Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

nyhedsoverblik

Oliegiganter er havnet i en byge af sagsanlæg. Det kan blive ret kritisk for dem

I dette nyhedsoverblik skal vi en tur i retten og se nærmere på nogle sager, der kan få betydning for selve klodens fremtid.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Kære læsere

Velkommen til denne uges nyhedsoverblik, hvor vi skal en tur i retten og se nærmere på nogle sager, der kan få betydning for selve klodens fremtid.

Vi skal også runde en folkeafstemning, en miljøkatastrofe og et militærkup.

Arbejdtagerrettigheder

Oliegiganter er havnet i en byge af sagsanlæg. Det kan blive ret kritisk for dem

I retssale verden over sker der noget interessant i disse måneder, der kan få stor betydning for vores klima og miljø. En række søgsmål og retssager tvinger Shell, ExxonMobile, BP og andre oliegiganter på anklagebænken på en måde, vi ikke har set før.

Sagerne er ret forskellige. De har forskellige sagsøgere, karakter og fokus. De foregår forskellige steder i verden. Men, det der går igen er, at man forsøger at stille oliegiganterne til ansvar for deres påvirkning af klimaet, miljøet og menneskerettigheder. 

Det er gennem flere årtier lykkedes oliegiganterne at undgå ansvaret for de skader, som de har påført kloden, ligesom det er lykkedes dem at slippe helskindet gennem tidligere retssager. Men de seneste år er det blevet afsløret, at oliegiganterne i 40 år har kendt til risikoen ved afbrænding af fossile brændstoffer og klodens stigende temperatur. 

De tidligere restssager mod oliegiganterne har været erstatningssager, hvor man ville have dem til at betale for de skader, som deres forretning har medført. De nye retssager angriber i stedet oliegiganterne for falsk markedsføring, fordi de har fået hele verden til at tro, at der ikke var nogen fare ved olieproduktionen.

Retssagerne minder om et juridiske opgør fra 1990’erne, hvor tobaksgiganterne blev sagsøgt for at have skjult konsekvenserne ved rygning. Det endte i det største forlig i USA’s historie, hvor tobaksgiganterne gik med til at betale milliarder af dollar til amerikanske stater som kompensation for den sundhedskrise, cigaretterne havde skabt. 

Sagsøgerne i de nye oliesager er i mange tilfælde inspireret af retsopgøret med tobaksgiganterne, problemet er bare, at der er rigtig lang vej til et lignende forlig. Men det behøver ikke at være dommen, der er det vigtigste, men rejsen dertil, som Daniel Farber, juraprofessor ved Berkely forklarer i dette overblik. Domstolene kan under retsprocessen kræve, at oligiganterne udleverer dokumenter, og retssagerne kan derfor afsløre oliegiganternes  hemmeligheder. Det kan give negativ omtale, der får investorer til at trække sig, så oliegiganternes værdi falder, og de ikke er så gigantiske længere.

Her er de fire mest aktuelle sager.

Foto: Johnny Silvercloud/Flickr
  • Baltimore vs Big Oil: En lang række amerikanske stater forsøger i disse måneder at få de store olieselskaber til at betale omkostninger ved klimaforandringer, fordi selskaberne kendte de mulige konsekvenser. Baltimore er den første af mere end 20 stater, hvor højesteret er ved at beslutte, om retssagen kan fortsætte på statsligt niveau, hvor domstolene er mere kritiske over for oliegiganterne. Baltimore er hårdt ramt af klimaforandringer, og hvis sagen bliver i staten, kan oliegiganterne blive tvunget til at lægge bunkevis af vigtige papirer frem, skriver NPR.
  • Urgenda vs Shell: I 2015 blev  Holland det første land, der af rettens vej blev tvunget til at skrue op for klima-ambitionerne. NGO’en Urgenda, der dengang sagsøgte Holland, vil nu gøre det samme med Shell. Sagen er interessant, da den tager udgangspunkt i menneskerettigheder i stedet for erstatning, og det kan tvinge Shell til at ændre sin udledning i fremtiden i stedet for at betale for fortiden, skriver Financial Times.
  • Nigerianske bønder vs Shell: For nylig tabte Shell en sag mod nogle nigerianske bønder, der havde fået ødelagt deres levebrød af oliespild fra et af Shells datterselskaber. Det er første gang, at en  oliegigant stilles til ansvar for, hvad leverandører eller datterselskaber gør, skriver BBC.
  • Glan vs San Leon Energy: Global Legal Action Network (Glan) har klaget til OECD over det irske olieselskab San Leon Energy, der opererer i Vestsahara, hvor det oprindelige folk saharawierne bliver forhindre i, at stemme om deres uafhængighed af Marokko. Klagen er interessant, fordi den argumenterer for, at alene det at lave forretninger i området krænker menneskerettighederne.

