæiske grænsevagter, og hvordan en række organisationer beskylder Frontex for at være medansvarlige eller forholde sig passivt til overgrebene.

Mere

Danmark vil ikke være med til at tvinge Pfizer, Moderne og AstraZeneca til at dele opskriften på corona-vacciner. Det står klart efter dagens samråd i Udenrigsudvalget. Her afviste udenrigsminister Jeppe Kofod kategorisk, at vaccinepatenterne står i vejen for at få produktionen af vacciner i vejret.

men den nuværende produktionskapacitet vil det ifølge Enhedslistens Peder Hvelplund tage 57 år at få vaccineret hele verdens befolkning. Derfor opfordrede han og SFs Rasmus Nordqvist regeringen til at ændre holdning og støtte et forslag i Verdenshandelsorganisationen WTO om at suspendere patentrettighederne for corona-relaterede medikamenter, så længe pandemien raser.

Ifølge sundhedsmister Magnus Heunicke er regeringen blandt andet imod at suspendere eneretten på produktion af vacciner, fordi vi er så afhænge af medicinalindustrien.

“Virkeligheden er, at vi er dybt afhængige af, at der fortsat bliver investeret og forsket i at udvikle nye vacciner, som vi formentlig får brug i de kommende år”, sagde Magnus Heunicke på samrådet.

Som Danwatch har beskrevet, debatteres spørgsmålet om suspension af vaccinepatenterne i øjeblikket i WTO, hvor 106 lande støtter forslaget, heriblandt USA og Frankring.

Brancher:
Virksomheder: | |
Lande: | | |
Mere

Dødbringende hedebølger, voldsomme regnskyl og et stigende havniveau påvirker allerede Indiens økonomi og generelle levestandard negativt. Og det er de klart de i forvejen dårligst stillede i det indiske samfund, som bliver ramt hårdest på de fleste parametre, konkluderer en ny rapport fra det britiske Overseas Development Institute.

Blandt andet påvirker klimaforandringerne allerede i betydelig grad beskæftigelse, lønninger og sundheden hos landets fattigste, konkluderer det nye studie, som er lavet på baggrund af en gennemgang af en række eksisterende analyser af klimaforandringernes indvirken i Indien.

Mere

Amnesty International har i dag offentliggjort en ny rapport, der dokumenterer omfattende internering og tortur af særligt uighurer og andre muslimske mindretal i Kina. Det skriver den britiske avis The Guardian.

I rapporten fortæller mere end 50 mennesker om voldsom tortur begået på kinesiske politistationer og i de lejre, som mange hævder at være blevet masseinterneret i.

I lejrene tvinges mange frihedsberøvede til at arbejde. Danwatch har tidligere afsløret, at Lenovo-computere opkøbt af danske kommuner kan være produceret under tvang af internerede uighurere.

Brancher:
Virksomheder:
Lande:
Mere
Ikke flere "Kort Nyt"
No more articles to load

Få vores nyhedsbrev

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.