Den her rapport har taget et par måneder, og den har kostet Aalborg Forsyning 78.000, og der er blevet sat en masse folk på det – hvad er der kommet ud af det?

Jamen, der er jo kommet det ud af det, at man ikke kan påvise, at formålet med holdingselskabets registrering på De Britiske Jomfruøer skulle være skatteunddragelse. Og man kan heller ikke konstatere, at der er noget, som tyder på, at man har benyttet sig af det. Sagen drejede sig om registreringen af det her holdingselskab i det pågældende land, og det er vi så gået i gang med at undersøge, og ja, det har været dyrt, men det er der ikke noget at gøre ved.

Som vi også har skrevet om, så ligger Mercurias ejerskab jo i en række holdingselskaber i flere skattelylande. Har rapporten gjort jer klogere på, hvorfor det er lavet på den måde?

Nej, altså det man siger, det er, at der kan være mange forskellige grunde til, at man gør det på den måde, og man har ikke kunnet påvise, at hensigten har været skatteunddragelse, men det er jo ikke fordi, man så har sagt, det har de så gjort af andre grunde. Vi er jo stadig i en dialog med Mercuria, hvor vi stadig bliver ved med at stille spørgsmål og få svar, så derfor er processen ikke slut for vores vedkommende.

Det er jo en ejerskabsstruktur, der ligger på Cypern og de britiske Jomfruøer og Marshalløerne og Guernsey – altså lande, som har nogle ganske få ting til fælles, blandt andet det, at selskabsskatten er noget nær nul, hvis ikke nul, på flere af dem. Hvorfor tror du, at Mercuria har lavet det sådan?

Jamen se, det har jeg ikke nogen teori om. Vi er jo ikke gået ind i den her sag for at have teorier om, hvordan det er. Det var for at finde ud af, om vi kunne påvise, at der faktisk var tale om skatteunddragelse. Og det er det, vi har undersøgt, og vi har fået det svar, at det kan man ikke påvise. Men det handler jo ikke om, at jeg skal gå rundt og have en teori om, hvorfor virksomhederne har gjort forskellige ting.

Men der kan man sige, at du taler om, hvad man kan påvise og hvad hensigten er med at lave sådan en konstruktion. Altså for at se sådan noget, så skal man vel have adgang til Mercurias interne regnskaber og e-mails og sådan noget, og det vil man vel aldrig kunne se med sådan en undersøgelse, I har lavet?

Denne undersøgelse kan jo vise, hvad der er synligt, og hvad man kan finde ud af sådan udefra. Og så har vi jo den mulighed, og den benytter vi os af, når vi er i dialog med virksomheder som Mercuria og andre, at vi kan stille spørgsmål til dem, og så får vi svar. Og den proces er vi ikke færdige med, så derfor er den her proces på den måde ikke slut. Men i forhold til at lave en ekstern undersøgelse af det, så er vi kommet så langt.

Vi har jo også søgt og fået aktindsigt i den rapport, og noget af det, jeg studser over, det er, at det er en søgning i åbne kilder. Det vil sige, at der er søgt på en række af de selskaber, som indgår i konstruktionen, om de har været dømt i forbindelse med skattesvig og skattesvindel. Men en anden ting er jo det her med, at man laver aggressiv skatteplanlægning, som jo ikke er ulovligt. Altså det er jo ikke noget, I kan undersøge på den måde. Hvad tænker du om det?

Nej, men nu har vi jo i første omgang lagt vægt på at få undersøgt, om det kunne påvises, at de har gjort det her for at lave skatteunddragelse. Det kan så ikke påvises. Kan man så sige, at alting er godt og i den skønneste orden? Nej, jo ikke med sikkerhed, og det er derfor, vi fortsætter med at være i dialog med dem. Og når vi så bruger noget energi på at være i dialog med dem, så er det jo også ud fra en vurdering af, hvordan det her marked i øvrigt ser ud. Altså vi er i den ulyksalige situation, at vi i hvert fald frem til 2027-2028 skal købe kul. Og det skal vi jo. Det er en præmis. Så derfor må vi også se på, jamen er det sådan, at der findes et utal af alternativer, som kan levere kul i den kvalitet, som vi har brug for? Nej, det er der ikke. Så derfor bliver vi jo nødt til at være meget omhyggelige i forhold til dem, vi har at lave forretninger med.

I havde det oppe at vende på bestyrelsesmødet for nylig. Hvad var det helt konkret, I besluttede i forhold til fremtidens samarbejde med Mercuria?

Vi besluttede, at rapporten ikke gav anledning til at ændre i vores forretningsforbindelser med Mercuria. Altså at vi fortsat køber hos dem. Det var konklusionen. Og så var konklusionen i øvrigt også, og den er vi jo tilfredse med, at man fra administrationens side stadigvæk arbejder videre med gennem dialogen med Mercuria at få klarlagt det, der kunne være usikkerhed omkring.