Andre nyheder:

1Menneskerettigheder

Virksomheder overvejer at trække sig ud af Myanmar

Den 1. februar gennemførte militæret i Myanmar et kup og genindsatte dem selv som landets ledere. Som Danwatch for nylig beskrev, så er militæret kommet til penge, fordi de ejer selskaber, der laver forretninger med internationale virksomheder. Efter kuppet er internationale virksomheder begyndt at overveje, om de skal trække sig ud at landet, skriver AP.

2Miljø

Fossile brændstoffer dræber allerede millioner af mennesker

Fossile brændstoffer er ikke kun et problem for klodens klima, men også for luften, vi indånder lige nu. Ifølge et nyt studie var forureningen fra afbrændingen af de fossile brændsler såsom benzin og olie skyld i næsten 9 millioner dødsfald i 2018. Østasien er hårdest ramt, skriver The Guardian.

3Arbejdstagerrettigheder, due diligence, miljø mm-

Schweizere skal stemme om handelsaftale med Indonesien

Schweiz er i gang med at indgå en handelsaftale med Indonesien, der i en del år har fået kritik for at fælde regnskov for at gøre plads til produktionen af palmeolie. Aftalen inkluderer et kapitel om bæredygtighed, som dem Danwatch har beskrevet her, og var faktisk stemt igennem i det schweiziske parlament. I Schweiz kan parlamentets beslutninger dog blive sendt til en folkeafstemning, hvis man indsamler 50.000 underskrifter, der ønsker det, skriver Swiss Info. Det er nu sket, og vi får derfor et interessant praj om folkets holdning til handelsaftaler.

4Miljø

Brasiliansk mineselskab, skal betale over 40 milliarder kroner for miljøkatastrofe

For to år siden faldt en dæmning i den brasilianske by Brumadinho sammen og udløste en bølge af giftige rester fra en mine ejet af minegiganten Vale. Bølgen rejste med 80 km i timen og udløste en af de største miljøkatastrofer i Brasiliens historie og slog 272 mennesker ihjel. Nu er Vale gået med til at betale mere end 40 milliarder kroner i erstatning, skriver The Guardian.

Det var alt for dette nyhedsoverblik.

Tak, fordi I læste med!

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Mere

Arrestationer af politiske ledere, journalister og aktivister fortsætter i Sudan, efter militæret tidligere på ugen tog magten ved et kup. Det rapporterer den uafhænge sudanske radio- og tv-station Dabanga.

Blandt de arresterede er Siddig El Sadig El Mahdi, ledende medlem af det moderate islamistiske parti National Umma Party og Ismail El Taj fra fagforbundet Sudanese Professionals Association, der repreæsenterer 13 forskellige fagforeninger.

Den internationale menneskerrettighedsorganisation Human Rights Watch advarer om, at friheds- og menneskerettighederne er under voldsomt pres i Sudan efter kuppet og opfordrer landets nye ledelse til at beskytte såvel forsamlings- som ytringsfriheden.

