24. maj '23Skat

Kulsort: Aalborg fortsætter handel med skattely-firma

Aalborg Forsyning har brugt 78.000 kroner på at få undersøgt kul-leverandøren Mercuria, men resultatet er ifølge en af verdens førende eksperter i skattely noget nær ubrugeligt.

Daniel Marco Pengebunke
Illustration: Ditte Ahlgren

De to danske kraftværker Nordjyllandsværket og Fynsværket har tilsammen købt mindst 350.000 ton kul i 2022 gennem Mercuria Energy Group.

Nordjyllandsværket leverer fjernvarme til cirka 110.000 husstande i og omkring Aalborg og har i 2022 købt 250.000 ton kul af Mercuria. De ønsker ikke at oplyse prisen.

Fynsværket dækker cirka 97 procent af varmebehovet i og omkring Odense, svarende til mere end 100.000 boliger. I oktober måned modtog Fynsværket over 100.000 ton kul fra Mercuria til en værdi af over 250 millioner kroner ifølge Fyens Stiftstidende.

Hvis prisen for Nordjyllandsværkets kul fra samme udbyder ligger på nogenlunde samme niveau, udgør de to kraftværkers indkøb hos Mercuria i omegnen af 875 millioner kroner.

I Aalborg Kommune har man en erklæret politik om ikke at handle med selskaber, der misbruger skattely og laver aggressiv skatteplanlægning.

Alligevel kunne Danwatch i vinter afsløre, at kommunens forsyningsselskab, Aalborg Forsyning, har købt kul for over 600 millioner kroner af en virksomhed, hvis ejerskab er bygget op omkring nogle af verdens mest notoriske skattelylande.

For selv om Aalborg Forsyning indgik kontrakt med selskabet ved navn Mercuria Energy Trading i Schweiz, kunne Danwatch afsløre, at selskabet er ejet gennem en række af holdingselskaber på Cypern, De Britiske Jomfruøer, Marshalløerne og Guernsey – lande, der har det til fælles, at virksomhedsskatten nærmer sig et rungende nul, og hvor der ikke stilles krav om åbenhed omkring ejerforhold eller omsætning.

Afsløringen fik Aalborg Forsyning og bestyrelsesformand Per Clausen (EL) til at sætte gang i både interne og eksterne skatteeksperter – blandt andet ved at bruge 78.000 kroner på at få konsulentfirmaet Deloitte til lave et baggrundstjek på Mercuria. Og her når Deloitte frem til præcis det samme resultat som Danwatch:

“Mercuria Energy Group Holding Ltd. (den globale ultimative ejer af Mercuria Energy Trading SA) er registreret på De Britiske Jomfruøer,” skriver Deloitte i rapporten, som Danwatch har fået aktindsigt i.

Illustration: Ditte Lander Ahlgren

Deloitte skriver dog også, at de ikke har fundet den konkrete årsag til, at schweiziske Mercuria har ladet sig registrere på den anden side af jorden på de Britiske Jomfruøer, der i februar i år kom på EU’s berygtede skattelyliste.

Og det fik tidligere på måneden Per Clausen til at sige følgende til Nordjyske

“Vi har fået foretaget en meget grundig analyse og undersøgelse af de forhold, der er omkring Mercuria, og tilbagemeldingen fra den undersøgelse er, at der ikke er noget, der tyder på, at man har anbragt sit hovedkvarter i de lande, fordi hensigten er at lave skattespekulation eller skatteunddragelse.”

“Viser ingenting”

EU har udarbejdet en liste med såkaldt ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner – altså lande, som ikke lever op til EU’s krav om åbenhed og udveksling af skatteoplysninger med unionens medlemsstater. 

Listen har til formål at “fremme og styrke god forvaltningspraksis på skatteområdet, herunder på området fair beskatning og gennemsigtighed på skatteområdet, og bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse, både på EU-plan og globalt”.

Per februar 2023 er følgende lande på listen. Amerikansk Samoa, Anguilla, Bahamas, De Britiske Jomfruøer, Costa Rica, Fiji, Guam, Marshalløerne, Palau, Panama, Rusland, Samoa, Trinidad og Tobago, Turks- og Caicosøerne, De Amerikanske Jomfruøer og Vanuatu.

Den konklusion bliver dog skudt ned med et brag af en af verdens førende eksperter i skattely. Ifølge professor i skat og offentlig økonomi Arjan Lejour fra Tilburg University i Holland, så kan Deloittes rapport ikke bruges til at “frikende” Mercuria.

