Hormonforstyrrende stoffer findes i meget af den plastik vores fødevarer kommer i, det findes også i ansigtscremer, i regntøj, i køkkengrej og mange andre steder. På den måde omgiver vi os konstant med ting og sager, der rummer forskellige stoffer, som er mistænkt for at påvirke den balancen i vores hormoner, der er vigtig for, hvordan hele vores krop fungerer.
Stofferne er ofte ikke skadelig i den lille bitte mængde, der ender i vores krop, men en ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser nu, at der kan være en risiko for at vi undervurderer faren ved de hormonforstyrrende stoffer, når vi kun kigger på dem enkeltvis. Den samlede kemiske cocktail af stoffer vi omgiver os med, kan nemlig være mere skadelig end vi går og tror.
Miljøstyrelsen lavede undersøgelsen efter de sidste år testede babysokker og fandt det hormonforstyrrende stof bisphenol A, der har en effekt, der minder om det kvindelige kønshormon østrogen. Fundet var bekymrende, fordi små børn er sårbare over for de hormonforstyrrende effekter i bisphenol A.
Der er ingen der rigtig ved, hvorfor det hormonforstyrrende bisphenol A, der normalvis bruges til at gøre plastik hårdt, findes i børnesokker. Danwatch skrev om mysteriet sidste år og fandt en række mulige forklaringer.
Som følge af fundet af bisphenol A og andre hormonforstyrrende stoffer i børnetøjet, har miljøstyrelsen nu undersøgt, om Bisphenol A i børnesokker kan være sundhedsskadeligt. Sammen med forskerer fra DHI (Dansk Hydraulisk Institut), Fødevareinstituttet på DTU og Force Technology vurderer Miljøstyrelsen, at Bisphenol A ikke i sig selv udgør en risiko i den mængde, det er fundet i børnesokkerne. Men i kombination med andre hormonforstyrrende stoffer vurderer forskerne, at kan det være sundhedsskadeligt.
Resultatet af rapporten peger på et vigtigt opgør med, hvordan vi tester for skadelig kemi og endnu vigtigere, hvordan vi lovgiver om grænseværdier. Et opgør, der allerede er i gang i EU, og det kan få betydning for, hvordan vi forstår problematisk kemi i fremtiden.
Det er den såkaldte cocktaileffekt, som forskerne beskriver i rapporten. Kort sagt den effekt der er, ved at man bliver udsat for mange forskellige kemiske stoffer med samme virkemåde og fra forskellige kilder. Når det gælder hormonforstyrrende stoffer, er effekterne mange, fortæller Sehbar Khalaf, der er tosikolog hos Miljøstyrelsen.
“Hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at bidrage til den stigende forekomst af en række tilstande og sygdomme, som eksempelvis misdannede kønsorganer, nedsat fertilitet, udvikling af fedme og diabetes og påvirkning af hjernens udvikling,” siger Sehbar Khalaf.
Det er ikke småting de hormonforstyrrende stoffer mistænkes for, og når stofferne så indgår i et utal af produkter, vi bruger hver dag, kan der med cocktaileffekten være sundhedsmæssige konsekvenser. Ifølge Sehbar Khalaf vil Miljøstyrelsen derfor bruge rapporten som indspil til at forbedre risikovurdering af kemikalier på EU plan for især at beskytte af børn og gravide mod stofferne.
Som det er nu, vurderer virksomheder og myndigheder effekterne af kemiske stoffer ét stof ad gangen i ét særligt produkt eller en gruppe af produkter. Man tager altså ikke højde for cocktaileffekten. Og konklusionen i den nye undersøgelse er, at med den tilgang, vil man undervurderer den samlede risiko for hormonforstyrrende effekter.
“Hvis stofferne udelukkende bliver vurderet enkeltvist, vil man undervurdere den samlede risiko for hormonforstyrrende effekter,” skriver Fødevareinstituttet på DTU i en pressemeddelelse.
I EU diskuteres det lige nu, om der overhovedet skal være en nedre grænse for hormonforstyrrende effekter, når man vurderer sundhedsrisikoen. Blandt andet på grund af cocktaileffekten er der stadig rigtig meget man ikke ved om de skadelige virkninger af de hormonforstyrrende stoffer. Derfor kan det ende med en slags nultolerance over for hormonforstyrrende effekter i første omgang i produkter til børn og gravide, der er mest følsomme over for effekterne af de hormonforstyrrende stoffer. Samme forsigtighed har man med kræftfremkaldende stoffer. Hvis det bliver den gældende praksis, vil det få betydning for en lang rækker hverdagsprodukter som cremer, legetøj – og ja babysokker.
Der foregår også en anden diskussion i EU i disse år, som er interessant. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, foreslog i december sidste år at sænke grænsen for tåleligt indtag specifikt for bisphenol A – det stof som man for nylig fandt i babysokker – netop på grund af de problematiske hormonforstyrrende effekter.
“EFSA’s udkast til tålelig daglig indtagelse (TDI) for bisphenol A er sænket 100.000 gange i forhold til det nuværende niveau,” siger Sofie Lindskrog Christiansen, der er seniorforsker på DTU Fødevareinstituttet og var med til at vurdere bisphenol A i babysokkerne.
Hun tilføjer, at den markante ændring er resultatet af en række videnskabelige studier, der indikerer, at bisphenol A virker negativt på immunsystemet.
Hvis niveauet for det tålelige daglige indtag for bisphenol A sænkes, vil det betyde, at rigtig mange mennesker pludselig eksponeres for, hvad myndighederne vurderer er for meget bisphenol A.
“Ved at sammenligne det nye niveau med estimater af forbrugernes eksponering for bisphenol A fra kosten, konkluderer EFSA, at personer med både gennemsnitlig og høj eksponering for bisphenol A i alle aldersgrupper overstiger det nye det tålelige indtag, hvilket indikerer sundhedsproblemer,” siger Sofie Lindskrog Christiansen fra DTU og understreger, at det er uden at man tager højde for cocktaileffekten.
Hos Miljøstyrelsen følger man diskussionerne i EU tæt, men er ikke umiddelbart bekymrede.
“Lovgivningen stiller krav til at produkter skal være sikre, og det er virksomhederne som har ansvaret for, at de forbrugerprodukter de bringer på markedet er sikre. Hvis et hormonforstyrrende stof er i et forbrugerprodukt, så betyder det ikke nødvendigvis, at det udgør en sundhedsrisiko – det afhænger om der er børn eller gravide bliver udsat for stoffet,” siger Sehbar Khalaf.
Alligevel anbefaler Miljøstyrelsen, at man begrænser sin omgang med de hormonforstyrrende stoffer herunder bisphenol A ved blandt andet at købe svanemærkede produkter, lufte grundigt ud hver dag, undgå parfume og vaske nye produkter, før man tager dem i brug. Dertil er der allerede forbud mod at anvende bisphneol A i flere produkter henvendt til gravide og spædbørn.
Hvorvidt babysokkerne med bisphenol A potentielt er sundhedsskadelige, hvis det nye niveau for tåleligt indtag godkendes, er ikke til at sige.
Mie Obbekær