Militærets magtovertagelse skete

Mere

Mere end en tredjedel af Den Europæiske Investeringsbank (EIB)’s EU-långivning sker via mellemmænd. Alligevel forsvinder de fleste af disse penge i et sort hul, uden at der offentliggøres nogen oplysninger om de endelige modtagere og ingen kontrol fra EIB af deres miljømæssige og sociale konsekvenser.

Det viser en ny rapport, udarbejdet af organisationen CEE BankWatch.

Ifølge rapporten ydede den europæiske bank alene i 2020 lån til mellemmænd for mere end 22,6 milliarder euro.

Mere

Mere end fem år efter FBI gjorde Bagmandspolitiet opmærksom på det danske firma Dan-Bunkerings salg af jetbrændstof, som er brugt til at bombe civile i Syriens borgerkrig, starter sagen endelig i dag ved byretten i Odense.

Anklagemyndigheden kræver at Dan-Bunkering og dets ejerselskab Bunker Holding betaler en klækkelig bøde samt fængselsstraf til firmaets direktør Keld Demant for brud på FN’s embargo mod Syrien.

Hele tre advokatfirmaer er hentet ind for at forsvare de anklagede, der påstår, at de ikke vidste, hvor de 172.000 tons jetbrændstof skulle anvendes.

Mere

Israels beslutning om at forbyde seks palæstinensiske menneskerettighedsorganisationer møder skarp kritik, både i og uden for Israels grænser. Den israelske avis Jerusalem Post kritiserer blandt andet regeringen for ikke at fremlægge beviser for organisationernes påståede forbindelse til terrorisme.

De seks organisationer Addameer, Al-Haq, Defense for Children Palestine, the Union of Agricultural Work Committees, Bisan Center for Research and Development og Union of Palestinenian Women Committees beskyldes for forbindelser til den palæstinensiske organisation Popular Front for the Liberation of Palestine (PFLP), hvilket de pure afviser.

De seks organisationer er stærke fortalere for menneskerettigheder i de israelske besatte områder og tilbyder blandt andet advokatbistand til palæstinensere, som kommer i klemme i det israelske retssystem.

Ifølge Human Rights Watch og Amnesty International er det israelske forbud et forsøg på at stække den palæstinensiske menneskerettighedsbevægelse.

Mere

Brasiliens højrepopulistiske præsident Jair Bolsanaro anklages i en omfattende senatsrapport for forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med hans katastrofale håndtering af corona-pandemien.

Det skriver det britiske magasion The Economist.

Den mere end 1.200 sider lange rapport, der er blevet lækket til medierne, anklager Bolsanaro for at have en “makaber” tilgang til pandemien, herunder at modsætte sig restriktioner og nedlukninger samt organisere store folkemøder uden hensyntagen til smitterisikoen.

Rapporten anbefaler at præsidenten samt yderligere 65 ansvarlige personer retforfølges for forbrydelser mod menneskeheden, skriver The Economist.

Corona har indtil videre kostet 606.000 brasilianere livet, en dødsrate kun overgået af USA.

Mere

»Vi er ikke interesserede i at finansiere Taleban«. Sådan lyder forklaringen på, at flere danske smykkebutikker nu stopper importen af smykkestenen labis lazuli fra Afghanistan. Det skriver Dagbladet Information.

Blandt dem, der stopper importen er smykkefirmaet Ole Lynggaard og butikken Magiske Krystaller.

Danwatch har for nylig sat fokus på den problematiske import af smykkesten, der støtter diktaturer. Læs mere her.

Mere

Forskere fra den franske olie- og gasgigant Total advarede allerede i 1971 om, at den fortsatte brug af fossile brændsler kunne have “katastrofale konsekvenser”.

Men Total offentliggjorde aldrig resultaterne og begyndte i stedet at “promovere skepsis omkring forskning om global opvarmning fra 1980’erne af”.

Sådan lyder det ifølge France 24 i en ny forskningsartikel fra det videnskabelige tidsskrift Global Environmental Change.

