Den 13. november sejlede en lille dansk båd med navnet Odin ud til den enorme olietanker Odysseus, der lå et stykke væk fra Skagen Havn.
Odin er en forsyningsbåd, som styres af nordjyske L&S Supply Ships. Direktør Rasmus Larsen kalder selv virksomheden “en taxi på vand”, fordi de hyres af andre virksomheder til at sejle ud med forskellige varer.
Derfor blev han også overrasket, da han torsdag blev bekendt med, at olietankeren Odysseus vurderes til at være en del af den såkaldte skyggeflåde. Ifølge analyser fra den internationale maritime datavirksomhed Lloyd’s List Intelligence sejler Odysseus uden gældende forsikring og med sanktioneret russisk olie.
“Der er hele tiden snak om løsninger, men hvis vi skal vente på svar fra styrelserne, så kan vi lige så godt lukke vores forretning”, siger Rasmus Larsen.
Han oplyser, at der ikke var noget mistænkeligt ved Odysseus i deres system.
Odysseus sejler ifølge data Lloyd’s List Intelligence og MarineTraffic uden kendt forsikring og har skiftet flagstat fire gange på et år. Lige nu sejler det under Gabons flag, som er kendt for at være en flagstat, som de lyssky olieskibe kan sejle under. Og så er den lastet med op mod 800.000 tønder russisk olie til en værdi på op mod knap en halv milliard kroner.
Rasmus Larsen siger, at L&S Supply Ships flere gange har bedt Søfartsstyrelsen om hjælp til at finde ud af, om et givent olieskib overtræder de gældende love og sanktioner.
“Vi sendte dem en liste med 20 skibe, der ankom tre dage efter, og de svarede os, at der var en svartid på 120 dage, så det nytter jo intet”, lyder det.
I sejler alligevel ud til skibe, som fremstår med ukendte forsikringer, som skifter flagstat fire gange om året, og som ifølge eksperter er ekstremt mistænkelige. Kan I ikke bare lade være med det?
“Vi holder os inden for EU-sanktionerne og prisloftet. Vi går ind og ser, hvem ejeren er, hvem management er, og hvor de køber deres olie. Vi prøver at navigere i, hvem man skal handle med, men det er meget svært. Og alle styrelserne er håbløse”.
På trods af, at olieskibene på ankerpladsen ved Skagen ligger så tæt på land, at de på en god dag kan ses med det blotte øje, er der ingen myndigheder, der kigger nærmere på dem.
Selvom analyser fra Lloyd’s List Intelligence konkluderer, at der foregår ulovlig aktivitet med russisk olieeksport i danske farvande, vil Søfartsstyrelsen ikke gribe ind uden først at have “konkrete oplysninger”, oplyser den til Danwatch.
Det er til trods for, at det er ulovligt for de store olieskibe at opholde sig steder som bugten ved Skagen, hvis de ikke er forsikret. Hvis skibene har lagt til i Danmark med sanktioneret russisk olie, er myndighederne desuden forpligtet til at konfiskere den.
Financial Times beskrev onsdag, hvordan EU vil presse Danmark til at kontrollere skyggeskibenes forsikringer, men det har ingen danske myndigheder ønsket at bekræfte. Nyheden kom knap en uge efter, at Verdensbanken i en rapport slog fast, at sanktionerne fra EU mod russisk olie er tandløse på grund af skyggeflådens handel med russisk olie.
Russerne sælger ganske enkelt deres olie til en langt højere pris, end hvad EU’s prisloft sigter efter. På den måde tjener de flere penge til statskassen og dermed til finansieringen af netop den krig i Ukraine, som var årsagen til, at sanktionerne blev indført i første omgang.
En anden mulig konsekvens af skibenes aktiviteter i Danmark er, at det går lige så galt, som det gjorde for skyggeskibet Pablo ved Malaysia i maj.
Pablo eksploderede, flere mennesker blev dræbt, og her syv måneder senere ligger vraget der stadig, fordi skibet viste sig at være dækket af en falsk forsikring.
Det har fået flere til at rejse kritik af regeringen for ikke at tage problemet seriøst nok. Blandt dem var SF’s Lisbeth Bech-Nielsen, der kalder det “vanvid”, at olieskibene ikke bliver kontrolleret.
“Set i lyset af den geopolitiske situation er det jo helt vanvittigt. Vi har i starten af krigen været efter erhvervsministeren og andre myndigheder, for jeg synes ikke, vi som land gør nok for at sanktionere russerne,” siger hun.
For virksomhederne i Skagen Havn er det også ved at blive et stigende problem at skulle undersøge olieskibene og sikre sig, at man overholder reglerne.
“Vi har afvist op mod 100 skibe, men det er utroligt svært for en lille virksomhed som os at vide, hvem der sejler uden forsikring eller med sanktioneret olie”, siger Rasmus Larsen.
Han efterspørger hjælp fra Søfartsstyrelsen. Og styrelsen kan også godt kontrollere olieskibene, hvilket den bekræfter i en mail til Danwatch.
