Det er ikke svært at forstå, hvorfor Ngorongoro i det nordlige Tanzania er et af Afrikas mest populære turistmål: søer, skov, sump, slette, savanne, højland og stejle skrænter, sekretærfugle og flamingoer, løver, hyæner, sjakaler, næsehorn, elefanter, giraffer, zebraer, vildsvin, bavianer, gnuer og flodheste. Ngorongoro har det hele.
Før coronapandemien besøgte over en halv million safari-entusiaster hvert år reservatet, heriblandt mange danskere, og den tanzanianske regering har planer om at tiltrække endnu flere. Efter langt tilløb begynder landets parlament i begyndelsen af april at behandle et lovforslag om at udvide Ngorongoro-området.
Turismen er særdeles vigtig for Tanzanias økonomi, men forslaget er alligevel kontroversielt. Udvidelsen af Ngorongoro betyder nemlig, at regeringen må tvangsflytte mere end 80.000 af det oprindelige folk masaierne, og det møder stor kritik fra en række organisationer og eksperter.
Den tanzanianske ngo PINGO’s Forum, der arbejder for oprindelige folks rettigheder, blandt andet ved Ngorongoro, advarer om, at turismen er skyld i deciderede menneskerettighedskrænkelser.
“Fordrivelsen vil få store konsekvenser for masai-folkene. Regeringen har en plan for at genhuse dem, men den er slet ikke tilstrækkelig og vil alvorligt forringe deres levevilkår”, siger Edward Porokwa fra PINGO’s Forum til Danwatch.
En lang række danske rejseselskaber tilbyder safarirejser til Ngorongoro. Flere af dem reklamerer endda med, at man kan komme på besøg hos masaierne. Danwatch har forholdt branchen konflikten mellem turismen og de oprindelige folks rettigheder. De selskaber, der har valgt at svare, medgiver, at det er dilemmafyldt at arrangere safarirejser i området, men påpeger, at turismen overordnet set er en fordel for både masaierne og Tanzania i det hele taget.
Det er da heller ikke selve turismen, der er problemet, siger Judy Kepher Gona, konsulent hos Sustainable Travel and Tourism Agenda, et kenyansk initiativ, der arbejder for at fremme bæredygtig turisme i Østafrika.
“Men det bliver nødt til at foregå på de lokales vilkår”, siger hun.
Masaiernes tilknytning til Ngorongoro er så stærk, at navnet på området efter sigende refererer til lyden fra deres karakteristiske koklokker. Alligevel har der i mange år været et ønske om at drive dem ud af terrænet – især siden oprettelsen af selve reservatet i 1959.
“Fordrivelserne var en forudsætning for dannelsen af Afrikas nationalparker. Man tvang lokalsamfund væk og skabte på den måde stykker af mere eller mindre uberørt natur”, siger Judy Kepher Gona.
Der er heller ikke meget nyt ved det aktuelle lovforslag fra den tanzanianske regering. Der er blevet tilføjet og slettet hist og pist, men i sin grundform var det allerede fremme i 2011. Dengang blev det lagt ned efter pres fra blandt andet det lokale distriktsråd, og i 2017 dømte East African Court of Justice så Tanzania til at droppe alle planer om at flytte masaierne ud af Ngorongoro, indtil en domstol har taget stilling til sagen.
Alligevel forsøger minister for naturressourcer og turisme, Damas Ndumbaro, nu igen at få udvidet reservatet. Hans ministerium vil lægge Lake Natron-bassinet og 1500 kvadratkilometers jagtlandskab ind under den statslige myndighed Ngorongoro Conservation Area Authority.
“Politikerne prioriterer turismeindtægterne over Masai-befolkningens rettigheder. De vil tiltrække flere trofæjægere og bygge nye hoteller til safarigæsterne”, siger Edward Porokwa fra PINGO’s Forum.
