Danwatch har i den seneste tid sat fokus på Forsvarets træningsmissioner i Afrika. Vi har blandt andet afsløret, at Frømandskorpset har trænet borgerkrigstropper i Cameroun, som de vidste blev indsat mod egen befolkning.
Læs alle artiklerne her:
Den 23. marts 2018 stod danske frømænd på en militærbase i det sydvestlige Cameroun og trænede specialstyrker fra Camerouns militær.
Samtidig nærmede tropper fra samme hær sig byen Bole 45 kilometer nordøst fra den danske træning. De var på jagt efter engelsksprogede separatister og sympatisører i civilbefolkningen, der ønskede selvstændighed fra den fransktalende del af landet under den autoritære præsident Paul Biya.
Da de camerounske soldater nåede frem til landsbyen, begyndte uhyrlighederne.
En 43-årig camerounsk mand var på vej hjem til sin familie efter et besøg i en anden by. Men han blev blokeret af hærens soldater ved en bro i udkanten af Bole.
“Pludselig kunne jeg se en kæmpe røgsky og det gik op for mig, at Bole var blevet sat i brand. Mellem røgen var der sporadiske skud”, fortæller manden, der er anonym af hensyn til sin sikkerhed, til Human Rights Watch.
“Da jeg vendte tilbage, var mit hus brændt ned, og min mor var brændt inde. Da militæret kom, løb min kone og børn, men min mor kunne ikke. Hun led en forfærdelig død. Vi fandt kun hendes hoved og indvolde. Alt andet var brændt”.
Danwatch afslørede for nylig, at Frømandskorpset i 2018 trænede camerounske specialstyrker, som man vidste først skulle “indsættes mod egen befolkning” i den camerounske borgerkrig. Civile blev henrettet og huse blev sat i brand under operationerne, hvor dansk-trænede camerounske soldater deltog. Men træningen af borgerkrigssoldaterne fik lov til at fortsætte af Forsvarsministeriet.
Nu kan Danwatch afsløre, at mens træningen af de camerounske tropper efterfølgende blev gennemført i foråret 2018, havde den camerounske hær travlt med at sætte landsbyer i flammer helt ned til 45 kilometer væk fra den danske træning.
Faktisk var den camerounske hær i gang med en systematisk afbrændingskampagne af landsbyer i foråret 2018, ført an af specialstyrkerne fra BIR, der samtidig modtog dansk træning i samme borgerkrigsramte region, hvor nedbrændingerne foregik.
Forsvaret har i redegørelser til Forsvarsministeriet tidligere forsvaret sine træningsmissioner i Cameroun med, at der ikke var geografisk overlap mellem de forbrydelser, den camerounske hær begik og den danske træning af samme hær.
Men den udlægning falder nu til jorden.
“Det er vanvittigt, at Danmark trænede Camerouns hær i foråret 2018 i Sydvest-regionen, hvor samme hær var i gang med systematisk at brænde landsbyer ned”, siger Billy Burton, Cameroun-ekspert og medgrundlægger af databasen Cameroon Database of Atrocities.
Lektor ved Forsvarsakademiet, Thomas Mandrup, undrer sig over, at Forsvarets Efterretningstjeneste, som indsamler efterretninger, når danske soldater er udsendt, tilsyneladende ikke har været mere opmærksomme på borgerkrigens eskalering, mens den danske træning stod på.
“Det kan være svært at få øje på, at vi havde så store interesser i Cameroun, at det var nødvendigt at fortsætte træningen af den camerounske hær under borgerkrigen i 2018, hvor de begik så mange overgreb”, siger Thomas Mandrup til Danwatch.
Forsvaret er ikke vendt tilbage med svar på vores spørgsmål inden udgivelse. Forsvarets Efterretningstjeneste skriver i et svar til Danwatch, at de ikke kommenterer på konkrete sager.
Af en aktindsigt fra Forsvarskommandoen fremgår det, at Frømandskorpset trænede de camerounske specialstyrker COPALCO tre gange i løbet af marts, april og maj 2018.
Træningen i marts foregik i regi af den amerikanske maritime militærøvelse Obangame Express, mens træningerne i april og maj var selvstændige danske træningsmissioner, som officielt havde til formål at styrke kampen mod pirateri i Guineabugten, hvor danske rederier har kommercielle interesser.
Som i de forgangne år foregik den danske træning i den engelsktalende Sydvest-region. Men nu var regionen blevet centrum i borgerkrigen, der brød ud i oktober 2017, efter engelsktalende separatister erklærede Nordvest og Sydvest-regionen for en selvstændig stat ved navn Ambazonien.
Da Frømandskorpsets træning faldt i foråret 2018, var den camerounske hær i gang med en brutal nedkæmpning af oprøret. Talrige af de brutale hændelser som landsbyafbrændinger og drab på civile foregik under 100 kilometer fra de danske træninger, enten samtidig med eller i perioden omkring de danske træninger af samme hær, som begik uhyrlighederne.