“Energiselskabet (Aalborg Forsyning, red.) har gerne ville have en rapport at læne sig op ad, men den viser ingenting. Den svarer ikke på det centrale spørgsmål: Hvilke forretningsmæssige grunde er der til, at Mercuria har placeret et holdingselskab der?”.

“Det ville kræve adgang til alle Mercurias finansielle informationer, mails og den slags”, siger han.

Deloitte erkender da også, at man kun har haft adgang til offentlige registre og derfor ikke har kunne finde den reelle årsag. Deloitte har slet ikke kunne undersøge Mercurias hensigt eller formål med at placere selskabet i skattely:

“Det vil kræve fuld gennemsigtighed i de økonomiske transaktioner, årsrapporter, skattemæssige opgørelser mv. for koncernen som helhed for at kunne kortlægge formålet med registreringen af Mercuria Energy Group Holding Ltd. på De Britiske Jomfruøer, hvilket skal opnås gennem Mercuria Energy-koncernen, da disse ikke er offentligt tilgængelige,” 

Deloitte konkluderer også, at man ikke i de offentligt tilgængelige kilder har kunnet finde bevis for, at Mercuria har begået decideret skatteunddragelse, der i modsætning til skatteundvigelse og aggressiv skatteplanlægning er ulovligt.

Det giver Arjan Lejour heller ikke meget for:

“Det er relativt nemt at maskere skatteundvigelse og -unddragelse i offentlige registre. Det er derfor, du har brug for interne oplysninger fra firmaet.”

“Desuden unddrager multinationale selskaber sig normalt ikke skatter, hvilket er ulovligt, men de undgår skatter ved at bruge mindre eller mere aggressive skatteplanlægningsteknikker. Det er jo normalt grunden til at bruge et skattely, men det siger rapporten intet om,” tilføjer han.

Fortsætter dialog med Mercuria

Danwatch har konfronteret Aalborg Forsynings bestyrelsesformand Per Clausen (EL), der også er formand for Klima- og Miljøudvalget i Aalborg.

Den her rapport har taget et par måneder, og den har kostet Aalborg Forsyning 78.000 kr., og der er blevet sat en masse folk på det – hvad er der kommet ud af det?

“Jamen, der er jo kommet det ud af det, at man ikke kan påvise, at formålet med holdingselskabets registrering på De Britiske Jomfruøer skulle være skatteunddragelse. Og man kan heller ikke konstatere, at der er noget, som tyder på, at man har benyttet sig af det. Sagen drejede sig om registreringen af det her holdingselskab i det pågældende land, og det er vi så gået i gang med at undersøge, og ja, det har været dyrt, men det er der ikke noget at gøre ved,” siger han.

Danwatch har forholdt for Per Clausen, at undersøgelsen kun har kigget på skatteunddragelse, som er ulovligt, men ikke forholder sig til skatteoptimering eller aggressiv skatteplanlægning, som er langt mere udbredt – og som man ifølge Aalborg Kommunes skattely-politik også bør undgå. 

“Nu har vi jo i første omgang lagt vægt på at få undersøgt, om det kunne påvises, at de har gjort det her for at lave skatteunddragelse. Det kan så ikke påvises. Kan man så sige, at alting er godt og i den skønneste orden? Nej, jo ikke med sikkerhed, og det er derfor, vi fortsætter med at være i dialog med dem”.

“Vi er i den ulyksalige situation, at vi i hvert fald frem til 2027-2028 skal købe kul. Og det skal vi jo. Det er en præmis. Så derfor må vi også se på, jamen er det sådan, at der findes et utal af alternativer, som kan levere kul i den kvalitet, som vi har brug for? Nej, det er der ikke. Derfor bliver vi jo nødt til at være meget omhyggelige i forhold til dem, vi har at lave forretninger med”, siger han.

I alt kostede Deloittes rapport om Mercuria 156.000 kroner ifølge en aktindsigt hos Aalborg Forsyning. Udgiften er delt mellem Aalborg Forsyning og Fjernvarme Fyn, der sidste år købte kul for 250 millioner kroner hos Mercuria.

Den her rapport har taget et par måneder, og den har kostet Aalborg Forsyning 78.000, og der er blevet sat en masse folk på det – hvad er der kommet ud af det?