Ifølge den tanzanianske regering er det vigtigste imidlertid ikke at få flere kakifarvede turister ud på savannen. De siger, at det først og fremmest handler om beskytte dyrebar natur. Og det er også opfattelsen hos et af Danmarks største rejseselskaber:
“Planen med at re-allokere dele af Masai-befolkningen, som i dag lever i områderne omkring Ngorongoro, er ifølge vores oplysninger en del af regeringens bestræbelser på at beskytte og bevare naturen og de vilde dyr”, skriver CEO i Bravo Tours, Peder Hornshøj, i en mail til Danwatch.
Tanzania læner sig op ad FN-organet UNESCO, der i 1979 indlemmede Ngorongoro på FN’s verdensarvsliste. I 2019 udkom de med en rapport, der udtrykte bekymringer over udviklingen i reservatet, hvor naturen er stadig mere presset.
En af årsagerne er øget menneskelig aktiviteter. I dag bor der små 100.000 masaier i området, og deres kvæghold og semi-nomadiske færden truer Ngorongoros “utrolige universelle værdi” ifølge UNESCO.
Jacob Kristian Worsøe, ph.d-studerende på Center for Afrikastudier på Københavns Universitet, hvor han forsker i naturressourceforvaltning, genkender debatten fra koloniseringen af Afrika.
“De engelske kolonister i Østafrika brugte også naturbeskyttelse til at legitimere fordrivelsen af oprindelige folk. Det er et klassisk argument, der er blevet brugt mange gange gennem historien, og som altså stadig lever”, siger han.
Både Jacob Kristian Worsøe og Judy Kepher Gona fra Sustainable Travel and Tourism Agenda mener imidlertid, at tiden er løbet fra forestillingen om fordrivelserne som en slags økologisk nødvendighed. Studier viser, at oprindelige folk sagtens kan bidrage til naturbeskyttelsen.
“Det giver ikke mening at fordrive folk bare fordi, man vil passe på naturen i Ngorongoro. Sådan har man traditionelt tænkt, men det hænger ikke sådan sammen længere”, siger Judy Kepher Gona.
“I eksempelvis Kenya er der masser eksempler på, at masai-befolkningen, naturen og turismen trives side om side, hvis der bare er tilstrækkelig dialog og vilje til at finde bæredygtige løsninger.
Heller ikke Konventionen om Biologisk Diversitet, der er underskrevet af 176 lande, finder nogen modsætning mellem oprindelige folk og dyre- og planteliv.
“Forskning viser, at hvor oprindelige folk har kontrol over deres land og vand, trives økosystemer, skov og biodiversitet”, skrev de for nyligt i en analyse.
FAKTA
Mange danske rejseselskaber arrangerer rejser til Ngorongoro. Flere reklamerer endda med, at man kan komme på besøg hos Masaierne. Danwatch har forholdt dem planerne om at tvangsforflytte dem.
Afrika-rejser.dk, Africa Tours, Blixen Tours, Risskov Rejser, Afrikas Horisonter og South and East African Travel er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
“Vi har ikke været bekendt med sagen før nu og har derfor igangsat en undersøgelse med vores leverandør i Tanzania. Nyhavn Rejser ønsker at tage et socialt ansvar og tager derfor sagen meget alvorlig.”
“Ærligt troede jeg en dom tilbage for nogle år siden lukkede sagen, men jeg tager åbenbart fejl. Jeg husker også en del biologer og organisationers bekymring om voksende befolkning i de natur sårbare området med særlig sårbart dyreliv, men har ikke rigtig fulgt med siden.
Det viser jo egentlig blot at vi endnu engang må finde hoved og hale i hvorledes situationen står lige nu og jeg har her til morgen skrevet til TANAPA og vores partnere i Tanzania, for at høre dels hvorledes de ser sagen og hvorledes de forholder sig til samme.
Der skal ikke herske tvivl om vores standpunkt og udgangspunkt og der er heller ingen tvivl om at enhver tvangsflytning skal stoppes – og at vi kan være med til at presse på for samme, præcis som vi forsøger med kabelbanen på Kilimanjaro, der potentielt vil ødelægge uberørt skov samtidig med, at tusinder af jobs er i direkte fare.”