Samtidig boede de danske frømænd på et hotel kun 17 kilometer væk fra Buéa Central Prison, hvor adskillige fanger blev tortureret og dræbt af den camerounske hær ifølge en rapport fra Amnesty International. Mændene var blevet taget til fange under militæroperationer omkring byen Mamfé, hvor dansk-trænede camerounske styrker deltog.
Hærens nedbrænding af landsbyer i Camerouns Sydvest-region opstod ikke som et nyt fænomen midt under den danske træningsmission i marts 2018. Der var adskillige blinkende alarmlamper i ugerne op til træningen.
I januar brændte hæren landsbyen Kwakwa ned, kun 53 kilometer væk fra basen, hvor den danske træning skulle foregå det følgende forår. Syv civile blev dræbt under angrebet ifølge Human Rights Watch.
“Kwakwa er en af krigens mest notoriske nedbrændinger af en landsby, hvor folk blev pulveriseret i deres egne hjem”, siger Emma Osong, en sydcamerounsk menneskerettighedsfortaler, til Danwatch.
I februar 2018 – måneden inden den første af tre danske træninger af camerounske styrker under borgerkrigen – bragte Reuters en artikel om, at den camerounske hær brændte landsbyer ned i samme region, og at tusindvis af civile var flygtet til nabolandet Nigeria.
“Hæren – som normalt bør opretholde lov og orden og beskytte ejendom og liv – går amok i landsbyer, brænder huse ned, brænder madlagre og folks butikker af. Alt er plyndret. Det er utroligt. Det er uacceptabelt. Og det er inhumant”, sagde den camerounske lovgiver Joseph Banadzem til mediet VOA i februar 2018.
Mens Frømandskorpset træner camerounske styrker under Obangame Express i marts 2018, er korpset samtidig på en fact finding-mission i området omkring den camerounske kystby Limbe. Her skal de undersøge sikkerhedssituationen, inden de selvstændige danske træninger af camerounske styrker i april og maj. Det viser en aktindsigt, som Danwatch har fået af Forsvarskommandoen.
Hele regionen er på dette tidspunkt underlagt udgangsforbud efter kl 21 på grund af den dagligt eskalerende sikkerhedssituation. Men det får ikke Frømandskorpset til at genoverveje, om næste træning skal gennemføres.
Frømandskorpset vurderer trods udgangsforbuddet i hele regionen, at situationen i Idenau og Isongo – militærbaserne hvor de danske træninger i Sydvest-regionen foregik – “er fredelig uden ændringer i normalbilledet siden sidste besøg i december 2017”.
Men selvom situationen på disse to steder var stabil i foråret 2018, stod resten af regionen bogstavelig talt i flammer.
“Hæren var simpelthen i gang med en systematisk afbrændingskampagne af landsbyer i den periode i Nordvest og Sydvest-regionen. Folk var på flugt fra den camerounske hær og gemte sig i bushen, mens Danmark var i gang med at træne samme hær”, siger Cameroun-eksperten Billy Burton.
Mens Forsvaret er på fact finding-mission i Sydvest-regionen, vurderer FN’s Flygtningeorganisation UNHCR, at mindst 40.000 mennesker er blevet internt fordrevne som følge af hærens operationer i regionen. I maj, hvor den sidste danske træning finder sted, er antallet af internt fordrevne i regionen mere end firedoblet til 160.000 mennesker.
Ifølge databasen Armed Conflict and Events (ACLED) mistede mere end 384 mennesker livet i borgerkrigen i Nordvest og Sydvest-regionerne fra marts til maj 2018.
Den camerounske menneskerettighedsorganisation CHRDA (Centre for Human Rights and Democracy in Africa) berettede i maj 2018, at 50 landsbyer var blevet nedbrændt i Sydvest og Nordvest-regionen i de første fem måneder af 2018.
BBC udgav i juni 2018 indslaget Burning Cameroon: Images you’re not meant to see, der ligeledes dokumenterer nedbrænding af en række landsbyer i Sydvest-regionen mellem januar og maj 2018. Flere af dem ligger tæt på de danske træninger både geografisk og tidsmæssigt.
Den 29. april – i en mellemliggende periode mellem to danske træninger – bliver landsbyen Munyenge brændt ned. Den ligger 45 kilometer fra Isongo-basen, hvor Frømandskorpset plejer at afholde de selvstændige danske træningsforløb af camerounske specialstyrker.
“Da de kom til landsbyen begyndte de at skyde op i luften. Alle løb ind i bushen. De skød nogle civile den dag og dræbte dem. Om aftenen begyndte de at brænde nogle af husene ned omkring dem. De brændte et helt kvarter ned den dag”, fortæller et øjenvidne i Munyenge til BBC.
“De dræbte en person og skar hans hoved af. Liget lå og rådnede, men ingen kunne begrave det”.
Det var specialstyrkerne fra BIR, som brændte husene ned. Måneden inden modtog BIR dansk træning under Obangame Express-øvelserne ifølge et svar fra Forsvarskommandoen til Danwatch.
Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch udgav i juli 2018 rapporten “The killings can be stopped”. Organisationen dokumenterede nedbrænding af huse i 20 landsbyer i Sydvest og Nordvest-regionen begået mellem januar og juni 2018.