Tidligere er det blevet afsløret, hvordan Shell og ExxonMobil på lignende vis har kendt til klimaforandringernes effekt i mange årtier men sået tvivl om klimaforskningen udadtil.

“Disse afsløringer beviser, at Total Energies og andre olie- og gasgiganter har stjålet afgørende tid fra en hel generation til at bremse klimakrisen”, lyder det blandt i en udtalelse fra klimaorganisationerne 350.org og Notre Affaire a Tous ifølge France 24.

Temaer:
Brancher:
Virksomheder:
Mere

De fonde, som danske kapitalforvaltere præsenterer som allermest bæredygtige, investerer særligt i tech-virksomheder og nogle endda i gas og minedrift. Et fåtal af investeringerne er i virksomheder, der decideret arbejder for en grøn omstilling.

Det viser en analyse, som FinansWatch har lavet.

Mediet har undersøgt 15 danske fonde, som ifølge nye EU-regler om bæredygtig investering kan betegnes som “mørkegrønne”. De er kategoriseret på en måde, så bæredygtighed skal være et selvstændigt mål med investeringerne. 

Men det er altså tilfældet i de færreste af de danske fondes investeringer, som særligt tæller store tech-virksomheder som Apple og Microsoft, og ellers inkluderer virksomheder som Nestlé, det russiske gasselskab Gazprom og sydafrikanske African Rainbow Minerals, der driver platin-, kobber- og kulminer.

Temaer:
Lande: |
Mere

Det er misvisende ‘green-washing’, når Arla på deres mælkekartoner angiver, at mælken er CO2-neutral. Sådan lyder det fra miljøorganisationen NOAH og Forbrugerrådet TÆNK, som begge vil have Miljø- og Fødevareklagenævnet til se se på mejerigigantens markedsføring af deres produkter.

Det skriver Fagbladet Journalisten.

Kritikken går grundlæggende på, at fødevarer ikke kan kaldes CO2- eller klimaneutrale, for det efterlader forbrugeren med det indtryk, at produktet slet ikke efterlader sig noget klimaaftryk. Arla betegner nogle af deres produkter som ‘CO2-neutrale’, når de udligner den udledte CO2 med investeringer i projekter, der binder en tilsvarende mængde drivhusgasser. Men klimakreditter er ikke det samme som ikke at udlede CO2, lyder kritikken. 

Allerede i november sidste år klagede Margarineforeningen til Fødevarestyrelsen over Arlas markedsføring af den ‘CO2-neutrale’ mælk, men Fødevarestyrelsen gav ikke medhold i klagen. Det er den afgørelse, som NOAH og TÆNK nu vil anke til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Temaer:
Brancher:
Virksomheder:
Lande:
Mere

Indonesien vil foreløbig ikke give nye tilladelser til etablering af palmeolie-plantager. Sådan lyder det fra landets Miljø- og Skovministerium, efter et officielt forbud mod nye plantager ellers udløb i september.

Forbuddet har eksisteret siden 2018, og miljøorganisationer har udtrykt stor bekymring for, hvad der ville ske, når det udløb.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Indonesien er det land i verden med tredjemest tropisk regnskov. Samtidig har det en enorm palmeolieproduktion. Men landets miljøministerium hævder ifølge Reuters, at man er lykkedes med at reducere skovrydning med 75 procent – blandt andet ved hjælp af et forbud mod at fælde regnskov fra 2011 og en større kontrol med skovbrande og ulovlig rydning.

Brancher: |
Lande:
Mere

Det populære legetøj Fidget Spinners kan indeholde stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende, viser en undersøgelse af Forbrugerrådet Tænk.

I alt er 21 forskellige Fidget Spinners blevet undersøgt for en række kemiske stoffer og her indeholder 9 ud af 21 Fidget Spinner-legetøj altså stoffer som ftalat, PAH, naftalin eller siloxaner.

Mere
Ikke flere "Kort Nyt"
No more articles to load

Få vores nyhedsbrev

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.