“Der bor 60 millioner mennesker i Tanzania, som alle er enormt afhængige af indtægten fra turismen. Så man kunne vende den rundt og sige, om ikke det er på tide at meget velstående masaier giver plads til at resten af befolkningen har en chance for at få brød på bordet?
Masaierne har altid klaret sig godt, med et stort antal dyr, land og de seneste år også en meget stor indtægt fra netop turismen, via besøg i deres landsbyer.
Så jeg vil absolut ikke sige at Masaierne lider under turismen. Om noget så profiterer de på turismen, og en moderne masai vil jo hellere tjene penge på turismen end at vogte kvæg.
Det er ret tydeligt når man har rejst så meget rundt i Tanzania som jeg har. Sidder faktisk på Zanzibar lige nu, hvor et meget stort antal masaier har slået sig ned, for at arbejde som sikkerhedsvagter på hotellerne.
Så kan man selvfølgelig sige at det er ærgerligt at der ikke er så meget tilbage af masaiernes oprindelige livsstil, men at fastholde dem i det fordi det er interessant at have oprindelige folk, synes jeg virker forkert.
Det er selvfølgelig altid trist når nogen må flytte fra deres hjem, men nu er masaierne netop nomadefolk, så hvis de bliver givet et tilsvarende godt stykke jord, tænker jeg at det er et lille offer, for at Tanzania som nation kan arbejde for økonomisk fremgang.
Vi bruger kun lokale guider. og behandler dem godt. Vi er som en lille familie. Vi betaler dem godt og har desuden holdt hånden over dem, under pandemien.
Vi bruger små lokale lodges, fremfor store internationale kæder.
Vores guider respekterer naturen og dyrene, og holder altid afstand, så safari-oplevelsen bliver på naturens præmisser.”
“Vi mener ikke, at Masaierne overordnet set lider under turismen i området – måske tværtimod. De lever også godt af den.
Vi forsøger løbende at tilpasse os en verden i rasende udvikling og forsøger at samarbejde med de lokale befolkninger, på disses præmisser.
Afrika udvikler sig hastigt i sine bestræbelser på at modernisere kontinentet, men en eksplosiv økonomisk vækst kombineret med en befolknings eksplosion lægger et voldsomt pres på alle ressourcer – og ikke mindst på naturen. Og medfører et hav af konflikter og dilemmaer. Det forventes eksempelvis at Afrikas befolkning vil fordobles før 2050, og således vil runde 2,5 milliard mennesker. Som en konsekvens reduceres naturbeskyttede områder konstant i disse år, med tab af flora og fauna til følge. Også i Tanzania.
Planen med at re-allokere dele af Masai befolkningen, som i dag lever i områderne omkring Ngorongoro, er ifølge vore oplysninger en del af regeringens bestræbelser på at beskytte og bevare naturen og de vilde dyr i et område som af UNESCO er erklæret for WORLD HERITAGE SITE.
Masaiernes oprindelige levevis som kvægnomader blev smadret allerede da Europæerne ved Berlin konferencen i 1884 besluttede sig for at kolonisere og opdele kontinentet og trække landegrænser. Sidenhen har den private ejendomsret holdt sit indtog, og flere og flere områder indhegnes, og Masaiernes mobilitet er derfor reduceret voldsomt. Men deres levevis har derudover ikke ændret sig det store, så de holder stadig enorme kvægflokke, og bruger træ til opvarmning og madlavning, og de har via deres møde med det moderne samfund fået en økonomi, der også giver dem adgang til at investere i mange andre ting, bl.a. geder. Geder, hvis græsningsform er totalt ødelæggende for græsarealer.
Denne levevis, kombineret med at Masai befolkningen i området omkring Ngorongoro på få år er vokset fra knap 10.000 til ca. 100.000, udgør en alvorlig trussel for hele økosystemet i området. Denne tilvækst af Masaier og i særdeleshed deres kvæg er man nødt til at bringe ind i ligningen også.
