26. maj '23Skat

Per Clausens nye skattepine: Medarbejdere var advaret om skattely

Dokumenter afslører, at Aalborg Forsyning var advaret, da man sidste år købte kul for over 600 millioner kroner af firma i notorisk skattely. Alligevel iværksatte de først en undersøgelse af firmaet otte måneder senere, efter Danwatch skrev om sagen.

20141007 053257 Pf 4564x3253ma Scaled
Foto: Jonas Olufson/POLFOTO/arkiv

De to danske kraftværker Nordjyllandsværket og Fynsværket har tilsammen købt mindst 350.000 ton kul i 2022 gennem Mercuria Energy Group.

Nordjyllandsværket leverer fjernvarme til cirka 110.000 husstande i og omkring Aalborg og har i 2022 købt 250.000 ton kul af Mercuria. De ønsker ikke at oplyse prisen.

Fynsværket dækker cirka 97 procent af varmebehovet i og omkring Odense, svarende til mere end 100.000 boliger. I oktober måned modtog Fynsværket over 100.000 ton kul fra Mercuria til en værdi af over 250 millioner kroner ifølge Fyens Stiftstidende.

Hvis prisen for Nordjyllandsværkets kul fra samme udbyder ligger på nogenlunde samme niveau, udgør de to kraftværkers indkøb hos Mercuria i omegnen af 875 millioner kroner.

Det kom angiveligt som et chok for den øverste ledelse i Aalborg Forsyning, da Danwatch sidste vinter kunne løfte sløret for, at de købte kul af en virksomhed, der var placeret i skattely.

Virksomheden ved navn Mercuria Energy Trading, der otte måneder forinden havde solgt kul for over 600 millioner kroner til Aalborg Forsyning, havde ikke bare lagt sit ejerskab i et skattely, men i en hel række af berygtede skattelylande.

“Det er helt nye oplysninger for os”, lød det fra en overrasket Per Clausen (EL), som er bestyrelsesformand i Aalborg Forsyning.

Og på spørgsmålet om, hvordan han ville have det med, at Aalborg muligvis har købt af et selskab i skattely, lød det:

“Det er jo rigtig skidt, hvis det er sket. Så er det selvfølgelig rigtig skidt. Vi skal jo gøre, hvad vi overhovedet kan, for at sikre at det ikke sker. Og det synes jeg er rigtig ærgerligt.”

Afsløringen af Mercurias virksomhedsstruktur kom som så stor en overraskelse for Clausen og co., at Aalborg Forsyning straks iværksatte en større undersøgelse af virksomheden. De stenrige schweizere fra Mercuria blev bedt om at forklare sig, og både interne og eksterne skatteeksperter blev sat til at undersøge selskabets skatteforhold over flere måneder.

Til sidst blev i alt 156.000 kroner brugt på en ekstern rapport fra konsulenthuset Deloitte, hvoraf Fjernvarme Fyn, som også handlede med Mercuria sidste år, betalte halvdelen.

Nu kan Danwatch afsløre, at Aalborg Forsyning i marts 2022 – to uger inden kontrakten med Mercuria blev indgået – blev gjort opmærksom på, at selskabet ultimativt er registreret i skattelyet De Britiske Jomfruøer. Det fremgår af en aktindsigt, som Danwatch har søgt i korrespondancen mellem Mercuria og Aalborg Forsyning.

I et dokument fra Mercuria dateret 21. marts 2022 fremgår det således tydeligt, at Mercuria Energy Trading SA, som Aalborg Forsyning har købt kul af, er ejet af virksomheder i Schweiz, Holland, Singapore, Cypern og i sidste ende De Britiske Jomfruøer (BVI).

Men Aalborg Forsyning gjorde dengang ikke nogetud af sagen. Blot 14 dage senere underskrev parterne kontrakter om kul for mere end 600 millioner kroner.

Her er dokumentet, som Mercuria sendte til Aalborg Forsyning 21. marts 2022. Øverst i diagrammet fremgår det tydeligt, at virksomheden ultimativt ejes af holdingselskabet Mercuria Energy Group Holding Ltd., som er registreret på De Britiske Jomfruøer (BVI).

Clausen: Troede de var fra Schweiz 

Danwatch har konfronteret bestyrelsesformand Per Clausen med, at Aalborg Forsyning var blevet orienteret af Mercuria selv om ejerskabet på De Britiske Jomfruøer.

Hvorfor reagerer I, som I gør i november, når vi skriver om det, men ikke da I selv bliver gjort opmærksom på det i marts måned?

“Det skal jeg ikke kunne svare på. Mit indtryk har været, at dem vi handlede med var et firma, som var registreret i Schweiz. Altså det er også det, som Mercuria Energy Trading er, og så har de så et holdingselskab, som hvis man går til det, man kan kalde den ultimative ejer, så er det registreret på De Britiske Jomfruøer. Og det har jeg ikke været vidende om, før sagen blev taget op til sidst. Jeg har kun hørt om, det var et schweizisk ejet selskab.”