Jamen, der er jo kommet det ud af det, at man ikke kan påvise, at formålet med holdingselskabets registrering på De Britiske Jomfruøer skulle være skatteunddragelse. Og man kan heller ikke konstatere, at der er noget, som tyder på, at man har benyttet sig af det. Sagen drejede sig om registreringen af det her holdingselskab i det pågældende land, og det er vi så gået i gang med at undersøge, og ja, det har været dyrt, men det er der ikke noget at gøre ved.

Som vi også har skrevet om, så ligger Mercurias ejerskab jo i en række holdingselskaber i flere skattelylande. Har rapporten gjort jer klogere på, hvorfor det er lavet på den måde?

Nej, altså det man siger, det er, at der kan være mange forskellige grunde til, at man gør det på den måde, og man har ikke kunnet påvise, at hensigten har været skatteunddragelse, men det er jo ikke fordi, man så har sagt, det har de så gjort af andre grunde. Vi er jo stadig i en dialog med Mercuria, hvor vi stadig bliver ved med at stille spørgsmål og få svar, så derfor er processen ikke slut for vores vedkommende.

Det er jo en ejerskabsstruktur, der ligger på Cypern og de britiske Jomfruøer og Marshalløerne og Guernsey – altså lande, som har nogle ganske få ting til fælles, blandt andet det, at selskabsskatten er noget nær nul, hvis ikke nul, på flere af dem. Hvorfor tror du, at Mercuria har lavet det sådan?

Jamen se, det har jeg ikke nogen teori om. Vi er jo ikke gået ind i den her sag for at have teorier om, hvordan det er. Det var for at finde ud af, om vi kunne påvise, at der faktisk var tale om skatteunddragelse. Og det er det, vi har undersøgt, og vi har fået det svar, at det kan man ikke påvise. Men det handler jo ikke om, at jeg skal gå rundt og have en teori om, hvorfor virksomhederne har gjort forskellige ting.

Men der kan man sige, at du taler om, hvad man kan påvise og hvad hensigten er med at lave sådan en konstruktion. Altså for at se sådan noget, så skal man vel have adgang til Mercurias interne regnskaber og e-mails og sådan noget, og det vil man vel aldrig kunne se med sådan en undersøgelse, I har lavet?

Denne undersøgelse kan jo vise, hvad der er synligt, og hvad man kan finde ud af sådan udefra. Og så har vi jo den mulighed, og den benytter vi os af, når vi er i dialog med virksomheder som Mercuria og andre, at vi kan stille spørgsmål til dem, og så får vi svar. Og den proces er vi ikke færdige med, så derfor er den her proces på den måde ikke slut. Men i forhold til at lave en ekstern undersøgelse af det, så er vi kommet så langt.

Vi har jo også søgt og fået aktindsigt i den rapport, og noget af det, jeg studser over, det er, at det er en søgning i åbne kilder. Det vil sige, at der er søgt på en række af de selskaber, som indgår i konstruktionen, om de har været dømt i forbindelse med skattesvig og skattesvindel. Men en anden ting er jo det her med, at man laver aggressiv skatteplanlægning, som jo ikke er ulovligt. Altså det er jo ikke noget, I kan undersøge på den måde. Hvad tænker du om det?

Nej, men nu har vi jo i første omgang lagt vægt på at få undersøgt, om det kunne påvises, at de har gjort det her for at lave skatteunddragelse. Det kan så ikke påvises. Kan man så sige, at alting er godt og i den skønneste orden? Nej, jo ikke med sikkerhed, og det er derfor, vi fortsætter med at være i dialog med dem. Og når vi så bruger noget energi på at være i dialog med dem, så er det jo også ud fra en vurdering af, hvordan det her marked i øvrigt ser ud. Altså vi er i den ulyksalige situation, at vi i hvert fald frem til 2027-2028 skal købe kul. Og det skal vi jo. Det er en præmis. Så derfor må vi også se på, jamen er det sådan, at der findes et utal af alternativer, som kan levere kul i den kvalitet, som vi har brug for? Nej, det er der ikke. Så derfor bliver vi jo nødt til at være meget omhyggelige i forhold til dem, vi har at lave forretninger med.

I havde det oppe at vende på bestyrelsesmødet for nylig. Hvad var det helt konkret, I besluttede i forhold til fremtidens samarbejde med Mercuria?

