Maria Skipper Schwenn, direktør i brancheorganisationen Danske Rederier, ved det udmærket godt.
“En etbenet pirat er ikke let at forklare”, siger hun.
Hun snakker om Lucky Francis, en 40-årig nigeriansk mand, der den 28. november blev dømt i Københavns Byret for at have affyret skud mod en dansk helikopter og Frømandskorpset i Guineabugten ud for Vestafrikas kyst. Undervejs blev han selv skudt i benet.
Dommen sætter foreløbigt punktum på det danske forsvars piratjagt i verdens farligste farvand.
Sømissionen har været heftigt kritiseret og er blandt andet blevet kaldt “den dårligst forberedte længe”. Men i et interview med Danwatch står direktør i Danske Rederier, Maria Skipper Schwenn, fast på, at fregatten Esbern Snare havde sin berettigelse i Guineabugten. Hun ser også gerne, at missionen bliver genoptaget.
Samtidig efterlyser hun, at ejerne af lasten ombord på rederiernes skibe – inklusiv de store olieselskaber – gør en større indsats for at komme truslen til livs, og at Danmark styrker sit diplomati i Afrikas største økonomi.
Det er et usædvanligt turbulent forløb, der nu er ført til dommen mod Lucky Francis.
I februar 2020 råbte Danske Rederier op og krævede “politisk handling” på de stadig flere piratangreb mod skibe i Guineabugten. I maj 2021 besluttede et bredt Folketing at sende fregatten Esbern Snare, en Seahawk-helikopter og 195 besætningsmedlemmer afsted til Guineabugten for at beskytte den danske handelsflåde.
I november 2021, kort efter ankomst, havnede danske soldater i ildkamp med en båd formodede pirater, herunder nu etbenede Lucky Francis. Og i februar 2022, halvanden måned før tid, blev fregatten så trukket hjem for at slutte sig til NATO’s reaktionsstyrke i Østersøen.
Da Folketinget besluttede at sende Esbern Snare til Guineabugten, var pirateriet på sit højeste. Blandt andet var tre danske handelsskibe fra rederierne Mærsk og TORM blevet blevet forsøgt kapret kort forinden.
I dag, takket været en bred vifte af tiltag, er truslen faldende med kun 12 hændelser og ingen kidnapninger registreret i første halvdel af 2022.
Danwatch satte i sommer fokus på Forsvarets træningsmissioner i Afrika. Officielt handlede træningerne om ruste vestafrikanske tropper til kampen mod pirater, men vi kunne blandt andet afsløre, at Frømandskorpset fra 2016-2018 trænede borgerkrigssoldater i Cameroun, som Forsvaret vidste blev indsat mod egen befolkning.
“Vi har ikke belæg for at sige, at det direkte har noget med Esbern Snare at gøre, men det er nærliggende at tænke, at fregatten i hvert fald har været en medvirkende faktor. Når det så er sagt, så oplever vores medlemmer altså stadig, at truslen eksisterer. Angrebene kan så let som ingenting vende tilbage”, siger Maria Skipper Schwenn.
Et eksempel er den sydkoreanske tanker B Ocean ejet af SK Shipping, der den 24. november i år blev den kapret af otte bevæbnede mænd, som tappede skibet for olie.
Andre steder i verden, især ved Adenbugten ud for Afrikas østkyst, kan rederierne i høj grad selv holde piraterne stangen med hjælp fra private vagtværn. Men i Guineabugten forbyder de fleste kyststater, heriblandt den største af dem, Nigeria, skibe i at sejle i havn med bevæbnede vagter.
Derfor ser Danske Rederier gerne, at Danmark igen tager medansvar for pirateribekæmpelsen i området.
“Vi er ikke politisk tonedøve. Krigen i Ukraine har åbenlyst ændret de forsvarspolitiske prioriteter, og det anerkender vi fuldstændig. Men det er vigtigt for os, at en ny indsats vil kunne blive iværksat med kort varsel. Det kan være med Esbern Snare, men det kan også sagtens være en mindre, mere fleksibel model end en fregat”, siger Maria Skipper Schwenn.
Kritikken af Esbern Snare har især handlet om, at Folketinget sendte fregatten afsted på en solomission – og ikke som en del af en større, international flådekoalition i tæt koordination med Guineabugtens kyststater. “Hasarderet”, kaldte SF’s Holger K. Nielsen det i et interview med netmediet Olfi.
Daværende forsvarsminister Trine Bramsen forsvarede sig med, at Esbern Snare først og fremmest skulle have en afskrækkende effekt.
Derfor mente hun ikke, at det var et problem, at Danmark for eksempel ikke havde aftaler om udlevering af eventuelle tilfangetagne med kyststaterne. Nigeria, hvor Lucky Francis er fra, eksempelvis.