Men vi kan i hvert fald se, at I har været vidende om det, ikke? At de har fået de her ting dengang.

“Jo jo, og så kan man sige, at hvis vi nu havde gennemført den samme undersøgelse dengang, som vi nu har gjort efterfølgende, så var konklusionen blevet den samme. Og så vil jeg bare sige, at der var vi jo faktisk i den situation på det tidspunkt, at vi ikke havde nogen som helst anelse om, hvorvidt vi var i stand til at skaffe noget kul, der kunne erstatte det russiske kul, vi havde fravalgt.”

“Og jeg kunne aldrig drømme om at udelukke, at man godt bagefter kunne sige, at der var nogle ting, som skulle være undersøgt, før vi handlede. Men fordi vi var nødt til at handle hurtigt, har vi så først undersøgt dem bagefter. Men det er så undersøgt nu.”

Så bare lige så jeg forstår det rigtigt: I var i så presset en situation, fordi I skulle bruge noget kul nu og her, at tingene måske er gået for hurtigt?

“Vores udgangspunkt var jo, at man skulle overholde de CSR-regler, vi har. Og dem konfronterer vi jo altid selskaberne med, og siger, at dem skal I overholde. Det har vi jo også gjort i det her tilfælde.”

Jeg tænker bare, at da vi skrev om det i november måned, var det jo stort set de samme oplysninger, som I allerede havde, som så lige pludselig får jer til at agere med bål og brand?

“Jeg vil sige det på den måde, at jeg kan godt forstå, at min administration reagerer med bål og brand, når jeg siger til dem, at det her bliver vi nødt til at undersøge, det her bliver vi nødt til at finde ud af, så vi kan komme med et godt svar. Og derfor undersøger man det.”

Og det mener du ikke, at man skulle have gjort sidste forår?

“Altså det har jeg ikke lyst til at gå ind i nu. Jeg forholder mig til, hvad vi har gjort, efter at jeg er blevet opmærksom på den sammenhæng.”

Burde have gjort mere

Beslutningen om at indgå kontrakt med Mercuria, selv om man vidste, at virksomhedens ejerskab ligger i skattely, vækker undren hos organisationen Oxfam Ibis. De står bag kampagnen “Skattelyfri Kommuner”, som Aalborg Kommune har underskrevet et charter på og dermed er en del af. 

”Der er ikke nogen tvivl om, at det er et klokkeklart eksempel på en virksomhed, som næppe burde få skattekroner”, siger skattespecialist i Oxfam Ibis, Christian Hallum.

”Hvis en virksomhed oplyser, at de er beliggende i skattely, så har vi selvfølgelig en forventning om, når man har skrevet under på vores charter, at man så bruger den information til at tage en kritisk dialog med selskabet. Hvis det er rigtigt, at Aalborg Forsyning har kendt til den her skattely-tilstedeværelse forud for indgåelsen af kontrakten og så ikke har handlet på det, så føler vi selvfølgelig, de burde have gjort mere”.

Det ville have været rart at se, at man ikke ventede, til medierne graver de her sager frem, før man selv gjorde benarbejdet
Christian Hallum
Skattespecialist, Oxfam Ibis

Christian Hallum understreger, at det er fair at anerkende, at kommunerne er underlagt nogle udbudsregler, som gør det rigtig svært at udelukke en virksomhed på grund af skattely. Alligevel mener han, at Aalborg Forsyning burde have reageret langt tidligere i processen.

”Det er jo fedt, at man beslutter sig for at undersøge nærmere, hvad der egentlig er op og ned, men det ville have været rart at se, at man ikke ventede, til medierne graver de her sager frem, før man selv gjorde benarbejdet. Altså, set udefra er der jo noget, der er gået galt i det her forløb”.

Selv om det kan lyde mærkeligt, at en kommune med den ene hånd underskriver et charter om at være “skattelyfri kommune” og med den anden hånd handler for over 600 millioner kroner med et firma i skattely, afviser Christian Hallum, at forløbet vil få konsekvenser for Aalborg Forsyning deltagelse i initiativet. 

For charteret er kun et første skridt i en rejse mod at blive skattelyfri, og man bliver ikke skattelyfri, den dag man har skrevet under på det, siger han.

”Nej, vi ekskluderer ikke kommuner. Vi synes, der ligger et vigtigt fællesskab i det at være skattelyfri kommune, og vi bruger det politisk i vores arbejde at kunne pege på, at der er en efterspørgsel efter at gøre noget ved det her. Men når det er sagt, så ligger der nogle klare forventninger om, at man ikke bare skriver under og så lægger det til side.”

”Det, vi bare helst ikke vil se, det er en situation, hvor man er oplyst om, at der er skattely-tilstedeværelse, og ikke spørger ind til det, før medierne sætter fokus på det,” siger han.

Illustration: Ditte Lander Ahlgren