Vi besluttede, at rapporten ikke gav anledning til at ændre i vores forretningsforbindelser med Mercuria. Altså at vi fortsat køber hos dem. Det var konklusionen. Og så var konklusionen i øvrigt også, og den er vi jo tilfredse med, at man fra administrationens side stadigvæk arbejder videre med gennem dialogen med Mercuria at få klarlagt det, der kunne være usikkerhed omkring.

Men man kan sige, at den dialog, I har haft med Mercuria indtil videre, har været præget af, at de jo ikke rigtig har ønsket at svare jer. Nogle gange er der jo gået flere måneder, hvor I skulle rykke dem flere gange, før de ville svare på noget.

Det er indtrykket, at det går bedre med dialogen. Det går i hvert fald hurtigere med dialogen.

Men vil det være sådan, at I vil afkræve svar på de ting, før I vil indgå kontrakter med dem igen?

Nej, men altså nu har vi gennemført den her undersøgelse, hvor vi skulle finde ud af, om det skulle have forretningsmæssige konsekvenser i forhold til dem. Der er konklusionen, at det får det ikke. Og så er den anden konklusion, at vi her som med andre steder, hvor der kan være relevante spørgsmål at stille, at dem stiller vi så.

Du har jo tidligere talt imod det her med skattespekulation og brugen af skattely til sådan noget som aggressiv skatteplanlægning. Altså den ikke-ulovlige del af det. Hvis ikke sådan en selskabskonstruktion som denne her kan få dig til at reagere, hvad skal der reelt så til? Det er jo svært at bevise, hvad intentionen med at ligge et bestemt sted er.

Vi er jo i den her situation nødt til at forholde os til den anden udfordring, vi har. Nemlig, at vi, efter at vi sanktionerede Rusland, skal skaffe kul til at levere varme til borgerne i Aalborg Kommune. Og det spiller selvfølgelig også ind, når man har et marked, hvor det at finde virksomheder, som på alle måder opfører sig eksemplarisk, kan være rigtig, rigtig svært. Så derfor må vi ligesom sige, vi går ind og kigger på, er der tale om konkrete overtrædelser af det, vi synes man ikke må overtræde? Nej, det er der ikke. Og hvis der så er nogle ting i deres adfærd, som får os til at stille nogle spørgsmål, så stiller vi de spørgsmål. Jeg ville da virkelig, virkelig ønske, at vi var i en markedsmæssig situation, hvor det var sådan, at vi kunne lægge et hårdere snit i forhold til, hvem vi handlede med. Men det er ikke realiteten.

Men hører jeg dig også sige, at så må man gå på kompromis med nogle værdier?

Jamen altså, for mig er der jo sådan set ikke nogen tvivl om, at når vi skal sikre, at vi stadig har kul, som gør, at vi kan producere varme, og det skal være noget kul, som også er i stand til at leve op til de miljømæssige krav og andre krav, som der stilles for det, så spiller det selvfølgelig ind i, i forhold til, hvordan vi handler. Altså det gør det jo.

Aalborg Kommune brander sig selv som Skattelyfri Kommune. Det store åbne spørgsmål, det er jo, altså ærligt talt… Hvis man køber kul for over 600 mio. kr. af et selskab, der er ejet i ikke bare ét, men altså i en række af notoriske skattely-lande, hvor virksomhedsskatten nærmer sig nul, hvordan kan I så stadig kalde jer for en skattelyfri kommune?

Der er to ting at sige til det. Det ene er, at det jo ikke er kommunen, der handler. Det er et kommunalt ejet selskab, som har sin egen politik i forhold til indkøb og CSR osv. Det er det første, der er at sige. Så kan man sige, så kunne Aalborg Kommune som ejer sige, at det skal I agere anderledes på. Det har Aalborg Kommune ikke gjort. Aalborg Kommune har sådan set accepteret som ejer de argumenter, vi har fremført, nemlig at vi gør, hvad der overhovedet er muligt for at få undersøgt, om der reelt sker skatteunddragelse ved de her konstruktioner, og om det har været hensigten. Og vender tilbage og siger at vi konstaterer, at det kan vi ikke sandsynliggøre eller påvise på nogen som helst måde, og så siger man, at det er så i den her konkrete situation for Aalborg Kommune en meget acceptabel måde at håndtere det.

Men kan du ikke forstå, hvorfor det måske kan virke lidt mærkeligt for borgerne i Aalborg, at man har vedtaget de her principper og erklæringer, og man fra kommunens side siger, at man ikke vil handle med firmaer i skattely, og så går deres forsyningsselskab alligevel ud og køber for mange hundrede millioner kroner af et firma, der ligger i skattely?