Men det gør Søfartsstyrelsen ikke. I det skriftlige svar lyder det, at de på forhånd skal modtage oplysninger om skibene, hvis de skal kontrollere dem, fordi der ikke føres opsyn med de enkelte skibe i danske farvande.
“Søfartsstyrelsen går som udgangspunkt kun om bord, hvis styrelsen modtager anmeldelse eller på anden måde konkrete oplysninger om, at sikkerheden eller de søfarendes arbejdsforhold ikke er i overensstemmelse med de internationale regler, herunder de konventionsbestemte forsikringskrav”, lyder svaret.
Men for virksomhederne er det et ansvar, der er for stort, hvis de selv skal anmelde og få kontrolleret skibene.
Saga Shipping, der også servicerer skibene i bugten ved Skagen, siger til Danwatch, at “det er et område, kun myndighederne kan håndhæve effektivt”.
“Vi har i Saga Shipping siden krigens udbrud i Ukraine været meget opmærksom på at overholde gældende sanktioner og afvise forsøg på omgåelse heraf. Vi afviser jævnligt at servicere skibe, hvor vi har mistanke om brud på sanktioner”, skriver selskabets direktør, Peter Møller, i en mail.
De har gennemgået listen fra Lloyd’s List Intelligence og siger, at de rigtig nok har serviceret fire af dem på forskellig vis. Oprindeligt blokerede de handlen med to af dem på baggrund af risikovurderinger, hvor konklusionen var, at handlen ikke var sikker.
Efterfølgende bad de skibene skrive under på, at de ikke brød sanktionerne, ligesom skibene fremviste “dokumentation” for at overholde loven og sanktionerne.
“Hvis Saga Shipping bliver bekendt med eller har begrundet mistanke om, at et skib handler i strid med sanktioner, afviser vi altid at servicere skibet, hvilket er en praksis vi vil fortsætte med”, skriver Peter Møller.
Saga Shipping har ikke ønsket at oplyse, hvilken dokumentation, de fire skibe fremviste. Peter Møller oplyser, at man eksempelvis kan finde på at bede om dokumentation for lastens oprindelse eller skibets ejerskab.
“Derudover foretager Saga Shipping en lang række tiltag for yderligere at minimere risikoen for at servicere et skib, der ikke overholder sanktionerne. Saga Shipping får juridisk bistand til at følge udviklingen i lovgivningen, foretage risikovurderinger af skibe samt til at træne de ansatte i Saga Shipping”, skriver Peter Møller.
Virksomheder som L&S Supply Ships kan heller ikke løfte opgaven om at kontrollere sanktionerne alene, siger direktør Rasmus Larsen. For den russiske skyggeflåde er for stor en mundfuld, mener han.
“Det er en kæmpe forretning. Hvordan skal vi hamle op med dem? Hvis vi har dygtige advokater, så har de mindst lige så dygtige advokater. Vi har da brugt masser af penge i starten på at være sikre, men jeg føler næsten, at pengene er spildt. Vi er jo alligevel ikke på sikker grund”, siger han og tilføjer:
“Det er egentlig en forfærdelig følelse at gå med, at man ikke til enhver tid kan være 100 procent sikker med de systemer, vi slår op i”.
Onsdag kunne Danwatch fortælle, at der mellem 1. oktober og 9. november har været mindst ti såkaldte skyggeskibe på ankerpladsen ved Skagen. Og det antal er allerede steget med besøget af Odysseus 13. november.
Lloyd’s List Intelligence har analyseret de nu i alt 11 skibe og kigget på deres ejere, flagstat, last, forsikringsselskab og klasseselskab.
Skibene har til sammen sejlet med op mod 6.145.466 tønder russisk olie ifølge en beregning fra Centre for Research on Energy and Clean Air (CREA). Et af skibene har sejlet to gange fra Rusland til Nordafrika med russisk olie siden 1. oktober.
Hvis olien er handlet til over prisloftet, som det vurderes af Lloyd’s Liste Intelligence, har skibenes last haft en samlet værdi på op mod 3,4 milliarder kroner, alt efter hvornår den er handlet.
Til sammenligning har Danmark støttet Ukraine med knap 23,3 milliarder kroner siden krigens begyndelse i februar 2022.
Michelle Bockmann, der er chefanalytiker hos Lloyd’s List Intelligence, sagde onsdag, at hun kan lave en liste over mistænkelige skibe ”på ti minutter”, og at de danske myndigheder burde kunne gøre det samme.
Den kritik svarer Søfartsstyrelsen ikke konkret på i deres svar til Danwatch, hvor det i stedet gøres klart, at det er ualmindeligt at udføre kontroller på ankerpladserne.
“Dette sker sjældent og forudsætter viden om de konkrete forhold om bord og endvidere, at overførsel til skibet er praktisk muligt”, skriver styrelsen.
Søfartsstyrelsen er ikke vendt tilbage på henvendelser fra Danwatch med kritikken fra de danske virksomheder inden udgivelsen af denne artikel.
Danwatch ville også gerne have svar fra erhvervsminister Morten Bødskov (S) på, om han vil indskærpe over for Søfartsstyrelsen, at de skal inspicere skibene. Det har han ikke ønsket at svare på.