“Da jeg rejste gennem de engelsktalende regioner i april 2018, fik jeg hurtigt en fornemmelse af, at tingene ikke var normale. Folk var urolige og paranoide, boligkvarterer og landsbyer var brændt ned og der var soldater til stede på alle hovedveje,” siger rapportens forfatter Jonathan Pedneault, der ikke længere arbejder for Human Rights Watch.
“Hvis det danske Forsvar havde et minimum af interaktion med de lokale, burde de have vidst, at der var en konflikt i gang i området, og at den var kompleks. Der var ingen gode sider”.
At Forsvaret forberedte at træne camerounske specialstyrker, mens landet langsomt sank ned i en blodig borgerkrig, skabte bekymring tilbage på Specialoperationskommandoens hovedkvarter på Flyvestation Aalborg.
I en aktindsigt fra Forsvaret fremgår det i en intern rapportering, at Orlogskaptajn Kristoffer Kruuse allerede i december 2017 appellerer til, at situationen i Cameroun bør overvåges nærmere op til kommende træninger i foråret 2018.
“De hårdhændede udmeldinger (fra Camerouns militær, red.) og den indenrigspolitiske situation repræsenterer en ustabil situation, hvilket appellerer til at den indenrigspolitiske situation i Cameroun bør monitoreres af Udenrigsministeriet og Forsvars Efterretningstjeneste”, skriver Kruuse i en orientering til Forsvarskommandoen.
Danwatch har spurgt Forsvaret om orlogskaptajnens interne appel blev videregivet til Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Udenrigsministeriet. Forsvaret er ikke vendt tilbage med svar inden deadline.
FE skriver til Danwatch, at de svarer ikke på spørgsmål om konkrete sager. Udenrigsministeriet skriver, at de ikke kan finde dokumentation for, at de modtog en sådan appel fra Forsvaret.
Danwatch har forelagt hændelsesforløbet til lektor ved Forsvarsakademiet Thomas Mandrup, som blandt andet har forsket i stabiliseringsoperationer i Afrika.
Han mener ikke, at frømændene nødvendigvis har vidst, at der blev brændt landsbyer af, mens de trænede Camerouns hær. Og i så fald er det ikke første gang, soldater er uvidende om, hvilke uhyrligheder der foregår udenfor militærbasens mure.
“Vi har før set en meget værre sag i Kiwanja i DR Congo, hvor 150 mennesker blev massakreret cirka én kilometer væk fra en base, hvor 100 indiske FN-soldater holdte til, uden at der blev grebet ind, fordi de var underbemandet og manglede efterretninger” siger han.
Alligevel er der ifølge Mandrup grund til at undre sig over, at man fra dansk side tilsyneladende ikke var opmærksom på de overgreb, der fandt sted i regionen for de danske træninger, når internationale medier rapporterede om landsbyafbrændinger i regionen i ugerne op til træningerne.
“Der er som regel en taktisk efterretningsindsats fra FE og politisk støtte fra Udenrigsministeriet, som skal understøtte en træningsmission som denne”, siger Thomas Mandrup.
“Når der bliver skrevet bekymret hjem som orlogskaptajnen gør her, må man formode, at der var nogen, der tjekkede op på det og undersøgte det. Der kan man undre sig over, om nogen måske har sovet i timen, hvis de ikke har opfanget det her”.
Den 20. juli 2018 rejser Frømandskorpset en sidste gang på fact finding-mission til Sydvest-regionen i Cameroun.
Sikkerhedssituationen skal udredes inden “Specialoperationskommandoens aktiviteter fremadrettet mod præsidentvalg d. 7. oktober 2018”, fremgår det af en rapport fra turen, som Danwatch har fået aktindsigt i af Forsvarskommandoen.
Flere af Frømandskorpset møder bliver aflyst af sikkerhedshensyn og situationen i området er “mere uropræget” end sidste besøg i maj, fremgår det af rapporten. Nogle områder kan danskerne ikke få adgang til pga. “skyderier”.
En dansk træning, som var planlagt i august, aflyses.
Og denne fact finding tur i sommeren 2018 – hvor de fleste møder aflyses og det i stigende grad er usikkert for danskerne at opholde sig i områder, hvor man har trænet camerounske soldater igennem tre år – bliver altså enden på det danske militære engagement i Cameroun.
Fra 2019-2022 følger regeringen en ny anti-pirateri-strategi, og Cameroun er ikke længere en del af planerne. Nu vil man fokusere på Nigeria og Ghana.
I dag fortsætter den camerounske borgerkrig på fuldt blus. Sidste uge blev omkring 30 landsbybeboere dræbt i det nordvestlige Cameroun i en fejde over landjord. Engelsktalende separatister spillede en nøglerolle i volden.
Senere på ugen var de dansk-trænede specialstyrker fra COPALCO involveret i endnu en aktion under borgerkrigen, hvor de ifølge et pro-separatistmedie anholdte en separatistleder. På billeder fra aktionen sidder 11 mænd og én kvinde anholdt på jorden med forpinte ansigter.
Florian Elabdi
Oscar Rothstein
