Kære læsere
Velkommen til denne uges nyhedsoverblik, hvor vi skal se nærmere på en mand, der ikke alene har ændret vores forbrug, men også den måde vores forbrug påvirker verden.
Vi skal også omkring oliespild, biobrændstof og bomuld. Så lad os komme i gang.
2. februar fortalte Jeff Bezos, at han til sommer træder tilbage som direktør i en af verdens største virksomheder, Amazon. Siden det hele begyndte som en onlineboghandel i 1994, er Jeff Bezos blevet verdens andenrigeste mand med en formue i omegnen af 1.160 milliarder kroner. Undervejs har han omkalfatret måden, varer sælges på, og udbredt en meget kritiseret filosofi, hvor medarbejdere konstant overvåges og måles for at tjekke, om de er effektive nok.
Kritikken af Amazon er så omfattende, at Wikipedia har dedikeret en hel side til det. Siden har referencer til 226 forskellige kilder. Nogle af dem handler om Amazons påståede massive skatteunddragelse, nogle om måden Amazon udkonkurrerer små forretninger på, nogle om anklager om dyremishandling, påstået antisemitisme, overvågning af kunder, men allerflest om forholdene for Amazons medarbejdere.
Amazon er blevet en af de virksomheder, som flest forbrugere forsøger at boykotte, men Amazon er i dag så godt som uundgåelig. Selv hvis du forsøger at boykotte nethandlen, hvor du i dag kan købe nærmest alting, så streamer du måske serier fra Netflix eller bruger andre hjemmesider, der har deres servere hos Amazon.
På mange måder legemliggør Amazon den moderne forbrugers største dilemma. Amazon har, som The Guardian skriver i en virkelig interessant historie, gjort det fuldstændig friktionsløst at handle på nettet, og på den måde ændret vores forbrug. Med få klik kan vi bestille lige det, vi har lyst til, hjem til os selv. Vi forventer, at det er nemt og bekvemt. Ja, nærmest magisk, men:
“Den sande kilde til din magiske kraft, dens sande omkostninger, er livet for en arbejdstager, der i tiltagende grad udnyttes og kontrolleres”, skriver The Guardian.
Her er fire nylige eksempler på disse omkostninger.
En appeldomstol i Holland har afgjort, at Shells nigerianske datterselskab skal betale erstatning til landmænd, som i 2008 fik ødelagt deres levegrundlag af et olieudslip fra Shells olieledning. Dommen er meget betydningsfuld, da det er den første af den slags appelsager, hvor ofrene vinder sagen, men også fordi at et internationalt selskab bliver holdt ansvarlig for problemer hos datterselskabet, skriver Forbes.
Det er efterhånden blevet en rigtig sørgelig føljeton i dette nyhedsoverblik, men igen er der ubehagelige nyheder fra Kina, hvor den muslimske minoritet uighurerne bliver undertrykt af det kinesiske styre. Nu siger kvinder, der har været interneret i genopdragelseslejre, at de har været udsat for systematisk voldtægt og tortur, skriver BBC i en forstyrrende, men vigtig historie.
En monopollignende situation i det usbekiske landbrug har i årevis resulteret i, at bomuldsbønder bliver udnyttet. De bliver betalt meget lidt, hvis overhovedet noget for deres høst, og flere steder i Usbekistan er der slavelignende forhold. Men nu er nogle af bomuldsbønderne begyndt at sige stop, skriver RadioFreeEurope.
Indonesien har sat sig et ambitiøst mål om, at producere brændstof, der er “100 procent grønt”, fordi det udelukkende består af palmeolie. Det vil selvsagt øge efterspørglen på palmeolie, og det kan betyde, at regnskov vil blive fældet for at skabe plads, skriver Reuters.
Det var alt for dette nyhedsoverblik.
Tak, fordi I læste med!
Jonathan Tybjerg