Men bare få uger efter skete så det, Trine Bramsen ellers havde forsvoret: Den danske udsendinge havnede i ildkamp og måtte tage en båd formodede pirater til fange.
Danske Rederier forstår godt kritikken.
“I den perfekte verden havde vi selvfølgelig været en del af en bredere, international flådestyrke, og vi havde også haft udleveringsaftaler. Men vi lever desværre ikke i en perfekt verden”, siger Maria Skipper Schwenn.
Skal vi ændre på det, må andre spillere også kommer på banen, vurderer Danske Rederier: Olieselskaberne, der er rederiernes primære kunder i Guineabugten.
“Rederierne oplever, at de står meget alene med at råbe myndighederne op. Vi skal have ansvaret bredt ud. Der er jo også nogle virksomheder, der ejer lasten ombord på de skibe, som er mål for piraterne, og de bør også have en interesse i at komme problemet til livs”, siger hun.
I dag er der ingen af de største olieselskaber i regionen – Chevron, TotalEnergies, ENI, ExxonMobile, BP og Shell – der har skrevet under på den internationale søfartsorganisation BIMCO’s The Gulf of Guinea Declaration on Suppression of Piracy.
I den forpligter underskriverne sig på at “tilskynde ikke-regionale flåder til at arbejde sammen med Guineabugtens kyststater om at bekæmpe truslen fra pirater”.
“Vi har brug for, at rederiernes kunder gør mere for at rejse problematikken over for politikerne i deres hjemlande. Den vej igennem kan vi måske skabe opbakning til en international indsats”, siger Maria Skipper Schwenn.
Det er ikke alle, der mener, at det overhovedet giver mening at bekæmpe pirateriet i Guineabugten med fregatter. En af dem er den nigerianske forsker Tarlia Marclint, der i 2021 sagde til Danwatch, at flådemissioner ikke kan stoppe volden:
“Det er en kortsigtet tilgang og vil ikke løse problemet på længere sigt”, forklarede han. “Lande som Danmark bør investere i lokalsamfundene for at forbedre deres liv og udvikle lokalsamfundsbaserede sikkerhedsmekanismer, der præventivt kan addressere de problemer, som skaber vold og pirateri”.
Maria Skipper Schwenn medgiver, at en sømilitær indsats ikke kan stå alene. “Det er symptombehandling, men det er nødvendig symptombehandling”, siger hun.
Hun peger samtidig på, at Danmark siden 2015 har arbejdet med Guineabugtens kyststater inde på land for at ruste dem til kampen mod pirater.
I år har Frømandskorpset trænet deres ghanesiske kolleger, mens det danske forsvar, som Danwatch tidligere har afdækket, også har været i Cameroun for at klæde dem på til at bekæmpe pirateriet.
“Den type opgaver bakker vi op om som det lange, seje træk. Vi siger bare også, at vi er nødt til at gøre noget specifikt for at beskytte de besætninger, der sejler i Guineabugten nu og her”, siger direktøren.
I en aktindsigt, Danwatch har fået i forbindelse med en kommende evaluering af Freds- og Stabiliseringsfonden – en fond under både Udenrigs- og Forsvarsministeriet, der finansierer træningerne i Guineabugten – fremgår det, at de danske ambassader i Nigeria og Ghana vurderer, at det danske arbejde “er efterspurgt i regionen”.
Det fremgår imidlertid også, at ambassaderne mener, at Danmark har et diplomatisk efterslæb i Nigeria, og at der er behov for, at danske og nigerianske myndigheder “kommer hinanden nærmere”.
Citaterne stammer fra et referat i styregruppen for Freds- og Stabiliseringsfonden afholdt august i år, og siden er det dansk-nigerianske forhold kun blevet mere anstrengt. I dagene op til Lucky Francis’ dom blev afsagt, forlangte chefen for juridisk afdeling i Nigerias udenrigsministerium, Nicholas Ella, retsforfølgelse af de danske soldater involveret i episoden.
“Vi kræver en undskyldning fra Danmark til Nigeria for fregattens fremfærd”, lød det i et interview med Weekendavisen.
Danske Rederier ser også potentialet i en styrkelse af det dansk-nigerianske forhold.
“Det er selvfølgelig ikke noget, vi som branche kan gå direkte ind i, og det er svært at sige, hvad et bedre diplomatisk bånd mellem Danmark og Nigeria havde gjort i den konkrete sag”, siger Maria Skipper Schwenn.
“Men der er ingen tvivl om, at Nigeria er den vigtigste stat i Guineabugten, både kommercielt og i forhold til pirateriet. Derfor er det også afgørende, at der er den fornødne tillid mellem den danske og nigerianske regering”, fortsætter hun.
Imens fortsætter op mod 40 danske handelsskibe med at sejle ind i Guineabugten dagligt.
Oscar Rothstein