Bravo Tours kan naturligvis ikke støtte voldelige bortvisninger, som ikke er rodfæstet i demokratiske beslutningsprocesser, men vi har forståelse for en balanceret tilgang, hvor der skal være plads til oprindelige naturfolk samtidig med at der passes på naturen. (Masaierne er først indvandret og fordrev faktisk den oprindelige befolkning i området så sent som i det 17. årh.)
I den konkrete sag, bombarderes offentligheden med udsagn, der trækker i hver sin retning. Sandheden ligger som så ofte, i midten. Og der må jeg nok sige, at det er svært at finde en plads og en balance for en rejsearrangør, der bare vil gøre det bedste for alle parter.
Bravo Tours yder støtte og bidrag til Masai samfund flere steder i Kenya og Tanzania ved at benytte os af camps, der ligger på jord ejet af Masai klan familier. Så vores gæster betaler overnatningsbidrag og adgangsfee til disse områder, de såkaldte ”Private Conservancies” – penge der benyttes til skoler samt til sundhedsmæssige foranstaltninger.
Det, vi hører, er, at der hvor man gerne vil re-allokere Masaierne i den østlige del af Tanzania skulle være et særdeles frugtbart område, der er godt til kvægbrug – og ikke et sted hvor økosystemet er i fare i den forbindelse. I forhold til at et fantastisk og helt unikt naturområde som Ngorongoro er i alvorlig fare med den enorme tilgang af Masaier og deres kvæg over de seneste år, så skal man måske se det lidt som enten pest eller kolera, eller måske overlevelse for Ngorongoro som er beskyttet af UNESCO og World Heritage Site – men måske også forbedrede levevilkår for Masai folket i Tanzania.
Jeg vil gerne understrege, at jeg og Bravo Tours ikke har en generel holdning til dette, da der netop er mange sider af sagen og mange sandheder. Vi gør bare vores bedste for at turismen i Østafrika skal være så balanceret som muligt i forhold til dyrelivet, økosystemet og lokalbefolkningen. Og der er vi jo nok bare en lille brik i det store spil.”
“Vi har ekstremt travlt og har lige nu ikke ressourcer til at gå ind i en sådan debat. Turismen har jo generelt set en for- og en bagside, så vores svar vil ikke kunne gøres kort.”
“For det første så er vi af den indstilling at de oprindelige folk, i dette tilfælde Masai, bør respekteres og ses som en del af løsningen. Vi synes ikke om at de kommer i klemme som nævnt i artiklerne du har vedhæftet. Vi ønsker at oprindelige folk og lokale communities i øvrigt, behandles med respekt og ikke som objekter. Men vi er også bevidste om at vi i mange tilfælde ikke har indflydelse på hvad lokale regeringer gør.
Uden at påstå, at masaierne der lever i og omkring Ngorongoro krateret trives med den måde der i dag laves vildtpleje på, så er de specifikke cases der er vedhæftet primært fokuseret på områder hvor vi ikke – eller i meget lille omfang, har rejsende.
Så vi har har svært ved kompetent at udtale os om dette område specifikt. Når det er sagt så har jeg set lignende bekymrende løsninger andre steder i verden.
I forhold til de rejser vi arrangerer i Ngorongoro området kan jeg som et eksempel fortælle at den partner KILROY arbejder med i området altid inkluderer minimum 1 community experience skabt i fælleskab med Planeterra.
Vi har under Corona sat ekstra skub på arbejdet med bæredygtighed både på tværs af Gruppen og specifikt for KILROY brand. For gruppen har vi netop ansat en bæredygtighedskoordinator som skal bistå hele organisationen i forhold til bæredygtighed. I KILROY brand har en dedikeret taskforce med samme fokus. Bæredygtighed skal ikke være en separat strategi. Det skal være en naturlig del af vores rejse videre i i hvordan vi arbejder med partnere, hvordan vi kommunikerer og hvad vi slev gør internt.