Det er mit indtryk, at når vi forklarer, hvordan den her sag hænger sammen, at der ikke er ret mange mennesker i Aalborg Kommune, som har svært ved at forstå det. Der er ikke nogen, der har givet udtryk over for mig, at de har svært ved at forstå, at vi er i en situation, at vi ikke ønsker at handle med virksomheder, som benytter sig af skatteunddragelse. Det forsøger vi så godt som vi overhovedet kan at leve op til. Men at vi også har en forpligtelse over for borgerne i Aalborg Kommune til at sikre, at der stadig er et varmeværk, som er i stand til at levere varme. Den logik er det mit indtryk, at de fleste mennesker i Aalborg godt kan forstå.

Sådan bruger milliardærerne deres penge

Når 210.000 danske varmekunder betaler deres regning, så forsøder det tilværelsen yderligere for de tre milliardærer, der sidder i den absolutte top af den internationale energihandels-mastodont Mercuria.

Mercuria blev stiftet i 2004 af makkerparret Marco Dunand og Daniel Jaeggi. De to schweizere mødte hinanden på et universitet i Geneve og dannede siden også parløb hos bl.a. investeringsbanken Goldman Sachs. På blot 15 år er Mercuria vokset i uhørt tempo og konkurrerer i dag direkte med andre energihandels-selskaber, der har været på markedet i mange årtier. Sidste år omsatte Mercuria for omkring 1,3 billioner kroner og endte med et overskud på over 20 milliarder kroner – mere end en fordobling i forhold til rekordåret 2021.

I videoen kan du få et indblik i hvem ejerne i Mercuria er. Video: Signe Grindtvig Müller / Danwatch

Marco Dunand og Daniel Jaeggi – der i branchen går under kælenavnene Bambi og Godzilla for deres good cop/bad cop-rutine – kontrollerer sammen med den mere ukendte brite Magid Nabil Shenouda i dag hele Mercuria-konglomeratet, der omfatter intet mindre end 245 selskaber verden over. Alt sammen samlet under et holdingselskab på det Britiske Jomfruøer og et skuffeselskab på Guernsey.

Dunand og Jaeggi, der begge er schweiziske statsborgere, optræder på det økonomiske tidsskrift Bilans årlige liste over alpelandets allerrigeste. Tidsskriftet anslår hver af de tos formuer til at ligge på omkring 6,3 milliarder kroner.

Et slot, et palads og en hesteranch i Texas

Mens det for tredjemanden, Magid Nabil Shenouda, er meget sparsomt med oplysninger om privatlivet, så er det muligt at stykke et billede sammen af makkerparret Marco Dunand og Daniel Jaeggi, der ikke overraskende afslører et liv på absolut 1. klasse. 

For eksempel afslørede Marco Dunand i et interview i 2016, at han havde købt et gammelt historisk stenslot i de schweiziske alper for en ukendt sum i noget, der mest af alt mindede om et impulskøb:

“Slottet var i meget god stand. Jeg shoppede lidt rundt, og inden for 30 minutter havde jeg besluttet mig”, fortalte han.

Foto: Château de Lucens / Wikimedia Commons

Et gammelt palads er det også blevet til for Marco Dunand, der er medejer af det storslåede Villars Palace nær Genèvesøen for foden af de schweiziske alper. Paladset er i dag ombygget til 5-stjernet luksushotel.

Også Daniel Jaeggi kan finde ud af at bruge af sin fortjeneste. Han har blandt andet købt en enorm hesteranch i Texas til sin datter, hvor både datteren og han selv ynder at dyrke cowboy-sporten cutting.

På videoen kan du se Jaeggi give den gas i sadlen:

Til daglig bor Dunand og Jaeggi i hver deres villa på modsatte sider af Genèvesøen. Begge i første række til vandet, og begge med swimmingpools. Dunand desuden med tennisbane, Jaeggi med klassisk velplejet have (Jaeggi solgte for nylig sit tidligere hus, der havde tennisbane, til Argentinas tidligere indenrigsminister og flyttede fra anden række til første række til vandet).

Selv om Mercuria ultimativt ejes af tomme holdingselskaber på Cypern, De Britiske Jomfruøer og Guernsey, bor og arbejder de tre ejere ved Genève, Schweiz.