Men man kan sige, at den dialog, I har haft med Mercuria indtil videre, har været præget af, at de jo ikke rigtig har ønsket at svare jer. Nogle gange er der jo gået flere måneder, hvor I skulle rykke dem flere gange, før de ville svare på noget.

Det er indtrykket, at det går bedre med dialogen. Det går i hvert fald hurtigere med dialogen.

Men vil det være sådan, at I vil afkræve svar på de ting, før I vil indgå kontrakter med dem igen?

Nej, men altså nu har vi gennemført den her undersøgelse, hvor vi skulle finde ud af, om det skulle have forretningsmæssige konsekvenser i forhold til dem. Der er konklusionen, at det får det ikke. Og så er den anden konklusion, at vi her som med andre steder, hvor der kan være relevante spørgsmål at stille, at dem stiller vi så.

Du har jo tidligere talt imod det her med skattespekulation og brugen af skattely til sådan noget som aggressiv skatteplanlægning. Altså den ikke-ulovlige del af det. Hvis ikke sådan en selskabskonstruktion som denne her kan få dig til at reagere, hvad skal der reelt så til? Det er jo svært at bevise, hvad intentionen med at ligge et bestemt sted er.

Vi er jo i den her situation nødt til at forholde os til den anden udfordring, vi har. Nemlig, at vi, efter at vi sanktionerede Rusland, skal skaffe kul til at levere varme til borgerne i Aalborg Kommune. Og det spiller selvfølgelig også ind, når man har et marked, hvor det at finde virksomheder, som på alle måder opfører sig eksemplarisk, kan være rigtig, rigtig svært. Så derfor må vi ligesom sige, vi går ind og kigger på, er der tale om konkrete overtrædelser af det, vi synes man ikke må overtræde? Nej, det er der ikke. Og hvis der så er nogle ting i deres adfærd, som får os til at stille nogle spørgsmål, så stiller vi de spørgsmål. Jeg ville da virkelig, virkelig ønske, at vi var i en markedsmæssig situation, hvor det var sådan, at vi kunne lægge et hårdere snit i forhold til, hvem vi handlede med. Men det er ikke realiteten.

Men hører jeg dig også sige, at så må man gå på kompromis med nogle værdier?

Jamen altså, for mig er der jo sådan set ikke nogen tvivl om, at når vi skal sikre, at vi stadig har kul, som gør, at vi kan producere varme, og det skal være noget kul, som også er i stand til at leve op til de miljømæssige krav og andre krav, som der stilles for det, så spiller det selvfølgelig ind i, i forhold til, hvordan vi handler. Altså det gør det jo.

Aalborg Kommune brander sig selv som Skattelyfri Kommune. Det store åbne spørgsmål, det er jo, altså ærligt talt… Hvis man køber kul for over 600 mio. kr. af et selskab, der er ejet i ikke bare ét, men altså i en række af notoriske skattely-lande, hvor virksomhedsskatten nærmer sig nul, hvordan kan I så stadig kalde jer for en skattelyfri kommune?

Der er to ting at sige til det. Det ene er, at det jo ikke er kommunen, der handler. Det er et kommunalt ejet selskab, som har sin egen politik i forhold til indkøb og CSR osv. Det er det første, der er at sige. Så kan man sige, så kunne Aalborg Kommune som ejer sige, at det skal I agere anderledes på. Det har Aalborg Kommune ikke gjort. Aalborg Kommune har sådan set accepteret som ejer de argumenter, vi har fremført, nemlig at vi gør, hvad der overhovedet er muligt for at få undersøgt, om der reelt sker skatteunddragelse ved de her konstruktioner, og om det har været hensigten. Og vender tilbage og siger at vi konstaterer, at det kan vi ikke sandsynliggøre eller påvise på nogen som helst måde, og så siger man, at det er så i den her konkrete situation for Aalborg Kommune en meget acceptabel måde at håndtere det.

Men kan du ikke forstå, hvorfor det måske kan virke lidt mærkeligt for borgerne i Aalborg, at man har vedtaget de her principper og erklæringer, og man fra kommunens side siger, at man ikke vil handle med firmaer i skattely, og så går deres forsyningsselskab alligevel ud og køber for mange hundrede millioner kroner af et firma, der ligger i skattely?

Det er mit indtryk, at når vi forklarer, hvordan den her sag hænger sammen, at der ikke er ret mange mennesker i Aalborg Kommune, som har svært ved at forstå det. Der er ikke nogen, der har givet udtryk over for mig, at de har svært ved at forstå, at vi er i en situation, at vi ikke ønsker at handle med virksomheder, som benytter sig af skatteunddragelse. Det forsøger vi så godt som vi overhovedet kan at leve op til. Men at vi også har en forpligtelse over for borgerne i Aalborg Kommune til at sikre, at der stadig er et varmeværk, som er i stand til at levere varme. Den logik er det mit indtryk, at de fleste mennesker i Aalborg godt kan forstå.