En vigtig del af arbejdet med bæredygtighed er samarbejdet med vores mere end 500 partnere ude i verden, og arbejdet med at skabe en ramme for hvad vi ønsker vores partnere lever op til. I den forbindelse er mødet med lokale communities og oprindelige folk naturligvis noget vi skal adressere, også bedre end vi gør i dag. Vi er netop nu ved at kortlægge hvem vi skal bruge til at rådgive os her for at komme godt videre.
Det er en spændende og svær rejse vi er på. Vi er ikke mestre. Vi går ydmygt til opgaven. Og vi lærer hele tiden.”
Edward Porokwa er løbende i kontakt med de masai-samfund, der står til at blive tvangsflyttet. De frygter for fremtiden, siger han:
“De har en meget stærk emotionel tilknytning til deres land. Ikke længere at kunne betræde de samme arealer, som deres forfædre gjorde, vil være forfærdeligt. De vil for alt i verden gerne blive boende”.
Det bør rejsebranchen ikke kunne sidde overhørig, mener Marianne Wiben Jensen, seniorrådgiver hos IWGIA, en international organisation, der kæmper for oprindelige folks interesser.
“Den internationale turistbranche, inklusive den danske, bør være stærkt foruroliget over udviklingen i Ngorongoro, som krænker de oprindelige folks grundlæggende rettigheder. Turistbranchen bør på linje med de internationale menneskerettighedsorganisationer opfordre Tanzanias regering til at respektere fundamentale menneskerettigheder, indstille alle planer om tvangsforflytninger og indgå i en konstruktiv dialog med Masai-befolkningen”, siger hun til Danwatch.
Jakob Mølkjær, grundlægger af Tanzania Tours, er ikke enig. Tværtimod.
“Der bor 60 millioner mennesker i Tanzania, som alle er enormt afhængige af indtægten fra turismen. Så man kunne vende den rundt og sige, om ikke det er på tide at meget velstående masaier giver plads til at resten af befolkningen har en chance for at få brød på bordet?”, skriver han i en mail.
Hos KILROY International, der repræsenterer både KILROY og Jysk Rejsebureau, tager udviklings- og konceptdirektør Søren Sattrup masaiernes bekymringer anderledes alvorligt.
“Vi ønsker, at oprindelige folk og lokale communities i øvrigt, bliver behandlet med respekt og ikke som objekter. Men vi er også bevidste om, at vi i mange tilfælde ikke har indflydelse på, hvad lokale regeringer gør”, siger han.
Stifter af Kipling Travel, Lars Gundersen, håber på, at tvangsforflyttelser kan nå at blive stoppet. “Der skal ikke herske tvivl om vores standpunkt”, siger han og oplyser, at Kipling Travel nu har rettet henvendelse til TANAPA, der har det overordnede ansvar for alle Tanzanias nationalparker.
Nyhavn Rejser meddeler, at de også er gået i gang med at undersøge sagen nærmere i samarbejde med deres tanzanianske leverandør, mens Albatros Travel oplyser, at de ikke kan kommentere på de eventuelle fordrivelser, så længe de ikke har tilgang til “konkret viden”.
Det er ikke alene i Ngorongoro, at Tanzanias regering har planer om at forflytte tusindvis af masaier. I Loliondo små 200 kilometer nordpå står 70.000 masaier til at blive drevet ud af deres hjemegn. Her vil regeringen lease et stort stykke land til Otterlo Business Corporation, et jagtselskab ejet af kongefamilien i De Forenede Arabiske Emirater.
Men selvom der er magtfulde interesser på spil, og det tanzanianske parlament nu skal tage stilling til planerne, har Edward Porokwa fra PINGO’s Forum ikke givet op.
“Hvis vi med hjælp fra det internationale samfund kan lægge pres på politikerne, vil vi stadig kunne nå at beskytte Tanzanias oprindelige folk”, siger han.
Oscar Rothstein
